Dampoprensning med vacuumekstraktion

3. Beskrivelse af fuldskalaanlæg

3.1 Dampgenerator
3.2 Boringer
3.3 Vacuumpumper
3.4 Luftkøleanlæg
3.5 Genvindingsanlæg

Fuldskalaanlægget til damprensning med vacuumekstraktion er opbygget som vist på principskitsen i figur 3.1 på modstående side.

Figur 3.1    Se her!
Principskitse af fuldskalaanlæg

Den valgte rensemetode indebærer, at den forurenede jord opvarmes ved injektion af damp, hvorefter dampe af chlorerede opløsningsmidler og vanddamp opsuges af de omkringliggende ekstraktionsboringer. Herefter køles luften og renses i kulfiltre, hvorfra TCE og PCE regenereres. Kondenseret vanddamp med TCE og PCE er transporteret til destruktion på Kommunekemi.

Den fysiske placering af dampgenerator og vacuumanlæg hos Brüel & Kjær er vist på bilag 2.

3.1 Dampgenerator

Som det fremgår af figur 3.1 er dampen til injektion i jorden leveret fra en stor oliedrevet dampgenerator. Kapaciteten på generatoren i dette projekt har været 1000 kg damp pr. time. Pilotforsøget med dampinjektion på boring D1 havde vist, at det var muligt uden problemer at nedpumpe denne mængde damp i jordlagene i området.

Dampgeneratoren var forbundet med én dampboring af gangen med 2" dampslange. Dampgeneratoren var forsynet med manometer, termometer og vandmåler på vandtilledningen for måling af dampmængde. Dampen blev produceret med et tryk på 6-7 bar, svarende til en temperatur på ca. 160°C. Generatoren blev drevet med let fyringsolie og indrettet til 24 timers drift. Driften var fjernovervåget via modemopkobling til telefonnettet.

Boreprofilerne for dampboringerne D1-D4 og ekstraktionsboringerne E1-E18 er vist i bilag 4. Som det fremgår af profilerne er boringerne ført til 10-15 m under terræn Der er ikke udarbejdet boreprofiler for de senere udførte ekstraktionsboringer E19-E22, da de er beliggende i et område, hvor geologien er velbeskrevet ved de øvrige boreprofiler. Boringerne E19-E22 er 10 m dybe.

Grundvandsspejlet findes ca. 15 m under terræn. Boringerne er filtersat i den umættede zone fra ca. 1,5 m under terræn til boringernes bund. De dybeste boringer er placeret centralt i det forurenede område, hvor undersøgelserne havde vist, at jordforureningen var trængt dybest ned.

De fire dampboringer samt nogle af de centralt placerede ekstraktionsboringer blev for at kunne modstå de høje temperaturer filtersat med ø63 mm perforerede stålrør, omviklet med fint ståltrådsnet. De perifere ekstraktionsboringer blev filtersat med ø63 mm PP-H filterrør og blindrør.

Boringerne er placeret i en indbyrdes afstand på 6-8 m. Denne afstand er valgt ud fra erfaringerne med pilotprojektet, som har vist, at ved mindre afstande sker der en utilsigtet oppumpning af dampen fra vacuumboringerne, hvis der køres samtidig med vacuum og dampinjektion. Ved større afstande end 6-8 m vil renseeffekten falde betydeligt. Vurderingen af boringernes effektive radier er blevet bekræftet ved permeabilitetstesterne i /9/.

For at sikre imod spredning af forurening og minimere energiforbruget er det valgt at foretage dampinjektionen centralt i det forurenede område, og placere ekstraktionsboringerne udenom injektionsboringerne.

Der er foretaget afpropning og tætning af alle borehuller med beton ved terræn for at sikre mod utilsigtet udslip af TCE- og PCE-dampe til omgivelserne under dampinjektionen. På alle ekstraktionsboringerne er monteret manometer (-250 til 250 mbar), termometer (0-120°C) og en måleventil til regulering af oppumpningen fra de enkelte boringer i driftfasen.

I vacuumekstraktionsfasen efter dampinjektionen blev det vurderet, at oprensningen ville kunne fremskyndes væsentligt i nærområdet omkring de tidligere affedtningsanlæg ved etablering af yderligere ekstraktionsboringer. Der er således udført fire yderligere ekstraktionsboringer udover de projekterede 18 boringer.

Ekstraktionsboringerne var tilsluttet 3 stk. Rietschle SKG 420/2V (50 Hz) vacuumpumper. Pumperne yder 200 m³/time med et vacuum på 200 mbar i henhold til arbejdskurverne i bilag 4. Der var tilsluttet 6 ekstraktionsboringer til hver pumpe via 3 manifolder. Ekstraktionsboringerne var forbundet med manifolderne med 2" galvaniserede jernrør, afsluttet med 2" armeret plastslange.

Efter vacuumpumperne er luftstrømmen afkølet til under 25^oC for at muliggøre opsamling af TCE- og PCE-dampene på kulfiltrene. Afkølingen er foretaget med tre vandkølere, hvor koldt vand løber modstrøms luftstrømmen. På hver af vandkølerne var tilsluttet en cyklon til udskilning af kondensvand. Kondensvandet blev ført til opsamlingstankene.

Kølevandet i vandkølesystemet er holdt afkølet til ca. 5^oC i et lukket kølesystem, hvor der er tilsluttet et industrikøleaggregat. I den periode, hvor der blev injiceret damp viste det sig nødvendigt at supplere vandkølesystemet med tre luftkølere, hvor ventilatorer nedkølede luften, før den blev ledt til vandkølerne. Efter afslutningen af dampinjektionen kunne luftkølerne igen demonteres.

3.5 Genvindingsanlæg

Den afkølede luft med temperaturer på 15-25^oC er ledt gennem et genindvindingsanlæg for chlorerede opløsningsmidler, hvor det aktive kul bliver regenereret. Genindvindingsanlægget består af to beholdere med henholdsvis 250 og 500 kg aktivt kul i hver. Kun ét genvindingsanlæg er tilsluttet vakuumpumperne ad gangen. Det ikke tilsluttede kulfilter regenereres i mellemtiden med damp fra en mindre elektrisk dampkedel. Der sker automatisk omkobling mellem de to kulfiltre med 6 timers mellemrum.

Kondensvand fra cyklonerne og genindvindinganlægget samt genvundet TCE og PCE er opsamlet i palletanke og er transporteret til destruktion på Kommunekemi.

Den rensede afkastluft er ledt op gennem et afkast over taget.