Afprøvning af ISO 14031 ForordNærværende projekt er udført med støtte fra Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens tilskudsordning til fremme af miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. ISO 14031:1999 - retningslinier for vurdering af indsats og resultater på miljøområdet - har været under udvikling siden 1993 og blev publiceret af ISO den 15. november 1999. Dette projekt har haft til formål at undersøge, om standarden kan bruges i praksis. Projektets resultater blev løbende bearbejdet og brugt som et vigtigt bidrag i Danmarks fortsatte arbejde med at påvirke, udvikle og færdiggøre ISO 14031. Personsammenfald mellem konsulenter og danske delegerede i standardiseringsarbejdet sikrede, at dette projektformål umiddelbart kunne efterleves. Projektets pilotvirksomheder blev fundet blandt virksomheder med et miljøledelsessystem, virksomheder, der er i gang med at etablere et miljøledelsessystem og virksomheder, der ikke tidligere har beskæftiget sig med sådanne systemer. Piloterne, der velvilligt ofrede tid på afprøvningen, var:
ISO 14031 har desuden været brugt som værktøj i forbindelse med indførelse af miljøstyring i galvaniske virksomheder og som middel til at rapportere elforbruget i en privat husstand. Piloternes rapporter om afprøvningen findes indsat i kapitel 5 som eksempler, der kan læses uafhængigt af hinanden. De øvrige eksempler kan fås ved henvendelse til K. Løkkegaard. Projektets konsulenter kommer fra:
Projektets følgegruppe, der regelmæssigt har været indkaldt til møder under hele projektforløbet, omfatter repræsentanter fra:
Projektet er gennemført med 3 forskellige målgrupper for øje:
Vi har søgt at tilgodese disse målgrupper ved valg af struktur for nærværende rapport, idet:
Ernst & Young ved Kristian Eg Løkkegaard har været ansvarlig for projektets afvikling og rapportering. Løkkegaard er samtidig dansk repræsentant i ISO/TC207/SC4, der har haft ansvaret for udvikling af standarden ISO 14031:1999. Gennemførelsen af nærværende projekt har peget på behovet for eksempler fra "det virkelige liv". Danmark og England har søgt at råde bod herpå, idet ISO/TC207/SC4/WG3 under dansk ledelse (Løkkegaard) har udarbejdet ISO TR 14032, der indeholder 17 eksempler fra hele verden. Eksemplerne viser, hvordan vurdering af indsats og resultater på miljøområdet i praksis kan gennemføres. ISO TR 14032:1999 blev publiceret af ISO den 15. november 1999. Projektets virksomheder og andre involverede takkes for deres gode indsats samt kritiske og konstruktiv kommentarer.
|