[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Nye metoder til overvågning af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet

Forord

Det danske overvågningsprogram, "nationalt overvågningsprogram for vandmiljøet", blev igangsat i sin nuværende form 1. januar 1998 og kører frem til 2003 (NOVA 2003) Programmet inkluderer en række miljøfarlige stoffer med prøvetagning i en række delmiljøer. I NOVA 2003 anvendes standard indsamlingsmetoder med fokus på præcis bestemmelse af koncentrationen af de miljøfarlige stoffer i den udtagne prøve.

I forbindelse med en kommende revision af NOVA 2003 er nærværende projekt igangsat med det formål at afdække eksistensen af alternative indsamlingsmetoder, der kan anvendes til monitering af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. Det har været et ønske, at de alternative metoder kunne anvendes som screeningsmetoder.

Projektet er igangsat i maj 1999 og afsluttet i april 2000. Det er finansieret af Miljøstyrelsen, og har været fulgt af en styringsgruppe bestående af

  • Alf Aagaard, Miljøstyrelsen (Formand)
  • Carsten Thyge Agger, Miljøstyrelsen
  • Susanne Rasmussen, Miljøstyrelsen
  • Lars Heerfordt, Skov- og Naturstyrelsen
  • Frank Stuer-Lauridsen, COWI

I rapporten er der vægten lagt på det håndbogsagtige, hvor der er flere "indgange" til emnet. Rapporten har derfor oversigter for hvert emne: stoffer, matricer, udledningsforhold etc. og mere udførlige metodebeskrivelser bagest i projektrapporten.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]