Trafikkens bidrag til fine og ultrafine partikler

Videregående analyse af måleresultaterne

At måleresultaterne samler sig i et 2-dimensionalt underrum i det 3-dimensionale målerum betyder, at måleresultaterne () kan modelleres lineært ved hjælp modellen

,

hvor i refererer til det målte stof (her henholdsvis NO_x, CO og partikler), j til prøvetidspunktet, og k til kilderne (her benzintrafik og dieseltrafik). De konstante koefficienter er emissionsprofilerne, og faktorerne er den varierende styrke, hvormed de optræder på de forskellige tidspunkter. Modellen opererer endvidere med konstante offset-værdier (). Selve modelleringen foretages med COPREM (Constrained Physical Receptor Model, ref. Wåhlin, 1993), der kun tillader fysisk mulige løsninger (positive, som vist i Figur 3), og hvori man kan indlægge matematiske bånd (constraints), i dette tilfælde benyttes de kendte NO_x/CO-emissionsforhold for de to trafikkilder.

Analysen med COPREM kan imidlertid raffineres ved at udnytte den ekstra information, der ligger i den varierende form af partikelspektrene, udtrykt ved de 29 dn/dlogd-værdier i hvert spektrum. Herved vokser antallet af variable fra 3 til 32, og det viser sig herefter, at en forbedret modeltilpasning opnås, når der medtages en tredje ikke-trafik relateret kilde i analysen. Denne kilde bidrager ikke til NO_x og CO, og kun meget lidt til den totale partikelkoncentration, men den optræder med et signifikant bidrag i den højre hale af partikelspektret (svarende til relativt store partikler, få i antal, men med en ikke ubetydelig masse). For at formindske den tilfældige støj i partikelspektrene, og for at fokusere på trafikkens døgn- og ugevariation, er der beregnet middelværdier over identiske ugedage, således at det er variationen i løbet af en gennemsnitsuge, der indgår i analysen (7× 24× 2 = 336 halvtimesmiddelværdier for hver variabel).