Bilvaskehaller
1. Bilvask i Danmark
1.1 Vaskeanlægskategorier
1.2 Bilvaskeanlæg med recirkulation til overvognsvask
1.3 Vandstrømme for bilvaskeanlæg
1.3.1 Samlet vandforbrug for danske bilvaskeanlæg
1.4 Sandfang og olieudskillere
1.5 Manuel bilvask
1.5.1 Belastning fra manuel bilvask
1.6 Eksisterende regulering af bilvaskeanlæg
1.6.1 Kommunernes eksisterende regulering
1.6.2 Svensk regulering af bilvaskeanlæg
I Danmark findes der i dag omkring 1.320 automatiske bilvaskeanlæg til personbiler og
mindre varevogne. Nærværende projekt er afgrænset til de omkring 1.050 bilvaskeanlæg,
som er placeret i forbindelse med olieselskabernes servicestationer.
Herudover eksisterer der ca. 270 bilvaskeanlæg, som er placeret i forbindelse med
autoværksteder og andre virksomheder med eget vaskeanlæg (Ruager, 1998).
En opgørelse foretaget af Danske Bilvaskeanlægsleverandører1
viser, at der pr. 31. december 1999 var i alt 1.047 anlæg på servicestationer i Danmark
(se tabel 1.1.1).
Tabel 1.1.1
Servicestationer med bilvaskeanlæg pr. 31.12.1999. "Andre" selskaber
omfatter: Metax, DK-benzin, OK og Haahr. Andre fabrikater omfatter: Silverstar, Ryko og
Istobal (Danske Bilvaskeanlægsleverandører, 2000).
Fabrikat
Selskab |
California Kleindienst |
Christ |
Wesumat |
Andre |
Total |
Q8 |
184 |
3 |
63 |
11 |
261 |
Hydro-Texaco |
89 |
103 |
5 |
7 |
204 |
Dansk Shell |
146 |
58 |
5 |
9 |
218 |
Statoil |
147 |
34 |
67 |
3 |
251 |
Andre |
84 |
2 |
19 |
8 |
113 |
Total |
650 |
200 |
159 |
38 |
1.047 |
Det fremgår af tabel 1.1.1, at vaskeanlæggene fordeler sig med størstedelen (934
anlæg) hos de fire store olieselskaber og med en mindre andel (113 anlæg) placeret hos
de mindre selskaber.
Anlægsfabrikaterne er fordelt med:
- California Kleindienst:2
62% (650 anlæg)
- Christ:
19 % (200 anlæg)
- Wesumat:
15% (159 anlæg)
- Andre:
< 4% (38 anlæg)
1.1 Vaskeanlægskategorier
Det typiske bilvaskeanlæg er et såkaldt "Roll-over"-anlæg med børstevask,
hvor bilen står stille, og børsterne automatisk bevæger sig frem og tilbage over bilen.
"Roll-over"-anlæg findes også med højtryksvask i den såkaldte børstefri
vask. "Roll-over"-anlæg har typisk en kapacitet på omkring 10 vask/h.
Endelig kan vaskeanlæggene også være opbygget som "Gennemtræks"-anlæg,
hvor bilerne transporteres igennem børstevask eller højtryksspuling. Gennemtræks-anlæg
har en betydeligt større kapacitet end Roll-over-anlæggene. Kapaciteten ligger fra 35 og
op til 60 vask/h afhængigt af anlægsmodellen.
Kategorier
Vaskeanlæggene kan efter vaskeprincipper opdeles i fire kategorier:
- Børstevask. "
Roll-over"-anlæg med børstevask og et vandtryk på 3-4
bar.
- Børstevask + børstefri
. "Roll-over"-anlæg med kombineret børstevask
(vandtryk: 3-4 bar) og børstefri højtryksvask (vandtryk: 80 bar). Dvs. at der er
mulighed for at vælge et vaskeprogram med børstefri vask.
- Børstefri.
"Roll-over"-anlæg med børstefri højtryksvask og et vandtryk
på 80 bar.
- Vasketunnel
. "Gennemtræks"-anlæg også kaldet vasketunnel/-gade, hvor
bilerne automatisk transporteres igennem børste- eller børstefri vask.
Undervognsvask
Undervognsvask foretages enten som "standard"- eller
"super"-undervogns-skyl, som anvender henholdsvis ca. 420 og 1.050 l/vask ved 12
bar. Omkring 70% af vaskeanlæggene anvender i dag super-undervognsskyl (Danske
Bilvaskeanlægsleverandører, 1998).
Fordelingen af anlægsmodeller, antal anlæg og vask pr. år i forhold til de fire
anlægskategorier fremgår af tabel 1.1.2. De anførte data er resultatet af en opgørelse
foretaget af California Kleindienst, AutoTank og Wesumat pr. 22. september 1998. Antal
vask er opgjort for kalenderåret 1997.
Tabel 1.1.2
Vaskeanlægsmodeller, antal anlæg, antal vask og det gennemsnitlige antal vask/anlæg
i forhold til de fire anlægskategorier (Danske Bilvaskeanlægsleverandører, 1998).
Kategori |
Antal anlægs-
modeller |
Antal anlæg |
Antal vask
1997 |
Antal vask/anlæg
Middel |
Børstevask |
15 |
991 |
10.186.822 |
10.000 |
Børstevask + børstefri |
6 |
79 |
945.246 |
12.000 |
Børstefri |
2 |
5 |
55.000 |
11.000 |
Vasketunnel |
3 |
7 |
292.100 |
41.000 |
I alt |
26 |
1.082 |
11.479.168 |
|
Tabel 1.1.2 viser, at der er 26 forskellige vaskeanlægsmodeller i anvendelse. Det
fremgår endvidere, at omkring 90% af anlæggene er "Børstevask", hvilket også
gælder antallet af vask. "Børstevask + børstefri" tegner sig for 7-8% både
med hensyn til antal anlæg og antal vask, mens "Børstefri" og
"Vasketunnel" tilsammen vasker omkring 3% af det samlede antal.
Anlægsmodellernes aldersmæssige fordeling for vaskeanlæggene i drift fremgår af
tabel 1.1.3. Anlægsmodellerne er inddelt efter introduktionsåret for de pågældende
modeller.
Tabel 1.1.3
Bilvaskeanlæg fordelt efter introduktionsår for anlægsmodeller i drift samt
opgørelse over antal anlæg, som forsat leveres til det danske marked (Danske
Bilvaskeanlægsleverandører, 1998).
Introduktionsår for anlægsmodel |
Antal anlæg i drift |
Antal anlægs-
modeller |
Antal anlægsmodeller,
som fortsat leveres |
1975-80 |
36 |
3 |
0 |
1981-85 |
45 |
1 |
0 |
1986-90 |
362 |
5 |
2 |
1991-95 |
577 |
12 |
6 |
1996-97 |
62 |
5 |
3 |
I alt |
1.082 |
26 |
11 |
Tabel 1.1.3 viser, at hovedparten (ca. 60%) af vaskeanlæggene i drift er modeller, som
er introduceret efter 1991. Det fremgår endvidere, at der i dag i alt leveres 11
anlægsmodeller til det danske marked, og at ni af disse er introduceret efter 1991.
Hyppig udskiftning
Disse data understreger, at vaskeanlæggene generelt er relativt nyudviklede
teknologier. Dette hænger sammen med, at et bilvaskeanlæg typisk udskiftes efter ca.
60.000 vask (5-7 år), og denne hyppige udskiftning giver grundlag for teknologisk
udvikling af vaskeanlæggene hos anlægsleverandørerne.
1.2 Bilvaskeanlæg med recirkulation til overvognsvask
Anvendelse af renseanlæg til vaskevand, som recirkuleres til overvognsvask, er
ikke særlig udbredt på danske bilvaskehaller på nuværende tidspunkt. Normalt sker der
kun anvendelse af genbrugsvand til undervognsvask efter en simpel form for rensning (se
afsnit 1.3).
51 renseanlæg i drift
I kapitel 5, tabel 5.3.2 er vist resultatet af en kortlægning, som olieselskaberne har
foretaget primo 1999. Kortlægningen viste, at der på nuværende tidspunkt er etableret
renseanlæg, som leverer vaskevand til overvognsvask på 51 servicestationer
(Olieselskaber, 1999).
Renseteknologierne er i de fleste tilfælde anlæg med kemisk fældning og
flokkulering, men også biofiltre og sandfiltrering anvendes. Renseteknologierne er
nærmere beskrevet i kapitel 5.
1.3 Vandstrømme for bilvaskeanlæg
Vandstrømmene for et typisk vaskeanlæg med børstevask er illustreret i figur
1.3.1. Der anvendes normalt genbrugsvand til undervognsskyl, således at der kun anvendes
ledningsvand til overvognsvask. Genbrugsvandet pumpes op fra sugebrønden efter at have
passeret et sandfang og være filtereret gennem et finmasket net af rustfrit stål
(porestørrelse ca. 1 mm).
50% har ionbytter og omvendt osmose
Omkring 50% af vaskeanlæggene har ionbytter og omvendt osmose til produktion af
henholdsvis blødt og afsaltet vand til sidste skyl ved overvognsvasken. I disse tilfælde
kan der regnes med et merforbrug på ca. 17 l pr. vask, som afledes til kloak (ca. 11
l/vask til regenerering af ionbytter og ca. 6 l/vask som koncentrat).
Figur 1.3.1: Se her!
Vandstrømme for typisk bilvaskeanlæg med børstevask og anvendelse af genbrugsvand
til undervognsvask.
Figur 1.3.1 viser, at der afledes omkring 160 l/vask til kloak ved en typisk
vask, som anvender ca. 150 l/vask til overvognsvasken og ca. 1.050 l genbrugsvand/vask til
undervognsvask. Der regnes her med et udslæb på den vaskede rene bil på ca. 7 l/vask.
Hertil kommer de ca. 17 l/vask, som afledes via henholdsvis olieudskiller og sandfang til
kloak, hvis der anvendes ionbytter og omvendt osmose til sidste skyl (Falster, 1998).
De gennemsnitlige vandforbrug for de fire vaskeanlægskategorier fremgår af tabel
1.3.1. Maksimum og minimum vandforbrug for anlægsmodellernes vaskeprogrammer indenfor
kategorierne er endvidere angivet.
Tabel 1.3.1
Vandforbrug for de fire vaskeanlægskategorier. Gennemsnitligt samt minimum og
maksimum vandforbrug er angivet. Det gennemsnitlige forbrug er vægtet ud fra den typiske
fordeling af de anvendte vaskeprogrammer (Danske Bilvaskeanlægsleverandører, 1998).
|
Vandforbrug
Middel
(l/vask) |
Vandforbrug Minimum-Maksimum
(l/vask) |
1. Børstevask |
142 |
80-220 |
2. Børstevask + børstefri |
142 |
80-400 |
3. Børstefri |
210 |
200-220 |
4. Vasketunnel |
70 |
60-80 |
Børstevask anvender ca. 150 l vand/vask
Tabel 1.3.1 viser på baggrund af vaskeanlægsleverandørernes oplysninger
at det gennemsnitlige vandforbrug for børstevask er 142 l/vask. Dette vandforbrug
er det direkte forbrug til vask og skyl og kan sammenlignes med de 150 l/vask til vask og
skyl på figur 1.3.1. Vandmålinger foretaget direkte ved vaskehallerne viser, at det
reelle vandforbrug ofte ligger lidt over fabrikatoplysningerne derfor er der
angivet 150 l/vask i figur 1.3.1.
Anlæggene med børstevask + børstefri har samme gennemsnitlige vandforbrug som anlæg
med børstevask, hvilket primært skyldes, at der foretages relativt få børstefri vask
på disse anlæg (typisk under 5%). Anlæg med børstefri vask anvender i middel 50% mere
vand/vask (210 l/vask), men anlæg med vasketunnel anvender halvt så meget vand (70
l/vask) som en børstevask. På grund af opbygningen af en vasketunnel er det lettere at
adskille og genanvende vandtyperne i anlæggets adskilte afdelinger, hvilket er baggrunden
for det lave vandforbrug.
Bilvaskeanlæg med renseanlæg anvender 25-35 l /vask
Ovenstående vandforbrug viser vaskeanlæg, som ikke anvender renseanlæg til
genanvendelse af vand til overvognsvask. Anvendelse af sådanne renseanlæg reducerer -
ifølge vaskeanlægsleverandørerne - anlæggenes vandforbrug til mellem 25 og 35 l/vask.
Dette fremgår også af figur 1.3.2, der viser det gennemsnitlige vandforbrug for de 26
vaskeanlæg fra Christ, California Kleindienst og Wesumat, som er på markedet i dag.
Anlæg med renseanlæg til overvognsvask er angivet med et "R".
Leveringsperioden er stigende mod højre, dvs. at det er nyere anlæg mod højre.
Figur 1.3.2 Se her!
Gennemsnitligt vandforbrug for vaskeanlæggene fra AutoTank (Christ), California
Kleindienst og Wesumat. Minimum og maksimum vandforbrug er angivet for det enkelte anlæg
ved fejllinier. I parentes er angivet anlægskategori (1-4) og leveringsperiode til det
danske marked. "R" angiver renseanlæg til overvognsvask.
Figur 1.3.2 viser, at middelvandforbruget for anlæggene med børstevask
(kategori 1) har en faldende tendens, hvilket stemmer godt overens med at nyere anlæg
udvikles mere vandbesparende. Alle anlæg med børstevask introduceret efter 1991 anvender
i middel mellem 120 og 150 l/vask.
Anlæg med børstevask + børstefri (kategori 2), har børstefri vaskeprogrammer med
højtryksvask, som anvender helt op til 400 l/vask. Det relativt lave middelforbrug for
disse anlæg skyldes som nævnt, at de børstefri vask kun udgør omkring 5% af det
samlede antal vask.
1.3.1 Samlet vandforbrug for danske bilvaskeanlæg
Det samlede vandforbrug for danske bilvaskeanlæg kan beregnes til ca. 1.587.000 m3/år
ud fra antal vask i 1997 og det gennemsnitlige vandforbrug for de enkelte
anlægskategorier (se tabel 1.1.2). Vandforbrugets procentvise fordeling på
anlægskategorier er illustreret i figur 1.3.3.

Figur 1.3.3
Samlet vandforbrug for danske bilvaskehaller fordelt på vaskeanlægskategorier.
Det samlede forbrug af grundvand på omkring 1.6 mio. m3/år kan
sammenlignes med, at fremstillingsindustriens samlede forbrug af grundvand i 1994 er
opgjort til 87 mio. m3/år. Omkring 65% (57 mio. m3/år) heraf
anvendes i levnedsmiddelindustrien. En mindre vandtung branche som f.eks. træ- og
møbelindustrien anvender 1,2 mio. m3/år og anvender altså i samme
størrelsesorden som bilvaskehaller (Nielsen et al., 1994).
1.4 Sandfang og olieudskillere
Olieudskilleranlæg ved bilvaskehaller er typisk opbygget således, at der først
afledes til et sandfang (Sandfang 1), hvorfra vandet ledes videre til en sugebrønd, som
dels fungerer som reservoir for genbrugsvandet til undervognsvask, dels anvendes som et
ekstra sandfang (Sandfang 2). Herefter ledes vandet til olieudskiller og derfra til kloak.
Princippet for den typiske opbygning er illustreret på figur 1.3.1.
Undersøgelse af olieudskilleranlæg
Olieselskaberne har i forbindelse med dette projekt undersøgt olieudskilleranlæggenes
opbygning på i alt 75 servicestationer med bilvaskehal (Olieselskaber, 1998).
Tabel 1.4.1 Se her!
Størrelse af sandfang og olieudskillere samt tømningsfrekvens på 75
olieudskilleranlæg på servicestationer. Den procentvise fordeling af størrelsen på
sandfang og olieudskillere samt tømningsfrekvensens hyppighed er angivet (Olieselskaber,
1998).
Det fremgår af tabel 1.4.1, at ca. 70% af sandfangene i forbindelse med
vaskeanlæggene har et samlet volumen (sandfang 1 + 2) på over 5 m3. De
resterende ca. 30% ligger under 5 m3. Ifølge udkast til CEN-standard (CEN,
1998) bør sandfang ved autovaskeanlæg være mindst 5 m3. Sandfang over denne
størrelse vil normalt være nødvendigt for at sikre stabil drift af rensning og
recirkulering af vaskevand. Normalt vil sandfanget fungere som forrensning ved
recirkulering til undervognsvask.
Typisk kapacitet 3-3,5 l/s
Hovedparten af olieudskillerne (85%) har en kapacitet på 3 eller 3,5 l/s, hvilket
svarer til hovedparten af de olieudskillere, som er etableret ved danske virksomheder så
som autoværksteder og jern- og metalindustri i dag.
Rækkefølgen i olieudskiller-systemet er væsentlig
Rækkefølgen af sandfang, pumpebrønd og olieudskiller har stor betydning for den
reelle belastning af olieudskilleren. Ved et almindeligt børsteanlæg (f.eks. CK45) er
vandforbruget ca. 140 l/vask, og det maksimale vandforbrug - og dermed det maksimale flow
- er 1,3 l/s. Hertil kommer forbruget af genbrugsvand til undervognsvask (ca. 1.050
l/vask). Afledningen til kloak fra hver vask vurderes at forløbe over omkring fem
minutter (Falster, 1999).
Ved et olieudskillersystem med rækkefølgen: Sandfang, pumpebrønd efterfulgt af
olieudskiller vil forbruget af genbrugsvand til undervognsvask i starten af
vaskeprogrammet medføre, at vandstanden i brøndsystemet falder. Dette resulterer i en
udligning af flowet gennem sandfang og pumpebønd, således at det maksimale flow til
olieudskiller vurderes at udgøre 0,5 l/s (Falster, 1999).
Uhensigtsmæssigt med olieudskiller mellem sandfang og pumpebrønd
Hvis olieudskilleren derimod er etableret imellem sandfang og pumpebrønd som i
måleprogrammet er repræsenteret ved servicestationen i Kirke Såby (jf. kapitel 4.)
vil olieudskilleren ved hver vask blive belastet med hele spildevandsmængden fra
både overvognsvask og undervognsvask (ca. 1.200 l over 5 minutter = ca. 4 l/s). Dette
medfører, at olieudskilleren vil være maksimalt belastet under hver vask; kun begrænset
af afgangsrørets størrelse fra olieudskilleren, som styrer afledningens hastighed. Denne
opbygning af olieudskillersystemet kan derfor ikke anbefales til fremtidige anlæg.
I en undersøgelse af mulighederne for at effektivisere olieudskillere fra 1991
(Bødker, 1990) anbefales det, at olieudskillere, som modtager spildevand med kemisk eller
mekanisk emulgeret olie, bør være dimensioneret mindst 10 gange over det aktuelle flow.
Denne anbefaling er viderebragt i Miljøstyrelsens industrispildevandsvejledning
(Miljøstyrelsen, 1994).
Dimensionering på baggrund af konkret vurdering
Anbefalingen medfører, at olieudskilleren ved et typisk bilvaskeanlæg, som belastes
med 0,5 l/s, skulle være VA-godkendt til et flow på 5-6 l/s. Dimensioneringen af
olieudskillerne bør dog ses i relation til en konkret vurdering af den faktisk afledte
mængde olie og emulgeringen af denne. De målte oliekoncentrationer fra måleprogrammets
tre vaskeanlæg er beskrevet i kapitel 4. Hvis der konstateres høje oliekoncentrationer i
spildevandet, bør de anvendte vaskekemikaliers separerende egenskaber undersøges, da
ringe separationsevne kan have stor indflydelse på olieudskillerens funktion. I øvrigt
bør kommunen generelt henvise til SBI-Anvisning 185 (SBI, 1997) ved dimensionering af
både sandfang og olieudskiller.
Tømningsfrekvens
Tømningsfrekvensen for sandfang og udskiller (jf. tabel 1.4.1) ligger overvejende
(65%) på 2-4 tømninger pr. år, mens 30% kun får tømt 1 gang pr. år.
Tømningsfrekvensen bør fastsættes ud fra en konkret vurdering af de faktisk afledte
mængder olie. Herudover skal eventuel minimumsfrekvens for tømning af sandfang og
olieudskillere overholdes, hvis en sådan er fastsat i et lokalt kommunalt
tømningsregulativ.
1.5 Manuel bilvask
Antallet af personbiler i Danmark var i 1996 ca. 1,7 mio. I de ca. 1.050 vaskehaller,
der er i drift hos olieselskaberne i Danmark, vaskes i gennemsnit 10.000 biler pr. år
svarende til i alt 10,5 mio. biler (Danske Bilvaskeanlægsleverandører, 1998). Hvis det
gennemsnitlige antal vask pr. bil er 10-15, betyder det, at 40-60% - eller omkring 50% -
af alle bilvask foregår i vaskehaller. Ud over de vaskehaller, der findes hos
olieselskaberne, er der ca. 270 vaskehaller hos bilforhandlere, vognmænd m.m.
Sverige
En spørgeundersøgelse blandt 12.000 bilejere i Sverige (Aqua konsult, 1999) viste, at
bilejerne vaskede bil 17-18 gange pr. år. Heraf udføres 25% af vaskene i automatiske
vaskehaller, ca. 23% på "Gør det selv" pladser og ca. 48% på anden måde,
dvs. typisk med haveslange tæt ved hjemmet.
Bilvask pr. år
I en anden svensk opgørelse (Naturvårdsverket, 1996) kalkuleres med, at hver bil
vaskes 20 gange pr. år, og at 2/3 af al bilvask udføres som manuel vask. Hvis disse tal
overføres til danske forhold, vil det svare til, at der årligt gennemføres 34 mio.
bilvask - heraf ca. 23 mio. som manuel vask. Vinterens udstrækning er dog længere i
Sverige end i Danmark, og i Sverige foregår 70% af bilvaskene netop i vinterperioden. Et
realistisk interval for antallet af vask i Danmark vurderes at være mellem 10 og 15 pr.
år. I den situation vil andelen af manuel vask i Danmark - ud af det samlede antal
bilvask - være langt mindre i Danmark end i Sverige. Der er stor forskel på, hvor mange
gange hver personbil vaskes pr. år. Taxaer vaskes op til 1 gang pr. dag, mens vask af
privatbiler sker langt sjældnere.
Udledning af spildevand
Manuel bilvask foregår i Danmark i indkørsler ved parcelhuse, på gårdspladser, på
villaveje og på indrettede vaskepladser. Under vask sker der enten nedsivning af
spildevandet, eller vandet ledes til kloaknettet. Ca. 50% af den manuelle vask antages at
foregå uden for de kloakerede områder, og ca. 50% af kloaknettet i Danmark er
separatkloakeret. Det vil sige, at regnvand fra overfladeafstrømning i områder med
separatkloakering ikke ledes til renseanlæg, men til et vandområde uden forudgående
rensning. Hvis en bil vaskes ved fortovskanten i et fælleskloakeret område, vil
spildevandet blive ledt til et renseanlæg, mens spildevandet i et separatkloakeret
område ledes direkte til et vandområde uden forudgående rensning.
Vandforbrug
Vandforbruget ved manual bilvask vil typisk ligge mellem 10 og 20 l/min. - afhængig af
vandtrykket. Ved brug af højtryksspulere bliver vandforbruget mindre, mens mængden af
forurenende stoffer i spildevandet må forventes at blive større på grund af et større
slid på bilens ydre dele. Højtryksspulere med et driftstryk på 90-145 bar bruger mellem
5 og 10 l vand pr. minut. Ved 15 minutters vask anvendes således 150300 l vand.
Under disse forudsætninger er det samlede årlige vandforbrug til manuel bilvask opgjort
i tabel 1.5.1 ved henholdsvis 10, 15 og 20 vask pr. bil pr. år.
Tabel 1.5.1 Se her!
Vandforbrug ved manuel bilvask samt fordeling af afledning til renseanlæg og urenset
afledning til vandområder.
Det gennemsnitlige daglige vandforbrug pr. person i Danmark var i 1996 145 l/d (Danske
Vandværkers Forening, 1996). Ved at benytte tallene fra tabel 1.5.1 kan vandforbruget til
manuel bilvask omregnes til mellem 25.000 og 89.000 personers årlige forbrug i
husholdningen.
Spildevand til renseanlæg
Hvis 50% af al manuel bilvask foregår, hvor der er direkte nedsivning, og 50% af det
spildevand, der føres til kloaknettet, bliver ført til et renseanlæg, betyder det, at
spildevandsmængden, der årligt føres til vandområder, vil ligge mellem 0,7 og 5,2 mio.
m3, mens de vandmængder, der føres til renseanlæg, vil ligge mellem 0,3 og
1,8 mio. m3/år (jf. tabel 1.5.1).
Bilplejeprodukter
På årsbasis sælges der i Danmark 1,2 mio. liter bilplejeprodukter (Grøn
information, 1995) til private husholdninger. Bilplejeprodukter til udvendig brug
omfatter:
- Bilshampoo
- Motorrens
- Poleringsmidler/voks
- Rustfjerner
- Fælgrens
- Vinduesrens
- Insektfjerner
- Vinylrengøring
- Affedtningsmidler
- Låsespray
En del af disse produkter vil ende i spildevandet fra vask af bilerne, og det vil ske,
uanset om vasken foregår i en vaskehal eller andre steder. I de tilfælde, hvor vasken
udføres som manuel vask, vil spildevandet i 2/3 af tilfældene blive ført til
vandområder uden forudgående rensning, hvis det antages, at 50% foretages uden for
kloakerede områder, og at 50% af de kloakerede områder er separatkloakeret.
Ved manuel bilvask sker der en individuel dosering af bilplejeprodukter, og dermed er
der stor risiko for at overdosere med produkter, som kan have miljøskadelige effekter.
1.5.1 Belastning fra manuel bilvask
I Sverige har der været gennemført en undersøgelse af spildevandet fra "Gør
det selv" vaskepladser. (OK, 1995). I tabel 1.5.2 er resultaterne fra denne
undersøgelse vist sammen med data for husholdningsspildevand (Jepsen, 1997).
Tabel 1.5.2
Sammensætning af spildevand fra manuel vask og spildevand fra husholdninger.
Parameter |
Enhed |
Manuel vask |
Tykt husholdningsspildevand |
|
|
Konc. |
Konc. |
Vandforbrug |
l/bil |
175-200 |
|
COD mg/l |
mg/l |
940 |
630 |
BOD mg/l |
mg/l |
350 |
260 |
Total-P |
mg/l |
|
13 |
Total ekstraherbare alifater |
mg/l |
140 |
Olie/fedt: 56 |
Upolære alifater |
mg/l |
74 |
<2 |
Total ekstraherbare aromater |
mg/l |
3 |
|
Bly |
µg/l |
109 |
32 |
Cadmium |
µg/l |
7,4 |
0,58 |
Kobber |
µg/l |
310 |
105 |
Chrom |
µg/l |
44 |
1,8 |
Nikkel |
µg/l |
24 |
11 |
Zink |
µg/l |
1.875 |
217 |
Belastning fra "Gør det selv pladser"
"Gør det selv" pladsen omfattede ud over 10 vaskepladser med
højtryksspulere - også fire værkstedspladser og en plads til skift af dæk. Det vil
sige, at spildevandet ud over at indeholde forurenende stoffer direkte fra vask af
biler - også indeholdt spildevand fra andre typer af "Gør det selv"
aktiviteter. Dette afspejles i indholdet af total ekstraherbare alifater (olie/fedt), som
betyder, at koncentrationen af forurenende stoffer må forventes at være højere ved de
samlede "Gør det selv" aktiviteter end ved bilvask alene.
De ovennævnte spildevandsdata fra manuel bilvask og værkstedsaktiviteter viser, at
spildevand fra disse aktiviteter i privat regi resulterer i spildevand med et indhold af
tungmetaller (Cd og Pb) over de vejledende værdier for udledning til kloaknettet, og at
indholdet af organisk stof generelt er højere end i husholdningsspildevand. Indholdet af
miljøfremmede organiske stoffer blev ikke analyseret i den svenske undersøgelse af
manuel bilvask, og da der ved litteratursøgning i øvrigt ikke er fundet analysedata for
indholdet af miljøfremmede organiske stoffer i spildevand fra manuel bilvask, har det
ikke været muligt at sammenligne med indholdet i husholdningsspildevand.
1.6 Eksisterende regulering af bilvaskeanlæg
1.6.1 Kommunernes eksisterende regulering
I Danmark er det kommunerne, som regulerer bilvaskehallernes spildevandsafledning
og affaldshåndtering. Kommunerne regulerer spildevandsafledningen til offentlige
renseanlæg gennem tilslutningstilladelser med vilkår. Dvs. at det er den enkelte
kommune, som ud fra en konkret vurdering, fastsætter kravene til spildevandsafledningen.
Som baggrund for den konkrete vurdering anvender kommunerne Miljøstyrelsens generelle
industrispildevandsvejledning (Miljøstyrelsen, 1994). Affaldshåndteringen reguleres
normalt gennem kommunens affaldsregulativer.
Status for spildevandsreguleringen er, at de fleste kommuner på nuværende tidspunkt
ikke systematisk har udarbejdet tilslutningstilladelser til bilvaskehaller. En rundspørge
blandt kommunerne viser, at flertallet af vaskehallerne endnu ikke har
tilslutningstilladelser med vilkår, men at kommunerne generelt har planlagt at udforme
tilladelser indenfor det kommende års tid (Kommuner, 2000). De i kapitel 6 beskrevne
forslag til strategier for regulering af spildevandsbelastningen kan anvendes i dette
arbejde.
1.6.2 Svensk regulering af bilvaskeanlæg
I Sverige har Naturvårdsverket (den svenske Miljøstyrelse) udarbejdet retningslinier
for miljøregulering af bilvaskeanlæg i form af de såkaldte Allmänna Råd 96:1
(Naturvårdsverket, 1996). Allmänna Råd har vejledende karakter for de lokale
miljømyndigheder, hvilket normalt er kommunerne. Dvs. at det er den enkelte kommune, som
i sidste ende fastsætter de faktiske krav til bilvaskeanlæggene.
En nylig gennemført undersøgelse viser, at flertallet af de svenske kommuner i store
træk følger de Allmänna Råd; dog med varierende tidsrammer for kravopfyldelse. Det er
typisk de større kommuner, som har de nødvendige ressourcer, der er længst fremme med
håndhævelse af de vejledende krav (Petersson, 1999).
Retningslinier i Allmänna Råd 96:1
Allmänna Råd 96:1 beskriver regulering af både automatisk og manuel vask af
personbiler og lastvogne/busser samt andre gadekøretøjer f.eks. traktorer.
Retningsliniernes slutmål for miljøforbedringerne er lukkede systemer, hvor
vaskevandet recirkuleres. I overgangsperioden - inden dette mål kan opfyldes - er der
opstillet en række etapemål.
I overgangsperioden tillades spildevandet afledt til kloaksystemet. Ifølge
etapemålene bør mindst 80% af den vandmængde, som anvendes til vask, recirkuleres.
Spildevandsmængden pr. køretøj bør ikke overstige 50 l for personbiler og 150 l for
lastvogne/busser. Køretøjets udslæb er ikke medregnet, hvilket typisk drejer sig om
7-10 l for personbiler og 20-100 l for lastbiler/busser.
Endvidere indeholder etapemålene retningslinier for den maksimalt acceptable afledte
mængde forurening for en række parametre. Da det er forureningsmængden, der er
afgørende og ikke koncentrationerne i spildevandet, er retningslinierne opstillet som
afledt mængde pr. køretøj. De maksimale værdier beregnet som månedsgennemsnit
for tungmetaller og mineralsk olie fremgår af tabel 1.6.1.
Tabel 1.6.1
Etapemål for tungmetaller og mineralsk olie (Naturvårdsverket, 1996).
|
Personbil |
Lastbil, bus eller andet gadekøretøj |
Sum af bly, krom og nikkel |
10 mg/køretøj |
30 mg/køretøj |
Cadmium |
0,25 mg/køretøj |
0,75 mg/køretøj |
Zink |
50 mg/køretøj |
150 mg/køretøj |
Mineralolie |
5 g/køretøj |
10 g/køretøj |
Etapemålene er fastsat på baggrund af middelbelastningerne fra svenske vaskeanlæg
målt i 1992-94 (Naturvårdsverket, 1996) fratrukket 80%. De 80% blev fastsat ud fra en
antagelse om, at en normal renseeffekt af industrielt spildevand for tungmetaller og olie
kan forventes at ligge på 80% ved anvendelse af diverse renseteknologier og
efterfølgende recirkulering af spildevandet (Lindblom, 1999).
F.eks. for bly var den målte svenske middelværdi 65,4 mg/køretøj
(Naturvårdsverket, 1996). Heraf kan fratrækkes 80%, hvilket giver 13 mg/bil eller
afrundet: 10 mg/køretøj. Undtaget denne fremgangsmåde er etapemålet for zink, som er
strammet yderligere fra 100 til 50 mg/køretøj. Dette på baggrund af, at man i Sverige i
1996 så en stigende tendens for zink i forhold til grænseværdien for spildevandsslam
(Lindblom, 1999).
De svenske etapemål og slutmål blev fastlagt gennem et samarbejde mellem
Naturvårdsverket og Petroliumshandlarnas Riksforbund (PRF) (Lindblom, 1999).
Ved fastsættelse af værdierne for lastbiler/busser er personbilsbelastningen ganget
med tre. De tilgængelige svenske data er langt overvejende fra vask af personbiler, mens
belastningen fra bus- og lastvognsvask er ringe dokumenteret. Naturvårdsverket har derfor
blot antaget, at belastningen fra bus- og lastvognsvask er tre gange større end fra
personbiler. Antagelsen er ikke blevet verificeret gennem målinger (Sjöstrand, 1999).
Tiltag til at efterkomme slutmålet med lukkede systemer eller etapemål bør
gennemføres inden for følgende tidsplan:
Umiddelbart:
- Ved nybygning af alle anlæg, herunder både anmeldepligtige bilvaskeanlæg og anlæg
under anmeldeniveau. Ved ombygning af anmeldepligtige bilvaskeanlæg.3
Senest år 2005:
- Ved eksisterende anmeldepligtige bilvaskeanlæg. Recirkuleringssystemer af vaskevandet
bør også være installeret ved anlæg under anmeldeniveau.
Senest år 2010:
- Ved samtlige bilvaskeanlæg.
Den trinsvise tidsfrist er opstillet for at give vaskeanlægsleverandørerne tid til at
udvikle egnede renseteknikker. Èt af formålene med de Allmänna Råd er netop at
igangsætte en teknologisk udvikling, som kan reducere miljøbelastningen fra
bilvaskeanlæggene.
Kontrolkrav
Kontrollen af anlæggene bør ifølge Allmänna Råd ske gennem en såkaldt
funktionskontrol af referenceanlæg. Funktionskontrollen gennemføres for de forskellige
typer af vaskeanlæg med recirkulering, således at der ikke skal gennemføres omfattende
måleprogrammer ved hvert enkelt anlæg. Her tænkes primært på personbilsvask med
recirkulering, da vaskeanlæg til bus- og lastvognsvask ikke optræder i samme store og
ensartede antal.
Funktionskontrollen skal dokumentere, at en given type recirkuleringsteknik overholder
retningslinierne under dokumenterede driftsbetingelser med hensyn til tilknyttet
vaskeanlæg og kemikalieanvendelse. Testen udføres fuldskala efter et detaljeret drifts-
og måleprogram.
Ifølge Allmänna Råd bør det være leverandørernes ansvar at gennemføre en
funktionskontrol af recirkuleringsanlæggene og således dokumentere, at anlæggene
overholder retningslinierne. F.eks. har det danske firma Re-Clean fået foretaget en
funktionskontrol af et renseanlæg på en svensk Q8-station i forbindelse med, at
anlægget markedsføres i Sverige (IVL, 1998).
Reelt er det dog ikke alle svenske kommuner, som mener, at det er tilstrækkeligt, at
der er gennemført funktionskontrol af anlægget. Visse kommuner bl.a. Stockholm
Stad kræver også målinger ved de enkelte anlæg. Dette begrundes ud fra, at
forholdene i praksis varierer med hensyn til kemikalieanvendelse og lokale forhold
(Petersson, 1999).
I 1998 har Naturvårdverket udsendt et baggrundsmateriale med retningslinier for
egenkontrol og for årlig rapportering til tilsynsmyndigheden (Naturvårdsverket, 1998).
Retningslinierne består af en detaljeret beskrivelse af de basisoplysninger, som ejeren
af et bilvaskeanlæg bør tilsende tilsynsmyndigheden én gang årligt herunder
analyseresultater samt de driftsjournaler, som bør føres for anlægget.
Hertil kommer forslag til fastlæggelse af krav om prøvetagningsfrekvens.
Prøvetagningsfrekvensen opdeles ud fra vaskeanlæggenes status i forhold til etapemålene
i Almänna Råd 96:1. Retningslinierne foreskriver følgende (Naturvårdsverket, 1998):
- Anlæg som opfylder etapemålene
Indehaveren af anlægget skal kunne fremvise en rapport fra gennemført funktionskontrol
til tilsynsmyndigheden. Prøvetagningen bør ske mindst én gang hvert 3. år
og rapporteres til den lokale myndighed. I de mellemliggende år rapporteres
driftskontrollen i årsrapporter.
Prøvetagningen bør ske over en periode med maksimumbelastning på mindst tre timer eller
- hvis det skønnes, at driftsvariationerne nødvendiggør en længere periode - mellem et
døgn og en uge. Den længere prøvetagningsperiode bør også indeholde en periode med
maksimumbelastning. Prøvetagningen bør være flowproportional, men en driftsstyret
tidsproportional prøvetagning kan også accepteres.
- Anlæg, som opfylder etapemålene, men ikke er funktionskontrolleret
Prøvetagning bør ske mindst én gang pr. år over samme periode og med samme
prøvetagningsmetode, som beskrevet ovenfor. Endvidere bør prøvetagningen ske ved
vintertung belastning i perioden fra november til april.
- Anlæg med kun sandfang og olieudskillere
Behovet for prøvetagning afgøres fra sag til sag ud fra kendskab til det enkelte
anlægs belastning og den samlede belastning fra vaskeanlæg i kommunen. Normalt bør
prøvetagning dog ske mindst én gang pr. år over den samme periode og med samme
prøvetagningsmetode, som beskrevet ovenfor.
Alle prøvetagningerne bør ifølge retningslinierne omfatte analyser for
tungmetaller (Cd, Pb, Zn, Cr, Ni), ledningsevne, pH, SS, TS, COD, BOD, Total-P, fosfor,
nitrat samt olie/fedt.
1. Brancheforeningen Danske Bilvaskeanlægsleverandører
omfatter vaskeanlægs- leverandørerne: California Kleindienst, AutoTank og Wesumat.
2. Virksomhederne California og Kleindienst fusionerede ved
årsskiftet 1995-96 til California Kleindienst. Antallet af anlæg fra California
Kleindienst omfatter her de eksisterende anlæg fra både California og Kleindienst.
3. Ifølge den svenske miljøskyddsförordning er et
anmeldepligtigt bilvaskeanlæg et automatisk vaskeanlæg/manuelt vaskeanlæg, som
gennemfører mindst 5.000 vask af personbiler pr. år eller mindst 1.000 vask af andre
køretøjer såsom lastbiler, busser, traktorer, etc. pr. år (Naturvårdsverket, 1996).
|