Listen over uønskede stofferEn signalliste over kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller stoppesIndholdsfortegnelse4. Ændringer 5. Listen over uønskede stoffer 1. ForordMiljøstyrelsens debatoplæg I december 1996 udsendte Miljøstyrelsen debatoplægget "Status og perspektiver for kemikalieområdet" med det formål at give en status og samtidig skabe debat om den fremtidige indsats på kemikalieområdet. Det overordnede mål for indsatsen på kemikalieområdet var, og er her fire år senere, stadig at reducere påvirkningen fra miljøbelastende stoffer, så miljøkvaliteten ikke forringes for mennesker og miljø. I debatoplægget fra 1996 indgik der som et bilag en liste over stoffer med uønskede effekter. Miljøstyrelsen havde udvalgt stofferne udfra deres sundheds- og miljømæssige effekter, samt i hvor store mængder de blev anvendt. Listen blev desuden suppleret med stoffer, som Miljøstyrelsen af andre grunde anså for problematiske Ministerens redegørelse Efter at debatoplægget havde været i høring og efter en forespørgselsdebat i Folketinget i januar 1997 fremsendte miljø- og energiministeren i maj 1997 en redegørelse til Folketinget om, hvilke initiativer ministeren agtede at tage på kemikalieområdet. Officiel liste Som et af mange initiativer nævntes det i redegørelsen at "Listen over uønskede stoffer" senere ville blive udsendt som en officiel liste. Den første liste over uønskede stoffer udkom derfor i 1998. Det blev besluttet allerede dengang, at arbejdet med at overvåge og informere om de mest problematiske stoffer skulle gøres løbende. I efteråret 1999 startede arbejdet med at revidere "Listen over uønskede stoffer" ud fra de samme metoder og principper, som blev anvendt i 1996. Den nye og reviderede liste foreligger nu i en år 2000 udgave. I forhold til dens forgænger, er der en række kemiske stoffer eller stofgrupper, der ikke længere findes på listen. Hvilke stoffer/stofgrupper det drejer sig om, samt begrundelsen for at fjerne dem, er nærmere beskrevet i afsnittet "Ændringer". Foruden at der er fjernet nogle stoffer/stofgrupper fra listen, er der også kommet nye til. Navnene på de nye stoffer er kort beskrevet i afsnittet "Ændringer". En mere uddybende beskrivelse af alle de stoffer der forekommer på listen, er givet i de dataark, der findes i afsnit 5. Det skal pointeres, at listen ikke er udtømmende, da ny viden, ændrede forbrugsmønstre og nye internationale initiativer hele tiden kommer til. Derfor skal listen også fremover opdateres. Udvælgelsen af stoffer Måden, stofferne er udvalgt på, er beskrevet uddybende i rapporten: "Kriterier for udvælgelsen af uønskede stoffer" (Arbejdsrapport nr. 71, dec. 1996) samt i rapporten "Effektlisten 2000" (Orientering nr. 6, 2000). Et vigtigt udvægelseskriterium har været udbredelsen/forbruget i Danmark. Som udgangspunkt findes de mest problematiske stoffer i Danmark på "Effektlisten 2000". Disse stoffer er udvalgt ved en systematisk tilgang udfra stoffernes klassificering i EU eller computerestimering af stoffernes økotoksikologiske egenskaber. På denne liste findes i alt 1.404 stoffer. Effektlisten består af stoffer klassificeret for effekter som:
En begrænsning af antallet af stoffer kan foretages ved at prioritere stofferne efter deres forbrug på det danske marked. Miljøstyrelsen har valgt at bruge 100 tons som afgrænsning. Men det betyder ikke, at mindre mængder er uden problemer. Et stof kan på grund af dets specifikke anvendelse udgøre en stor risiko selvom den samlede mængde, der anvendes i Danmark, er begrænset. I Danmark skal farlige kemiske stoffer og produkter anmeldes til det danske Produktregister, hvis de bruges industrielt. Producenter og importører har pligt til at ajourføre oplysningerne, hvis der sker ændringer. Imidlertid har tidligere undersøgelser i forbindelse med bl.a. massestrømsanalyser vist, at en del anmeldere glemmer at ajourføre mængdeoplysninger og afmelde udgåede produkter. Det har derfor været nødvendigt med en stikprøvekontrol af mængdeoplysningerne for at udvælge stofferne. Den systematiske udvælgelse i forbindelse med "Effektlisten" har nogle begrænsninger. Derfor er der sket en supplerende udvælgelse på baggrund af den eksisterende viden om stoffernes effekter og spredning til miljøet. "Listen over uønskede stoffer" er dels baseret på stoffer fra "Effektlisten" der bruges i mere end 100 tons i produkter og dels den supplerende udvælgelse af kemikalier, der også medtager problematiske stoffer, som anvendes i varer eller materialer (f.eks. phthalater i blød PVC). Listen består derfor både af stoffer klassificeret i EU og stoffer, der endnu ikke er klassificeret. Den supplerende udvælg- else Den supplerende udvælgelse omfatter bl.a. stoffer, der er problematiske i havmiljøet, i affaldsbortskaffelsen og i grundvandet. Kort fortalt er de supplerende stoffer udvalgt efter et eller flere af følgende syv kriterier. I forhold til forrige liste, er udvælgelseskriteriet nr. syv nyt (det er stoffer, der anses for problematiske for grundvandet).
Reduceret anvendelse At et stof står på listen er generelt ikke et udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille dette til forbud. Regler om helt eller delvist forbud er kun et af mange mulige virkemidler til at reducere belastningen af stoffer med uønskede effekter. Af andre virkemidler til anvendelsesbegrænsning kan nævnes klassificering og mærkning, afgifter på særligt problematiske kemikalier, skærpede standarder, frivillige aftaler om afvikling, miljømærker, grønne indkøbsvejledninger, positiv-/negativ lister for udvalgte områder, støtte til substitutionsinitiativer, emissionsbegrænsning samt informationskampagner. Listen skal således ses som et signal og en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Dette kan ske ved, at virksomhederne på baggrund af listens oplysninger, selv tager initiativ til at udskifte de problematiske stoffer. Når man skal udskifte et stof med et andet, bør man foruden at undersøge om alternativet er teknisk brugbart, altid sikre sig at erstatningsstoffet er mindre miljø- og sundhedsbelastende. Det bør altid tilstræbes at anvende alternativer, hvis effekter er undersøgte og dokumenterede. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om erstatningsstoffets eventuelle miljø- og sundhedseffekter har betydning i relation til det produkt, hvori stoffet ønskes anvendt. Hvem kan bruge listen? Med de rette forudsætninger kan listen bruges af virksomhedernes produktudviklere, af professionelle indkøbere i forbindelse med miljøbevidst indkøb, og af andre der har interesse for kemiske stoffers anvendelse i produkter. Anvendelsen af listen forudsætter dog en vis miljøfaglig viden for at kunne vurdere stoffernes anvendelse i produkter, alternativernes egenskaber og egnethed mv. 2. LæsevejledningI "Listen over uønskede stoffer" er hvert stof/stofgruppe indskrevet i et datablad, der er opdelt i informationsfelter. Felternes indhold er forklaret nedenfor. CAS nr. Et unikt nummer tildelt et kemisk stof af "Chemical Abstracts Service". Udover at nummeret er unikt for en bestemt forbindelse, har nummeret ingen yderligere mening. EINECS nr. Stoffets EF-nummer. For farlige stoffer, som er optaget i Den Europæiske Fortegnelse over Markedsførte Kemiske Stoffer (EINECS, EFT nr. C 146 A af 15. 6. 1990), medtages EINECS-nummeret. Synonym For visse af stofferne er der anført et andet trivial eller populært navn for det samme kemiske stof. Produktgrupper Her angives udvalgte produktgrupper, hvori stofferne indgår samt de produktgrupper, hvor anvendelsen kan være et specielt problem. Det er her vigtigt at pointere, at de oplysninger som Miljøstyrelsen refererer til, stammer fra Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet (Produktregistret), der igen har deres oplysninger fra producenter og importører. Importører og producenter af farlige kemikalier er nemlig forpligtigede til at indberette mængder og funktioner af de kemikalier, som de forhandler eller benytter. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at listens oplysninger om anvendelsesområder for det enkelte kemikalie ikke er udtømmende. Et stof kan godt være i andre produktgrupper end de nævnte. Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at et stof på listen ikke nødvendigvis er problematisk i alle de anvendelser, hvori det indgår. Benyttes et stof primært i et lukket system uden mulighed for udslip, er det ofte mindre problematisk end hvis stoffet kommer i direkte berøring med mennesker eller risikerer at blive lukket ud i miljøet. Kemiske stoffer, der udelukkende anvendes som pesticider, er ikke medtaget, fordi de er omfattet af en godkendelsesordning. Der findes biocidmidler på listen, som enten er eller vil blive omfattet af en godkendelsesordning, men som også har andre anvendelser. Begrundelse for udvælgelse Kemiske stoffer og produkter kan belaste mennesker og miljø gennem hele deres livscyklus - dvs. lige fra produktionen, til brug og bortskaffelse. Derfor kan et stof enten være udvalgt, fordi det generelt har uønskede egenskaber, og/eller fordi det betragtes som et problemstof i visse sammenhænge f.eks. i affaldskredsløbet eller i havmiljøet. Endvidere kan et stof være udvalgt på baggrund af en politisk fastsat dansk målsætning om f.eks. afvikling. Er et stof udvalgt på baggrund af klassificeringen betyder det, at det på "Listen over farlige stoffer" er klassificeret for særligt betænkelige sundheds- eller miljøeffekter. Det drejer sig om følgende effekter:
Hvis et stof er udvalgt på baggrund af PC-beregninger betyder det, at der er tale om stoffer, der mistænkes for at have særligt økotoksikologisk betænkelige effekter. Disse stoffer er identificeret ved hjælp af computerbaserede beregningsteknikker (QSAR) og betegnes i listen som skadelige for vandmiljøet. Endelig vil visse stoffer være udvalgt af supplerende årsager, fordi de er problematiske i havmiljøet, i affaldsbortskaffelsen, for klimaet eller i grundvandet. Målsætning Her angives Miljøstyrelsens konkrete målsætninger om begrænsninger i anvendelsen for de særligt prioriterede stoffer. Klassificering Under klassificering angives de fareklasser og risikosætninger, som stoffet er tildelt på "Listen over farlige stoffer "/1/. Nugældende regulering Under dette felt henvises til, om stoffet er omfattet af regler om anvendelsesbegrænsning eller andre begrænsningsinitiativer f.eks. frivillige aftaler med industrien om afvikling. Desuden angives det, om der er fastlagt kvalitetskriterier eller grænseværdier for luft, jord, vandløb, søer eller hav. Feltet omfatter også henvisning til eventuelle særlige arbejdsmiljøregler for omgangen med stoffet. Derudover gælder det for alle stoffer, at de er omfattet af en række generelle arbejdsmiljøregler (se sidst i litteraturlisten bagest i rapporten). Endelig kan der være tale om henvisning til anden form for regulering - f.eks. at stoffet er afgiftbelagt. De konkrete regler findes opført i litteraturlisten. Aktiviteter Under hvert stof på listen er der en angivelse af, hvilke aktiviteter der netop har fundet sted, igangværende aktiviteter eller hvilke der påtænkes igangsat inden for en overskuelig fremtid. 3. AktivitetstyperSærligt prioriterede stoffer På 26 af databladene er det i feltet "Målsætning" angivet, at der her er tale om stoffer, der er prioriteret for en særlig indsats. Den aktivitet, som knytter sig til disse særligt prioriterede stoffer/stofgrupper, henføres til de første tre af de følgende aktiviteter - i skemaet er de angivet under feltet "Aktiviteter". Forbuds- og begrænsningsinitiativer For de stoffer på listen, hvor der allerede i dag er oparbejdet tilstrækkelig viden til at igangsætte forbuds- og begrænsningsinitiativer, er det konkrete initiativ - der påtænkes gennemført - omtalt. Det samme vil være tilfældet for stoffer, hvor der allerede er udarbejdet eller hvor der påtænkes udarbejdet en handlingsplan. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet planlægges er følgende:
Vidensindsamling inden afviklingsinitiativer For nogle af de stoffer på listen, hvor der er en målsætning om begrænsning, er der behov for indsamling af yderligere viden for at kunne igangsætte forbud eller anvendelsesbegrænsninger. Det kan dreje sig om viden om stoffernes specifikke anvendelse i alle typer produkter, substitutionsmuligheder samt en vurdering af de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af en regulering, før der kan tages stilling til, hvorledes en begrænsning af anvendelsen kan udformes. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet planlægges er følgende:
EU-risikovurdering pågår I feltet om aktiviteter angives det endvidere, om stoffet er udvalgt til at blive underkastet den fælles EU-risikovurdering samt hvilket land, der er udpeget til at foretage vurderingsarbejdet. For visse af de stoffer, der er under risikovurdering, er vurderingsarbejdet så langt i EU-processen, at eventuelle nationale initiativer må afvente resultaterne af dette fælles EU-arbejde. De særligt prioriterede stoffer hvor denne aktivitet foregår er følgende:
Klassificeringsinitiativer For visse stoffer er det nævnt, at disse allerede er under klassificering, eller at de skal vurderes med henblik på fremtidig klassificering. Denne aktivitet er taget med, da en farlighedsvurdering vil være det første skridt til en endelig vurdering af et givet stof. Derudover vil en klassificering og mærkning af et stof - eller af de produkter hvori det indgår - være vigtige oplysninger som indkøbere og forbrugere kan anvende til f.eks. at fravælge de farligste kemikalier. Forbrugerprodukter Maling, lak og lim optræder som de produktgrupper, hvor flest af de uønskede stoffer indgår. Her er det især anvendelse i forbrugerprodukter, der er problematisk, da forbrugerne ikke er beskyttet på samme høje niveau som i arbejdsmiljøet. Mulige initiativer for disse produktgrupper, vil derfor primært være målrettet mod forbrugerområdet. Videnskabelige undersøgelser Endelig er der for nogle stoffer for tiden videnskabelige undersøgelser i gang, der yderligere skal afklare stoffernes miljøeffekter. Det kan f.eks. være farevurderinger i OECD. Eventuelle initiativer for disse stoffer vil derfor først blive igangsat, når resultaterne for disse undersøgelser foreligger. Overvågningsprogram I forbindelse med det nye nationale overvågningsprogram for vandmiljøet (NOVA 2003) (Miljøstyrelsen, Redegørelse nr. 1, 2000) /20/ skal der i løbet af programperioden gennemføres kemiske analyser af ca. 275 kemiske stoffer i en lang række vand- og miljøprøver. Det er angivet i listen under de enkelte stoffer eller stofgrupper, hvorvidt de er medtaget i NOVA 2003. Inspektion En række stoffer er klassificeret som kræftfremkaldende, skadelige for forplantningsevnen eller arveanlæggene enten på grund af stoffets egenskaber eller urenheder. Disse stoffer må ikke anvendes i kemiske produkter der sælges i detailhandlen. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2001-2002 kontrollere disse stoffers anvendelse i forbrugerprodukter. Information For nogle stoffer og stofgrupper er der planlagt informationskampagner. I det omfang det er relevant, vil kampagnerne blive koordineret og ske i samarbejde med landets kommuner og amter. 4.Ændringer4.1 Stoffer, der er fjernet fra listen Dette afsnit indeholder en kort oversigt over de stoffer, der enten er fjernet eller tilføjet i denne reviderede udgave af "Listen over uønskede stoffer" i forhold til den første udgave af listen fra 1998. 4.1 Stoffer, der er fjernet fra listenÅrsager Overordnet set kan et stof udgå fra "Listen over uønskede stoffer" pga. én eller flere af følgende fire årsager.
I forhold til listen fra 1998 er følgende stoffer eller stofgrupper ikke længere på listen. Det er vigtigt at huske, at medmindre et stof er fjernet pga. nye testresultater eller QSARberegninger, så kan stofferne stadig være problematiske. For eksempel er stoffer, der er fjernet fra listen fordi de ikke længere anvendes i en mængde på over 100 tons/år, stadige problematiske. De vil derfor stadig findes på "Effektlisten". Stoffer, der er fjernet pga. et faldende forbrug eller andre oplysninger fra Produktregistret C.I. Pigment Red 88 (CAS nr. 14295-43-3) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. 4,4-diaminophenylmethan (CAS nr. 101-77-9). Optræder ikke længere selvstændigt, da ikke anvendes i en mængde på over 100 tons/år. Stoffet kan derimod fraspaltes fra visse azofarver, hvorfor stoffet er nævnt under listen af kræftfremkaldende arylaminer. Diethylentriamin (CAS nr. 111-40-0) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Ethylglycolacetat (CAS nr. 111-15-9) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Kolophonium (terpentinoliefri harpiks) (kun de fraktioner med CAS nr. 8052-10-6 og 73138-82-6) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Methylglycol (CAS nr. 109-86-4) fjernes, fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Råolie (kun den ene fraktion, der er kendetegnet ved CAS nr. 8002-05-9) fjernes fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. Vaselin (CAS nr. 8009-03-8) fjernes fordi forbruget i Danmark er faldet til under 100 tons/år. PAH fjernes, fordi det langt overvejende indgår som en urenhed i olieafledte stoffer. Det vil med andre ord sige, at PAH ikke aktivt tilsættes produkter, men kun kan forekomme i disse som urenheder. Butan (CAS nr. 106-97-8) fjernes, fordi de fraktioner, der indeholder butadien i koncentrationer større end eller lig med 0,1% ikke overstiger 100 tons/år. Benzen (CAS nr. 71-43-2) fjernes, fordi salg af kemiske stoffer eller produkter, der indeholder benzen i koncentrationer på 0,1 procent eller derover er forbudt (Jvf. bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997). En undersøgelse foretaget af Kemikalieinspektionen viste, at produkter der kunne indeholde urenheder i form af benzen, havde et benzenindhold langt under den tilladte koncentration. Benzen som urenhed må forekomme i benzin i op til 1%. Stoffer, der er fjernet pga. ny dokumentation C.I. Pigment Blue 60 (CAS nr. 81-77-6) fjernes fordi nye testresultater fra producenter har vist, at stoffet ikke har skadelige langtidsvirkninger på vandmiljøet. C.I. Pigment Yellow 13 (CAS nr. 5102-83-0) fjernes fordi nye testresultater fra producenter har vist, at stoffet ikke har skadelige langtidsvirkninger på vandmiljøet. Stoffer, der fjernes pga. ny regulering Arsen og arsenforbindelser fjernes fra listen, fordi deres anvendelse er reguleret og begrænset af: Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997. Hexachlorethan (CAS nr. 67-72-1) fjernes fra listen, fordi dets anvendelse er reguleret med: Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997. Stoffer, der fjernes pga. forbedrede QSAR - beregninger 2,2-Bisphenol-F-diglydidylether (CAS nr. 54208-63-8), fjernes fordi nye og forbedrede QSAR- beregninger har vist, at stoffet efter alt at dømme ikke bioakkumuleres. 4.2 Nye stoffer, der er tilføjet listenSom tidligere omtalt, er der i denne reviderede udgave af "Listen over uønskede stoffer" kommet en række nye stoffer til. Årsagerne til at disse stoffer er blevet udvalgt til listen, kan findes i de enkelte stoffers/stofgruppers dataark i afsnit 5. Følgende korte oversigt viser hvilke nye stoffer, der er optaget på listen. Tabel 4.1 Nye stoffer eller stofgrupper, der er optaget på "Listen over uønskede stoffer".
5. Listen over uønskede stoffer5.1 Alkylphenoler f.eks. nonylphenol, octylphenol
5.2 Alkylphenolethoxylater f.eks. nonylphenol-ethoxylater, octylphenolethoxylater
5.3 3-Aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin
5.4 Antimontrioxid
5.5 Azofarver, der kan fraspalte kræftfremkaldende arylaminer
5.6 Biphenyl
5.7 2,2-Bis(p-(2,3-epoxypropoxy)phenyl)-propan og bisphenol-A-diglycidylether reaktionsprodukt
5.8 Bly og blyforbindelser
5.9 Borsyre og borax
5.10 Bromerede flammehæmmere
5.11 2-Butanonoxim
5.12 Cadmium og cadmiumforbindelser
5.13 Chlorerede opløsningsmidler
5.14 Chlorparaffiner (kort-, mellem- og langkædede)
5.15 Chromforbindelser
5.16 Creosotforbindelser med kræftfremkaldende urenheder
5.17 Cryolit
5.18 Cyclohexan
5.19 Destillater (råolie)
5.20 3,6-Diazaoctan-1,8-diamin
5.21 3,3'-Dichlorbenzidin dihydrochlorid
5.22 Dichlor-N-[(dimethylamino)sulfonyl]fluor-N-
|
CAS nr.: | 731-27-1 |
EINECS nr.: | 211-986-9 |
Synonym: | Tolylfluanid |
Produktgrupper: | Maling Træimprægneringsmidler Svampemidler (fungicider) Konserveringsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Klassificering: | Giftig (R23), lokalirriterende (R36/37), sensibiliserende (R43) og miljøfarlig (R50/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: //1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Stoffet er under farevurdering i OECD /137/. |
CAS nr.: | 111-42-2 |
EINECS nr.: | 203-868-0 |
Synonym | 2,2'-Iminodiethanol |
Produktgrupper: | Køle- smøremidler til metalbearbejdning Rengøringsmidler Affedtningsmidler Slipmidler til plastisk metalbearbejdning Maling Filmfremkaldere |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Sundhedsskadelig (R22 - R48/22) og lokalirriterende (R38- R41). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Stoffet er under farevurdering i OECD /137/. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 1300-71-6 |
EINECS nr.: | 215-089-3 |
Synonym: | Engelsk: Xylenol |
Produktgrupper: | Maling- og lakhærdere Maling Rengøringsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Klassificering: | Giftig (R24/25), ætsende (R34) og miljøfarlig (R51/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 110-80-5 |
EINECS nr.: | 203-804-1 |
Synonym: | 2-Ethoxyethanol |
Produktgrupper: | Maling og lak Grunder Fortyndere |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Målsætning: | Stoffet er prioriteret for en særlig indsats. Anvendelsen af stoffet ønskes begrænset på grund af stoffets sundhedsskadelige egenskaber. |
Klassificering: | Reproduktionstoksisk (Rep2; R60, Rep2; R61), sundhedsskadelig (R20/21/22) og brandfarlig (R10). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /59/ (MST bek. om: Driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Er under risikovurdering i EU. Rapportør: Tyskland.
Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. En række projekter til substitution af ethylglycol i udvalgte produkter er prioriterede, med tilskud fra Miljørådets "Program for Renere Produkter m.v.". |
CAS nr.: | 91-53-2 |
EINECS-nr.: | 202-075-7 |
Synonym: | Engelsk: Ethoxyquin |
Produktgrupper: | Konserveringsmiddel Biocid |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af computerberegninger (QSAR) der viser, at stoffet er skadeligt for vandmiljøet. |
Klassificering: | Sundhedsskadelig (R22). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Revurderes i forhold til miljøklassificering i EU. |
CAS nr.: | 50-00-0 |
EINECS nr.: | 200-001-8 |
Produktgrupper: | Maling, lak og lim Konserveringsmidler Tekstiler og farvestoffer Kosmetik |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Målsætning: | Stoffet er prioriteret for en særlig indsats. Anvendelsen af stoffet ønskes begrænset på grund af dets sundhedsskadelige egenskaber. |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc3; R40), giftig (R23/24/25), sensibiliserende (R43), og ætsende (R34). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /28/ (MST bek. om: Kosmetiske produkter), /128/ (MST bek. om: Formaldehyd) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Der planlægges en ændring af bekendtgørelsen om
formaldehydafgivelse fra spånplader således, at afgivelse fra overfladebehandling
inddrages. Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 501, "Emission af flygtige forbindelser fra træ, træbaserede materialer, møbler og inventar" udkom i 1999. Projektet beskriver bl.a. hvilke trætyper, der afgiver formaldehyd. Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 511 "Toxicological evaluation and limit values for methyl tertiary-butyl ether (MTBR), formaldehyde, glutaraldehyde and furfural" udkom primo år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 111-30-8 |
EINECS nr.: | 203-856-5 |
Synonym: | 1,5-Pentanedial |
Produktgrupper: | Desinfektionsmidler Rengøringsmidler Fremkaldere Konserveringsmidler Begroningshindrende midler, bl.a. anvendt offshore Voks og anden polish til gulve |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Klassificering: | Giftig (R23/25), ætsende (R34), sensibiliserende (R42/43) og miljøfarlig (R50). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /28/ (MST bek. om: Kosmetiske produkter) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Stoffet er under farevurdering i OECD /137/. |
CAS nr.: | 118-74-1 |
EINECS nr.: | 204-273-9 |
Produktgrupper: | Svampemidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Prioriteret i havmiljø. Stoffet er prioriteret for en særlig indsats i EU, pga. dets skadelige effekter på vandmiljøet. |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc2; R45), giftig (R48/25) og miljøfarlig (R50/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /61/ (EU-forordning om: Ud- og indførelse af farlige kemikalier), /111/ (MST bek. om: Ændring af lov om kemiske stoffer og produkter), /134/ (Vandrammedirektivet) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Kortlægning af forekomst og skæbne i miljøet i alle medier
i et geografisk afgrænset område. DMU projekt, miljøfremmede stoffer. Forventes færdig
i år 2000. Er medtaget i det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. |
CAS nr.: | 13048-33-4 |
EINECS nr.: | 235-921-9 |
Synonym: | Hexamethylen diacrylat |
Produktgrupper: | Trykfarver Maling her under beskyttelseslak og afdækningslak (afdækningsfarve) Bindemiddel |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Lokalirriterende (R36/38) og sensibiliserende (R43). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 97722-04-8 |
EINECS nr.: | 307-753-7 |
Produktgrupper: | Tætningsmidler Bindemidler Synteseråvarer Imprægneringsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc2; R45). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /25/ (EU-dir. om: Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2001-2002 kontrollere dette stofs anvendelse i forbrugerprodukter. |
CAS / EINECS nr. |
|
Produktgrupper: | Hårde hvidevarer Spraydåser Køleanlæg Skumgummi Isoleringsmaterialer |
Begrundelse for udvælgelse: | Politisk målsætning om afvikling i køleanlæg inden år
2006. Kraftig drivhuseffekt. |
Målsætning: | Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset på grund af deres kraftige drivhuseffekt. |
Klassificering: | Endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) /59/ (MST bek. om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Miljøstyrelsen har udsendt "Forslag til regulering af
de kraftige drivhusgasser (HFCer PFCer og SF6)" i januar år
2000. En række projekter er igangsat om substitution af drivhusgasser i udvalgte produkter, med tilskud fra Miljørådets "Program for Renere Produkter m.v.". |
CAS nr.: | 1. 5873-54-1 (Diphenylmethan-2,4'-diisocyanat) 2. 101-68-8 (Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat) 3. 9016-87-9 (Diphenylmethandiisocyant, isomere og homologe) |
EINECS nr.: | 1. 227-534-9 2. 202-966-0 3. Intet |
Produktgrupper: | Hærdere til bl.a. lim og plast Udfyldningsmidler herunder fugemidler (fugemasse) Støbemasser og fugemidler Grunder og bindemidler Lim og maling |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffernes klassificering. Primært problematisk i det omfang de bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Diphenylmethan-2,4'-diisocyanat (CAS nr. 5873-54-1):
sundhedsskadelig (R20), lokalirriterende (R36/37/38)
og sensibiliserende (R42/43). Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat (CAS nr. 101-68-8): sundhedsskadelig (R20), lokalirriterende (R36/37/38) og sensibiliserende (R42). Diphenylmethandiisocyant, isomere og homologe (CAS nr. 9016-87-9): sundhedsskadelig (R20), lokalirriterende (R36/37/38) og sensibiliserende (R42). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Diphenylmethan-2,4'-diisocyanat og diphenylmethandiisocyant,
isomere og homologe optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Diphenylmethan-4,4'-diisocyanat og diphenylmethandiisocyant, isomere og homologe er under farevurdering i OECD /137/. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
5.33.2 2,4-Diisocyanatotoluen og 2,6-diisocyanatotoluen
CAS nr.: | 1. 584-84-9 (2,4-Diisocyanatotoluen) 2. 91-08-7 (2,6-Diisocyanatotoluen) |
EINECS nr.: | 1. 209-544-5 2. 202-039-0 |
Produktgrupper: | Maling og lak Fugemidler og tætningsmidler Serigrafifarver Tekstilimprægneringsmidler Lim |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffernes klassificering. Primært problematisk i det omfang de bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | 2,4-Diisocyanatotoluen (CAS nr. 584-84-9):
kræftfremkaldende (Carc3, R40), meget giftig (R26),
lokalirriterende (R36/37/38), sensibiliserende (R42/43)
og miljøfarlig (R52/53). 2,6-Diisocyanatotoluen (CAS nr. 91-08-7): kræftfremkaldende (Carc3, R40), meget giftig (R26), lokalirriterende (R36/37/38), sensibiliserende (R42/43) og miljøfarlig (R52/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 80-05-7 |
EINECS nr. | 201-245-8 |
Produktgrupper: | Maling og lak Støbemasser Bindemidler til støbning Limhærdere |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Lokalirriterende (R36/37/38) og sensibiliserende (R43). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Er medtaget i det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Er under risikovurdering i EU. Rapportør, England. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | Se eksempler fra gruppen under afsnittet klassificering. |
Produktgrupper: | Imprægneret træ Antifoulingsmidler Pigmenter og farvestoffer Kobbervandrør |
Begrundelse for udvælgelse: | Problemstoffer i affaldskredsløbet. Forhindrer bl.a. genanvendelsen af restprodukter som slagge. |
Målsætning: | Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset på grund af de fundne koncentrationer i restprodukter. |
Klassificering: | Eksempler fra gruppen: Kobber(I)chlorid (CAS nr. 7758-89-6):sundhedsskadelig (R22). Kobbercyanid (Index-nr.006-007-00-5): meget giftig (R26/27/28) og udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre (R32). Kobber(I)-O,O-diisopropyldithiophosphat m.m. (EINECS-nr. 401-520-4): miljøfarlig (R50/53). Kobber(II)methansulfonat (CAS nr. 54253-62-2): sundhedsskadelig (R22), lokalirriterende (R41) og miljøfarlig (R50/53). Kobbernaphthenat (CAS nr. 1338-02-9): sundhedsskadelig (R22) og brandfarlig (R10). Kobber(I)oxid: (CAS nr. 1317-39-1): sundhedsskadelig (R22). Cuprisulfat (CAS nr. 7758-98-7): sundhedsskadelig (R22) og lokalirriterende (R36/38). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /18/ (Forbrugerstyr. om: Sikkerhedskrav) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Kobber er medtaget i det nationale program for overvågning
af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Der sigtes mod udsortering af produkter, der indeholder stofferne i affaldsstrømmene med henblik på særlig affaldsbehandling. Er under miljøfareklassificering i EU. |
CAS nr.: | 8050-09-7 |
EINECS-nr.: | 232-475-7 |
Produktgrupper: | Lim Maling og lak Loddemidler Kosmetik |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Sensibiliserende (R43). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Klassificering er under revidering i EU. |
CAS nr.: | Se eksempler fra gruppen under afsnittet klassificering. |
Produktgrupper: | Batterier Tandfyldninger Lysstofrør Termometre |
Begrundelse for udvælgelse: | Problemstof i affaldskredsløbet Stofferne er prioriteret for en særlig indsats i EU, pga. deres skadelige effekter på vandmiljøet (batterier og termometre). |
Målsætning: | Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Tungmetallerne ønskes afviklet på grund af stoffernes sundheds- og miljøfarlige egenskaber. For visse anvendelsesområder haves der i dag ingen viden om substitutionsmuligheder. Her må der arbejdes for at finde teknisk og økonomisk realistiske alternativer i fremtiden. Anvendelse af stofferne i produkter ønskes endvidere begrænset på grund af stoffernes sundheds- og miljøbelastning i forbindelse med bortskaffelse af produkter og anvendelse af restprodukter som f.eks. slagger, kompost eller slam. |
Klassificering: | Eksempler fra gruppen: Kviksølv (CAS nr. 7439-97-6): giftig (R23), kan ophobes i kroppen efter gentagen brug (R33). Kviksølvalkyler: kan ophobes i kroppen efter gentagen brug (R33) og meget giftig (R26/27/28). Calomel (CAS nr. 10112-91-1): sundhedsskadelig (R22) og lokalirriterende (R36/37/38). Kviksølvdichlorid (CAS nr. 7487-94-7): meget giftig (R28), giftig (R48/24/ 25) og ætsende (R34). Kviksølv(II)fulminat (CAS nr. 628-86-4) og kviksølv(II)oxidcyanid (CAS nr. 1335-31-5): eksplosiv (R3), giftig (R23/24/25) og kan ophobes i kroppen efter gentagen brug (R33). Andre organiske kviksølvforbindelser: kan ophobes i kroppen efter gentagen brug (R33) og meget giftig (R26/27/28). Andre uorganiske kviksølvforbindelser undtagen kviksølv(II)sulfid: ophobes i kroppen efter gentagen brug (R33) og meget giftig (R26/27/28). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ / (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /18/ (Forbrugerstyr. om: Sikkerhedskrav), /28/ (MST bek. om: Kosmetiske produkter), /31/ (MST bek.: "Risikobekendtgørelsen"), /111/ (MST bek. om: Ændring af lov om kemiske stoffer og produkter), /123/ (MST bek. om: Forbud mod salg og eksport af Hg-produkter), /134/ (Vandrammedirektivet), /90/ (MST bek. om: Batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Kviksølv er medtaget i det nationale program for
overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Er under miljøfareklassificering i EU. Et EU-direktiv, der skal begrænse luftens indhold af bl.a. kviksølv, er på vej. Der sigtes mod udsortering af produkter, der indeholder stofferne i affaldsstrømmene med henblik på særlig affaldsbehandling. Der arbejdes med tiltag i OSPAR for reduktion af udledning og tab af kviksølv med henblik på at reducere dets tilstedeværelse i de marine områder til koncentrationer nær nul inden år 2020 /57/. |
CAS / EINECS nr. |
|
Produktgrupper: | Maling og lak Grunder Serigrafifarver Overfladebehandlingsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffernes klassificering. |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc2; R45) og sundhedsskadelig (R65). Kun dem som indeholder kræftfremkaldende stoffer (benzen ³ 0,1 volumen-%) |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ / (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /25/ (EU-dir. om: Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler: /7/ (EU-forordning om: Risikoen ved eksisterende stoffer), /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2001-2002 kontrollere disse stoffers anvendelse i forbrugerprodukter. |
CAS nr.: | 108-31-6 |
EINECS nr.: | 203-571-6 |
Synonym: | 2,5-Furandion |
Produktgrupper: | Spartelmasse Maling og lak Bindemidler Udfyldningsmidler Voks og anden polish til gulve Grunder |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Sundhedsskadelig (R22), ætsende (R34) og sensibiliserende (R42/43). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 149-30-4 |
EINECS-nr.: | 201-297-1 |
Synonym: | Benzothiazol-2-thiol |
Produktgrupper: | Naturgummi, f.eks. fra narresutter og handsker. |
Begrundelse for udvælgelse: | Anvendelsen i Danmark anses for betænkelig. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Målsætning: | Stoffet er prioriteret for en særlig indsats. Anvendelsen af stoffet ønskes begrænset på grund af stoffets sundhedsskadelige egenskaber. Forbud eller anvendelsesbegrænsning i naturgummisutter overvejes. |
Klassificering: | Sensibiliserende (R43) og miljøfarlig (R50/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Der er igangsat et projekt for at kortlægge alternativer til MBT i naturgummisutter. |
CAS nr.: | 108-67-8 |
EINECS nr.: | 203-604-4 |
Synonym: | 1,3,5-Trimethyl benzen |
Produktgrupper: | Maling og lak Grunder Fortyndere (til maling, lak, lim o.lign.) Opløsningsmiddel |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Klassificering: | Brandfarlig (R10), lokalirriterende (R37) og miljøfarlig (R51/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 100-97-0 |
EINECS-nr.: | 202-905-8 |
Synonym: | Hexamethylenetetraamin |
Produktgrupper: | Bindemidler Kosmetik |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Meget brandfarlig (R11) og sensibiliserende (R42/43). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /28/ (MST bek. om: Kosmetiske produkter) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Er under risikovurdering i EU. Rapportør: Tyskland. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. |
CAS nr.: | 42978-66-5 |
EINECS-nr.: | 256-032-2 |
Synonym: | Tripropylenglycoldiacrylat |
Produktgrupper: | Maling og lak Trykfarver |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Lokalirriterende (R36/37/38), sensibiliserende (R43) og miljøfarlig (R51/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 80-62-6 |
EINECS-nr.: | 201-297-1 |
Synonym: | Engelsk: 2-Propenoic acid, 2-methyl-, methylester |
Produktgrupper: | Maling og lak Grunder Bindemidler Lim |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Sensibiliserende (R43), lokalirriterende (R36/37/38) og meget brandfarlig (R11). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Er under risikovurdering i EU. Rapportør: Tyskland. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. |
CAS nr.: | Gruppen indeholder flere stoffer med forskellige CAS nr. |
Synonym: | Nitroaromatiske duftstoffer |
Produktgrupper: | Rengøringsmidler Kosmetik |
Begrundelse for udvælgelse: | Prioriteret i havmiljø. |
Målsætning: | Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset på grund af den diffuse spredning i havmiljøet. |
Klassificering: | Endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /28/ (MST bek. om: Kosmetiske produkter) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Er medtaget i det nationale program for overvågning af
vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Er under vurdering i forhold til kosmetikdirektivet. Moskusxylenerne muskxylen (CAS nr. 81-15-2) og musketone (CAS nr. 81-14-1) er under risikovurdering i EU. Rapportør: Holland. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. Der arbejdes med tiltag i OSPAR for reduktion af udledning og tab af moskusxylener, med henblik på at reducere deres tilstedeværelse i de marine områder til koncentrationer nær nul inden år 2020 /57/. |
CAS nr.: | 1634-04-4 |
EINECS-nr.: | 216-653-1 |
Produktgrupper: | Tilsætningsstof til visse brændselsstoffer |
Begrundelse for udvælgelse: | Stoffet er svært nedbrydeligt, og anses for at være problematisk for grundvandet. |
Målsætning: | Stoffet er prioriteret for en særlig indsats. |
Klassificering: | Endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Er medtaget i det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Under risikovurdering i EU. Rapportør: Finland. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 511 "Toxicological evaluation and limit values for methyl tertiary-butyl ether (MTBE), formaldehyde, glutaraldehyde and furfural" udkom primo år 2000. |
CAS nr.: |
|
EINECS-nr.: |
|
Produktgrupper: | Desinfektionsmidler Rengøringsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Medvirker til dannelse af chlororganiske forbindelser, der
giver problemer i vandmiljøet. Risiko for dannelse af chlorgasser i kontakt med syre (ved sammenblanding m. andre rengøringsmidler). Primært problematisk i det omfang de bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Natriumhypochlorit (CAS nr. 7681-52-9): udvikler
giftig gas ved kontakt med syre (R31) samt ætsende (R34).
Calciumhypochlorit (CAS nr. 7778-54-3): brandnærende (R8), udvikler giftig gas ved kontakt med syre (R31) samt ætsende (R34). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Natriumhypochlorit medtaget i det nationale program
for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/.
Natriumhypochlorit (CAS nr. 7681-52-9) er under risikovurdering i EU. Rapportør: Italien. Yderligere reguleringstiltag afventer EUs afgørelse. En informationskampagne overfor forbrugerne iværksættes i år 2000. |
CAS nr.: | Se eksempler fra gruppen under afsnittet klassificering. |
Produktgrupper: | Batterier, akkumulatorer og katalysatorer Smykker, spænder, briller m.m. Pigmenter Dæk Visse forniklede produkter |
Begrundelse for udvælgelse: | Problemstoffer i affaldskredsløbet. Visse af stofferne er ligeledes systematisk udvalgt pga. deres klassificering. |
Målsætning: | Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset på grund af stoffernes sundhedsskadelige egenskaber. Stofferne ønskes begrænset på grund af de fundne koncentrationer og stoffernes sundheds- og miljøbelastning i forbindelse med anvendelse af restprodukter som f.eks. slagger, kompost eller slam. |
Klassificering: | Eksempler fra gruppen: Nikkel (CAS nr. 7440-02-0): kræftfremkaldende (Carc3; R40) og sensibiliserende (R43). Nikkelmonoxid (CAS nr. 1313-99-1), nikkeldioxid (CAS nr. 12035-36-8), nikkelsulfid, dinikkeltrioxid (CAS nr. 1314-06-3), trinikkeldisulfid (CAS nr. 12035-72-2): kræftfremkaldende (Carc1; R49) og sensibiliserende (R43). Nikkelsulfat (EINECS nr. 232-104-9): kræftfremkaldende (Carc3; R40), sundhedsskadelig (R22), sensibiliserende (R42/43) og miljøfarlig (R50/53). Nikkelcarbonat (CAS nr. 3333-67-3): kræftfremkaldende (Carc3; R40), sundhedsskadelig (R22) og sensibiliserende (R43). Nikkeldihydroxid (CAS nr. 12054-48-7): kræftfremkaldende (Carc3; R40), sundhedsskadelig (R20/22) og sensibiliserende (R43). Nikkelcarbonyl (CAS nr. 13463-39-3): reproduktionstoksisk (Rep2; R61), kræftfremkaldende (Carc3; R40), meget giftig (R26) og meget brandfarlig (R11). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ / (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m), /60/ (EU-dir. om: Risiko for større uheld med farlige stoffer), /117/ (MST bek. om: Forbud mod Ni-produkter), /134/ (Vandrammedirektivet) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Nikkel er medtaget i det nationale program for overvågning
af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. EU direktiv (94/27/EF) vedr. begrænsning af nikkel i visse genstande, som kommer i direkte og langvarig berøring med huden, er vedtaget. Ny bekendtgørelse om forbud og import og salg af visse nikkelholdige produkter er offentliggjort og træder i kraft 20. juli 2000. De nye regler er en opstramning af de nuværende danske regler. Nikkel (CAS nr. 7440-02-0), nikkelsulfat (CAS nr. 7786-81-4), nikkelcarbonat (CAS nr. 3333-67-3), nikkeldinitrat (CAS nr. 13138-45-9) og nikkel- dichlorid (CAS nr. 7718-54-9) er under risikovurdering i EU. Rapportør: Danmark. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. Et EU-direktiv, der skal begrænse luftens indhold af bl.a. nikkel, er på vej. Der sigtes mod udsortering af produkter, der indeholder stofferne i affaldsstrømmene med henblik på særlig affaldsbehandling. |
CAS nr.: | Se eksempler fra gruppen under afsnittet klassificering. |
Produktgrupper: | PVC Antifoulingsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Prioriteret i havmiljø. |
Målsætning: | Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset på grund af de fundne koncentrationer og stoffernes sundheds- og miljøbelastning i forbindelse med anvendelse af restprodukter som slam. Stofferne ønskes begrænset på grund af stoffernes sundheds- og/eller miljøfarlige egenskaber. For visse anvendelsesområder haves der i dag ingen viden om substitutionsmuligheder. Her må der arbejdes for at finde teknisk og økonomisk realistiske alternativer i fremtiden. |
Klassificering: | Eksempler fra gruppen: Bis(tris(2-methyl-2-phenylpropyl)tin)oxid (CAS nr. 13356-08-6): sundhedsskadelig (R21) og lokalirriterende (R36/38). Tin (II)methansulfonat (CAS nr. 53408-94-9): sensibiliserende (R43), sundhedsskadelig (R22) og ætsende (R34). Tributyltinforbindelser: giftig (R25 - R48/23/25), sundhedsskadelig (R21), og lokalirriterende (R36/38). Tricyclohexyltin-hydroxid (CAS nr. 13121-70-5): sundhedsskadelig (R20/21/22). Tricyclohexyltinforbindelser: sundhedsskadelig (R20/21/22). Triethyltinforbindelser: meget giftig (R26/27/28). Trihexyltinforbindelser: sundhedsskadelig (R20/21/22). Trimethyltinforbindelser: meget giftig (R26/27/28). Trioctyltinforbindelser: lokalirriterende (R36/37/38). Tripentyltinforbindelser: sundhedsskadelig (R20/21/22). Triphenyltinacetat (CAS nr. 900-95-8): meget giftig (R26), giftig (R24/25), lokalirriterende (R36/38), sensibiliserende (R43) og miljøfarlig (R50/53). Triphenyltinforbindelser, andre: giftig (R23/24/25). Tripropyltinforbindelser, andre: giftig (R23/24/25). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: //1/ (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /21/ MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse kemiske stoffer, 1991), /66/ (MST vejl. om: Klass. m.v. af kemiske stoffer og produkter), /118/ (MST bek. om: Bekæmpelsesmidler), /134/ (Vandrammedirektivet) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Organisk tin er medtaget i det nationale program for
overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Forbud eller anvendelsesbegrænsninger for bis(tributyltin)oxid (CAS nr. 56-35-9) er under overvejelse i EU. Danmark deltager i forhandlinger under IMO (International Maritime Organization) om et forbud mod TBT (tributyltin) i skibsmaling. Som det ser ud nu, bliver det forbudt at påføre ny TBT-holdig maling fra d. 1. januar 2003. I 2008 må der ikke findes TBT på skibsskrog. TBT-forbudet kommer til at omfatte både national og international skibsfart. Der arbejdes med tiltag i OSPAR for reduktion af udledning og tab af organiske tinforbindelser, med henblik på at reducere deres tilstedeværelse i de marine områder til koncentrationer nær nul inden år 2020 /57/. |
CAS nr.: | Ikke relevant |
Synonym: | Eksempler fra gruppen: LAS (Lineær Alkylbenzen Sulfat), visse sekundære alkansulfonater og visse sulfosuccinater. |
Produktgrupper: | Vaske/rengøringsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Problemstof i affaldskredsløbet. Afskæringsværdi for LAS fastsat i slam. |
Klassificering: | Endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /11/ (Frivillig aftale mellem MST og SPT), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /98/ (MST bek. om: Overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | En kampagne, der skal reducere brug af LAS i vaskemidler,
blev gennemført af Miljøstyrelsen i samarbejde med 120 kommuner ultimo 1999. LAS er medtaget i det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Kortlægning af forekomst og skæbne i miljøet i alle medier i et geografisk afgrænset område af et udvalgt stof (LAS). DMU projekt, miljøfremmede stoffer. Forventes færdig i år 2000. Skal yderligere vurderes med henblik på klassificering.4 |
CAS nr.: | 13475-82-6 |
EINECS-nr.: | 236-757-0 |
Produktgrupper: | Rengøringsmidler Rustbeskyttelsesmidler Poler- og plejemidler Lakplejemidler Slipmidler herunder formslipmidler til plast Opløsningsmidler Lim |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af PC-beregninger (QSAR) der viser, at stoffet er skadelig for vandmiljøet. |
Klassificering: | Endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Er medtaget i det nationale program for overvågning af
vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Skal yderligere vurderes med henblik på miljøfareklassificering. |
CAS /EINECS nr.: | Eksempler fra gruppen: Carbon tetrafluorid (CF4) (CAS nr. 75-73-0, EINECS nr. 200-896-5) Perfluoroethan (C2F6) (CAS nr. 76-16-4, EINECS nr. 200-939-8) Octafluoropropan (C3F8) (CAS nr. 76-19-7, EINECS nr. 200-941-9) |
Produktgrupper: | Kølemidler Beskyttelsesgas |
Begrundelse for udvælgelse: | Kraftig drivhuseffekt. |
Målsætning: | Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset på grund af deres kraftige drivhuseffekt. |
Klassificering: | Endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler:. |
Aktiviteter: | Miljøstyrelsen har udsendt "Forslag til regulering af
de kraftige drivhusgasser (HFCer PFCer og SF6)" i januar år 2000. En række projekter er igangsat om substitution af de kraftige drivhusgasser i udvalgte produkter, med tilskud fra Miljørådets "Program for Renere Produkter m.v.". |
CAS nr.: | 108-95-2 |
EINECS-nr.: | 203-632-7 |
Produktgrupper: | Maling og lak Grunder (primer) Bindemidler til støbning, maling, lime etc. Lim Fugemidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt pga. stoffets klassificering. |
Klassificering: | Giftig (R24/25) og ætsende (R34). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /28/ (MST bek. om: Kosmetiske produkter) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Phenol er medtaget i det nationale program for overvågning
af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Er under risikovurdering i EU. Rapportør: Tyskland. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. Kortlægning af forekomst og skæbne i miljøet i alle medier i et geografisk afgrænset område. DMU projekt, miljøfremmede stoffer. Forventes færdig i år 2000. |
CAS nr.: | 25036-25-3 |
EINECS-nr.: | Intet |
Produktgrupper: | Maling og lak |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af PC-beregninger (QSAR) der viser, at stoffet er skadelig for vandmiljøet. |
Klassificering: | Endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Stoffet skal vurderes med hensyn til miljøfareklassifikation. |
CAS nr.: | 1319-77-3 |
EINECS-nr.: | 215-293-2 |
Synonym: | Engelsk: Cresol, pure |
Produktgrupper: | Bindemidler Opløsningsmiddelbaserede lime Maling og lak Grunder Tætningsmidler Brændstoftilsætninger Rustbeskyttelsesmidler Udfyldningsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Giftig (R24/25) og ætsende (R34). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2001-2002 kontrollere dette stofs anvendelse i forbrugerprodukter. |
CAS /EINECS nr.: | Eksempler fra stofgruppen: Di-(2-ethylhexyl) phthalat (CAS nr. 117-81-7, EINECS nr. 204-211-0) Bis(2-methoxyethyl)phthalat (CAS nr. 117-82-8) p-Dibutylphthalat (CAS nr. 1962-75-0, EINECS nr. 217-803-9) Butyl benzylphthalat (CAS nr. 85-68-7, EINECS nr. 201-622-7 ) Diisodecylphthalat (CAS nr. 26761-40-0, EINECS nr.249-977-1) Diisononylphthalat (CAS nr. 28553-12-0, EINECS nr.249-079-5) Dibutylphthalat (CAS nr. 84-74-2; EINECS nr.201-557-4) |
Produktgrupper: | Blød PVC Legetøj Maling, lak og trykfarver Kosmetik Lim og udfyldningsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Politisk målsætning om at reducere og afvikle anvendelsen. Problemstof i affaldskredsløbet, specielt i slam og kompost. Bis(2-methoxyethyl)phthalat (CAS nr. 117-82-8) er også udvalgt på grund af dets klassificering. |
Målsætning: | Stofferne er prioriteret for en særlig indsats. Stofferne ønskes begrænset på grund af de fundne koncentrationer og stoffernes sundheds- og miljøbelastning i forbindelse med anvendelse af restprodukter som f.eks. slagger, kompost og slam. Stofferne ønskes begrænset på grund af deres sundhedsskadelige egenskaber. |
Klassificering: | Bis(2-methoxyethyl)phthalat (CAS nr.
117-82-8):
Reproduktionstoksisk (Rep2; R61 Rep3; R62). De øvrige phthalater er ikke anført på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /58/ (MST bek. om: Forbud mod phthalater i legetøj), /134/ (Vandrammedirektivet), /139/ (Skat. min. lov om afgifter på PVC og ftalater) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: /12/ (AT-bek. om: Fastsættelse af kodenumre), /13/ (AT-bek. om: Arbejde med kodenummererede produkter), /14/ (Arb.min. om: Unges arbejde), /17/ (AT-bek. Om: Forebyggelse af kræftrisiko, 1997), /136/ (HELCOM) Andre regler:. /7/ (EU-forordning om: Risikoen ved eksisterende stoffer), /67/ (MST vejl. Om: Begrænsning af luftforurening fra virksomheder), /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand), /120/ (MST bek. om: Lastjournal for skibe) |
Aktiviteter: | Handlingsplan for at reducere og afvikle anvendelsen af
phthalater i blød plast er udarbejdet. Lov om afgifter på PVC og phthalater i visse produkter træder i kraft d. 1. juli år 2000. En række projekter er igangsat om substitution af phthalater i PVC og andre produkter, med tilskud fra Miljørådets "Program for Renere Produkter m.v.". Kortlægning af forekomst og skæbne i miljøet i alle medier i et geografisk afgrænset område af udvalgte stoffer (DBP, BBP, DEHP og DOP). DMU projekt, miljøfremmede stoffer. Forventes færdig i år 2000. Redegørelse om phthalater i maling, lak, lim, trykfarver og kosmetik forventes i efteråret 2000. Projekt om vurdering af alternativer igangsat og forventes færdig i slutningen af år 2000. Butylbenzylphthalat (CAS nr. 85-68-7) og di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP) (CAS nr. 117-81-7) er medtaget i det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Dibutylphthalat (CAS nr. 1962-75-0) og dioctylphthalat (CAS nr. 117-81-7) er under risikovurdering i EU, herunder vurdering af hvordan stofferne skal klassificeres. Rapportør: Holland. Diisodecylphthalat (DIDP, CAS nr. 26761-40-0) og diisononylphthalat (DINP, CAS nr.( 14103-61-8 eller 68515-48-0) er under risikovurdering i EU. Rapportør: Frankrig. Diethylhexylphthalat (CAS nr. 1330-92-3) er under risikovurdering i EU. Rapportør: Sverige. Butylbenzylphthalat (CAS nr. 85-68-7) er under risikovurdering i EU. Rapportør: Norge. Der arbejdes med tiltag i OSPAR for reduktion af udledning og tab af dibutylphthalat og diethylhexylphthalate, med henblik på at reducere deres tilstedeværelse i de marine områder til koncentrationer nær nul inden år 2020 /57/. |
CAS nr.: | 85-44-9 |
EINECS nr.: | 201-607-5 |
Synonym | 1,3-Isobenzofurandion |
Produktgrupper: | Maling og lak Bindemidler Spartelmasse Bindemidler Serigrafifarver |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Sundhedsskadelig (R22), lokalirriterende (R37/38-41) og sensibiliserende (R42/43). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler man bør træffe, når der benyttes produkter som maling og lak. |
5.58.1 n-Hexan
CAS nr.: | 110-54-3 |
EINECS-nr.: | 203-777-6 |
Produktgrupper: | Fortyndere (til maling, lak, lim o.lign.) Rengøringsmidler Rustbeskyttelsesmidler Slipmidler herunder formslipmidler til plast og anden anvendelse Smøremidler Maling Lim |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Meget brandfarlig (R11), reproduktionstoksisk (Rep3; R62), sundhedsskadelig (R65-48/20) lokalirriterende (R38), miljøfarlig (R51/53) og R67. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler man træffe, når der benyttes produkter som maling og lak. |
5.58.2 Heptan
CAS nr.: | 142-82-5 |
EINECS-nr.: | 205-563-8 |
Synonym: | n-Heptan |
Produktgrupper: | Lim Fortyndere (til maling, lak, lim o.lign.) Rengøringsmidler Affedtningsmidler Aktivatorer Opløsningsmidler Smøremidler herunder smørefedt, smøreolie o.lign. Slipmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Klassificering: | Meget brandfarlig (R11), sundhedsskadelig (R65), lokalirriterende (R38), R67, og miljøfarlig (R50/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. I år 2000 iværksættes der en informationskampagne, der er målrettet forbrugerne. Kampagnen vil informere om hvilke forholdsregler der bør træffes, når der benyttes produkter som maling og lak. |
CAS nr.: | 5329-14-6 |
EINECS-nr.: | 226-218-8 |
Produktgrupper: | Rengøringsmidler Maling- og lakhærdere Saneringsmidler til toiletter Metaloverfladebehandlingsmidler (ikke maling o.lign.) pH-regulerende midler (buffere) Farvestoffer |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Lokalirriterende (R36/38) og miljøfarlig (R52/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /7/ (EU-forordning om: Risikoen ved eksisterende stoffer), /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede stoffer" i år 2000. |
CAS nr.: | 2551-62-4 |
EINECS-nr.: | 219-854-2 |
Produktgrupper: | Termoruder Isolatorer Beskyttelsesgas |
Begrundelse for udvælgelse: | Kraftig drivhuseffekt. |
Målsætning: | Stoffet er prioriteret for en særlig indsats. Stoffet ønskes begrænset på grund af dets kraftige drivhuseffekt. |
Klassificering: | Endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /59/ (MST bek. om: Driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: /88/ (AT-bek. om: Flygtige stoffer) Andre regler: |
Aktiviteter: | Miljøstyrelsen har udsendt "Forslag til regulering af de kraftige drivhusgasser (HFCer PFCer og SF6)" i januar år 2000. |
CAS nr.: | 1. 8007-45-2 (Stenkulstjære) 2. 65996-93-2 (Kultjærebeg) 3. 61789-60-4 (Beg, der indeholder mere end 50 ppm benzo(a)pyren) |
EINECS nr.: | 1. 232-361-7 2. 266-028-2 3. 263-072-4 |
Produktgrupper: | Hærdere til bl.a. maling- og lak samt lim Maling og lak Bindemidler til bl.a. maling, lime etc. Fugemidler Rustbeskyttelsesmidler Grunder |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffernes klassificering. |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc2; R45). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /28/ (MST bek. om: Kosmetiske produkter) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Kultjærebeg (CAS nr. 65996-93-2) er under risikovurdering i EU. Rapportør Holland. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. |
CAS nr.: | 120-82-1 |
EINECS-nr.: | 204-428-0 |
Produktgrupper: | Affedtningsmidler Maling- og lakfjerner Opløsningsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Stoffet er prioriteret for en særlig indsats. Stoffet ønskes begrænset på grund af den diffuse spredning i havmiljøet. |
Målsætning: | Stoffet er prioriteret for en særlig indsats. Anvendelsen ønskes begrænset/afviklet på grund af de fundne koncentrationer i grundvandet. Stoffet ønskes begrænset på grund af stoffets sundhedsskadelige egenskaber. |
Klassificering: | Er endnu ikke på "Listen over farlige stoffer" /1/. Er under risikovurdering i Danmark. Danmark har indstillet stoffet til klassificering som sundhedsskadelig (R22), lokalirriterende (R38) og miljøfarlig (R50/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ / (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /134/ (Vandrammedirektivet) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Er medtaget i det nationale program for overvågning af
vandmiljøet 1998-2003 også kaldet NOVA 2003 /20/. Er under risikovurdering i EU. Rapportør: Danmark. Danmark planlægger udarbejdelse af en risikoreduktionsstrategi. |
CAS nr.: | 115-96-8 |
EINECS nr.: | 204-118-5 |
Produktgrupper: | Bindemidler til bl.a. støbning Brandhæmmende additiver til tekstiler, plastik etc. Støbemasser herunder fugemidler Lim og lak Metaloverfladebehandlingsmidler (ikke maling o.lign.) Ikke-galvaniske metaloverfladebelægninger (chromateringsmidler m.m.) Opløsningsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Målsætning: | Stoffet er prioriteret for en særlig indsats. Stoffet ønskes begrænset pga. dets sundhedsskadelige og miljøskadelige effekter. |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc3; R40), sundhedsskadelig (R22) og miljøfarlig R51/53. |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: //1// (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /7/ (EU-forordning om: Risikoen ved eksisterende stoffer), /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Optages for første gang på "Listen over uønskede
stoffer" i år 2000. Stoffet er under risikovurdering i EU. Rapportør: Tyskland. Yderligere reguleringstiltag afventer denne vurdering. |
CAS nr.: | 64741-51-1 |
EINECS-nr.: | 265-052-0 |
Synonym: | Engelsk: Distillates (petroleum), heavy paraffinic. |
Produktgrupper: | Slipmidler Formolier og forskallingsvoks, anvendt i byggeindustrien Rustbeskyttelsesmidler Køle- smøremidler Metaloverfladebehandlingsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc1; R45). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /15/ (MST bek. om: Begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer, 1997), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier:
Arbejdsmiljø: /12/ (AT-bek. om: Fastsættelse af kodenumre), /13/ (AT-bek. om: Arbejde med kodenummererede produkter)/14/ (Arb.min. om: Unges arbejde), /17/ (AT-bek. om: Forebyggelse af kræftrisiko, 1997), /56/ (Arb.min. bek. om: Registrering af kræftfremkaldende stoffer) Andre regler: |
Aktiviteter: | Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2001-2002 kontrollere dette stofs anvendelse i forbrugerprodukter. |
CAS / EINECS nr.: | Liste A: Parfumestoffer, der i følge den eksisterende viden, er dokumenterede allergener, dvs. allergifremkaldende stoffer /140/.
Liste B: Parfumestoffer, som er under observation. Der er begrundet mistanke for, at de kan give allergi /140/.
|
Produktgrupper: | Parfume |
Begrundelse for udvælgelse: | Visse parfumestoffer ønskes begrænset pga.
sundhedsskadelige egenskaber /140/. d-Limonen (CAS nr. 5989-27-5) er yderligere udvalgt systematisk, da det også har andre anvendelser som bl.a. opløsningsmiddel. |
Målsætning | Stofferne er prioriteret for en særlig insats. Stofferne ønskes begrænset pga. deres sundhedsskadelige effekter. |
Klassificering: | Følgende stoffer er klassificeret i "Listen over
farlige stoffer" /1/. Benzylalkohol (CAS nr. 100-51-6): sundhedsskadelig (R20/22). Benzylbenzoat (CAS nr. 120-51-4): sundhedsskadelig (R22). Citral (CAS nr. 5392-40-5): lokalirriterende (R38) og sensibiliserende (R43). d-Limonen (CAS nr. 5989-27-5): brandfarlig (R10), lokalirriterende (R38), sensibiliserende (R43), og miljøfarlig (R50/53). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /28/ (MST bek. om: Kosmetiske produkter) Kvalitetskriterier/grænseværdier: /36/ (MST orient. om: B-værdier) Arbejdsmiljø: /12/ (AT-bek. om: Fastsættelse af kodenumre), /13/ (AT-bek. om: Arbejde med kodenummererede produkter), /14/ (Arb.min. om: Unges arbejde) Andre regler: |
Aktiviteter: | Gruppen af stoffer optages for første gang på "Listen
over uønskede stoffer" i år 2000. Det overvejes om reglerne i EU-direktivet om kosmetiske produkter skal ændres, så deklarationer skal indeholde informationer om parfumestoffer. |
CAS nr.: | 1. 64741-91-9 (destillater (råolie), solventraffinerede
middeltunge) 2. 64742-13-8 (destillater (råolie), syrebehandlede middeltunge) |
EINECS-nr.: | 1. 265-093-4 2. 265-113-1 |
Produktgrupper: | Opløsningsmidler Tørremidler Affedtningsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffernes klassificering. Dog kun de fraktioner, hvor hele raffineringsforløbet ikke kendes. Desuden hvor det ikke kan påvises, at stoffet, hvoraf det er fremstillet, ikke er kræftfremkaldende. |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc2; R45). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /25/ (EU-dir. om: Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Begge stoffer optages for første gang på "Listen over uønskede stoffer" i år 2000. |
CAS /EINECS nr.: |
|
Produktgrupper: | Køle- smøremidler Udvaskningsmidler (til offsetplader m.m.) (pladerens) Rustbeskyttelsesmidler Slipmidler herunder formslipmidler til plast og anden anvendelse Overfladebehandlingsmidler Brandstoftilsætningsmidler |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffernes klassificering. Kun de destillater, der indeholder kræftfremkaldende stoffer (DMSO-ekstrakt ³ 3%). |
Klassificering: | Kræftfremkaldende (Carc2; R45). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.), /25/ (EU-dir. om: Begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: |
Aktiviteter: | Destillaterne med CAS nr. 64742-53-6 og 64741-96-4
optages for første gang på "Listen over uønskede stoffer" i år 2000. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2001-2002 kontrollere disse stoffers anvendelse i forbrugerprodukter. |
CAS nr.: | 12122-67-7 |
EINECS-nr.: | 235-180-1 |
Produktgrupper: | Antifouling maling Skibsgrunder |
Begrundelse for udvælgelse: | Systematisk udvalgt på baggrund af stoffets klassificering. Primært problematisk i det omfang det bruges i forbrugerprodukter. |
Klassificering: | Sensibiliserende (R43) og lokalirriterende (R37). |
Nugældende regulering: | Anvendelsesbegrænsning: /1/ / (Listen over farlige stoffer), /16/ (MST bek. om: Klassificering m.m.) Kvalitetskriterier/grænseværdier: Arbejdsmiljø: Andre regler: /109/ (MST vejl. om: Industrispildevand) |
Aktiviteter: | Stoffets anvendelse som svampemiddel er under revurdering i
EU. Er under miljøfareklassificering i EU. |
R1 Eksplosiv i tør tilstand
R2 Eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre
antændelseskilder
R3 Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller andre
antændelses-kilder
R4 Danner meget følsomme eksplosive metalforbindelser
R5 Eksplosionsfarlig ved opvarmning
R6 Eksplosiv ved og uden kontakt med luft
R7 Kan forårsage brand
R8 Brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer
R9 Eksplosionsfarlig ved blanding med brandbare stoffer
R10 Brandfarlig
R11 Meget brandfarlig
12 Yderst brandfarlig
R14 Reagerer voldsomt med vand
R15 Reagerer med vand under dannelse af yderst brandfarlige gasser
R16 Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende stoffer
R17 Selvantændelig i luft
R18 Ved brug kan brandbare dampe/eksplosive damp-luftblandinger dannes
R19 Kan danne eksplosive peroxider
R20 Farlig ved indånding
R21 Farlig ved hudkontakt
R22 Farlig ved indtagelse
R23 Giftig ved indånding
R24 Giftig ved hudkontakt
R25 Giftig ved indtagelse
R26 Meget giftig ved indånding
R27 Meget giftig ved hudkontakt
R28 Meget giftig ved indtagelse
R29 Udvikler giftig gas ved kontakt med vand
R30 Kan blive meget brandfarlig under brug
R31 Udvikler giftig gas ved kontakt med syre
R32 Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre
R33 Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug
R34 Ætsningsfare
R35 Alvorlig ætsningsfare
R36 Irriterer øjnene
R37 Irriterer åndedrætsorganerne
R38 Irriterer huden
R39 Fare for varig alvorlig skade på helbred
R40 Mulighed for varig skade på helbred
R41 Risiko for alvorlig øjenskade
R42 Kan give overfølsomhed ved indånding
R43 Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden
R44 Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning
R45 Kan fremkalde kræft
R46 Kan forårsage arvelige genetiske skader
R48 Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning
R49 Kan fremkalde kræft ved indånding
R50 Meget giftig for organismer, der lever i vand
R51 Giftig for organismer, der lever i vand
R52 Skadelig for organismer, der lever i vand
R53 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
R54 Giftig for planter
R55 Giftig for dyr
R56 Giftig for organismer i jordbunden
R57 Giftig for bier
R58 Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i miljøet
R59 Farlig for ozonlaget
R60 Kan skade forplantningsevnen
R61 Kan skade barnet under graviditeten
R62 Mulighed for skade på forplantningsevnen
R63 Mulighed for skade på barnet under graviditeten
R64 Kan skade børn i ammeperioden
R65 Farlig: Kan give lungeskade ved indtagelse
R66 Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud
R67 Dampe kan give sløvhed eller svimmelhed
Kombinationer af risikosætninger:
Kombineres flere sætninger skal det ske på den nedenfor anførte måde.
Kombinationssætningerne opfattes som en sætning.
R14/15 Reagerer voldsomt med vand under dannelse af yderst
brandfarlige
gasser
R15/29 Reagerer med vand under dannelse af giftige og yderst
brandfarlige
gasser
R20/21 Farlig ved indånding og ved hudkontakt
R20/22 Farlig ved indånding og ved indtagelse
R20/21/22 Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse
R21/22 Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse
23/2 Giftig ved indånding og ved hudkontakt
R23/25 Giftig ved indånding og ved indtagelse
R23/24/25 Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse
R24/25 Giftig ved hudkontakt og ved indtagelse
R26/27 Meget giftig ved indånding og ved hudkontakt
R26/28 Meget giftig ved indånding og ved indtagelse
R26/27/28 Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse
R27/28 Meget giftig ved hudkontakt og ved indtagelse
R36/37 Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne
R36/38 Irriterer øjnene og huden
R36/37/38 Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden
R37/38 Irriterer åndedrætsorganerne og huden
R39/23 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding
R39/24 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hudkontakt
39/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indtagelse
39/23/24 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved
indånding og
hudkontakt
R39/23/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved
indånding og
indtagelse
R39/24/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved
hudkontakt og
indtagelse
R39/23/24/25 Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse
R39/26 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding
R39/27 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved hud kontakt
R39/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indtagelse
R39/26/27 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og hudkontakt
R39/26/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred ved indånding og indtagelse
R39/27/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved hud
kontakt og indtagelse
R39/26/27/28 Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved
indån- ding, hudkontakt og indtagelse
R40/20 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding
R40/21 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved hudkontakt
R40/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indtagelse
R40/20/21 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding og hudkontakt
R40/20/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding og indtagelse
R40/21/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved hudkontakt og indtagelse
R40/20/21/22 Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved indånding, hud kontakt og indtagelse
R42/43 Kan give overfølsomhed ved indånding og ved kontakt med huden
R48/20 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding
R48/21 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt
R48/22 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indtagelse
R48/20/21 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og hudkontakt
R48/20/22 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og indtagelse
R48/21/22 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt og indtagelse
R48/20/21/22 Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, hudkontakt og indtagelse
R48/23 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding
R48/24 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt
R48/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indtagelse
R48/23/24 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og hudkontakt
R48/23/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding og indtagelse
R48/24/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved hudkontakt og indtagelse
R48/23/24/25 Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding, hudkontakt og indtagelse
R50/53 Meget giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
R51/53 Giftig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet
R52/53 Skadelig for organismer, der lever i vand; kan forårsage uøn- skede langtidsvirkninger i vandmiljøet
/1//1/ Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer svarende til d. 26. tilpasning af EU direktiv 67/548/EØF, 2000. Den officielle liste over farlige stoffer bliver revideret til juni 2000, og skal træde i kraft 1. juli 2000
/2/ Miljøstyrelsen: Listen over uønskede stoffer, Orientering fra Miljøstyrelsen Nr.1/1998.
/3/ Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugs formål, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse. nr. 49 af 20. januar 2000.
/4/Miljøministeriet: Bekendtgørelse om vaske- og rengøringsmidler, Miljøministeriet, bekendtgørelse nr. 443 af 6. september 1983.
/5/Arbejdstilsynet: Leverandørbrugsanvisning og teknisk datablad for stoffer og materialer, AT-anvisning nr. 3.1.0.1, september 1997.
/6/EU kommissions forordning Nr. 2268/95 af 27. september 1995 vedrørende den anden liste over prioriterede stoffer i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93.
/7/EU forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.
/8/EU kommissionens beslutning af 17. februar 1999 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til tekstilprodukter (meddelt under nummer K(1999) 339).
/9/EU kommissions beslutning af 22. april 1996 om fastlæggelse af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til sengelinned og T-shirts.
/10/EU kommissions beslutning af 25. juli 1995 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til vaskemidler (95/365/EF).
/11/ Frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og Brancheforeningen SPT om brugen af nonylphenolethoxylater i vaske- og rengøringsmidler af 21.december 1987.
/12/Arbejdstilsynet: bekendtgørelse nr. 301 af 13. maj 1993 om fastsættelse af kodenumre, som ændret ved bekendtgørelse nr. 783 af 24. september 1993.
/13/Arbejdstilsynets: bekendtgørelse nr. 302 af 13. maj 1993 om arbejde med kodenummererede produkter.
/14/Arbejdsministeriet: Bekendtgørelse om unges arbejde, Arbejdsministeriet bekendtgørelse nr. 516 af 14. juni 1996.
/15/Miljø- og Energistyrelsen: Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997.
/16/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse. nr. 801 af 23. oktober 1997.
/17/Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer, Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 140 af 17. februar 1997.
/18/Forbrugerstyrelsen: Bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1993 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på baggrund af deres yder fremtræden kan forveksles med levnedsmidler.
/19/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 1004 af 14. december 1995.
/20/Miljø- og energiministeriet. Redegørelse nr 1, 2000. NOVA 2003.
/21/Miljøministeriet: Bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt an givne formål, Miljøministeriets bekendtgørelse. nr. 454 af 16. juni 1991.
/22/Arbejdstilsynets: Anvisning nr. 3.1.0.2 om grænseværdier, december 1996.
/23/Arbejdstilsynet: AT-meddelelse Nr. 3.01.7/Januar 1990 om trykimprægneret træ.
/24/Arbejdstilsynets: Cirkulære 2/1990 om trykimprægneret træ.
/25/EU direktiv 76/769/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer og præparater.
/26/Lov om beskyttelse af havmiljøet, Lov nr. 476 af 30. juni 1993.
/27/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse om godkendelse m.v. af anlæg, der forbrænder farligt affald, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 660 af 11. august 1997.
/28/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 1171 af 10. oktober 1999 om kosmetiske produkter.
/29/Plantedirektoratet: Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam og til jordbrugsformål, Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000.
/30/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer eller havet, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996.
/31/Miljøministeriet: Bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter, der kan medføre et større uheld (Risikobekendtgørelsen), Miljøstyrelsens bekendtgørelse. nr. 520 af 5. juli 1990.
/32/Miljøministeriet: Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Miljøstyrelsens bekendtgørelse. nr. 515 af 29. august 1988.
/33/Miljøministeriet: Bekendtgørelse om dumpning af optaget havbundsmateriale (klapning), Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 19. december 1986.
/34/Miljøministeriet: Bekendtgørelse om kvalitetskrav m.v. til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand, Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 162 af 29. april 1980.
/35/Miljøstyrelsen: Cirkulære om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner. Til samtlige politimestre og politidirektøren i København, Miljøstyrelsens cirkulære af 15. august 1986.
/36/Miljøstyrelsen: Orientering af 00/00-96; B-værdier.
/37/EU: Direktiv 98/83/EF; Drikkevand.
/38/EU: Direktiv 96/82/EF; Risiko for større uheld.
/39/EU: Direktiv 96/62/EF; Luftkvalitet.
/40/EU: Direktiv 96/61/EF; Bekæmpelse af forurening.
/41/EU: Direktiv 94/67/EF; Forbrænding farligt affald.
/42/EU: Direktiv 91/689/EØF om farligt affald.
/43/EU: Direktiv 80/68/EØF om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer.
/44/EU: Direktiv 79/869/EØF om målemetoder og hyppighed for prøve-udtagning og analyse af overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne.
/45/Arbejdstilsynet bekendtgørelse nr. 520 af 1. november 1983 om F-gasbeholdere i køretøjer.
/46/EU: Direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø.
/47/EU: Direktiv 76/160/EØF om kvaliteten af badevand.
/48/EU: Direktiv 75/440/EØF om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne.
/49/EU: Forordning 93/259/EØF; Affald/overførsel.
/50/EU kommissionen: Beslutning 1999/179/EF om miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til fodtøj (meddelt under nummer K(1999) 340).
/51/EU kommissionen: Beslutning 1999/10/EF om opstilling af kriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til malinger og lakker (meddelt under nummer K(1998) 4257).
/52/EU kommissionen: Beslutning 98/634/EF om fastlæggelse af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til madrasser (meddelt under nummer K(1998) 2919)
/53/EU kommissionen: Beslutning 96/304/EF om fastlæggelse af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til sengelinned og T-shirts.
/54/Miljø- og Energiministeriet: Toksikologiske kvalitetskriterier for jord og drikkevand, Projekt om jord og grundvand nr. 12, Miljøstyrelsen, 1995.
/55/Miljø- og Energiministeriet: Økotoksikologiske jordkvalitetskriterier, Projekt om jord og grundvand nr. 13, Miljøstyrelsen, 1995.
/56/Arbejdsministeriet: Bekendtgørelse nr. 535 af 12 juli 1990 om registrering af stoffer og materialer, som anses for at være kræftfremkaldende.
/57/OSPAR. Strategy with Regard to Hazardous Substances, Annex 2, OSPAR list of Chemicals for Prioty Action.
/58/ Miljø- og energiministeriet. Bekendtgørelse nr. 151 af 15.marts 1999 om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v.
/59/Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 571 af november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere.
/60/EU: Rådets direktiv af 9. december 1996 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.
/61/EU: Forordning 92/2455/EØF; om ud- og indførelse af farlige kemikalier
/62/Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse nr. 299 af 30 april 1997 om affald.
/63/Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse nr. 807 af 2. december 1986 om begrænsning af motorbenzins indhold af blyforbindelser og benzen.
/64/Miljøstyrelsen: Vejledning fra 1998 om Garverigrunde.
/65/Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 2 fra 1997 om Boringskontrol på vandværker.
/66/Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 6 fra 1995 om Klassificering m.v. af kemiske stoffer og produkter.
/67/Miljøstyrelsen: Vejledning nr.6 fra 1990 om Begrænsning af luftforurening fra virksomheder.
/68/Energistyrelsen: Bekendtgørelse nr. 127 af 6. marts 1996 om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg.
/69/Arbejdsministeriet: Bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om Bekendtgørelse om arbejdets udførelse.
/70/Arbejdsministeriet: Bekendtgørelse nr. 562 16. december 1985 om arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser.
/71/Arbejdstilsynet: Gravide og ammendes arbejdsmiljø, At anvisning nr. 4.0.0.2, Marts 1998.
/72/Arbejdstilsynet: Arbejde med metallisk bly og dettes ionforbindelser, AT-meddelelse Nr. 3.01.4, August 1991.
/73/EU: Rådets direktiv 94/33/EØF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen.
/74/EU: Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
/75/EU: Direktiv 98/24EF om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenter.
/76/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 65 af 14. februar 1993 om forbud mod brug af blyhagl.
/77/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 227 af 8. april 1991 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af slam, spildevand og kompost m.v. til jordbrugsformål.
/78/Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 1991 om affaldsforbrænding.
/79/Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 568 af 6. december 1983 om anvendelse af slagger og flyveaske.
/80/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 91 af 22. februar 1996 om indsamling af blyakkumulatorer og tilskud til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse.
/81/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 92 af 22. februar 1996 om gebyr på blyakkumulatorer.
/82/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 298 af 30. april 1997 om visse krav til emballager.
/83/Told- og Skattestyrelsens vejledning af januar 1999 om Punktafgifter ved erhvervsmæssigt køb af varer i udlandet.
/84/Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1990 om Pligter ved risikobetonede aktiviteter.
/85/EU: Kommissions direktiv nr. af 22. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om analysemetoderne for kontrol af kosmetiske midlers sammensætning.
/86/EU: Rådets Direktiv af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer.
/87/Arbejdsministeriets bekendtgørelse. nr. 372 af 30. september 1965 om regler for arbejde på fartøj med tank for olie m. v.
/88/Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 52 af 13. januar 1988 om materialer med indhold af flygtige stoffer herunder organiske opløsningsmidler.
/89/EU: Direktiv 98/24/EF; om Risici, kemiske agenser.
/90/Miljø- og energiministeriet. Bekendtgørelse nr. 1044 af 16.december 1999 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.
/91/EU: Forordning 94/1179/EF; Liste1.
/92/ Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater m.v.
/93/EU: Forordning. 143/97/EF om Liste 3 stoffer.
/94/EU: Kommissionens forordning (EF) Nr. 142/97 af 27. januar 1997 vedrørende indgivelse af oplysninger om bestemte eksisterende stoffer i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93.
/95/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.
/96/Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 1199 af 23. december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter.
/97/Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1986 om grænseværdier for udledning af cadmium med processpildevand fra visse industrianlæg.
/98/Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr.443 af 6. september 1983. Ændret ved: Bekendtgørelse nr. 124 af 14. marts 1986 og ved Bekendtgørelse nr. 616 af 15. september 1986 om overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed i vaske- og rengøringsmidler.
/99/Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 736 af 27. oktober 1986 om grænseværdier for kviksølv ved udledning af spildevand fra visse industrianlæg.
/100/Arbejdsministeriet: Bekendtgørelse nr. 183 af 15. maj 1975 om forbud mod anvendelse af visse cadmiumholdige loddemidler.
/101/Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 93 af 22. februar 1996 om indsamling af hermetiske forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium batterier) og godtgørelse til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse.
/102/Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 3/1991 om Overfladebehandling af skibe.
/103/Miljøstyrelsen: Bekendtgørelse af 30/06-97 bilag 1.3 om Kvalitetskrav/miljømål.
/104/Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 1 af februar 1975 om begrænsning af forurening fra dambrug.
/105/ EU: Kommissionens Beslutning af 8. maj 1996 om fastlæggelse af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske pærer med to fatninger.
/106/EU: Kommissions Beslutning af 1. december 1995 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til elektriske pærer med een fatning.
/107/Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse nr. 661 af 28. november 1983 om vandopløseligt chromat i cement.
/108/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 75 af 30. januar 1992 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet (Liste 1 - stoffer).
/109/Miljø- og Energiministeriet: Vejledning nr. 6 fra 1994 om tilslutning af Industrispildevand til kommunale spildevandsanlæg.
/110/EU: Direktiv 86/280/EØF om grænseværdier.
/111/Miljø- og Energiministeriet: Lov nr. 21 af 16. januar 1996. Ændret ved Bekendtgørelse nr. 424 af 10. juni 1997 ved lov om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.
/112/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 75 af 30.januar 1992 om grænseværdier for udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet (liste 1 - stoffer).
/113/Arbejdstilsynet: Bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.
/114/EU: Forordning 92/2455/EØF om farlige kemikalier.
/115/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 520 af 9. juni 1994 om forbud mod salg af kviksølv og kviksølvholdige produkter.
/116/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 227 af 8. april om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af slam, spildevand og kompost m.v. til jordbrugsformål.
/117/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000 om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter.
/118/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr.722 af 12. september 1997 om bekæmpelsesmidler.
/119/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 726 af 13. november 1987 om oplysninger om vaske og rengøringsmidler.
/120/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 169 af 1. april 1987 om påtegning af lastjournal for skibe, der transporterer skadelige flydende stoffer i bulk.
/121/EU: Europa-parlamentets og Rådets direktiv 97/68/EF af 16. december 1997 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner.
/122/EU: Kommissionens direktiv 96/94/EF af 18 december 1996 om etablering af en supplerende liste over vejledende grænseværdier til gennemførelse af Rådets direktiv 80/1107/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet.
/123/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 692 af 22. september 1998 om forbud mod salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.
/124/EU: Kommissionens direktiv 97/45/EF af 14. juli 1997 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag II, III, VI og VII til Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske produkter.
/125/Miljø- og Energiministeriet: Vejledning nr. 6/1990 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.
/126/EU: Kommissionens direktiv (91/442/EØF) af 23. juli 1991 om farlige præparater, hvis emballage skal være forsynet med børne-sikrede lukninger.
/127/EU: Direktiv 86/280/EØF om grænseværdier for farlige stoffer.
/128/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 289 af 22. juni 1983. Ændret ved: Bekendtgørelse nr. 616 af 15. september 1986 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende.
/129/Miljø- og Energiministeriet: Vejledning om tjære/asfaltgrunde 1998.
/130/Miljø- og Energiministeriet: Vejledning om træimprægneringsgrunde, 1998.
/131/Miljø- og Energiministeriet: Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.
/132/EU: Europaparlamentets og rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater.
/133/ EU: Kommissionens direktiv (91/322/EØF) af 29. maj 1991 om etablering af vejledende grænseværdier til gennemførelse af Rådets direktiv 80/1107/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet.
/134/EU (vandrammedirektivet) : Fælles holdning (EF) nr.____fastlagt af Rådet den 22. oktober 1999 med henblik på vedtagelse af Europa Parlamentets og Rådets direktiv 1999/____/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.
/135/Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 13 af 1998 om prøvetagning og analyse af jord.
/136/Helcom: List of potential substances of concern.
/137/OECD:http://www.oecd.org//ehs/sidstabl/index.htm.
/138/Skatteministeriet: Lovbekendtgørelse nr. 568 af 3. august 1998 om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.
/139/ Skatteministeriet: Lov nr. 954 af 20. december 1999 om afgift af polyvinylklorid og ftalater.
/140/ The Scientific Committee on Cosmetic Products and Non-Food Products Intended for Consumers. Opinion concerning "Fragrance Allergy". December 1999. SCCNEP/0017/98 Final.