[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Afprøvning af ISO 14031

1. Indledning

1.1 Baggrund
1.2 Opdrag

1.1 Baggrund

ISO 14031- retningslinier for vurdering af indsats og resultater på miljøområdet - har været under udvikling siden 1993 og arbejdet nærmer sig sin afslutning. Standarden foreligger nu i en form, hvor der er fornuft i at afprøve den i praksis.

Resultaterne af afprøvningen får ikke den store betydning for første udgave af ISO 14031, der forventes publiceret med udgangen af 1999. Praktiske erfaringer er imidlertid vigtige og nødvendige for at Danmark kan præge den første revision af ISO 14000 serien, herunder muligheden for at sammenkæde ISO 14031 og ISO 14001.

Afprøvningen vil afslører, om virksomhederne kan anvende retningslinier for vurdering af indsats og resultater på miljø-området (= EPE = environmental performance evaluation) som et praktisk redskab til at fremme miljøarbejdet i retning af øget egenkontrol og opbygning af miljøstyringssystemer.

1.2 Opdrag

Nærværende projekt har til formål at afprøve de internationale retningslinier for vurdering af indsats og resultater på miljø-området som anvist i ISO14031 - environmental performance evaluation - Guidelines. Vi vil undersøge om virksomhederne kan bruge standarden.

Afprøvningen foretages af 7 piloter i samråd med konsulenter fra Deloitte & Touche, Rambøll, VKI samt Ernst & Young. Piloterne er Banestyrelsen, Frederiksborg Linnedservice A/S, Renholdningsselskabet af 1898 (R-98), McDonalds Danmark, Wewers Teglværker A/S, MD Foods og Toyota Risskov A/S.

Projektets pilotvirksomheder er fundet blandt virksomheder med et miljøledelsessystem, virksomheder, der er i gang med at etablere et miljøledelsessystem og virksomheder, der ikke tidligere har beskæftiget sig med sådanne systemer.

ISO 14031 har desuden været brugt som værktøj i forbindelse med indførelse af miljøstyring i galvaniske virksomheder og som middel til at rapportere elforbruget i en privat husstand. Disse erfaringer medtages i nærværende rapport.

Kristian Løkkegaard fra Ernst & Young leder nærværende projekt og er Danmarks repræsentant i ISOs underkomite (SC4), der har ansvaret for at udvikle ISO 14031.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]