| A. |
|
| Absorption/Absorbere: |
Optagelse/at optage.Fx absorberer træ vand, dvs. det optager
vand. |
| Accelerere/Accelerator: |
At øge hastigheden/et middel, der øger hastigheden for fx
en proces. Fx vil varme accelerere tørring og hærdning af lim og lak. |
| Acetater: |
En gruppe af organiske opløsningsmidler, som er fremstillet
på basis af alkoholer og eddikesyre. Acetaten får navn fra den anvendte alkohol fx ethyl
acetat (fra ethyl alkohol). Nogle almindeligt anvendte acetater er butyl acetat, isobutyl
acetat,ethyl acetat og methyl acetat. |
| Acetone: |
Et hurtigt fordampende og meget brændbart organisk
opløsningsmiddel (alifatisk) med lavt kogepunkt. Er blandbart med vand og praktisk taget
alle andre organiske opløsningsmidler. |
| Additiv: |
Tilsætningsmiddel. |
| Adhæsion: |
Den egenskab, der får ét materiale til at sidde fast på et
andet, fx lak på træ (vedhæftning). |
| Afgrænsning: |
En identifikation af, hvilke data eller faser, der bør
indgå i miljøvurderingen for at opfylde dens formål, og begrænsning af produktets
livsforløb til at omfatte det, der er væsentligt for formålet. |
| Akryl: |
Et transparent (gennemsigtigt) syntetisk bindemiddel.
Fremstilles oftest ved polymerisation af akryl-syre og metha-akryl-syre. |
| Akut: |
Bruges her om økotoksicitet eller toksicitet for mennesker,
der indtræffer kort tid efter udsættelse for en giftpåvirkning. |
| Alifatiske stoffer: |
Betegnelse for en gruppe organiske stoffer (fx benzin, sd),
der ikke indeholder aromatringe. |
| Alkali/Alkalisk: |
Base/basisk.
Alkaliske væsker har en pH-værdi, som er større end 7, og disse er ætsende. |
| Alkohol: |
En gruppe af organiske opløsningsmidler.
Kemisk er en alkohol et stof, som indeholder en hydroxydgruppe. Anvendes som
opløsningsmidler i lakker fx propanol, isopropanol, butanol, isobutanol og ethanol. |
| Alkyd: |
En gruppe af syntetiske bindemidler, normalt baseret på
fedtsyrer phthalsyre og glycerol. |
| Amin: |
Organisk stof, som indeholder en -NR3-
gruppe (kvælstofforbindelse). Stofferne er basiske. |
| Anilin farver: |
Farvestoffer fremstillet på basis af anilin og olie eller
tjære. Anvendes til bejdser i forskellige typer, som kan opløses i vand, alkohol eller
andre opløsningsmidler. |
| Appelsinhud: |
Nopret overflade. Opstår som følge af manglende
sammenflydning af overfladebehandlingen. Ses ofte på pulverbehandlede overflader. |
| Applicere: |
Påføre. |
| Arbejdsmiljøprofil: |
Grafisk afbildning af potentielle belastninger af
arbejdsmiljøet. |
| Aromatiske stoffer: |
Betegnelse for en gruppe organiske stoffer, der er
karakteriseret ved tilstedeværelse af en benzenring, i modsætning til alifatiske
stoffer.
Toluen (toluol) og xylen (xylol) er de mest anvendte aromatiske opløsningsmidler. |
| B. |
|
| Bark: |
Bark fjernet fra stammer på savværker eller anden primær
træindustri. |
| Base/Basisk: |
Se alkali/alkalisk. |
| Benzen: |
Aromatisk opløsningsmiddel, som ikke anvendes mere i lak og
lim. |
| Benzin: |
Ekstraktionsbenzin (normalt kaldet Renset benzin) hurtigt
fordampende alifatisk opløsningsmiddel, som indeholder bl.a. heptan og hexan (sd). Må
ikke forveksles med motorbenzin, der i modsætning til ekstraktionsbenzin indeholder
aromater. |
| Bindemiddel: |
Betegnelse for den del af en laks/malings tørstofindhold,
som danner den færdige lakfilm (overflade). |
| Biodiversitet: |
Mangfoldighed af dyre og plantearter, fx i skove. |
| Biologisk mangfoldighed: |
Se Biodiversitet. |
| Bivoks: |
Naturvoks, som udvindes af biceller. Smeltepunkt ca. 66° C. |
| Blegning: |
Behandling med et middel, der kan gøre fx misfarvninger
eller for mørkt træ lysere. Typisk anvendes brintoverilte (35%) tilsat 2-5% vol.
ammoniakvand (25%) eller oxalsyre. |
| Blæredannelse: |
Fejl i lakfilmen som følge af, at luft "fanges" i
lakfilmen fx på grund af for hurtig fortynder og/eller for høj varme. Flygtige stoffer i
underlaget fx fugt kan ligeledes give anledning til blæredannelse. |
| Blødgører: |
Plasticeringsmiddel. En gruppe af stoffer, som tilsættes lak
eller maling for at forøge lakfilmens flexibilitet og herved modvirke krakelering, fx
di-butyl-phthalat (DBP) eller di-octyl-phthalat (DOP). |
| Boreale skove: |
Skove der vokser i tempererede klimabælter. |
| Brag: |
Små revner, der opstår i finer ved knivskæring eller
skrælning. Risikoen for, at "bragene" markerer sig i den færdiglakerede
overflade øges, når finerfugtigheden ved fineringen er større end 8%. Revnerne
(bragene) følger altid fiberretningen i modsætning til krakelering (sd), hvor revnerne
forløber uafhængigt af træets fiberretning. |
| Brændværdi: |
Opgives for et materiale som den energimængde, der frigives
ved forbrænding af f.eks. ét kg af materialet. Der anvendes nedre brændværdi, hvilket
betyder, at kondensationsvarmen ved en eventuel kondensering af det vand, der dannes ved
forbrændingen, ikke er inkluderet. |
| Butanol: |
Butylalkohol (s.d.). |
| Butyl-acetat: |
Et af de mest anvendte organiske opløsningsmidler. (Se
acetater). |
| Butyl-alkohol: |
Organisk opløsningsmiddel. Anvendes ofte i lakker. (Se
alkohol) |
| Butyl-phthalat: |
En gruppe af additiver (tilsætningsstoffer), som virker som
blødgøringsmiddel i fx plastmaterialer og lakker (fx dibutylphtalat (DBP) og
dioctylphtalat (DOP). |
| Bæredygtig skovdrift: |
Skoverklæringens § 2b (Rio-konferencen)
"Skovressourcer og skovområder bør forvaltes på en bæredygtig måde for at
imødekomme de nuværende og fremtidige gererationers sociale, økonomiske, økologiske,
kulturelle og åndelige behov. Disse behov omfatter skovprodukter og skovfunktioner såsom
træ, træprodukter, vand, føde, foder, medicin, brændsel, læ, beskæftigelse,
rekreation, levested for dyreliv, landskabsvariationer, kulstofdræn og -reservoir og
andre skovprodukter". |
| Bæredygtig udvikling: |
Brundland Kommissionens definition: "En udvikling som
opfylder nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at
opfylde deres behov i fare" |
| C. |
|
| Carcinogen: |
Kræftfremkaldende. |
| Carnauba voks: |
En af de hårdeste naturvokser, der anvendes i
voksblandinger. Udvindes af bladene fra en brasiliansk kpalme. Semtepunkt ca. 85° C. |
| Cellulose: |
Hovedbestanddel i rå bomuld og mange andre fibre, herunder
træ.
Nitro-cellulose, ethyl-cellulose og andre råvarer fremstilles ved kemiske reaktioner med
cellulose. |
| Cellulose-acetat: |
Bindemiddel, som er opløseligt i acetone og special
fortyndere. Den tørrede lakfilm er ikke brændbar. |
| CFC’ere: |
Chlor-Fluor-Carboner. Gruppe af langtlivede chlorholdige
organiske gasser, der kan bidrage til nedbrydning af ozonlaget. Typisk brugt som
drivgasser og i køleskabe. Er forbudte i mange lande. |
| Coate: |
At dække eller påføre. Engelsk udtryk, som anvendes
hyppigt. "Two coats" svarer til to gange lak. |
| Cold-check: |
Prøvningsmetode for bestemmelse af lakkers fleksibilitet.
Ved en accelereret prøvning udsættes emnet for temperatursvingninger, normalt fra + 20°
til - 20° C. Normalt godkendelseskriterie for lakker er 30 cykler uden krakelelring (sd). |
| Colorimeter: |
Instrument til bestemmelse af nuancer (farver). |
| Color-Standard: |
Et sæt standardiserede farveprøver til sammenligning og
klassificering af nuancer (farver) fx NCS, RAL. |
| Co-polymer: |
En polymer (plastmateriale), der er sammensat af 2 eller
flere forskellige typer af molekyle-enheder (monomere). |
| CPA: |
Central Product Classification of Activities. EU’s
centrale produktnomenklatur fra og med 1993. De fire første cifre i CPA svarer til de
tilsvarende i NACE, d.v.s. at der er sammenhæng mellem brancher og produkter. |
| D. |
|
| DB93: |
Dansk Branchekode 1993. Den nomenklatur, hvorefter ale danske
brancher er struktureret fra og med 1993, hvilket er obligatorisk for alle EU-lande. |
| DBP: |
Dibutylphthalat, en klar væske, som anvendes hyppigt som
blødgører i lakker. |
| DEHP: |
Diethylhexylphthalat, blødgører, som anvendes til plast og
lak. |
| Dehydrere: |
At fjerne vand eller fugt. |
| Delaminering: |
Fejl i adhæsion (sd) mellem to forskellige lag, fx to
finerer eller finer/lak. |
| Denatureret sprit: |
Ethyl-alkohol tilsat denatureringsmiddel, som gør alkoholen
udrikkelig. De fleste denatureringsmidler er giftige. |
| Densitet: |
Vægtfylde, massefylde (vægt pr. rumfangsenhed) |
| Desmodur-Desmophen: |
Se Polyurethan. |
| Det økologiske råderum: |
Angiver rammerne for, hvor meget det enkelte menneske eller
må forbruge eller forurene, uden at Jordens bæreevne bringes i fare. Natur- og
miljøpolitisk redegørelse 1995. |
| DIN 4 bæger: |
Udløbsbæger til viskositetsbestemmelse. |
| Dispersion: |
Fin, ensartet fordeling af fast eller flydende stof i en
væske |
| DOP: |
Dioctylphthalat, blødgører til plast og lak. |
| Drivhuseffekt: |
Opvarmning af Jordens atmosfære, der skyldes, at dens
indhold af gasser som CO2, metan og lattergas absorberer varmestråling
fra jordoverfladen mod verdensrummet. Kan medføre ændringer af Jordens klima. |
| Drivhusgasser: |
drivhusgasser indgår i atmosfæren og sørger for, at den
infrarøde stråling fra Jorden (varme) ikke forsvinder ud i verdensrummet, men kastes
tilbage mod Jorden. Naturligt forekommende luftarter eksempelvis som kuldioxid (CO2), lattergas (N2O), Methan (CH4). |
| Dual-cure (double cure): |
Hærdning af materiale efter 2 forskellige principper.
Anvendes fx i styrenfrie polyesterlakker. |
| Død mat: |
Fuldstændig glansløs (se også glansmat og silkemat) |
| E. |
|
| Effektfaktor: |
Udtrykker det potentielle bidrag fra et stof til en
miljøeffekttype. Effektfaktoren opgives som en ækvivalent mængde af en
referenceforbindelse, f.eks. for bidrag til drivhuseffekten som g CO2
/g stof. |
| Effektkategori: |
Gruppe af effekttyper. UMIP-metoden opererer med tre
effektkategorier: ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter. |
| Effektækvivalent: |
Potentielt bidrag til en miljøeffekt udtrykt som en
ækvivalent mængde af referenceforbindelsen for miljøeffekten. |
| Efterforbrænding: |
Metode til bortskaffelse af organiske opløsningsmidler, hvor
opløsningsmidlerne opfanges, koncentreres for derefter at blive forbrændt. Denne metode
til bortskaffelse af organiske opløsningsmidler udnytter disses brændværdi. |
| Elasticitet (fleksibilitet): |
Evnen til at strækkes og vende tilbage til oprindelig
størrelse. |
| Elektron strålehærdning: |
Hærdning ved hjælp af elektronstråler. Disse er så
kraftige, at det ikke er nødvendigt, at lakken tilsættes fotoinitiatorer. |
| Elektrostatisk sprøjtning: |
Sprøjteprincip, hvor den forstøvede lak påføres en
elektrisk spænding, så den tiltrækkes af det emne, der skal sprøjtes. Emnet er jordet
(har jordforbindelse, dvs. elektrisk ladning 0). Medfører en nedsættelse af spildet,
idet oversprøjtet nedsættes. Ved anvendelse på træ kræves en vis fugtighed på
træoverfladen.
Såfremt træet er for tørt, kan overfladen fugtes op fx ved, at conveyoren kører gennem
en vandtåge. |
| Emission: |
Udledning af stof til luft, vand eller jord. |
| Emulsion: |
Flydende stoffer fint fordelt som meget små dråber i en
væske. |
| Energiprofil: |
Grafisk afbildning af procesenergi eller energiindhold |
| Ester: |
(Acetat) En forbindelse, som dannes ved reaktion mellem syre
og alkohol. Mange estre anvendes som opløsningsmidler fx ethylacetat, butylacetat,
isobutylacetat og andre estre dannet ud fra eddikesyre. |
| Ethyl-acetat: |
Opløsningsmiddel. Se under acetat og ester. |
| Ethyl-alkohol (Ethanol): |
"Ren" alkohol. |
| F. |
|
| Farligt affald: |
Affald, der på grund af sit indhold af miljøfarlige stoffer
skal bringes til særlige behandlingsanlæg for farligt affald, som f.eks. Kommunekemi A/S
i Danmark. |
| Fiber: |
Trådlignende dele af fx træ. Træfibre består hovedsagelig
af lignin og cellulose. |
| Fiberplader: |
Hårde fiberplader med en densitet på over 900 kg/m3 fremstillet enten ved en våd presseproces uden lim eller næsten ingen
lim, eller ved en tør presseproces ved anvendelse af lim. |
| Fiberrejsning: |
Opkvældning af træfibre, så de rejser sig fra overfladen.
Forårsages mest af vand, men også af andre opløsningsmidler. |
| Filler: |
Et materiale fx lak, der har til formål af "fylde"
ujævnheder, porer eller lignende. |
| Filter: |
Fx posefilter til tilbageholdelse af partikler (fx støv,
sprøjtestøv). |
| Fiskeøjne: |
Fejl, som ligner fiskeøjne i en færdiglakeret overflade.
Kan bl.a. være forårsaget af silikone. |
| Flammespredende: |
Betegnelse for et materiales evne til at
"transportere" flammer. Der stilles ofte krav til flammespredning ved møbler
til skibe, boreplatforme og i øvrigt også til kontraktmarkedet. |
| Flash point: |
Den laveste temperatur, hvorved der kan ske antændelse i et
materiale fx lak eller opløsningsmiddel. |
| Flatting agent: |
Matteringsmiddel (i lak). |
| Flis: |
Træ sønderdelt i partikler med en fiberlængde på 20
– 45 mm, primært beregnet på anvendelse i pladeproduktion og
cellulosemasseproduktion. |
| Formaldehyd: |
Luftart med en stikkende lugt. Indgår i og afgives fra nogle
hærdende lime og lakker fx syrehærdende lak, fenollim, urea-lim og resorcinollim. |
| Forsuring: |
Faldende pH i jord eller søer som følge af udledning af
stoffer, der virker som syrer i miljøet. Forårsager skader på planter og
vandorganismer. Også kendt som "syreregn" |
| Forsyningshorisont: |
Den tidsperiode, regnet i år, som de kendte reserver vil
vare med den nuværende forbrugshastighed. Opgøres som den kendte mængde af reserven for
en bestemt ressource divideret med det årlige forbrug i verden af den pågældende
ressource. |
| Fortynder: |
En væske, som anvendes til at reducere lakkens viskositet.
Se også opløsningsmiddel. |
| Fotokemisk ozondannelse: |
Smog. Dannelse af ozon og andre reaktive gasser i atmosfæren
ud fra flygtige organiske forbindelser, VOC. Forårsager skader på planter, mennesker og
materialer. |
| Fotosmog: |
Brugt i figurer som synonym for Fotokemisk ozondannelse, se
denne. |
| Fransk terpentin: |
Også kaldet vegetabilsk terpentin - et organisk
opløsningsmiddel udvundet af træ. |
| Fratrækninger: |
|
| FSC: |
Forest Stewardship Council er en certificeringsordning skabt
i samarbejde mellem over 100 internationale organisationer, der tæller både skovejere,
træforhandlere, miljøorganisationer og repræsentanter for indfødte folk. FSC
garanterer at tømmerprodukterne kommer fra bæredygtige tømmerproduktion og at træet
kan spores helt fra skoven, igennem alle produktionsprocesserne indtil det når
slutbrugeren/træforarbejdende industri. |
| Fungicid: |
Et middel, der forhindrer svampe- og skimmelangreb. |
| Funktionel enhed: |
En kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af produktets
ydelse. Se vurderingens objekt. |
| Følsomhedsvurdering: |
Bruges til at undersøge, hvor følsomt et resultat er for
variationer i forskellige parametre. |
| G. |
|
| Glans: |
Evne til at reflektere lys.
Glans 100 tilbagekaster 10% af lyset (spejlblank)
Glans 50 tilbagekaster 5% af lyset (silkemat)
Glans 0 tilbagekaster intet lys (dødmat) |
| Glossmeter (glansmåler): |
Instrument til bestemmelse af glans på en overflade. |
| Glykoler: |
Gruppe af organiske opløsningsmidler, som i møbellakker kun
anvendes i små mængder, fx ethylenglykol-monoethylenether, ethylenglykol-monobutylether. |
| Godskrivning: |
Når et materiale genvindes efter brug, fratrækkes i
opgørelsen en del af påvirkningerne fra udvinding af de bagvedliggende ressourcer og
produktion af materialet. Det samme gælder ved forbrænding af materialet, hvis den
udviklede varme udnyttes. |
| H. |
|
| High solids: |
Betegnelse for lakker med højt tørstofindhold |
| Hjælpestof: |
Et stof eller et materiale, der ikke indgår i produktet, men
som indgår i en eller flere processer i produktets livsforløb. |
| Hot-air: |
Sprøjteprincip, hvor forstøvningsluften opvarmes. Dette
medfører, at der kan anvendes lakker med et højere tørstofindhold, idet opvarmningen
også medfører en nedsættelse af viskositeten. |
| Hot-airless: |
Sprøjteprincip (air-less), hvor lakken opvarmes i
sprøjtepistolen. Medfører, at der kan anvendes lakker med et højere tørstofindhold. |
| Human toksicitet: |
Toksicitet overfor mennesker i miljøet ved indånding,
hudkontakt eller indtagelse f.eks. med føde eller væske. |
| Hvidtoning: |
Tilsætning af små mængder hvidt pigment til en klar lak
for at opnå et lyst udseende (White-wash). |
| Hygrometer: |
Instrument til bestemmelse af luftens relative fugtighed. |
| Hygroskopisk: |
Betegnelse for materialer, der kan optage/afgive fugtighed
fra/til luften, fx træ. |
| Højfrekvens: |
se "mikrobølge". |
| I. |
|
| Imin: |
Et stof, der dannes ud fra keton og amin. |
| Indikator: |
Et materiale, der skifter farve eller anden egenskab, når
det udsættes for påvirkning. Eks. indikatorpapir for bestemmelse af pH-værdi. |
| Infrarød: |
Betegnelse for en stråling, der afgives fra en varm
genstand. Anvendes ved hærdning/tørring af lakker. Bølgelængder fra 1 my meter til 1
mm. |
| Inhibitor: |
Et kemikalie, som standser en kemisk reaktion, fx hærdning
af en enkomponent syrehærdende lak (lagerholdbarhed). |
| Ion: |
En elektrisk ladet partikel. |
| Isoalifat: |
|
| Isocyanat: |
Kemisk forbindelse, som ved reaktion med alkoholer danner
polyurethan. Se polyurethan. |
| J. |
|
| Jernfosfatering: |
|
| K. |
|
| Kassation: |
Emner eller dele af emner fra produktionen, der ikke opfylder
kvalitetskrav. Desuden i denne rapport emner fra tilskæring af massivt træ. |
| Kassationsgrad: |
Opgives for en proces eller for den samlede produktionsfase
som den andel af produktionen, der må kasseres. |
| Katalysator: |
Et stof, som accelerer en kemisk proces uden, at stoffet
forbruges ikke ved processen, fx paratoluensulfonsyre i syrehærdende lak. |
| Kaustisk soda: |
Se Natriumhydroxid |
| Keton: |
Organiske stoffer, der indeholder carbonylgrupper. Normalt
gennemsigtige væsker, fx acetone og methyl-ethyl-keton (MEK) og methyl-isobutyl-keton
(MIBK). |
| Klorerede opløsningsmidler: |
For eksempel tetraklorkulstof og triklor. Disse anvendes ikke
i møbellakker. |
| Knopslibning: |
Let bortslibning af ujævn- og urenheder fra især første
gang lak. |
| Kogepunkt: |
Den temperatur, hvor en væskes damptryk er lig det ydre
tryk. Ved 1 atm er vands kogepunkt 100° C. Ethanols er ca. 78° C |
| Kohæsion: |
Sammenhængskraft for et materiale, fx lim eller lak. Ikke at
forveksle med adhæsion (sd), som er materialets hæftning på et andet materiale. |
| Kompleksdanner: |
Her stof, der tilsættes vaskevand for at hindre, at
indholdet af metalioner skal danne udfældninger. |
| Komponentniveau: |
Det niveau i skabelsen af produktet, hvor dets komponenter
fastlægges i detaljer. |
| Konceptniveau: |
Det niveau i skabelsen af produktet, hvor de overordnede
koncepter lægges fast. |
| Krakelering: |
Revnedannelse i et eller flere lag i en lak/malingsopbygning,
fx som følge af, at dette eller disse lag er magre (sprøde) i forhold til et eller flere
underliggende, blødere lag.
På træ løber revner i lakken, som er forårsaget af krakelering normalt vilkårligt i
forhold til træets fiberretning. Må ikke forveksles med brag (sd), som altid
følger træets fiberretning. |
| Kratere: |
Overfladedefekt i form af krateragtige huller. |
| Kronisk: |
Bruges her om økotoksicitet eller toksicitet for mennesker,
der indtræffer efter længere tids vedvarende eller gentagen udsættelse for en
giftpåvirkning. |
| Krydsfiner: |
Plader fremstillet ved sammenlimning af flere lag finer. |
| Kutterspån: |
Små partikler frembragt ved høvling, fræsning og lign. af
træ. |
| L. |
|
| Lagtykkelse: |
Overfladebehandlingens tykkelse, måles i m m (mikrometer
eller my) |
| Lamineret træ: |
Træ, der er limet sammen i lag af finer, stave mm. |
| Levetid: |
Bruges for produkter om varigheden af deres brugsfase, typisk
den gennemsnitlige varighed. |
| Ligevægtsfugtighed: |
Træ og andre hygroskopiske materialer indstiller sit
fugtindhold efter den relative luftfugtighed i omgivelserne. Dette fugtindhold kaldes
ligevægtsfugtigheden.
Som en tommelfingerregel kan for træ angives, at 50% af relativ luftfugtighed (RH)
modsvarer en ligevægtsfugtighed på ca. 10%. (Den relative luftfugtighed divideret med
5). |
| Lignin: |
Det naturlige bindemiddel, som holder fx træfibre sammen.
Virker også som bindemiddel (lim) i hårde træfiberplader (formaldehydfri) i modsætning
til MDF (Medium Density Fibreboard), som limes med Urea- eller urea – melamin lim. |
| Limtræ: |
Lameller, stave eller planker af træ limet sammen til
større emner som limtræsdrager, -buer og møbelplader. |
| Linoleum: |
Belægningsmateriale for fx bordplader og gulve. Fremstillet
på basis af linolie (sd) tilsat fyrreharpiks og træmel eller kork. Et fremragende
materiale, som dog kræver påpasselighed og vedligeholdelse. |
| Linolie: |
Olie fremstillet af hørfrø.
Tidligere anvendt til fernis, malinger og til træolie. Anvendes som basis for Linoleum
(sd). Som overfladebehandlingsmiddel har linolie fået sin renæssance ved produktion af
de såkaldte "bio" møbler. |
| Livsforløb: |
Samlebetegnelse for de processer, der er en forudsætning for
eller en konsekvens af produktets eksistens, fra udvindingen af råstoffer over
produktionen af materialer og fremstillingen og brugen af produktet til dets
bortskaffelse. |
| Lufttørring: |
Tørring af fx lakker ved almindelig indendørs temperatur. |
| Lysægthed: |
Evne til at beholde sin farve ved bestråling med lys, i
praksis sollys. Ved accelererede lysægthedsprøvninger anvendes xenon- eller UV lamper.
Resultaterne er ofte svært sammenlignelige med praksis. |
| Lødighed: |
For en malm: angiver andelen af rent metal i malmen.
For et materiale: angiver materialets relative brugsværdi i forhold til nyt materiale. |
| M. |
|
| Mal: |
Kodenummer, som bruges ved arbejdsmiljø-mærkning af
malinger, lakker, lime osv. MAL står for Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov.
Kodenummeret består af to talkoder: Et tal før bindestregen og et tal efter
bindestregen.
Tallet før bindestregen angiver fordampningen af sundhedsskadelige stoffer (set i
relation til behovet for luft/ventilation).
Tallet efter bindestregen angiver totalindholdet af sundhedsskadelige stoffer (set
i relation til brug af personlige værnemidler).
For begge tal gælder, at jo større tal, jo mere luftbehov/sundhedsskadelig.
Kodenummeret indikerer et produkts indhold af sundhedsskadelige stoffer, men kan IKKE
anvendes ved en egentlig miljøvurdering. |
| Massivt træ: |
Træ savet i tømmer, brædder mm. |
| Mat: |
Det modsatte af blank. Glansløs. |
| MDF (medium density fiberboards): |
Plader fremstillet ved sammenlimning af træfibre ved en tør
presseproces med en densitet på mellem 400 – 900 kg/m3. |
| MDI lim: |
Diphenylmetan-diisocyanat lim (isocyanat lim) |
| MEKA-princip: |
Systematisering af miljøvurderingens resultater efter deres
årsager i produktets livsforløb. M, E, K og A står for Materialer, Energi, Kemikalier
og Andet. |
| Melamin: |
Amin, som bl.a. anvendes til fremstilling af
melanmin-formaldehydharpiks. Anvendes i bl.a. de syrehærdende lakker. |
| Mellemslibning: |
Slibning af en overflade mellem to lakeringer.
Mellemslibningen har til formål dels at fjerne knopper (se: knopslibning) og urenheder
samt at sikre en god overfladevedhæftning mellem de to lag lak. |
| Methanol: |
Methyl alkohol, (træsprit). |
| Mikrobølge: |
Elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra ca. 0,05
- 5 nm (højfrekvent) |
| Miljødiagnose: |
At stille en miljødiagnose betyder her at udpege de
miljømæssige fokuspunkter i produktet, dvs. at udpege hvilke ressourceforbrug og
effektpotentialer, der anses at være problematiske og lokaliseres, hvor i produktet der
kan findes forbedringer. |
| Miljøeffekt: |
Observerbar effekt af en påvirkning af miljøet. |
| Miljøeffektpotentiale: |
Potentiale for bidrag til miljøeffekt eller
arbejdsmiljøeffekt. |
| Miljømæssigt fokuspunkt: |
Se fokuspunkt. |
| Miljømålsætning: |
En specifikation af, hvilke fokuspunkter der skal indgå i
produktudviklingsprojektet eller i den langsigtede udvikling. Miljømålsætningen kan
have form af en specifikation af optimeringsparametre for produktet eller en specifikation
af krav, som det nye produkt skal overholde. |
| Mineralsk terpentin: |
Organisk opløsningsmiddel, som udvindes af jordolie.
Mineralsk terpentin indeholder ofte 15-20% aromatiske stoffer. |
| Mono-cure: |
Hærdning ved én proces. |
| Monomer: |
Betegnelse for et lille molekyle, som kan polymeriseres (sd).
dvs. en polymer er opbygge af monomere. |
| MUF lim: |
Melamin-urea-formaldehyd lim |
| MUPF lim: |
Melamin-urea-phenol-formaldehyd lim |
| Mutagen: |
Betegnelse for stoffer, der kan forårsage genetiske
ændringer (celleforandringer). |
| Mymeter: |
(Skrives m m) betyder en milliontedel af en meter, dvs. en
tusindedel millimeter. |
| Møbelindustri: |
Industri, der fremstiller møbler inklusive køkkener og
andet inventar af træ. |
| N. |
|
| NACE: |
Nomencalture generale des Activités economiques dans les
Communautes Europénnes. EU’s standarderhvervsgruppering, udarbejdet første gang i
1970. Indtil 1993 var der ingen sammenhæng mellem denne og de nationale og de nationale
nomenkalturer. NACE Rev. 1 blev i 1990 gjort obligatorisk fra 1993 i hele EU, dog tillades
nationale underopdelinger efter behov. DB93 er således underopdelt efter danske behov,
men alle data kan aggregeres til NACE Rev. 1. |
| Natriumhydroxid: |
Meget stærkt alkalisk stof, som bl.a. indgår i
fremstillingen af sæbespåner. Natriumhydroxidopløsning indgår desuden som en del af
visse typer af kemiske bejdser fx til fyrretræ. |
| Negativt billede: |
Opstår fx på fyrretræ, når en bejdse opsuges kraftigt i
vårveddet, som derved fremtræder mørkere end høstveddet. |
| Neutral: |
Hverken sur eller basisk. pH = 7 |
| Nitro-cellulose: |
Fremstilles ved at nitrere (behandle med svovl- og
salpetersyre) cellulose, fx bomuld, træmasse. |
| Normalisering: |
Vurdering af ressourceforbrug og potentialer for bidrag til
miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter i forhold til baggrundsbelastningen.med en
baggrundsbelastning. |
| Næringssaltbelastning: |
Belastning af miljøet med næringssaltene kvælstof, N og
fosfor, P. Kan forårsage tab af næringsfattige økosystemer i vandet og på landjorden
og iltsvind i søer og indre farvande gennem algeopblomstringer. |
| O. |
|
| Olieslibning: |
Slibning af en overflade i olie. Overfladen kan både være
ulakeret eller lakeret, og olien kan være både hærdende og ikke hærdende. |
| Oligomer: |
Betegnelse for polymere, der er sammensat af få monomere. |
| Opgørelse: |
Indsamling af data for de enkelte processer, herunder deres
udvekslinger med omgivelserne. |
| Opløsningsmiddel: |
Et opløsningsmiddel kan bringe faste bindemidler (stoffer)
på flydende form. |
| Overfladeholdbarhed: |
En overflades evne til at modstå forskellige påvirkninger.
Se under prøvning. |
| Overhead: |
Udvekslinger, der hidrører fra fællesfaciliteter, f.eks.
opvarmning, belysning og fællesventilation af bygninger eller kontorlokaler og
administration i øvrigt. Skal fordeles på alle produkter, der fremstilles på den
pågældende lokalitet. |
| Oxidation: |
En kemisk proces, som medfører, at et atom eller en
atomgruppe afgiver en eller flere elektroner. Oxidation sker bl.a. ved blegning og ved
oxidationstørring. |
| Ozon: |
Luftart. Kemisk 03 (tre iltatomer). Dannes
bl.a. med UV lys, når iltatomer belyses. "Ozon frie" UV-rør kan købes. Her er
187 mm bølgelængde skåret af. Ozon er giftig og meget reaktiv. |
| Ozonlag: |
Brugt i figurer som synonym for ozonlagsnedbrydning. |
| Ozonlagsnedbrydning: |
CFC’er og andre langtlivede, chlor- og bromholdige
forbindelser bidrager til nedbrydning af ozon i stratosfæren 15-40 km over
jordoverfladen. Kan medføre skader på økosystemer og menneskers helbred som følge af
stærkere ultraviolet stråling ved jordoverfladen. |
| P. |
|
| PEFC: |
Pan European Forest Certification er en fælles europæisk
Skovcertificering. Et certificeringssystem som er særligt velegnet for mindre
skovejendomme i Europa herunder de fleste danske skovbrug. |
| Penetrere: |
Trænge ind i. |
| Permeabilitet: |
Et stofs evne til at lade et andet stof passere, fx vanddamp
igennem træ. |
| Peroxid: |
Peroxider er forbindelser, som lindeholder 2 sammenhængende
iltatomer (O-O). anvendes bl.a. som oxidationsmiddel (Blegnilng: Brintoverilte =
hydrogenperoxid). |
| Persistent toksicitet: |
Ophobning af stoffer i organismer. |
| Personreserve: |
Den kendte reserve af en ressource, der vurderedes at være
økonomisk tilgængelig for menneskets udnyttelse. Opgjort pr. person i verden i 1990. |
| Personækvivalent: |
Samfundets samlede ressourceforbrug eller samfundets samlede
bidrag til en miljøeffekt eller en arbejdsmiljøeffekt opgjort pr. person. Bruges som
enhed i normaliseringen. I Miljøstyrelsns LCV-system bruges 1990 som referenceår. |
| Petroleum: |
Organisk opløsningsmiddel. Udvindes af jordolie. |
| PF lim: |
Phenol-formaldehyd lim (fenollim) |
| pH værdi: |
Koncentration af brint ioner i et materiale. Betegnelse for
et materiales, normalt en væskes, alkalitet eller aciditet.
pH 7 er neutral.
pH mindre end 7 er sur (syre)
pH større end 7 er alkalisk (basisk). |
| Phenol: |
En aromatisk forbindelse, som desuden indeholder en
alkoholgruppe. |
| Photo initiator: |
Et stof, som er i stand til at adsorbere lys og derved starte
(initiere) en polymerisation eller hærdning. |
| Pigment: |
Fine partikler, som kan anvendes til at farve eller give et
materiale specielle egenskaber. |
| Pimpsten: |
En lavaart, der i pulveriseret tilstand bruges som polerings-
og slibemiddel. |
| Pin hole: |
Betegnelse for fejl i en færdig, slebet eller upoleret
overflade. Pin holes er ganske små, fine huller (pin = knappenål). |
| Pladerester: |
Emner fra tilskæring af pladematerialer. |
| Plasticizer: |
Se blødgører. |
| Plywood: |
Krydsfiner |
| Polarisation: |
Ladningsforskydning |
| Polere: |
Behandling af en overflade, så denne fremstår i højglans
(blank) eller mat (matpolering). Der skelnes mellem polering med shellakpolitur
(gammeldags polering) og polering, som foretages ved oppolering ved hjælp af slibemidler. |
| Polish: |
Et hjælpestof, som anvendes ved visse typer af polering. |
| Polymer: |
Se polymerisation. |
| Polymerisation: |
En reaktion, hvor mange mindre molekyler (monomere) reagerer
med hinanden og danner et nyt, stort molekyle (polymer). |
| Polyurethan: |
Et stof, som dannes ved reaktion mellem en alkohol og en
isocyanat. Anvendes bl.a. som bindemiddel i lakker og malinger. |
| Porøs: |
Fuld af porer eller huller. |
| Porøsitet: |
Det at være porøs. |
| Positivt billede: |
Hvor en overfladebehandling bevirker, at vår- og
høstveddets indbyrdes farveforskel bibeholdes. |
| ppm: |
Parts per million (milliontedele). Anvendes især ved
angivelse af mængden af et kemisk stof i luft eller vand, fx formaldehyd. |
| Primer: |
Grundlak, grundmaling. |
| Primær energi: |
Energiindholdet i den mængde energiressourcer, der udvindes
fra jorden eller fra biomasse, samt energi udvundet fra vinden, direkte fra
solindstråling, fra bølgebevægelser i havet, fra varme i jorden eller fra opdæmmet
vand til vandkraft. |
| Primær træindustri: |
Industri, der modtager rundt træ fra skovene som
råmateriale, dvs. savværker, pladeindustri og emballageindustri. |
| Primære farver: |
(Grundfarver) gul, rød og blå. |
| Primært materiale: |
Nye materialer, der er fremstillet af nyudvundne ressourcer,
ikke af genvundne materialer. |
| Produktspecifik: |
Bruges her om data, der gælder processer, hvor det aktuelle
produkt indgår. |
| Prøvning: |
Se under: vedhæftning
cold check
lysægthed
overfladeholdbarhed
ridsemodstandsdygtighed
slagfasthed
slidprøvning
varmeprøvning
væskeprøvning |
| Pudsestøv: |
Træstøv frembragt ved pudsning af træ. I denne rapport
ikke særskilt behandlet, men repræsenteret i de andre fraktioner af resttræ. |
| Pulvermaling: |
Tør maling. Pulver, som når det smelter sammen, danner et
bestandigt og sammenflydende lag. |
| PVAC lim: |
Polyvinylacetat lim |
| Q. |
|
| R. |
|
| Radikal: |
Meget reaktiv kemisk stof, som kun har meget kort levetid. |
| Radioaktivt affald: |
Nukleart affald. Anbringes på særlige depoter for
radioaktivt affald. |
| Reduktionsmålsætning: |
Politisk målsætning for reduktioner i samfundets belastning
af miljøet. Udtrykkes f.eks. i handlingsplaner eller internationale konventioner. I
UMIP-metoden baseres vægtningsfaktorerne for miljøeffekter på reduktionsmålsætninger
interpoleret eller ekstrapoleret til at gælde for perioden 1990-2000. |
| Referenceforbindelse: |
For flere af miljøeffekterne vælges en
referenceforbindelse, typisk som et stof, der udgør en væsentlig del af bidraget til
effekttypen. Effektpotentialerne for udledningerne udtrykkes i en ækvivalent mængde af
referenceforbindelsen. |
| Referenceprodukt: |
Eksisterende produkt, der bruges i indsamlingen af data til
at repræsentere en måde at levere den funktionelle enhed på. Livsforløbet for
referenceproduktet skal herunder repræsentere de processer, der vil forekomme i
livsforløbet for det nye produkt. |
| Referenceår: |
Fælles år for opgørelse af normaliseringsreferencer for
ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter. |
| Reflektion: |
Tilbagekastning. Ru overflader reflekter fx lys, varme mv. i
mange forskellige retninger, og reflektionen betegnes som "diffus". Glatte og
blanke overflader reflekterer skarpt og i en bestemt vinkel. |
| Reflektometer: |
Apparat, som måler tilbagekastning af fx lys eller varme. |
| Relativ luftfugtighed: |
Betegnelse for luftens indhold af vanddamp i forhold til,
hvor meget den kan indeholde. Fx angiver 50% RF, at luften indeholder halvdelen af, hvad
den kan.
Mængden af vanddamp er stærkt afhængig af temperaturen - jo lavere temperatur jo mindre
vanddamp kan luften indeholde. |
| Rent træ: |
Træ og materialer, der kun indeholder træets naturlige
bestanddele uden limrester. |
| Reserve: |
Den mængde af en ikke-fornyelig ressource, som det for tiden
er økonomisk rentabelt at udnytte. |
| Ressourceprofil: |
Grafisk afbildning af ressourceforbrug. |
| Ridsemodstandsdygtighed: |
Betegnelse for en overflades modstandsdygtighed over for
ridser. Disse kan være forårsaget af både skarpe og afrundede genstande samt ved
skrabning. |
| S. |
|
| Savsmuld: |
Små partikler af træ fremkommet ved savning af træ. |
| Scrubber: |
Rensning af luft ved at lede denne gennem en væske. |
| Sekundær byggeindustri: |
Industri, der bruger træ bearbejdet på primær træindustri
som råmateriale til fremstilling af komponenter til byggeri, dvs. vinduer, spær, limtræ
m.m. |
| Sekundær kvalitet: |
Kvalitet ved produktet, der har væsentlig betydning for
brugeren, men som ved definitionen af den funktionelle enhed ikke er kvantificeret. |
| Sekundære farver: |
(Blandingsfarver) violet, grøn, orange. |
| Shellak: |
Også kaldet politur, når den er opløst i sprit.
Råmaterialet udvindes af et sekret, der "tappes" af stoklusen, som lever på
bestemte indiske træer. |
| Sikkativ: |
Tørrelse. Betegnelse for en række stoffer, som kan
igangsætte oxidation (sd).
De mest anvendte sikkativer er zirkonium-, kobolt-, calcium- og manganoktoat. |
| Silkemat: |
En ikke præcis betegnelse for overflader med en glansgrad
på ca. 50. |
| Skaller: |
Træ skåret af en rund stamme med ét savsnit og en
barkside. |
| Slagfasthed: |
Betegnelse for en overflades modstandsdygtighed overfor slag.
Prøvning af "s" gennemføres oftest med en kugleformet genstand. |
| Slagge og aske: |
Restprodukter fra forbrændingsprocesser. Anbringes på
særlige deponier for slagge og aske eller bruges som tilsætningsmateriale ved andre
produkter. |
| Slibetør: |
Betegnelse for den tid, der går, før en overflade kan knop-
eller mellemslibes. Fremgår af lakfabrikanternes datablade. |
| Slidprøvning: |
Prøvning af en overflades eller et materiales
modstandsdygtighed over for slid. De mest kendte metoder er "Taber Abraser" og
"Faldende Sand". |
| Sprit: |
Fællesbetegnelse for methyl- og ethylalkohol. |
| Spånplade: |
Træ fremstillet af sammenlimede spåner af træ. I den
statistiske behandling er OSB og Waferboard medtaget her, selv om de ikke er spånplader,
og limindholdet er lavere. |
| Stabilisator: |
Et middel, som gør lak mere stabilt i pakningen eller under
påføring. |
| Stablingstør: |
Betegnelse for den tid, der skal gå, før lakerede emner kan
stables ovenpå hinanden. Overfladens temperatur kan også have afgørende indflydelse på
tiden.
Se leverandørens datablade. |
| Stedspecifik: |
Bruges her om data, der gælder aktuelle lokaliteter i
produktets livsforløb, men som ikke gælder processer, hvor det aktuelle produkt indgår. |
| Strukturniveau: |
Det niveau i skabelsen af produktet, hvor dets struktur
lægges fast. |
| Støvtør: |
Betegnelse for den tid, der går, indtil støvpartikler ikke
mere sætter sig fast i lakoverfladen. |
| Syntetisk: |
Fremstillet kunstigt eller kemisk i modsætning til
naturmaterialer, som findes direkte i naturen. |
| Syrehærdende lak: |
Laktype, hvor hærdningen igangsættes af en syre, for det
meste paratoluensulfonsyre. |
| T. |
|
| Talkum: |
Et mineral, som består af vandholdigt magniumsilikat, som
udvindes af krystallinsk skifer) – anvendes som fyldstof i fx lakker. |
| Termohærdende: |
Hærder ved opvarmning (se også termoplastisk, som er det
modsatte) |
| Termoplastisk: |
Betegnelse for materialer, som blødgøres ved opvarmning, og
som bliver hårdere ved afkøling. I modsætning til termohærdende (sd). |
| Terpentin: |
Organisk opløsningsmiddel, dvs. mineralsk og vegetabilsk
(fransk) terpentin.
Mineralsk terpentin er en blanding af alifater og aromater i forholdet ca. 20/80. |
| Tilbage til jord, jordtegn: |
Ved opgørelsen søges alle udvekslinger ført tilbage til
jord eller frem til endelig recipient. Det betyder, at for indgående materialer, energi
og hjælpestoffer inkluderes alle processer tilbage til udvindingen af råstoffer, og for
alle udledninger inkluderes alle processer frem til den endelige udledning til luft, vand
eller jord. |
| Tixotrop(isk): |
Betegnelse for malinger og lakker, der er geleagtige, men som
bliver flydende, når de rystes eller smøres på med pensel. |
| To-komponent lak: |
Lak, som består af 2 komponenter (stoffer), som ved
sammenblanding forener disse sig med hinanden og danner (hærder til) en sammenhængende
og stærk overflade. Fx isocyanatlak (polyurethanlak). |
| Toksicitet: |
Giftighed |
| Toluen: |
Også kaldet toluol. Organisk opløsningsmiddel (aromatisk). |
| Toxisk: |
Giftig |
| Træ (blødt): |
Betegner nåletræ og andet blødt træ. Modsætning til
løvtræ, der typisk er hårdt. |
| Tyskere: |
Blærer i finerede eller foliebelagte overflader, hvor
overfladebelægningen ikke er blevet limet fast til underlaget, og derfor danner flade
blærer. |
| Tømrervirksomhed: |
Industri, hvor produktionen primært er den sidste tilpasning
og montage i bygningen af træbaserede materialer og produkter, inkl. bygningssnedkerier. |
| Tørrende olie: |
Olie, som i tynde lag forener sig med luftens ilt til en
kemisk forbindelse (oxiderer), der således udgør en fast film. Klude, der har været
anvendt til tørrende olier kan selvantænde, og skal derfor opbevares i tætsluttende
beholdere (metal). |
| U. |
|
| Udvanding: |
Befugtning af en overflade (normalt med vand) for at
fremkalde fiberrejsning. Efter at overfladen igen er slebet, vil fiberrejsningen være
minimal ved fx efterfølgende bejdsning (såfremt der er anvendt skarpe pudsebånd). |
| Udveksling: |
Fællesbetegnelse for vekselvirkningerne mellem en proces og
omverden. Omfatter input til processen i form af ressourcer, materialer, energi og
hjælpestoffer, output fra processen i form af udledninger til luft, vand, jord eller ikke
form af affald samt påvirkninger af arbejdsmiljøet. |
| UF-lim: |
Urea-formaldehyd lim |
| Ultraviolet (UV): |
Korte lysbølger uden for det synlige spektrum.
Bølgelængder: 100 - 400 nm (nanometer)
Anvendes ved hærdning af UV-hærdende lakker. Strålerne har desuden en kemisk effekt
(nedbrydende) på mange materialer, fx gummi (også skumgummi). |
| Umættet polyester: |
En polymer, som fordi den er umættet, er i stand til at
reagere med andre stoffer. Anvendes ofte i lakker, malinger. |
| Urea-formaldehyd: |
Syntetisk stof på basis af urea og formaldehyd. Anvendes fx
i lim og syrehærdende lak og i urealime (karbamidlime). Medfører normalt afgivelse af
formaldehyd fra den hærdede overflade/limfuge. |
| V W. |
|
| Vandbejdse: |
Bejdse fremstillet med vandopløselige farvestoffer og med
vand som opløsningsmiddel. |
| Varmeprøvning: |
Prøvning af en overflades modstandsdygtighed overfor
varmepåvirkninger, både tør og fugtig. |
| Vinyl: |
Stor gruppe af polymeriserede, syntetiske materialer, som er
fremstillet på basis af acetylen og klorbrinte. |
| Viskometer: |
Apparat, som måler viskositet. |
| Viskositet: |
Tykflydenhed, sejhed. Den indre friktion i en væske. |
| VOC (Volatile Organic Compound): |
Flygtige organiske forbindelser. Fællesbetegnelse for en
lang række forbindelser (stoffer), som afgives fx fra lakerede overflader og lim. |
| VOC: |
Flygtig organisk kulstofforbindelse, f.eks. opløsningsmiddel
eller fordampet benzin. |
| Volumenaffald: |
Husholdningsaffald, byggeaffald og lignende, dvs. inert
affald, der anbringes på en (kontrolleret) kommunal losseplads. Kendetegnet ved, at det
ikke indeholder miljøfarlige stoffer og kun udgår et problem i kraft af, at det optager
plads. |
| Væskeprøvning: |
Prøvning af en overflades modstandsdygtighed overfor væsker
fx vand, alkohol, kaffe, rengøringsmidler, syre, baser osv. |
| Weather-o-meter: |
Et apparat, som anvendes til accelereret prøvning af
overfladebehandlingers modstandsevne mod udendørs påvirkninger. |
| X. |
|
| X-ray: |
Røntgenstråler. |
| Xylen: |
Også kaldet xylol. Aromatisk organisk opløsningsmiddel. |
| Y. |
|
| Z. |
|
| Zaponlak: |
Er i princippet en opløsning af nitrocellulose med
tørstofindhold på ca. 10%. Den giver en meget tynd, farveløs film. Kan anvendes som
isolationslak på lyse træsorter og på træsorter med generende indholdsstoffer. |
| Æ. |
|
| Ældning: |
Påvirkning af en overflade eller et materiale på en måde,
som med tiden vil ændre overfladens/materialets udseende og/eller egenskaber. Ved
accelereret ældning efterlignes tidens, temperaturens, fugtighedens og lysets indvirkning
på materialer og overflader. |
| Ø. |
|
| Økotoksicitet: |
Toksicitet overfor planter og dyr. |
| Å. |
|