[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Virksomhedsregnskab 1999

3. Resultatanalyse, driftsområdet

3.1. Oversigt over hovedformål

Miljøstyrelsen varetager et bredt spekter af opgaver. Det drejer sig om traditionelle "styrelsesopgaver": basisadministration og opfølgning på lovgivning og policy, samt traditionelle "departementale" opgaver: løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde. Hertil kommer et omfattende internationalt arbejde, strategiarbejde og udvikling af policy samt data og videnopbygning, som både indeholder styrelses- og departementale opgaver. Derudover udføres i begrænset omfang indtægtsdækket virksomhed samt eksportfremmeaktiviteter.

Af de samlede udgifter i 1999 på 341 mill. kr. er ca. 75 pct. anvendt til de nævnte udadrettede opgaver, mens ca. 25 pct. er anvendt til generel ledelse og administration samt hjælpefunktioner.

Aktivitetsområder Opgaver
Basisadministration Klagesagsbehandling, godkendelser, forespørgsler og tilskudsadministration.
Opfølgning på lovgivning og policy Informationsformidling samt tilsyn og kontrol.
Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde Løbende betjening af minister, herunder lovforberedende arbejde, udarbejdelse af bekendtgørelser, vejledninger m.v.
Internationalt arbejde Forberedelse af og deltagelse i internationalt samarbejde i EU, FN, OECD, WTO m.v.
Policy, handlingsplaner, data og videnopbygning Strategiarbejde og udvikling af policy og handlingsplaner samt data og opbygning af viden bl.a. med henblik på forvaltningsmæssige opgaver.
Indtægtsdækket virksomhed m.v. Konsulentvirksomhed og eksportfremmeaktiviteter.
Generel ledelse og administration Ledelse på tværs samt intern personale- og økonomiadministration.
Hjælpefunktioner Husleje, journal, omstilling, betjentstue og IT m.v.

Af udgifterne til de udadvendte opgaver skønnes det, at ca. 60 pct. vedrører traditionelle "styrelsesopgaver", mens ca. 40 pct. vedrører overvejende "departementale" opgaver, jf. figur 1. Der er taget højde for, at det internationale arbejde og udarbejdelsen af handlingsplaner, policy og videnopbygning både indeholder styrelsesopgaver og departementale opgaver.

Figur 1.
Udgifter fordelt på udadrettede aktiviteter. Pct. 1999.

Fordelingen af indtægter og udgifter fremgår af tabel 1.

I afsnit 3.2-3.9 gøres nærmere rede for ressourceanvendelsen, aktiviteter og resultater indenfor de enkelte områder, herunder for målopfyldelsen for Miljøstyrelsens institutionsmål for 1999. I afsnit 3.10 gøres rede for den samlede målopfyldelse af institutionsmålene for 1999.

I overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets handlingsplan for mål- og resultatstyring fastlægger de enkelte styrelser efter aftale med Departementet i størrelsesordnen 5-15 institutionsmål for det enkelte år. Institutionsmålene angiver områder, der i det pågældende år forventes at være særligt vigtige.

Tabel 1.
Indtægter og udgifter fordelt på aktivitetsområder. Mill. kr. 19991.

  Ind- tægter Udgifter Netto- udgift
Mill. kr.   Lønud- gifter2 Driftsud- gifter3 Udgifter i alt
Basisadmi- nistration 4 41 14 54 50
Opfølgning på lov- givning og policy 3 10 37 47 44
Løbende minister- betjening og lovforbe- redende arbejde 0 22 1 23 23
Interna- tionalt arbejde 12 24 25 49 36
Policy, handlings- planer, data og videnop- bygning 0 23 52 74 74
Indtægts- dækket virksomhed m.v. 4 4 0 4 0
Generel ledelse og admini- stration 0 21 2 22 22
Hjælpe- funktioner 0 20 47 66 66
I alt 24 163 177 340 317
Renter 0 - 1 1 1
I alt 24 163 178 341 317
Udgifts- bevilling 328 - - - 328
Årets resultat 352 163 178 341 11

Ved fastlæggelsen af institutionsmålene inddrages såvel ministeriets egne prioriteringer som vurderinger af forventninger fra det politiske system, væsentlige samarbejdspartnere og fra den bredere omverden.

Miljøstyrelsen har opstillet 11 institutionsmål for 1999.

3.2. Basisadministration

Som central statslig myndighed behandler Miljøstyrelsen en række konkrete godkendelses- og klagesager og rådgiver de kommunale myndigheder, virksomheder og borgere om miljølovgivningen.

Miljøstyrelsen administrerer endvidere en række tilskudsordninger, samt miljøbistandsordninger til Østeuropa, udviklingslande og Arktis.

Der er i 1999 afholdt udgifter for 54 mill. kr. til basisadministration, hvoraf 4 mill. kr. modsvares af indtægter, jf. tabel 2.

Tabel 2.
Driftsregnskab for basisadministration.
Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 19964 1997 1998 1999
Bevillingsfinansieret område
Udgifter 45 46 50 52
Indtægter 9 16 3 3
Nettoudgifter 36 30 47 50
Omkostningsdækket område
Udgifter 3 3 4 2
Indtægter 3 3 3 2
Dækningsbidrag 0 -1 -1 -1
Udgifter i alt 48 49 54 54
Nettoudgifter i alt 36 31 48 50

Indtægterne på det bevillingsfinansierede område i 1999 vedrører hovedsageligt tilsyn og kontrol med Øresundsforbindelsen. Det omkostningsdækkede område omfatter visse godkendelses- og klagesager, der er belagt med gebyr.

Af de samlede udgifter i 1999 er anvendt 32 mill. kr. til administration af tilskudsordninger og miljøbistand, 12 mill. kr. til behandling af godkendelses og klagesager og 9 mill. kr. til besvarelse af henvendelser og forespørgsler, jf. figur 2. Udgifterne til administration af tilskud- og miljøbistand har været stigende, hvilket hovedsageligt skyldes væksten i miljøbistanden.

Figur 2.
Bruttoudgifter til forskellige former for basisadministration. Mill. kr. 1996-1999.

3.2.1. Godkendelser og klagesager

Miljøstyrelsen er godkendelses- og klageinstans i sager efter miljøbeskyttelses-, vandforsynings- og havmiljøloven samt i sager efter lov om kemiske stoffer og produkter.

Indenfor de større sagsgrupper er der i 1999 indkommet ca. 580 sager. Det skønnes, at der er medgået 29 årsværk til sagsbehandlingen, jf. tabel 3.

Tabel 3.
Godkendelses- og klagesager.
Antal nye sager og årsværksforbrug. 1996-19995.

  19966 1997 1998 1999
Nye sager - 530 740 580
Årsværksforbrug 37 30 30 29

3.2.2. Administration af tilskud

Miljøstyrelsen administrerer en række tilskudsordninger hovedsageligt inden for jordforurenings- og affalds- og renere produktområdet samt en række mindre ordninger bl.a. indenfor vandforsynings, spildevands- og industriområdet. Derudover administrerer styrelsen Den Grønne Fond og Jobpulje samt bevillinger indenfor bekæmpelsesmiddelområdet og trafik/miljø. Tilskudsbevillingerne anvendes generelt i kombination med administrativ regulering. Miljøstyrelsen administrerer derudover miljøbistandsordninger til Østeuropa, udviklingslande og Arktis.

Der i 1999 givet tilsagn om tilskud til 597 projekter og iværksat 368 miljøbistandsprojekter, jf. tabel 4.

Tabel 4.
Tilskud. Antal. 1996-1999.

  1996 1997 1998 1999
Projekttilskud7 424 585 616 597
Miljøbistand8 209 235 290 368

Det skønnes, at der i 1999 samlet er anvendt ca. 55 årsværk til administration af tilskud og miljøbistand. Der har i perioden 1996-99 været en stigning i såvel antallet af tilskudsordninger og tilskud som i årsværksforbruget, jf. tabel 5.

Tabel 5.
Administration af tilskud og miljøbistand.
Årsværksforbrug. 1996-19999.

  1996 1997 1998 1999
Projekttilskud 16 22 29 30
Miljøbistand 16 18 24 25
I alt 32 40 53 55

I afsnit 5 og 6 er gjort nærmere rede for anvendelsen af tilskud og miljøbistand og for de opnåede resultater.

3.2.3. Sagsbehandlingstider

Miljøstyrelsen indførte med virkning fra 1. januar 1998 tidsfrister for sagsbehandlingstiden for borger og virksomhedsrettede sager, dvs. godkendelses og klagesager m.v. samt for behandling af ansøgninger om tilskud.Tidsfristen varierer fra sagsgruppe til sagsgruppe bl.a. afhængigt af sagernes kompleksitet10.

Det er Miljøstyrelsens generelle målsætning, at mindst 95 pct. af de sager, der indkommer i løbet af året, skal besvares indenfor de fastsatte tidsfrister.

Der er i 1999 indkommet 580 godkendelses- og klagesager. En opgørelse pr. 1. april 2000 viste, at 390 sager, svarende til 67 pct. af sagerne, var afgjort indenfor tidsfristen. De resterende 190 sager var på dette tidspunkt enten ikke afgjort eller afgjort efter udløbet af de fastsatte tidsfrister, jf. tabel 6.

Tabel 6.
Antal godkendelses- og klagesager behandlet indenfor tidsfristerne. 1996-1999.

  199611 1997 1998 1999
Indkomne sager - 530 740 580
Besvaret indenfor tidsfristen - 370 490 390
Målopfyldelse (pct.) - 70 66 67

De fastsatte tidsfrister for særligt "tunge" sager er op til 6 mdr. og for visse sager på kemikalie- og bekæmpelsesmiddelområdet op til 2 år. Tidsfristen for de sager, der ikke var afgjort pr. 1. april 2000, er ikke i alle tilfælde udløbet. Det må derfor forventes, at målopfyldelsen vil stige noget.

Selvom overholdelsen af de fastsatte tidsfrister ikke i alle tilfælde er indenfor Miljøstyrelsens kontrol – idet der i forbindelse med sagsbehandlingen i mange tilfælde foretages høring og indhentes bidrag fra eksterne parter – er målopfyldelsen for godkendelses- og klagesager ikke fuldt ud tilfredsstillende.

Baggrunden for den manglende målopfyldelse kan i et vist omfang hænge sammen med bl.a. med en stigning i antallet af sager og/eller personaleudskiftning indenfor afgrænsede faglige områder, hvor en tilførsel af ekstra/nyt mandskab forudsætter en vis oplæringstid. Generelt vurderes det dog, at den forholdsvis lave målopfyldelse primært skyldes, at de afsatte ressourcer til godkendelses og klagesagsbehandling har været uændret i de senere år samtidig med, at antallet af sager er vokset.

På tilskudsområdet er i 1999 indkommet 770 ansøgninger. Pr. 1. april 2000 var 730 ansøgninger, svarende til 95 pct., afgjort indenfor tidsfristen, jf. tabel 7. Resultatet er således tilfredsstillende.

Tabel 7.
Antal tilskudsansøgninger behandlet indenfor tidsfristerne. 1996-199912.

  199613 1997 1998 1999
Indkomne ansøgninger - 1.130 1.030 770
Besvaret indenfor tidsfristen - 1.060 980 730
Målopfyldelse (pct.) - 94 95 95

Institutionsmål 1999

Delmål Målopfyldelse
9.114: Sagsbehandlingstiderne for sager, der modtages fra og med 1. januar 1998, skal i mindst 95 pct. af sagerne ligge indenfor de udmeldte tidsfrister. 67 pct. af godkendelses- og klagesagerne var afgjort indenfor tidsfristen. 95 pct. af tilskudssagerne var afgjort indenfor tidsfristen, se afsnit 3.2.3. Delmålet er delvis opfyldt.
9.2: Direktionen får forelagt en status for sagsbehandlingstiderne hvert kvartal efter forudgående kommentering i kontorerne. Opgørelser af sagsbehandlingstiderne har ikke været forelagt direktionen. Problemerne imødegås gennem en omlægning af journaliseringen, som forventes afsluttet maj 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
9.4: Muligheden for at udarbejde frister for et større antal sager er undersøgt. Delmålet er opfyldt. Der er ikke taget yderligere skridt til fastsættelse af målsætninger.

3.3. Opfølgning på lovgivning og policy

Sammen med amter og kommuner har Miljøstyrelsen ansvar for at sikre gennemførelsen af lovgivning og policy på miljøområdet. Dette omfatter bl.a. information og vejledning om lovgivning og miljøforhold i forhold til amter og kommuner og en bredere offentlighed, mens den konkrete vejledning og information til borgere og virksomheder varetages af amter og kommuner. Endvidere udfører Miljøstyrelsen tilsyn og kontrol på kemikalieområdet, mens tilsyn og kontrol på det øvrige miljøområde varetages af amter og kommuner. Miljøstyrelsen udarbejder desuden en årlig redegørelse vedr. amter og kommuners miljøtilsyn.

Der er i 1999 afholdt udgifter for 47 mill. kr. til opfølgning på lovgivning og policy, hvoraf 3 mill. kr. modsvares af indtægter, jf. tabel 8.

Tabel 8.
Driftsregnskab for opfølgning på lovgivning og policy. Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Bevillingsfinansieret område
Udgifter 19 26 29 45
Indtægter 0 0 0 2
Nettoudgift 19 26 29 43
Omkostningsdækket område
Udgifter 2 2 3 2
Indtægter 2 2 2 2
Dækningsbidrag 0 -1 -1 0
Udgifter i alt 21 28 32 47
Nettoudgift i alt 19 27 30 44

På det bevillingsfinansierede område er der indtægter fra salg af styrelsens publikationer. Det omkostningsdækkede område omfatter bl.a. miljøgodkendelse og -tilsyn med enkelte meget store virksomheder (DONG og Københavns Lufthavn).

Af de samlede udgifter i 1999 er 26 mill. kr. anvendt til informationsformidling, mens der har været udgifter for 6,2 mill. kr. til kontrol og tilsyn på kemikalieområdet, jf. figur 3. Derudover har der været udgifter for 6 mill. kr. til refusion af kommunernes udgifter til strandsanering i forbindelse med olieforurening af kysten. Mens Miljøstyrelsen tidligere refunderede halvdelen af kommunernes udgifter, omfatter refusionen nu hele udgiften. Kategorien "andet" vedrører hovedsageligt en statslig udgift på 6,8 mill. kr. vedr. fjernelse af affald på Prom Kemi ApS.

Figur 3.
Udgifter til opfølgning på lovgivning og policy.
Mill. kr. 1996-1999.

Tabel 9.
Informationsaktiviteter. Antal 1996-199915.

  1996 1997 1998 1999
Pjecer og hæfter16 12 12 52 48
Tidsskrifter 12 18 14 16
Betalende abonnenter MiljøDanmark 4.105 3.658 4.081 3.981
Faglige rapporter – elektroniske 2 8 72 91
Heraf danske 2 6 64 74
Heraf engelske 2 2 8 17
Faglige rapporter – trykte 177 206 141 98
Heraf danske 151 163 105 75
Heraf engelske 26 43 36 23
Besøgende på hjemmesiden - - - ca. 250.000
Pressemeddelelser – danske 21 37 55 53
Pressemeddelelser – engelske 0 1 8 10
Henvendelser til Miljøbutikken på Miljøstyrelsens område17 - 25.284 29.299 38.590
Henvendelser til styrelsens bibliotek18 1.330 952 1.160 721

3.3.1. Informationsformidling.

Som central statslig myndighed har Miljøstyrelsen til opgave at bidrage med information om reguleringen på miljøområdet og om generelle miljøspørgsmål. Informationsindsatsen er rettet mod kommuner, amter, borgere, virksomheder, interesseorganisationer, medier, undervisere, forskere og konsulenter. Indsatsen er primært rettet mod danske målgrupper, men i stigende grad arbejder styrelsen også med en international informationsindsats.

Informationsindsatsen er styrket de senere år. Det beror dels på, at efterspørgslen efter informationer om miljøregulering og generelle miljøforhold har været stigende, dels på at styrelsen har lagt øget vægt på en aktiv informationsindsats som et middel til adfærdsregulering.

I 1998 blev Miljøstyrelsens hjemmeside lanceret, og i 1999 slog den for alvor igennem med et antal besøgende på ca. 250.000. I løbet af året blev en lang række dokumenter gjort elektronisk tilgængelige. Det gælder f.eks. hovedparten af de faglige rapporter, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i løbet af året, samt ældre publikationer. Samlet er der i 1999 givet gratis adgang til ca. 1.100 publikationer.

I starten af 1999 lancerede Miljøstyrelsen tidsskriftet "Ny Viden fra Miljøstyrelsen", som fire gange om året udkommer med projektartikler, der gør resultaterne af Miljøstyrelsens projekter tilgængelige. I løbet af året voksede antallet af betalende abonnenter, så det ved årsskiftet var på godt 1.000. Projektartiklerne offentliggøres på styrelsens hjemmeside, og også på engelsk for at kunne informere internationale målgrupper om projektresultaterne.

Blandt de områder, hvor indsatsen i særlig grad blev styrket i 1999, skal nævnes information om kemikalier og affald samt information om miljøbistand.

I 1998 ændrede Miljøstyrelsen kurs i informationsarbejdet. Målet var at trykke færre faglige rapporter, men til gengæld styrke den elektroniske offentliggørelse af rapporter og formidlingen gennem pjecer og hæfter, som er lettere tilgængelige, samt formidling af projektresultater gennem projektartikler i Ny Viden og på hjemmesiden. I det hele taget har det været planen at styrke formidlingen gennem internettet, hvilket har resulteret i et stadig stigende antal besøg på styrelsens hjemmeside. Det har ligeledes været målet at styrke serviceringen af medierne – såvel danske som internationale medier. Kursændringen er blevet fastholdt og styrket i 1999, jf. tabel 9.

Institutionsmål 1999

Delmål Målopfyldelse
3.10: Der er etableret en hjemmeside om affald. Der er etableret en sektion om affald på Miljøstyrelsens hjemmeside, som opdateres løbende. Delmålet er opfyldt.
6.2: Der er udarbejdet et udkast til en samlet informations- strategi på produkt- området, som er sendt i høring blandt relevante aktører ultimo 1999. Arbejdet med informationsstrategien blev mere langvarigt end forudsat. Arbejdet støttes af flere udredningsprojekter samt et projekt under Nordisk Ministerråd. Projekterne forventes afsluttet i foråret 2000, derefter udarbejdes et udkast til samlet informationsstrategi, som sendes i ekstern høring i 2000. Delmålet er ikke opfyldt.

3.3.2. Kemikalieinspektionen

Miljøstyrelsen skal informere om og føre tilsyn med overholdelsen af lov om kemiske stoffer og produkter. Målet med kemikalielovgivningen er at sikre og forbedre beskyttelsesniveauet for mennesker og miljø. Overfor de fleste borgere og virksomheder nås dette gennem oplysning og vejledning om reglerne. Hvor dette ikke virker, må det sikres, at reglerne håndhæves hurtigt og effektivt.

Målsætningerne for indsatsen er fastlagt i "Strategi og handlingsplan for Kemikalieinspektionen 1997-2001"19 . Indsatsen omfatter dels forebyggende arbejde i form af informationsformidling, dels kontrol og tilsyn m.v. i form af giftkontrol og kontrolkampagner. Endvidere behandles løbende et stort antal indberetninger samt advarsler (notifikationer) fra andre EU-lande.

Den forebyggende indsats i form af informationsformidling er især i de seneste år blevet prioriteret højt. I 1998 oprettede Miljøstyrelsen således en særlig telefonservice, Kemitelefonen. Der var i 1999 i gennemsnit 8 henvendelser pr. arbejdsdag, jf. tabel 10. Henvendelserne vedrørte især kosmetik samt klassificering og mærkning, og kom overvejende fra virksomheder, men også fra myndigheder, borgere, konsulenter, advokater o.lign.

Tabel 10.
Antal henvendelser til Kemitelefonen. 1998-1999.

  1998 1999
Henvendelser 2.022 1.943

Som et led i den styrkede informationsindsats indførte Miljøstyrelsen endvidere i 1999 en ny type informationsmateriale – "Faktaark om Kemi" – som på 1-2 sider beskriver reglerne for anvendelse af udvalgte kemiske stoffer og produkter. Der er foreløbigt udgivet 24 Faktaark. Derudover udsendtes pjecen "Hvad siger loven om kemiske stoffer og produkter" i en ny udgave. Faktaarkene og pjecen blev distribueret ved en særlig kampagne overfor producenter og importører af kemiske stoffer og produkter.

På kontrolsiden udførte Kemikalieinspektionen i 1999 107 tilsynsbesøg ("giftkontrol") hos brugere og sælgere af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter, jf. tabel 11. Formålet er at undersøge, om virksomhederne har indhentet de nødvendige tilladelser, indsendt de nødvendige meddelelser til Miljøstyrelsen, om bogføringspligten overholdes og om opbevaringen er lovlig. Tilsynsbesøgene resulterede i 5 henstillinger, mens der blev udstedt 9 påbud og forbud. Bl.a. fordi de enkelte sager er blevet mere komplicerede, er antallet af tilsynsbesøg faldet i forhold til de foregående år.

Tabel 11.
Antal tilsynsbesøg hos sælgere af giftige og meget giftige kemiske stoffer og produkter. 1996-1999.

  1996 1997 1998 1999
Tilsynsbesøg 157 176 207 107
Henstillinger 24 29 8 5
Påbud og forbud 3 18 30 9

I 1999 blev der endvidere gennemført 10 kontrolkampagner i form af en målrettet tilsynsindsats indenfor udvalgte områder, jf. tabel 12. I overensstemmelse med handlingsplanen retter kampagnerne sig mod områder, der har væsentlig betydning for sundhed og miljø. Kampagnerne har i 1999 bl.a. omfattet forbudte og ikkegodkendte bekæmpelsesmidler, tungmetaller i grillkul, indhold af hormoner og konserveringsmidler i hudcremer samt børnekosmetik, metalafgivelse fra kridt og kemisk legetøj. Kampagnerne omfatter bl.a. besøg hos forhandlere og analyser af vareprøver m.v.

Tabel 12.
Antal kontrolkampagner. 1996-1999.

  1996 1997 1998 1999
Kampagner - 11 13 10

I konsekvens af den udbredte anvendelse og salg af kemiske stoffer og produkter, er Kemikalieinspektionen i vidt omfang afhængig af indberetninger fra borgere, virksomheder, myndigheder m.v. for at sikre overholdelsen af lovgivningen. I 1999 modtog Kemikalieinspektionen 181 indberetninger om mulige lovovertrædelser, jf. tabel 13. Hovedparten af sagerne vedrørte kosmetiske produkter, bekæmpelsesmidler samt overholdelse af regler om klassificering og mærkning. Derudover har inspektionen selv taget 40 sager op om mulige lovovertrædelser.

Tabel 13.
Antal indberetninger til Kemikalieinspektionen.
1996-1999.
Note: Opgørelsen af det samlede antal afsluttede sager er først fra og med 1998.

  1996 1997 1998 1999
Indberetninger 108 160 210 181
Sager af egen drift 19 64 43 40
Afsluttede sager om indberetning - - 217 182
Afsluttet med påbud, forbud, henstilling, advarsel el.lign. 74 335 137 118

Mange af de rejste sager resulterer i videre foranstaltninger. Af 182 afsluttede sager i 1999, resulterede 86 sager således enten i udstedelse af påbud, forbud, påtale, henstilling eller overdragelse til anklagemyndigheden. Yderligere 32 sager blev afsluttet på anden måde, f.eks. ved advarsel til forbrugerne eller videresendelse til anden myndighed end anklagemyndigheden.

Kemikalieinspektionen behandler også advarsler om farlige produkter fra andre EU-lande. Hvis et EU-land begrænser eller standser markedsføringen af et produkt, skal de øvrige EU-lande underrettes herom. Kemikalieinspektionen modtog i 1999 16 advarsler bl.a. vedrørende bestemte kosmetiske produkter og legetøj. Efterfølgende undersøgelser viste, at de omhandlede genstande ikke blev solgt i Danmark, men at nogle af de kosmetiske produkter blev solgt via internettet. Miljøstyrelsen udsendte derfor via pressemeddelse en advarsel til forbrugerne.

For en mere uddybende beskrivelse af indsatsen henvises til Kemikalieinspektionens årsberetning. Årsberetningen for 1999 vil blive offentliggjort i foråret 2000.

3.4. Løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde

Miljø- og Energiministeriet har et forholdsvis lille departement, som styrer sagsgangen mellem ministeren og de underliggende institutioner. Sagerne færdigbehandles og forelægges af styrelserne. Udover den løbende, direkte ministerbetjening – udarbejdelse af udkast til besvarelser af folketingsspørgsmål og af henvendelser fra borgere, virksomheder m.v. – forestår Miljøstyrelsen det lovforberedende arbejde på miljøområdet og udarbejder udkast til bekendtgørelser samt vejledninger og andre administrative forskrifter m.v. Derudover indeholder det internationale arbejde og strategi- og policyarbejdet samt erhvervsfremmeaktiviteterne ligeledes et betydeligt element af ministerbetjening.

Der er i 1999 afholdt udgifter for 23 mill. kr. til ministerbetjening m.v., jf. tabel 14.

Tabel 14.
Driftsregnskab for løbende ministerbetjening m.v.
Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Bevillingsfinansieret område
Udgifter 19 23 24 23
Indtægter 0 0 0 0
Nettoudgifter 19 23 24 23

Udgifterne er stort set ligeligt fordelt mellem løbende ministerbetjening og lovforberedende arbejde, jf. tabel 15.

Tabel 15.
Udgifter til løbende ministerbetjening fordelt på formål.
Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Udarbejdelse af love og bekendtgørelser 11 12 11 12
Betjening af departement og minister 9 10 13 11
I alt 19 22 24 23

3.4.1. Lovforberedende arbejde

I 1999 blev udarbejdet 8 lovforslag, 19 bekendtgørelser og 6 vejledninger. Det skønnes, at der er anvendt 26 årsværk hertil, jf. tabel 16.

Tabel 1620.
Antal love, bekendtgørelser m.v. 1996-1999.

  1996 1997 1998 1999
Love, herunder lovændringer 7 12 8 8
Bekendtgørelser 28 39 32 19
Cirkulærer 1 2 0 0
Vejledninger 2 3 13 6
Årsværksforbrug 21 26 24 26

3.4.2. Løbende ministerbetjening

En væsentlig del af den løbende ministerbetjening består i udarbejdelse af udkast til besvarelse af spørgsmål fra medlemmer af Folketinget (§ 20- spørgsmål stillet i henhold til Folketingets forretningsorden) samt spørgsmål fra Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg (FMPU) indenfor miljøområdet.

Miljøstyrelsen har i 1999 udarbejdet udkast til ministerens besvarelser af 120 § 20-spørgsmål. Antallet af spørgsmål varierer meget fra år til år, jf. tabel 17. spørgsmål stillet i henhold til Folketingets forretningsorden) samt spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg (FMPU) indenfor miljøområdet.

Miljøstyrelsen har i 1999 udarbejdet udkast til ministerens besvarelser af 120 § 20-spørgsmål. Antallet af spørgsmål varierer meget fra år til år, jf. tabel 17.

Tabel 17.
Antal folketingsspørgsmål. 1996-199921.

  1996 1997 1998 1999
§ 20-spørgsmål 212 160 194 120

Udover § 20-spørgsmålene behandles løbende et stort antal spørgsmål fra FMPU. Antallet varierer ligeledes meget fra år til år. I 1999 er der besvaret i alt 979 spørgsmål fra FMPU, og især antallet af spørgsmål i forbindelse med behandling af lovforslag har været højt, jf. figur 5. I forbindelse med behandlingen af lovforslag vedr. PVC-afgift er således besvaret 80 spørgsmål, mens der i forbindelse med behandling af lovforslag vedr. jordforurening og lovforslag vedr. implementering af IPPC-direktivet er besvaret hhv. 60 og 30 spørgsmål. Derudover har der i 1999 været 164 skriftlige orienteringer af udvalget f.eks. som opfølgning på samråd.

Figur 5.
Antal spørgsmål m.v. fra FMPU. 1996-199922/23.

Institutionsmål 1999

Delmål Målopfyldelse
1.1: Der er i første halvår af 1999 afholdt en offentlig konference om Århuskonventionens gennemførelse. Konferencen blev gennemført i september 1999. Delmålet er opfyldt.
1.2: Der er udarbejdet forslag til nye lovregler om offentlighedens adgang til miljøoplysninger til fremsættelse i folketingssamlingen 1999/2000. Lovforslaget blev sendt i ekstern høring november 1999 og fremsat januar 2000. Delmålet er opfyldt.
1.3: Der er udarbejdet nye administrative regler og rutiner om implementering af Århuskonventionen ultimo 1999. Udarbejdelse af nye regler og rutiner forventes gennemført i 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
2.3: Der er forberedt et godkendelsessystem for biocider, og bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler er ændret ultimo 1999 med henblik på ikrafttræden primo 2000. Lovændringen er vedtaget i april 2000. En revideret bekendtgørelse forventes at træde i kraft i maj 2000. Delmålet er opfyldt.
2.8: Kemikalieloven er ændret m.h.t. producent/leverandøransvar. Forslag til lovændring blev ikke fremsat. Der er arbejdet videre med producenters/leverandørers medansvar for reglernes overholdelse i form af kontrolgebyr for udvalgte produktgrupper. Bestemmelser om kontrolgebyr indgår i den ændring af kemikalieloven, som blev vedtaget i april 2000. Delmålet er delvis opfyldt.
3.4: Der er sket en udbygning af kravene til indberetning af affaldsdata på et mere detaljeret niveau (herunder ændring af affaldsbekendtgørelsen). Kravene til indberetning af affaldsdata er udbygget i den ændring af affalds- bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen forventes udstedt i 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
3.5: Der er indført krav om indsamling af papir ved henteordninger fra husholdninger fra 2000. Kravet til indsamling af papir er indarbejdet i det endelige udkast til affaldsbekendtgørelsen, som forventes udstedt i 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
3.8: Der er udstedt en bekendtgørelse om håndtering af kasserede biler med krav om udsortering med henblik på genanvendelse og miljømæssig forsvarlig bortskaffelse samt certificering af behandlingsvirksomheder. Bekendtgørelsen er udstedt i november 1999. Delmålet er opfyldt.
3.9: Der er udstedt en bekendtgørelse om håndtering af affald i form af elektriske og elektroniske produkter. Bekendtgørelsen er udstedt i december 1998. Delmålet er opfyldt.
4.1: Der er fremsat lovforslag om forurenet jord primo 1999. Lovforslaget blev fremsat i februar 1999 og vedtaget i maj 1999. Delmålet er opfyldt.
5.1: Der er fremsat lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven i Folketinget, der implementerer IPPC-direktivet. Lovforslaget blev vedtaget i juni 1999. Delmålet er opfyldt.
5.2: Lov og bekendtgørelse om IPPC-direktivet træder i kraft. Bekendtgørelsen trådte i kraft i november 1999. Delmålet er opfyldt.
8.1: 90 pct. af ministersagerne skal være afsendt fra Miljøstyrelsen senest på den fastsatte oversendelsesdato. Ca. 60 pct. af sagerne er oversendt inden for den fastsatte dato. De resterende 40 pct. er oversendt efter den fastsatte dato. Blandt de "for sent" oversendte er en stor del sendt 1-3 dage efter tidsfristen og kun ganske få er sendt meget sent. Delmålet er delvis opfyldt.
8.3: Der er etableret og afprøvet et simpelt kvalitetsmålesystem med henblik på at vurdere sammenhængen mellem graden af målopfyldelse og kvaliteten af ministersagerne. Kvalitetsmålesystemet er stadig under afprøvning. Status på systemet foretages i 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
8.4: Registreringssystemet for ministersager er forbedret og udbygget, og der foretages kvartalsvis opgørelse af graden af målopfyldelse. Der er ikke arbejdet videre med selve registreringssystemet og de kvartalsvise opgørelser pga. ressourcemangel. Arbejdet med registreringssystemet genoptages i 2000. Delmålet er ikke opfyldt.

3.5. Internationalt arbejde

Internationalt samarbejde om beskyttelsen af miljøet er i dag en nødvendighed, og den internationale dimension er central i løsningen af de fleste af Miljøstyrelsens opgaver. Det internationale miljø-arbejde formidles gennem en række organisationer som EU, OECD og UNEP, ligesom løsningen af en række globale miljøproblemer varetages gennem særlige konventioner og aftaler.

Udgifterne til internationalt samarbejde udgjorde i 1999 49 mill. kr., jf. tabel 18. Heri er medregnet udgifterne til koordineringen af ministeriets EU-arbejde, som forestås af Miljøstyrelsen, mens udgifter til administration af international miljøbistand og til international miljørådgivning ikke er medregnet.

Tabel 18.
Driftsregnskab for internationalt arbejde.
Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Bevillingsfinansieret område
Udgifter 32 44 53 49
Indtægter 0 6 9 12
Nettoudgift 32 38 45 36
Udgifter i alt 32 44 53 49
Nettoudgift i alt 32 38 45 36

Indtægterne vedrører hovedsageligt Det Danske Temacenter for Affald.

Af de samlede udgifter i 1999 er anvendt 22 mill. kr. til arbejde i EU-regi, 7 mill. kr. til konventionsarbejde og 5 mill. kr. til FN-relateret arbejde, jf. figur 6. Stigningen i udgifterne til konventionsarbejdet i 1998 skyldes forberedelse og afholdelse af den fjerde fælleseuropæiske miljøministerkonference (Århus-konferencen)24 . Kategorien "andet" omfatter hovedsageligt Temacentret for Affald.

Figur 6.
Udgifter til internationalt arbejde fordelt på formål.
Mill. kr. 1996-1999.

3.5.1. EU

Arbejdet i EU med beskyttelsen af natur og miljø har fået en stigende betydning. Miljøstyrelsen arbejder derfor generelt på at sætte grønne danske fingeraftryk på EU´s miljøarbejde med udgangspunkt i nationale handlingsplaner og strategier. Det sker dels i forhold til udarbejdelsen af EUstrategier og handlingsprogrammer, dels i forbindelse med konkrete regler for kemikalier, industri, vand, luft, affald m.v. Og det sker ikke mindst ved at få miljøhensyn integreret i gennemførelsen af EU´s "Agenda 2000" om udvidelse af EU med Øst- og Centraleuropa og i forbindelse med reformerne af Den Fælles Landbrugspolitik og Strukturfondspolitikken. Endelig sker det i forbindelse med det globale miljøsamarbejde, først og fremmest om handel og miljø og regulering af farlige kemikalier.

Der er i 1999 forberedt 4 ordinære rådsmøder og 2 uformelle rådsmøder, herunder hjemlig koordination og løbende koordination af arbejdet i Bruxelles, samt forhandling af en lang række kommissionsretsakter.

Herudover har der været ydet en væsentlig indsats i forhold til arbejdet med integration af miljøhensyn i andre rådsformationer, først og fremmest på områderne landbrug, trafik og energi. Endelig har arbejdet med miljøaspekterne af EU´s kommende udvidelse, herunder formuleringen af indspil til Agenda 2000, haft vægt i 1999.

Der er i 1999 behandlet 62 EU-retsakter på miljøområdet, jf. tabel 19.

Tabel 19.
Antal EU-retsakter på miljøområdet. 1996-1999.25

  1996 1997 1998 1999
I alt 56 44 52 62

Institutionsmål 1999

Delmål Målopfyldelse
11.1: Der sker en konkretisering af EU-rådsrapporter om integration af miljøhensyn i landbrug, transport og energi, således at de indeholder miljømæssige mål, midler og tidsfrister, og rapporterne fra rådene indre marked, industri og udvikling konkrete og handlingsorienterede. I efteråret 1999 blev der vedtaget miljøintegrationsstrategier i ministerråd for transport, energi og landbrug. Tre andre ministerråd for indre marked, industri og udvikling har fremlagt strategirapporter. Yderligere tre ministerråd: fiskeri, ECOFIN og almindelige anliggender skal i 2000 begynde arbejdet med indledende rapporter. Det er herefter en betydelig opgave for Danmark at overvåge og påvirke strategiernes omsætning i praksis. Delmålet er opfyldt.
11.2: Der skal udarbejdes bidrag til EU’s "Global Assessment". Bidraget forventes at medføre, at der defineres klare miljømålsætninger for det videre arbejde med bæredygtig udvikling. Global Assessment (GA) er præsenteret af kommissæren på rådsmødet i december. GA er på dagsordenen i marts 2000. Delmålet er opfyldt.
11.3: EU politikken skal følges, herunder økonomi og finans, handel, indre marked og fiskeri. På disse områder skal mulighederne i det danske beslutningssystem udnyttes med henblik på at sikre, at der ikke vedtages retsakter med et lavere beskyttelsesniveau end det danske. I samarbejde med Udenrigs- ministeriet er der ydet en aktiv indsats i "handelspolitisk specialudvalg" og over for "133-komiteen" samt i WTO-forhandlingerne. Særligt efter den 3. WTO- ministerkonference i Seattle i december 1999 fremstår de miljø-politiske prioriteringer som en integreret del af EU’s fremtidige forhandlingsmandat. Delmålet er delvis opfyldt.
11.4: Danske miljøsynspunkter skal gøres gældende i vedtagelserne om udvidelsen, landbrugs- reformen og revisionen af strukturfondene. I forbindelse med udvidelsen skal der ydes maksimal finansiel støtte til miljøformål, og eventuelle overgangsordninger på miljøområdet skal være så korte som muligt. I forbindelse med vedtagelsen af landbrugsreformen skal danske krav om cross-compliance og våde enge tilgodeses. I forbindelse med strukturfondene skal det sikres, at der ikke uddeles støtte uden gennemførelse af miljøkonsekvensvurderinger. Danmark fik ikke fik opbakning til at forøge størrelsen af den samlede bistandspulje i forhandlingerne om størrelsen af førtiltrædelses- bistanden. For landbrugsreformen er der opnået resultater i form af krav om obligatoriske miljøbestemmelser knyttet til de direkte støtteordninger. For strukturfondsreformen er der også opnået resultater, idet samtlige programmer skal indeholde en forhåndsvurdering af miljøkonsekvenserne. Delmålet er delvis opfyldt.
11.6: I EU regi er der opstillet indikatorer for integration på udvalgte områder. Headline-indikatorer blev fremlagt på Det Europæiske Råds møde i december 1999. Et første udkast for landbrug og energi forventes i 2000. Delmålet er delvis opfyldt.
1.4: Der er udarbejdet en endelig afrapportering til Economic Commission for Europe (ECE) om Århuskonventionens implementering ultimo 1999. Ratificeringen forventes at ske senest 1. oktober 2000 og den endelige afrapportering umiddelbart efter. Delmålet er ikke opfyldt.
1.5: Der er deltaget i forberedelsen af den første partskonference om opfølgning på Århuskonventionen ultimo 1999 og primo 2000. Det første signatarmøde blev afholdt i april 1999 med dansk deltagelse. Det andet signatarmøde forventes afholdt medio 2000. Delmålet er opfyldt.
11.5: Integrationstankegangen, herunder opstilling af miljømæssige mål, midler og tidsplaner, vinder indpas i de regionale samarbejdsfora, Østersøsamarbejdet, Barentssamarbejdet og det arktiske samarbejde. I Baltiske Agenda 21 er der opstillet indikatorer for en bæredygtig udvikling inden for sektorerne: energi, industri, landbrug, fiskeri, skovbrug, transport og turisme. Det overvejes at gøre HELCOM til en bæredygtighedskommission for Østersøregionen. Det er besluttet at udarbejde en lokal Agenda 21 for Barentshavet. Delmålet er opfyldt.

3.5.2. Øvrigt international arbejde.

På flere og flere områder arbejdes der i dag for globale løsninger på de globale miljøproblemer. Danmark deltager i dette arbejde direkte og gennem EU. Det gælder arbejdet med miljø og handel i WTO og OECD, Baselkonventionen om transport af affald, Montrealprotokollen om beskyttelse af ozonlaget, internationale aftaler på kemikalieområdet, havkonventionerne samt det nordiske miljøsamarbejde.

I 1999 har Miljøstyrelsens indsats på det øvrige internationale område bl.a. været koncentreret om løbende koordination af OECD-arbejdet og deltagelse i EU-arbejdet med handel og miljø, koordination af miljøindsatsen i Norden og Arktis, forhandling af en særlig ansvarsprotokol i tilknytning til Basel-konventionen, femte partsmøde under klimakonventionen, forhandling om en særlig protokol under biodiversitetskonventionen vedr. international handel med modificerede organismer, forhandlingsmøder i tilknytning til en kommende POP-konvention26 samt tredje ministerkonference under WTO.

3.6. Handlingsplaner, policy, data og videnopbygning

Som et led i betjeningen af minister og Folketing forestår Miljøstyrelsen i et tæt samspil med departementet et omfattende arbejde med henblik på at foreslå løsning på miljøproblemer i form af handlingsplaner m.v. Hertil kommer løbende opgaver vedr. indsamling, bearbejdning og rapportering af miljødata samt vidensopbygning bl.a. med henblik på lovforberedende arbejde, udarbejdelse af vejledninger og andre forvaltningsmæssige opgaver.

Der er i 1999 afholdt udgifter til strategiarbejde, udarbejdelse af handlingsplaner m.v. samt data og videnopbygning for 74 mill. kr., jf. tabel 20. Beløbet indeholder også udgifter til videreuddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne.

Tabel 20.
Driftsregnskab for udarbejdelse af handlingsplaner, policy, data og videnopbygning. Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Bevillingsfinansieret område
Udgifter 66 65 65 74
Indtægter 0 0 0 0
Nettoudgifter 66 65 65 74
Udgifter i alt 66 65 65 74
Nettoudgifter i alt 66 65 65 74

3.6.1. Handlingsplaner og policy

Miljøstyrelsen har i 1999 har haft et omfattende arbejde med udarbejdelse eller revision af policy og handlingsplaner. Det drejer sig bl.a. om arbejdet med Affald 21, Pesticidhandlingsplan II, PVC-, Phthalat- og Kemikaliestrategier og Naturog Miljøpolitisk Redegørelse 1999.

Institutionsmål 1999

Delmål Målopfyldelse
2.1: Der er primo 1999 offentliggjort en strategi for en styrket indsats på kemikalieområdet. Regeringens strategi blev offentliggjort januar 1999. Delmålet er opfyldt.
2.2: Rapport fra pesticidudvalget (Bichel-udvalget) er offentliggjort 1. marts 1999. I marts 1999 blev rapporten offentliggjort og derefter drøftet ved en forespørgselsdebat i maj 1999. Delmålet er opfyldt.
2.4: Medio 1999 præsenteres et dansk computerprogram til identifikation af ikke- vurderede kemiske problemstoffer. De danske computerprogrammer er blevet præsenteret internationalt og bl.a. anvendt i nordisk regi i forbindelse med arbejdet med identifikation af farlige stoffer vedrørende internationalt konventionsarbejde. Delmålet er opfyldt.
2.5: Udkast til ny pesticidhandlingsplan foreligger ultimo 1999. Regeringens Pesticidhandlingsplan II er oversendt Folketinget og offentliggjort i 2000. Delmålet er opfyldt.
2.7: Der udsendes opdateret liste over uønskede kemiske stoffer, dels på baggrund af nye klassificeringer og opdaterede data, dels på baggrund af status for anvendelsesbegrænsningsarbejdet for de særligt prioriterede stoffer. Det har taget længere tid end forudsat at indhente informationer til opdatering af listen, herunder især opdaterede mængdetal fra Produktregistret. Den opdaterede liste sendt i offentlig høring maj 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
2.9: Mulighederne for at koble metoder for risikovurdering af kemikalier med metoder for miljøvurdering af produkter er analyseret. Der blev i september 1999 afholdt en nordisk workshop om risiko- vurdering og livscyklusvurdering. Workshop-rapporten er under udgivelse og forventes at blive en vigtig reference i det nordiske arbejde for at integrere forskellige vurderingsprincipper. Delmålet er opfyldt.
3.1: Affald 21 er færdiggjort i forbindelse med Folketingets forespørgselsdebat. Affald 21 blev behandlet i Folketinget i januar 1999. Den endelige udgave af Affald 21 blev udsendt i maj 1999. Delmålet er opfyldt.
3.2: Der er gennemført en undersøgelse af virkningerne af affaldsafgiftsforhøjelsen pr. 1. januar 1997. Undersøgelsen er afsluttet med en anbefaling om, at datagrundlaget for beregning af afgiften forbedres. Undersøgelsens empiriske grundlag var for begrænset til, at man kan sige noget generelt om affaldsafgiftens virkning. Delmålet er opfyldt.
3.3: Der er gennemført en vurdering af indførelse af affaldsafgift på farligt affald. Miljøstyrelsen og Skatteministeriet har nedsat en gruppe, som i øjeblikket forbereder en revision af affaldsafgiften. Der givet tilskud til en ex. post analyse af afgift på farligt affald. Projektet forventes afsluttet maj 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
3.7: Det er – sammen med By- og Boligministeriet – undersøgt, om der skal indføres krav til anvendelse af miljørigtig projektering. Såfremt det viser sig muligt, vil kravet om tvungen anvendelse af miljørigtig projektering blive implementeret i 1999. Der er sammen med By- og Boligministeriet udarbejdet et idékatalog over mulig gennemførelse af krav til anvendelse af miljørigtig projektering. By- og Boligministeriet har herefter besluttet ikke at indføre krav om tvungen miljørigtig projektering. Delmålet er opfyldt.
6.1: Der er, i forbindelse med den nye tilskudsordning for renere produkter, igangsat to standardordninger for henholdsvis miljø- mærker og miljøkompetence medio 1999, og der er gennemført en informationskampagne. De to standardordninger er offentliggjort i 1999. Der er gennemført en informationskampagne for de to ordninger, og der er udarbejdet en pjece om programmet m.v. Delmålet er opfyldt.
6.3: Der er vedtaget handlingsplaner for 3 produktpaneler. Der er i juni 1999 vedtaget handlingsplaner for produktpaneler vedr. tekstiler, godstransport og elektronikprodukter. Handlingsplanerne præsenteredes i august i nyhedsbrevet Renere Teknologi. Delmålet er opfyldt.
6.5: Der er foretaget en konkretisering af rammeaftalen mellem amter og kommuner om miljø- og energihensyn ved indkøb i kommuner og amter med hensyn til mål, indikatorer samt rapporteringsforpligtelser. Der er gennemført et forprojekt med en oversigt over mulige indikatorer til opgørelse af grønne indkøb. Der er igangsat et hovedprojekt om dokumentation af miljø- og energibevidst indkøb i det offentlige. Der er udgivet en informationspjece Indkøberens genveje til et bedre miljø. Endelig har Koordinationsgruppen, der er nedsat i henhold til aftalen mellem miljø- og energiministeren og de kommunale parter, rapporteret deres indsats. Delmålet er opfyldt.
7.2: En hydrodynamisk model med tilhørende målebøjer er funktionsklar. Modelberegningerne for 1998 er gennemført, og der foreligger udkast til rapporter om modeletableringen og de gennemførte beregninger. 2 af 4 målebøjer leverer data. De sidste 2 bøjer er forsinket pga. diverse tekniske vanskeligheder. Delmålet er delvis opfyldt.
7.4: Der foreligger ultimo 1999 rapportering af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet for 1998 i henhold til rapporteringsproceduren. Vandmiljø-99 udkom den 1. december 1999. Delmålet er opfyldt.
7.5: Der er foretaget rapportering i forhold til EU-direktiver, herunder direktiv om rapportering på vandområdet, samt diverse konventioner. Rapportering af vanddata til kommissionen var rettidig. Drikkevandsdata og grundvandsdata for et enkelt amt for 1998 er ved at blive færdigbehandlet og forventes eftersendt i 2000. Rapporteringen til OSPAR er stort set foretaget, dog blev tidsfristen overskredet. Rapporteringen til HELCOM var rettidig. Delmålet er opfyldt.
7.6: Der er gennemført præstationsprøvninger for forskellige stoffer i henhold til planerne i det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet (NOVA). Præstationsprøvningerne er afholdt for at forbedre analysekvaliteten i miljølaboratorierne. Af praktiske grunde blev antallet af prøvninger i 1999 reduceret til at omfatte ca. 3/4 af de planlagte prøvninger. Delmålet er opfyldt.

3.6.2. Miljødata og statistik

Miljøstyrelsen varetager opgaver i forbindelse med overvågningsprogrammer og dataindsamlingssystemer, der skal belyse udviklingen i miljøtilstanden og resultaterne af den miljømæssige indsats, herunder lagring af data i databaser bl.a. med henblik på præsentation af miljødata på internettet. Ressourceanvendelsen har været stigende i de seneste år. Det skyldes bl.a., at styrelsen i samarbejde med ministeriets sektorforskningsinstitutioner har gennemført en omfattende revision af overvågningsprogrammet for vandmiljøet. Styrelsen har endvidere ændret og tilpasset databaser som følge af det ændrede overvågningsprogram som led i år2000 sikring m.v. Samtidig har den stigende internationalisering af miljøpolitikken betydet, at der i stigende omfang skal indrapporteres miljødata og andre oplysninger om efterlevelse af EU-direktiver, internationale konventioner og aftaler.

3.6.3. Øvrig vidensopbygning

Der er i 1999 afsluttet 136 udrednings- og udviklingsprojekter, som er finansieret over styrelsens drift, jf. tabel 21.

Tabel 21.
Antal afsluttede udrednings- og udviklingsprojekter.
1996-199927

  1996 1997 1998 1999
Afsluttede projekter 131 133 99 136

Der er i 1999 anvendt ca. 38 mill. kr. til konsulentbistand i forbindelse med udrednings- og udviklingsprojekter m.v. Heraf er ca. 20 pct. anvendt til understøttelse af løbende driftsopgaver, herunder vedligeholdelse af databaser, referencecentre, standardiseringsarbejde og produktregister. De øvrige midler er anvendt til understøttelse af styrelsens forvaltningsmæssige opgaver samt tilvejebringelse af særlig viden og oplysninger med henblik på udvikling af handlingsplaner og policy. Det drejer sig bl.a. om konsulentbistand i forbindelse med udarbejdelse af branchevejledninger, vurderinger af erstatningsstoffer vedr. stoffer, der ønskes udfases, samt udarbejdelse af kemikalie- og affaldsstrategi m.v.

Institutionsmål 1999

Delmål Målopfyldelse
2.6: Der er igangsat begrænsnings- initiativer for de særligt prioriterede kemiske stoffer, hvor der allerede er tilstrækkelig viden. For de øvrige særligt prioriterede stoffer er igangsat videns- opbygningsaktiviteter i 1999. Initiativer og aktiviteter er iværksat for de prioriterede stoffer (26 stoffer/-grupper). Delmålet er opfyldt.
3.6: Der er udsendt en vejledning til kommunerne om indsamling af papir og pap fra erhverv, herunder indskærpelse af kommunernes ansvar for at øge affaldssortering. Udkast til vejledningen er udarbejdet. Udsendelsen afventer udstedelsen af affaldsbe- kendtgørelsen. Delmålet er ikke opfyldt.
4.2: Der er udarbejdet udkast til vejledninger om kortlægning af jordforurening og om rådgivning af beboere i let forurenede områder og vejledningerne er sendt i ekstern høring ultimo 1999. Vejledningerne er udarbejdet og sendt i høring ultimo 1999, men ikke forhandlet færdig med de kommunale parter. Delmålet er ikke opfyldt.
6.4: Der er offentliggjort yderligere 24 nye indkøbsvejledninger for indkøbere. Der er i 1999 udsendt 16 miljøvejledninger til de offentlige indkøbere. I starten af 2000 udsendes yderligere 7 vejledninger. Der vil herefter medio 2000 være udsendt ca. 50 miljøvejledninger. Delmålet er delvist opfyldt.
7.1: Der er udarbejdet oversigter over nationale og internationale overvågnings- og rapporteringsforpligtelser samt over den eksisterende nationale overvågning af natur og miljø primo 1999. Der er udarbejdet oversigter over nationale og internationale overvågnings- og rapporteringsforpligtelser samt over den eksisterende nationale overvågning af natur og miljø. De vil blive indlagt i en database i 2000. Delmålet er opfyldt.
7.3: Der foreligger medio 1999 en opgørelse over samtlige rapporteringsforpligtelser samt et forslag til, hvorledes disse imødekommes. Der er udarbejdet opgørelse over samtlige rapporteringsforpligtelser, og det er besluttet, at de samles i en database. Der er udarbejdet statusnotater, der sammenfatter, hvilke rapporteringsforpligtelser Danmark har, og hvorledes de imødekommes. Delmålet er opfyldt.

3.7. Indtægtsdækket virksomhed og eksportfremme

Miljøstyrelsen udfører i begrænset omfang indtægtsdækket virksomhed ved salg af den ekspertise, som styrelsen har opbygget. Derudover udfører Miljøstyrelsens aktiviteter med henblik på at fremme eksporten af dansk miljøteknologi og knowhow.

3.7.1. Indtægtsdækket virksomhed

Der har i 1999 været udgifter vedr. indtægtsdækket virksomhed for 3 mill. kr. og indtægter for 4 mill. kr., jf. tabel 22.

Tabel 22.
Driftsregnskab for indtægtsdækket virksomhed.
Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Markedsstyret område
Udgifter 6 4 4 3
Indtægter 5 4 3 4
Dækningsbidrag -1 0 -1 1

Den indtægtsdækkede virksomhed omfatter hovedsageligt projekter vedr. international miljørådgivning som et led i det internationale miljøsamarbejde. Ved deltagelse i internationale miljørådgivningsopgaver nyttiggøres den viden om miljøadministration, som Miljøstyrelsen har opbygget.

Opgaverne omfatter bl.a. institutionel kapacitetsopbygning, lovforberedende arbejde, regulativer, handlingsplaner samt rådgivning vedr. administration, håndhævelse og miljøovervågning. Fagligt udføres bl.a. opgaver indenfor områderne renere teknologi, vandforsyning, spildevand, affald, pesticider og kemikalier. Der er hovedsageligt tale om mindre projekter, hvor styrelsen er underleverandør til Danida eller private konsulentfirmaer, jf. tabel 23.

Tabel 23.
Internationale miljørådgivningsprojekter.
Antal. 1997-1999.

  1997 1998 1999
Antal projekter 12 16 10
Årsværksforbrug 2,2 2,2 2,8

I de seneste år har indsatsen især omfattet institutionsopbygningsprojekter i Gaza og Egypten i samarbejde med de centrale miljømyndigheder. Begge projekter er finansieret af Danida. Derudover har der i 1999 været tale om projekter bl.a. i Rusland, Botswana, Sydafrika, Zambia, Bangladesh og Malaysia samt flere studiebesøg i Danmark fra bl.a. Botswana og Malaysia.

Det forventes, at aktivitetsniveauet vedr. international miljørådgivning fremover vil forblive på det nuværende forholdsvis beskedne niveau. Dette skyldes primært, at behovet i stigende grad tilgodeses via stigende bevillinger til international miljøbistand. Det forventes derfor, at indsatsen primært vil omfatte miljøadministrativt strategiske opgaver.

Udover international miljørådgivning omfatter Miljøstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed sekretariatsopgaver for Oliebranchens Miljøpulje. Oliebranchens Miljøpulje blev stiftet i 1992, og er baseret på, at benzinselskaberne betaler et fast ørebeløb pr. liter solgt benzin, som anvendes til at finansiere oprydning af tidligere benzingrunde. Sekretariatsopgaverne omfatter bl.a. indstilling vedr. prioritering af grunde til oprydning samt behandling af henvendelser fra borgere, virksomheder og offentlige myndigheder.

Samlet vurderes regnskabsresultatet for den indtægtsdækkede virksomhed i 1999 at være tilfredsstillende, omend driftssituationen som følge af et forholdsvist stort underskud for 1998 – udviser et mindre underskud, jf. bilag 1.

3.7.2. Eksportfremme

Der har i 1999 været udgifter til eksportfremmeaktiviteter for 1 mill. kr., jf. tabel 24.

Tabel 24.
Driftsregnskab for eksportfremmeaktiviteter.
Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Bevillingsfinansieret område
Udgifter 2 3 2 1
Indtægter 0 0 0 0
Nettoudgifter i alt 2 3 2 1

Aktiviteterne udføres hovedsageligt i tilknytning til miljø- og energiministerens rejser i udlandet med erhvervsdelegationer samt i forbindelse med besøg i Danmark af udenlandske miljøministre og myndighedsdelegationer.

3.8. Generel ledelse og administration

Området omfatter udgifter i forbindelse med den overordnede styring og ledelse af Miljøstyrelsen samt støttefunktioner for styrelsens generelle ledelse og drift, herunder central personale- og økonomiadministration.

Der er i 1999 anvendt 22 mill. kr. til generel ledelse og administration svarende til 7 pct. af de samlede udgifter, jf. tabel 25.

Tabel 25.
Driftsregnskab for generel ledelse og administration.
Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Bevillingsfinansieret område
Udgifter 25 24 25 22
Indtægter 0 0 0 0
Nettoudgifter 25 24 25 22
Pct. af bruttoudgifter 9 8 7 7

3.8.1. Økonomiadministration

I Miljøstyrelsens centrale økonomiadministration er der i 1999 håndteret ca. 8.600 kreditorbilag, ca. 5.300 kassebilag og ca. 500 udlandsbetalinger. Det svarer til i gennemsnit ca. 230 betalinger pr. arbejdsdag. Antallet af bilag/betalinger har været stigende set over en 4-årig periode, jf. tabel 26.

Tabel 26.
Regnskabsbilag. Antal 1996-1999.

  1996 1997 1998 1999
Kreditorbilag28 4.577 5.410 7.037 8.582
Kassebilag 5.316 5.228 5.241 5.310
Udlandsbetalinger 452 487 477 526
Bilag i alt 10.345 11.125 12.755 14.418

Vedrørende personaleledelse og administration henvises til afsnit 4.

3.8.2. Mål- og resultatstyring

Miljøstyrelsens ledelse og medarbejdere har i 1999 arbejdet på at videreudvikle styrelsens arbejdsplanlægning, hvilket har resulteret i et nyt koncept for Miljøstyrelsens årlige arbejdsprogram. Der er endvidere opbygget et tidsregistreringssystem, som er taget i brug i 2000.

Der må forventes at ske en vis videreudvikling af såvel arbejdsprogram som tidsregistrering på baggrund af de indhøstede erfaringer. Indsatsen i 2000 vil dog primært blive fokuseret på løbende at omsætte resultaterne i aktuel og relevant ledelsesinformation.

3.9. Hjælpefunktioner

Hjælpefunktionerne omfatter tværgående udgifter, der ikke direkte kan henføres eller fordeles på de udadrettede aktiviteter. Det drejer sig bl.a. om husleje, bygningsdrift og -vedligeholdelse og om journal, omstilling, betjentstue og IT, dvs. funktioner der muliggør løsningen af Miljøstyrelsens udadvendte arbejdsopgaver.

Der er i 1999 afholdt udgifter for 66 mill. kr. til hjælpefunktioner, jf. tabel 27.

Tabel 27.
Driftsregnskab for hjælpefunktioner.
Mill. kr. 1996-1999.

Mill. kr. (1999-niveau) 1996 1997 1998 1999
Bevillingsfinansieret område
Udgifter 64 60 68 66
Indtægter 0 0 0 0
Nettoudgifter 64 60 68 66

3.9.1. Journalisering

Brevvekslingen til og fra Miljøstyrelsen har igennem en årrække været stigende. I 1999 modtog Miljøstyrelsens journal ca. 74.000 indgående breve og ca. 34.000 afsendte breve til journalisering, hvilket er en svag stigning i forhold til de foregående år, jf. figur 7.

Institutionsmål 1999

Delmål Målopfyldelse
9.3: Sagsbeskrivelserne i journalssytemet "ScanJour" er optimeret med henblik på at forbedre opgørelsen af sagsbehandlingstiderne. Optimeringerne er foretaget løbende. Delmålet er opfyldt.

Figur 7.
Ind- og udgående post. Antal. 1996-9929.

3.9.2. IT-området

Der har i 1998 og 1999 været afholdt ekstraordinære IT-udgifter til nyt serveranlæg og udskiftning af arbejdsplads til PC’ere. Der er i 1999 foretaget en ekstern konsulentundersøgelse af den drifts- og sikkerhedsmæssige opsætning af Miljøstyrelsens interne IT-netværk. Det konkluderes, at driftssikkerheden/-stabiliteten stort set er tilfredsstillende. Der forventes i 2000 at blive foretaget en opfølgning på den eksterne gennemgang og en videreudvikling af drifts- og sikkerhedsmæssige rutiner.

3.10. Status for institutionsmål 1999

Miljøstyrelsens institutionsmål for 1999 omfatter 56 delmål, jf. det foranstående. Heraf vurderes 55 pct. at være opfyldt, mens 13 pct. er delvist opfyldt. De resterende 32 pct. er ikke opfyldt i 1999, jf. figur 8.

For en samlet beskrivelse af resultatet for de enkelte institutionsmål henvises til bilag 2.

Figur 8.
Opfyldelse af institutionsmål for 1999.

Institutionsmål 1999

Delmål Målopfyldelse
9.5: Muligheden for at forbedre den elektronisk opgørelse af sagsbehandlingstiderne er undersøgt. Målet er en fuldstændig elektronisk opgørelse af sagsbehandlingstiderne indenfor de prioriterede områder. Visse programforbedringer er foretaget, men målet er endnu ikke nået. Det er endnu ikke lykkedes at etablere en elektronisk opgørelse af sagsbehandlingstiderne. Målet forventes nået i løbet af første halvår 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
10.1: Indscanning af indgående post er sat i drift i løbet af 1. kvartal 1999. Indscanning sker på grund af softwareproblemer alene for et kontor i styrelsen. Indscanningen forventes udbredt i styrelsen i 2000. Delmålet er ikke opfyldt.
10.2: Et pilotprojekt vedr. "Projekt Elektronisk Arbejdsplads" (PEA) er afviklet og evalueret i løbet af 1. halvår 1999. Det samlede pilotprojekt blev evalueret november 1999. Delmålet er opfyldt, men senere end forventet.
10.3: Implementeringen af PEA er påbegyndt i yderligere 2-4 kontorer i løbet af 1999. Implementeringen blev ikke påbegyndt pga. udstrækningen af pilotprojektet. Strategien for udbredelse af PEA blev revideret ultimo 1999. Udbredelse til umiddelbart relevante målgrupper forventes gennemført i løbet af 2000. Delmålet er ikke opfyldt.

Sammenfattende kan det konstateres, at institutionsmålene for 1999 har været relativt ambitiøse, og at en række opgaver har en længere tidshorisont end oprindeligt forventet. Ved fastlæggelsen af institutionsmålene er der ikke i tilstrækkelig grad taget højde for eksterne forhold, der er udenfor Miljøstyrelsens kontrol, ligesom udviklingen i Miljøstyrelsens arbejdsopgaver nødvendiggør løbende prioriteringer og justeringer af ressourceanvendelsen, idet det kan være vanskeligt at forudse den nationale og internationale dagsorden for længere tid ad gangen.

Styrelsen vurderer dog, at opstillingen af institutionsmål er nyttigt som et redskab for den løbende planlægning og prioritering af ressourceanvendelsen.

 

1. Der er foretaget en række ændringer i Miljøstyrelsens kontoplan for 1999 i forhold til tidligere år. For at skabe sammenlignelighed i forhold til regnskabstallene for tidligere år, er der foretaget visse justeringer i fordelingen af udgifter og indtægter for 1999 imellem de enkelte aktivitetsområder.

2. Opgørelsen omfatter de samlede lønudgifter (inkl. refusioner), herunder lønudgifter under den indtægtsdækkede virksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter.

3. Ekskl. ikke-refusionsberettiget købsmoms.

4. Regnskabstallene for tidligere år i dette og i de følgende afsnit er reduceret i konsekvens af den ressortændring, der fandt sted pr. 1. januar 1999 og for visse andre mindre ressortændringer. Korrektionerne af regnskabstallene er baseret på skøn.

5. Opgørelsen omfatter de sagsgrupper, hvor der er fastsat målsætninger vedr. sagsbehandlingstider, jf. afsnit 3.2.3.

6. Antal indkomne og afgjorte sager er ikke opgjort for 1996.

7. Opgørelsen omfatter tilskud under følgende konti: 23.22.08. Teknologipulje, 23.23.11. Renere produkter, 23.23.12. Miljøstyring og -revision m.v. i virksomheder, 23.24.31. Aktiviteter vedr. bekæmpelsesmidler, 23.27.03. Puljen til Grøn Beskæftigelse, 23.27.04. Den Grønne Fond samt 23.28.02.10. Aktionsplan for økologisk omstilling m.v.

8. Opgørelsen omfatter tilskud under følgende konti: 23.26.11. Miljøstøtte til Østlandene samt 23.29.01. Miljøbistand til udviklingslande og Arktis m.v.

9. Opgørelsen omfatter også årsværksforbrug vedr. ordninger, der ikke er omfattet af opgørelsen i tabel 5. Det drejer sig om administration af konto 23.22.05. Afhjælpende foranstaltninger, affaldsdepoter, 23.22.09. Gasværkserstatninger, 23.23.01. Genbrugsprojekter, 23.23.03. Tilskuds til bortskaffelse af spildolie, 23.23.04. Indsamlingsordninger vedr. dæk og blyakkumulatorer, 23.23.11.20. Miljømærkeordninger, 23.26.31. Sektorintegreret miljøindsats på energiområdet i Østersøregionen, 23.27.02. Indsats vedr. trafik og miljø samt 23.28.02.10. Støtte til forureningstruede vandindvindinger.

10. Jf. Justitsministeriets cirkulære af 4. juni 1997 vedrørende sagsbehandlingstider og målsætninger herfor. Målsætningerne er offentliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.

11. Det er ikke muligt at opgøre sagsbehandlingstider for sager indkommet i 1996.

12. Opgørelsen for 1999 omfatter følgende tilskudsordninger, hvor der alle helt eller delvis er baseret på en ansøgningsmodel: 23.23.03. Tilskud til bortskaffelse af spildolie, 23.23.05. Indsamlingsordning vedr. nikkel-cadmium-batterier, 23.23.12. Miljøstyring og -revision m.v. i virksomheder, 23.27.03. Den Grønne Jobpulje og 23.27.04. Den Grønne Fond.

13. Det er ikke muligt at opgøre sagsbehandlingstider for tilskudssager i 1996.

14. Delmålenes numre henviser til bilag 2. Institutionsmål 1999.

15. Ved opgørelsen af tallene har det ikke været muligt at tage højde for overførslen af landbrugs-, bioteknologi-, ferskvands- og klimaområdet pr. 1. januar 1999 til Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Informationsaktiviteter på disse områder er indeholdt i tallene for 1996-1998, men ikke i opgørelsen for 1999. Dette indebærer, at stigningen i aktivitetsniveauet ikke fuldt ud fremgår af tabellen.

16. Derudover bliver der hvert år produceret enkelte videoer, CD-rom’er, plakater mv.

17. Miljøbutikken er Miljø- og Energiministeriets fælles servicecenter, der betjener henvendelser fra offentligheden i samarbejde med styrelserne og på baggrund af styrelsernes infor-mationsmateriale. Tallene er baseret på stikprøver.

18. Opgørelsen omfatter alene telefoniske og personlige henvendelser.

19. Planen kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

20.Ved opgørelsen af tallene har det ikke været muligt at tage højde for overførslen af en række områder pr. 1. januar 1999 til Skov- og Naturstyrelsen og Energistyrelsen. Aktiviteter på disse områder er indeholdt i tallene for 1996-1998, men ikke i opgørelsen for 1999.

21. Jf. noten til tabel 16.

22. Jf. noten til tabel 16.

23. Kategorien "Øvrige" vedrører generelle spørgsmål fra FMPU, som ikke kan henføres til et lovforslag, samråd eller lignende.

24. Udgifterne til forberedelse og afholdelse af konferencen er afholdt ved bevillingsoverførsel fra konto 23.26.11. Det endelige regnskab forventes at kunne afsluttes i 2000, og der vil på baggrund heraf ske en regulering af overførslen fra konto 23.26.11.

25. Jf. noten til tabel 16.

26. Persistant Organic Pollutants.

27. Jf. noten til tabel 16. Opgørelsen omfatter ikke projekter, hvortil der er ydet tilskud under Miljøstyrelsens tilskudsbevillinger.

28. Jf. noten til tabel 16. Det vurderes, at et kreditorbilag i gennemsnit omfatter 8-10 regninger.

29. Der er foretaget en skønsmæssig korrektion af tallene som følge af ressortændringen pr. 1. januar 1999. Det har dog ikke været muligt fuldt ud at korrigere herfor, hvorfor den faktiske stigning i antallet af ind- og udgående akter vurderes at være noget større end hvad der fremgår af figuren. Derudover er der foretaget en skønmæssig korrektion som følge af ændringer i journaliseringsreglerne.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]