Sammenfatning

Denne rapport omhandler anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) af maling og trykfarve, med fokus på adgangen til data for råvarernes miljøbelastning som en forudsætning for anvendeligheden af LCA som værktøj hos den enkelte producent.

Det er generelt producenternes erfaring, at det er særdeles ressourcekrævende og langsommeligt at indsamle de data for råvarerne, der er påkrævede for at gennemføre en LCA for et specifikt produkt. I Lak- og Farveindustrien anvendes råvaretyper, som i vid udstrækning er fælles for flere produkter og producenter. På den baggrund har Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri (FDLF) ønsket at undersøge, om der kunne skabes grundlag for etablering af en fælles database, der kunne lette producenternes adgang til valide data for råvarernes miljøbelastning under fremstilling, samt andre miljødata for råvarerne til brug for livscyklusvurdering af specifikke produkter.

Med dette formål igangsatte FDLF et projekt, som skulle afdække følgende problemstillinger:

• identificere forventninger og behov i branchen for en fælles råvaredatabase
• katalogisere og prioritere det meget store antal råvarer, der anvendes i branchen
• identificere databehov og kvalitetskrav til data i forskellige anvendelsesområder for LCA i lak- og farveindustrien
• afprøve indsamling af LCA data fra råvareproducenter
• gennemføre casestudier med henblik på at illustrere anvendelse af råvaredata i forbindelse med vurderingen af råvarer
• udarbejde en vejledning til virksomhederne i dataindsamling og -vurdering

I rapporten gengives resultaterne af de studier og dataindsamlinger, der er gennemført i projektet. Det vil fremgå, at der har været beskeden succes med fremskaffelse af data fra råvareproducenterne, og derfor er vejledning i dataindsamling nedtonet i rapporteringen, ligesom der ikke er givet konkret forslag til opbygning af en fælles database.

En række af de erfaringer og konklusioner, som lak- og farveindustrien har gjort i projektet, vil kunne overføres til anden form for kemisk baseret produktion. Erfaringerne vil ligeledes kunne bruges, hvis det på et senere tidspunkt bliver aktuelt at arbejde med en fælles database.

LCA i lak- og farveindustrien

Diskussioner med producenterne under projektet samt gennemgangen af litteraturen viste, at vurderingen af lak- og farveprodukters miljømæssige egenskaber, og informationen herom til markedet, i vid udstrækning er baseret på LCA’er af relativt komplekse produkter. Der er ikke i projektet fundet en metode, der tilgodeser både de internationale retningslinier og kravet om at kunne skelne imellem eksempelvis to tæt beslægtede malingsprodukter. Sidstnævnte krav gør det endvidere ofte nødvendigt at anvende producentspecifikke råvaredata.

Afgrænsning af de undersøgte LCA systemer blev undersøgt, herunder en udelukkelse af råmaterialer/halvfabrikata, der kun indgår med små mængder i slutproduktet. En sådan afgrænsning i LCA kan imidlertid være problematisk for maling og trykfarver, idet det dels kan være komponenter, der indgår i en relativ lille mængde, additiverne, der er afgørende for produktets toksikologiske og økotoksikologiske egenskaber, og dels fordi lak og maling indeholder så mange stoffer, at det kan blive svært at sætte grænser for, hvad der skal med og ikke skal, på et fornuftigt niveau.

Blandt de eksisterende, anerkendte LCA metoder og beregningsværktøjer valgtes det danske LCV-værktøj, der er udviklet i forbindelse med UMIP til projektets case studier.

Datakrav og –format

Med udgangspunkt i en simpel input-output model blev der udformet et spørgeskema, der på enkel og kortfattet måde specificerer de data, der er nødvendige fra råvareleverandøren. Ved udformningen af spørgeskemaet tog man udgangspunkt i lak- og farveindustriens egne erfaringer som modtager af spørgeskemaer vedrørende produkternes miljøpåvirkning. Spørgeskemaet blev anvendt til dataindsamlingen i projektet.

Råvarer i lak- og farveindustrien

Som forberedelse til dataindsamling og opbygning af en database blev der internt i lak- og farveindustrien foretaget en screening af de anvendte råvarer, hvor de mest relevante blev udpeget. Screeningen blev udført på basis af den generelle brug af de enkelte råvarer i branchen samt det typiske indhold af råvaren i produktet. Der blev endvidere udarbejdet en systematik og terminologi for grupperingen af råvarerne, baseret på den gængse teknisk-kemiske faglitteratur i branchen.

Den foreslåede gruppering og kategorisering medfører, at en database for råvarer vil omfatte 56 hovedgrupper, opdelt i ca. 325 undergrupper.

Datakilder

Der blev foretaget en grundig analyse af, hvilke datakilder der i praksis er til rådighed for lak- og farveproducenterne, samt hvilke begrænsninger, fordele og ulemper, der er knyttet til hver enkelt. Principielt kan der anvendes 3 typer af data:

• Producentspecifikke data, dvs. den aktuelle råvareleverandørs egne data, der kan skaffes via spørgeskemaer, fra miljørapporter eller evt. fra producentens egne LCA’er. I praksis er det ofte vanskeligt overhovedet at fremskaffe producentspecifikke data, og dernæst at sikre korrekt fortolkning og fuldstændighed af de udleverede data.

Det er karakteristisk, at mange af de større råvareproducenter gerne fremlægger en fyldig redegørelse for deres miljøpåvirkninger, i form af miljøregnskab/EMAS miljøredegørelse. Disse redegørelser indeholder imidlertid kun i meget sjældne tilfælde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den specifikke miljøpåvirkning pr. produktenhed.

• Branche/gennemsnitsdata, typisk videnskabeligt indsamlede og bearbejdede LCA data fra udvalgte producentgrupper og brancher. Der er væsentligts to, hyppigt citerede kilder, der er relevante for lak- og farveindustrien.

• Andre datakilder, eksempelvis data for råvarer der er beslægtede med lak- og farveindustriens råvarer, eller fra LCA undersøgelser af helt andre produkter, hvor der indgår bredt anvendte "basiskemikalier", eksempelvis opløsningsmidler.

Datasøgning og resultater

Hovedsigtet med dataindsamlingen var at indsamle og afprøve producentspecifikke data, og der valgtes metode baseret på skriftlig henvendelse fra FDLF, bl.a. med henblik på at opnå størst mulig gennemslagskraft. I udformningen af forespørgslen indgik en lang række overvejelser, herunder hensyn til ønske om fortrolighed samt lettest mulig besvarelse hos leverandøren.

Der blev udsendt forespørgsler på i alt 43 forskellige råvarer og materialer, adresseret til 30 forskellige firmaer, i 2 søgerunder. De pågældende firmaer var udvalgt blandt de aktuelt anvendte leverandører til medlemsvirksomhederne, således at henvendelsen fra FDLF eventuelt kunne følges op individuelt. Der var endvidere en skriftlig rykkerprocedure.

Datasøgningen resulterede i 3 brugbare datasæt for de undersøgte råvaretyper. Dette resultat betegnes som magert – selv på baggrund af de forudsete vanskeligheder. Det er især skuffende, at ca. 30% af de adspurgte leverandører slet ikke har svaret på FDLF’s henvendelse. Efter nøje granskning er der intet der tyder på, at den ringe svarprocent skyldes fejl og mangler i den anvendte metode.

I projektet er der indhøstet værdifulde erfaringer med datasøgning og LCA studier i relation til lak- og farveprodukter. Der blev gjort flere iagttagelser, der tyder på at kvaliteten af de positive svar ville kunne forbedres, såfremt der afsættes tid og ressourcer til en personlig opfølgning på de enkelte svar. En sådan fremgangsmåde ville dog være særdeles ressourcekrævende, og lå uden for projektets målsætning.

Det er sandsynligt, at en betydende del af råvareproducenterne fremover satser på at fremlægge fælles branchedata som svar på den stigende efterspørgsel på LCA dokumentation. Hvis dette bliver tilfældet vil adgangen til producentspecifikke data yderligere vanskeliggøres.

Case studier med LCV System

I projektet blev der udført case studier, hvor anvendelsen af de indsamlede data blev afprøvet i LCV beregningsmodellen med henblik på at illustrere:

• sammenligning af forskellige produkter med samme anvendelsesområde
• problematikken omkring valg imellem forskellige råvareleverandører
• betydningen af en afgrænsning af de undersøgte komponenter

Case studierne demonstrerede de muligheder og begrænsninger, der ligger i livscyklus metoden og LCV Systemet. Det skal understreges, at de produkter, der er beskrevet i case studierne, ikke er sammenlignelige ud fra en teknisk, kvalitetsmæssig betragtning.