NOVA-2003

14. Datalagring og -overførsel

14.1 STANDAT
14.1.1 Kodelister
14.1.2 STANDAT-abonnement
14.1.3 Eksempel på Data-kategorier
14.2 Hydrologisk Reference
14.3 Tidsfrister for dataoverførsel
14.3.1 Amternes dataoverførsel til fagdatacentrene
14.3.2 Fagdatacentrenes tidsfrister overfor amterne
14.3.3 Fagdatacentrenes udveksling af data

Ved gennemførsel af overvågningen er det af afgørende betydning, at indsamlede og bearbejdede data kan udveksles sikkert og hurtigt mellem deltagende myndigheder og institutioner. For at sikre at samtlige systemer kan udveksle data indbyrdes har Miljøstyrelsen fået udviklet en generel standard for et dataudvekslingsformat (STANDAT). Amterne er ansvarlig for indsamling og bearbejdning af de fleste af overvågningssystemets data samt overførsel af indsamlede data til de respektive fagdatacentre.

14.1 STANDAT

STANDAT er en standard for elektronisk udveksling af data på miljøområdet. Baggrunden for en standard på dette område sikrer, at data om det ydre miljø kan udveksles sikkert og nemt mellem de instanser, der indsamler og anvender data. STANDAT definerer det format, som benyttes ved indberetning af data til Miljøstyrelsen. Formatet er imidlertid generelt anvendeligt og bruges i dag til dataudveksling mellem f.eks. amter og levnedsmiddelkontrolenhedder.

For at sikre at STANDAT bliver videreudviklet med udgangspunkt i brugernes behov, er der nedsat en STANDAT-styringsgruppe og et STANDAT-sekretariat. I Miljøstyrelsen er det STANDAT-sekretariat, som står for udviklings-aktiviteterne i forbindelse med den fremtidige anvendelse af STANDAT. Den daglige administration af STANDAT løses i et samarbejde mellem STANDAT-sekretariatet og Kommunedata.

Når man skal udveksle data, skrevet i et STANDAT-format, skal man være i besiddelse af følgende: STANDAT vejledningen som beskriver hvordan STANDAT-filer opbygges (Miljøstyrelsen), en samling kodelister (Kommunedata) samt et passende transportmedium som f.eks. diskette eller modem.

14.1.1 Kodelister

Kodelisterne spiller en helt central rolle i STANDAT-konceptet, idet de danner rammen for, hvilke miljødata der kan udveksles. Der findes fire forskellige slags kodelister, nemlig emnekodelisten, typekodelisten, koblingskodelisten samt værdikodelisterne.

14.1.1.1 Emnekodelisten

Denne kodeliste beskriver, hvilke emner (datagrupper), der kan udveksles ved hjælp af STANDAT. Et emne skal i STANDAT-sammenhæng forstås som en samling af oplysninger, der logisk hører sammen. Eksempelvis er der i STANDAT defineret et emne, som beskriver en virksomhed. Dette emne indeholder administrative oplysninger om en given virksomhed, bl.a. dens adresse, ejer osv.

Typekodelisten

14.1.1.2

Denne kodeliste beskriver hvilke oplysninger, der kan indgå i et emne. Disse oplysninger kaldes i STANDAT for oplysningstyper. Med oplysningstyperne fastlægges koderne for de typer oplysninger, et emne kan omfatte. Oplysningstyperne beskriver også hvilket format, oplysningen har samt eventuelt værdimængden for oplysningen.

14.1.1.3 Koblingskodelisten

Koblingskodelisten beskriver for hvert emne i emnekodelisten, hvilke oplysningstyper emnet indeholder. Denne kodeliste består af to felter, nemlig <emnenummer> og <typenummer>.

14.1.1.4 Værdikodelister

Disse kodelister beskriver for udvalgte oplysningstyper, hvilke værdier de pågældende oplysningstyper kan antage. En værdikodeliste kan f.eks. være kodelisten STD00002, som beskriver alle postnumre i Danmark. Eksempelvis henviser oplysningstype 00000756 i typekodelisten til denne værdikodeliste, hvilket betyder, at de værdier, der angives for oplysningstype 00000756, kun må overføres, hvis værdierne findes i værdikodelisten STD00002.

14.1.2 STANDAT-abonnement

For løbende at få opdateringer af kodelisterne skal man tegne et abonnement på STANDAT. Dette kan gøres ved at henvende sig til et af Kommunedatas regionale centre. Rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med anvendelse af STANDAT er ikke med i abonnementet, men kan udføres af Kommunedata mod betaling fra rekvirenten. Et abonnement på STANDAT tegnes for minimum 2 år. Prisen udgør i 1990-priser 1000 kr. pr. halvår.

Ansvaret for at indholdet i kodelisterne er konsistent, ligger hos STANDAT-sekretariatet. Det indebærer, at alle opdateringer af kodelisterne skal behandles af STANDAT-sekretariatet. Hvis der tale om miljø-faglige kodelister, sendes opdateringerne til høring hos de relevante fagdatacentre.

De ændringer i kodelisterne, som godkendes af STANDAT-sekretariatet, indgår i den førstkommende halvårlige opdatering af STANDAT. Ansøgningsfristen for forårsopdateringen er 1. april og 1. oktober for efterårsopdateringen. Akutte behov for ændringer i værdikodelisterne kan gennemføres efter telefonisk kontakt til Kommunedata eller til STANDAT-sekretariatet. Hvis det ved den efterfølgende faglige behandling viser sig, at den akutte oprettelse ikke er faglig forsvarlig, kan STANDAT-sekretariatet beslutte at slette oprettelsen igen. Først med den efterfølgende halvårlige udgivelse af STANDAT-kodelisterne, bliver akutte ændringer af værdikodelisterne endelige.

Til kontrol af STANDAT-filer tilbyder Miljøstyrelsen et STANDAT Service Programmel, som er et hjælpe program til bl.a. syntakscheck, men der er også mulighed for udvidet kontrol af en STANDAT-fil. Foreksempel kan der kontrolleres for maksimum og/eller minimum grænser af værdier, forekomst af data, forekomst i kodetabel, gyldige værdier og til en vis grad kombinationskontrol for datatyper indenfor et emne, f.eks. kombinationer af parametre og måleenheder.

14.1.3 Eksempel på Data-kategorier

De data der overføres via STANDAT i relation til overvågningsprogrammet kan i princippet opdeles i oprindelige data og afledte data.

14.1.3.1 Oprindelige data

Oprindelige data er født i direkte tilknytning til de analyser og målinger der udføres. Langt den overvejende del af de data, der overføres i tilknytning til overvågningsprogrammet er oprindelige data.

Der er i princippet to måder, hvorpå de oprindelige data i STANDAT er struktureret:

• Måledata: Beskriver data med oplysninger om målinger udført direkte ved en bestemt lokalitet/målestation (feltmålinger), og
• Analysedata: Beskriver data med oplysninger om analyser udført i tilknytning til en prøve, der er udtaget ved en målestation.

14.1.3.2 Måledata

Måledata indeholder som regel 2 sæt basale data-emner i relation til Emnekodelisten samt en beskrivelse af den udførte måling. Data-emnerne med måleoplysninger indeholder foruden resultatet af målingen, f.eks. også oplysninger om tidspunktet for udførslen af målingen, enheden målingen er opgivet i, målemetode og hvem, der har udført målingen. Der er fra 10 til 30 oplysninger pr. måling.

14.1.3.3 Analysedata

Analysedata består mindst af 3 sæt data-emner i relation til Emnekodelisten. Ét der beskriver målestationen, prøveemner der beskriver den enkelte prøve (vandprøve, sedimentprøve mv.), samt analyseemnerne, der beskriver hver af de analyser, der er udført i tilknytning til prøven.

Prøveemnerne indeholder bl.a. oplysninger om, hvornår prøven er udtaget, den anvendte metode ved udtagning af prøven, hvem der har udtaget prøven, hvordan prøven er behandlet, laboratoriet der er ansvarlig for udførslen af analyserne og laboratoriets prøvejournalnummer. Der er normalt 15 til 40 oplysninger pr. prøve.

Analyseemnerne indeholder foruden oplysning om, hvad der er analyseret for, samt resultatet af hver enkelt analyse, f.eks. også oplysninger om enheden analysen er opgivet i, analysemetoden og om analysen er udført i felten eller i et laboratorium. Der er ca. 5 til 12 oplysninger pr. analyse.

14.1.3.4 Afledte data

Behandlede data er data beregnet på baggrund af oprindelige data. I tilknytning til overvågningsprogrammet overføres primært data beregnede gennemsnit over tid og beregnede stoftransporter.

De beregnede data fordeler sig i reglen på to data-emner:

• Ét data-emne, der beskriver det sted som beregningen knytter sig til - i STANDAT kaldet stedidentifikationen. Data-emnet indeholder oplysninger som kan identificere og beskrive den enhed som beregningen knytter sig til.
• Ét data-emne, der indeholder behandlede oplysninger. Ofte er der tale om aggregerede oplysninger, f.eks. gennemsnit over en periode eller oplysninger hvor to eller flere oprindelige data har indgået i en beregning, eksempelvis målt vandføring eller den gennemsnitlige stofkoncentration. Foruden resultatet af beregningen overføres også data om, hvad der er beregnet, beregningsmetoden samt en række andre oplysninger, der beskriver beregningen. Der er 5 til 15 oplysninger pr. beregning.

14.2 Hydrologisk Reference

I tilknytning til NOVA-2003 anvendes det hydrologiske reference system til følgende generelle funktioner:

• Til at sammenkæde overvågningsdata med udgangspunkt i den geografiske dimension i form af overfladevandets hydrologiske afstrømning til havet.
• Som geografisk ramme for en del af den ’modelorienterede’ generering af data - specielt den diffuse belastning.

Det er således via det hydrologiske referencesystem, at sammenhængen mellem emittenter (udledere) og recipienter etableres i overvågningsprogrammet.

Det hydrologiske referencesystems fundament består af følgende ’kartografiske temaer’:

1. Marine områder - er en hierarkisk inddeling af det danske territorialfarvand.
2. Vandløb - Vandløbssystemer med tilhørende vandløbsstrækninger - hvilke er bl.a. bestemt af behovene i NOVA-2003.
3. Søer.

Til hver af de beskrevne bestanddele er der kortlagt overfladevandsafstrømningsoplande:

1. Kystoplande.
2. Vandløbsoplande.
3. Søoplande - for udvalgte søer.

Sammenhængen mellem de forskellige elementer i systemer et oprettet i form af den hydrologiske referencekode. Denne kode er konstrueret for på én gang at kunne beskrive:

• den netværksorienterede sammenhæng mellem data indsamlet/knyttet til et punkt på en vandløbsstrækning,
• de arealrelaterede sammenhænge mellem data knyttet til afstrømningsoplande og marine områder,
• sammenhængen mellem data knyttet til de netværksorienterede vandløbssystemer og data knyttet til arealstrukturerne i form af marine områder, søer og afstrømningsoplande.

Endelig anvendes den hydrologiske referencekode som tværgående identifikationssystem for objekter knyttet til det hydrologiske reference system.

Til alle de geografiske objekter der indgår i de kartografiske temaer, som indgår i det hydrologiske reference system, er der beregnet en hydrologisk reference kode.

De data, der skal sammenkædes via hydrologiske reference, skal have tildelt en hydrologisk reference kode.

De præcise retningslinier herfor er aftalt i tilknytning til de enkelte overvågningsområder.

Det nationale ansvar for opdatering og vedligeholdelse af det hydrologiske reference system i sin nuværende form er placeret ved GEUS. Amterne er på deres side ansvarlig for at sikre, at der er konsistens mellem de kortlægninger som de anvender i tilknytning til overvågningsprogrammet og de data som indgår i det hydrologiske reference system. Forslag til opdateringer af det hydrologiske reference system skal rettes til GEUS der på sin side er ansvarlig for at høre de relevante fagdatacentre inden revisionen gennemføres.

National ansvarlig for kortlægningen af de ferskvandsmålestationer, der indgår i overvågningsprogrammet med tilhørende målestationsoplande er placeret ved Danmarks Miljøundersøgelser. Amterne er ansvarlige for at levere det relevante kortmateriale til DMU.

Det er besluttet, at revidere det hydrologiske reference system og anvendelsen heraf. Formålet er:

• at lette brugen af systemet,
• at hæve kvaliteten af de opgaver som systemet anvendes til at løse,
• at sikre at der er konsistens mellem de data/kortlægninger som de forskellige interessenter i tilknytning til overvågningsprogrammet anvender, og
• at rationaliserer vedligeholdelsen af systemet.

Det er endvidere besluttet, at den kortlægning der indgår i det hydrologiske reference system, skal samstemmes med den kortlægning, der foregår i tilknytning til opbygningen af et fælles arealinformationssystem (AIS) for Miljø- og Energiministeriet. Denne kortlægning er samstemt med Kort og Matrikelstyrelsens kort i 1:25.000/1:20.000. Det er planlagt, at de nye kartografiske temaer skal tages i anvendelse i år 2000. Danmarks Miljøundersøgelser er ansvarlig for opbygningen af arealinformationssystemet.

14.3 Tidsfrister for dataoverførsel

Der er fastsat en række generelle tidsfrister for dataoverførsel fra amterne til fagdatacentrene og i mellem fagdatacentrene. Det er forudsat, at alle data inden tidsfristerne for overførsel er kvalitetssikrede og er modtaget i fagdatacentrene på en sådan måde, at de umiddelbart er tilgængelige for dataanalyse og fortolkning. Det skal bemærkes, at amternes dataoverførsel som hidtil normalt vil ske i forbindelse med rapporteringen fordi erfaringen viser at der herved opnås den største kvalitetssikring af data.

14.3.1 Amternes dataoverførsel til fagdatacentrene

Generelt skal de årlige resultater fra amternes overvågning være overført til fagdatacentrene senest den 1. juni det efterfølgende år. Dog skal amternes overførsel af punktkildedata til fagdatacentret for punktkilder skal være afsluttet senest den 1. april. Oversigt over samtlige tidsfrister fremgår af tabel 14.1.

14.3.2 Fagdatacentrenes tidsfrister overfor amterne

Fagdatacentret for Ferskvands tidsfrister overfor amterne:

1. Fagdatacentret for Ferskvand udsender vandløbsskema 1, 2 og 3 med tilhørende filer og vejledninger senest i uge 2.
2. Der fremsendes arealkoefficienter for belastningen fra naturarealer medio marts.
3. På baggrund af en tværgående behandling af data fra intensive vandløbsstationer fremsender Fagdatacentret medio marts resultaterne heraf sammen med et notat til amterne.
4. Der udsendes en liste med de vandløbsstationer med en længere kvælstoftidsserie for hvilke der skal indberettes kvælstofafstrømning beregnet på hydrologisk år inden 1. marts.

14.3.3 Fagdatacentrenes udveksling af data

Mellem fagdatcentrene er der aftalt en tidsfrister for senest udveksling ag bearbejde landsdækkende oversigter til anvendelse i fortolkning og vurdering af resultater fra eget ansvarligt delområde.

1. Fagdatacentret for Punktkilder tilsender Fagdatacentret for Ferskvand opgørelse af udledninger af næringsstoffer fra landbaserede punktkilder senest den 1. august.
2. Fagdatacenret for Ferskvand tilsender Det Marine Fagdatacenter opgørelse af tilledningen af næringsstoffer via vandløb til marine områder senest den 15. september.
3. Fagdatacenter for Luftkvalitet tilsender Det Marine Fagdatacenter opgørelse af den atmosfæriske deposition af næringsstoffer til marine områder senest den 15. august.