Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien Arbejdsmiljø i projektetI den oprindelige projektbeskrivelse (DTI Træteknik, 1995) var arbejdsmiljø forudsat behandlet på lige fod med andre miljøparametre. Dette blev støttet af Arbejdstilsynet, som desuden fik en plads i projektets styregruppe. En række drøftelser i projektet om, hvordan arbejdsmiljø bedst kunne inddrages, løser ikke vanskelighederne med at finde en god løsning på problemet, og spørgsmålet drøftes herefter direkte mellem Miljøstyrelsen og Direktoratet for Arbejdstilsynet. I et brev fra Miljøstyrelsen til projektledelsen af 1998.11.11 slås det herefter fast:
I det efterfølgende redegøres først for baggrunden for den trufne beslutning, dernæst en gennemgang af de to punkter ovenfor, som skal erstatte den oprindelige behandling af arbejdsmiljø i projektet. Forsøg på inddragelse af arbejdsmiljø i projektets dataindsamling og miljøvurderinger På ansøgningstidspunktet var det fra DTI forudsat
Efter beslutningen om at anvende UMIP i projektet blev UMIP’s muligheder for at håndtere arbejdsmiljøpåvirkninger vurderet i samarbejde med Arbejdstilsynet. Der blev her peget på flere svagheder ved UMIP’s arbejdsmiljødel – generelt og især i forhold til Træ- og møbelindustrien:
De to første punkter har foruden i nærværende projekt også været fremført i "Montana-projektet", ref. 9 Miljøprojekt nr. 376, 1998. Her blev der gennemført målinger på de belastninger, som er oprationaliseret i UMIP, men efterfølgende blev konklusionen, at modelleringerne ikke viste arbejdsmiljø på en anvendelig måde, hverken for arbejdsmiljøteknikere eller LCA-teknikere. Ud over ovennævnte problemer er der et generelt modsætningsforhold mellem LCA-tankegangen og arbejdsmiljø. LCA "fordeler" de enkelte miljøeffekter på enkeltprodukter, hvorimod arbejdsmiljø har mennesket og produktionsapparatet i fokus. Tilsvarende konklusioner på et mere generelt niveau har efterfølgende ført til at inddragelse af arbejdsmiljø i alle typer af LCA er medtaget i et større LCA metodeprojekt. En foreløbig delrapport fra dette projekt foreligger (dk-TEKNIK, 1999). Analyser af eksisterende data og metoder Ønsket om alligevel at kunne inddrage arbejdsmiljø i projektet førte til overvejelser om, hvordan eksisterende metoder og data kunne anvendes i sammenhæng med LCA. Følgende blev undersøgt: Arbejdspladsvurderinger (APV) APV er lovpligtige og Træets Arbejdsgivere samt Forbundet Træ-Industri-Byg har i fællesskab udarbejdet hjælpeskemaer specielt til branchen. Her er arbejdsmiljøvurderingen knyttet til personen, arbejdsprocesserne og arbejdspladsen og drejer sig konkret om
Det blev opgivet at inddrage APV som datagrundlag, da de er meget person- og virksomhedsspecifikke og derfor ville kræves i et meget stort antal for at danne et rimeligt statistisk grundlag i en brancheanalyse. Arbejdstilsynets registreringer og kortlægninger Arbejdstilsynets Branchebilleder udarbejdes for i alt 20 brancheområder, herunder træ- og møbelindustri. De er baseret på dokumentation om arbejdsmiljøproblemer fra forskellige undersøgelser - interviewundersøgelser og diverse registerundersøgelser. Der er gjort et stort arbejde for at koble de kvalitative oplysninger fra interviewundersøgelserne med statistiske data fra registerundersøgelserne. Arbejdstilsynet har desuden i 1992 foretaget en Arbejdsmiljøstatus i Træ- og Møbelindustrien. Branchebillederne og statusnotatet tegner et godt billede af branchen, som vil kunne danne grundlag for en kvalitativ vurdering af arbejdsmiljø. Det vurderedes derimod ikke at være muligt at trække præcise data herfra til brug for livscyklusvurderinger, hvor datagrundlaget skal være på samme niveau for alle miljøpåvirkninger, herunder arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøaspekter i træ- og møbelindustrien og LCA Det første punkt i den reviderede projektformulering omkring arbejdsmiljø i projektet: At projektet skal udpege væsentlige arbejdsmiljøaspekter, som branchen anbefales at inddrage i LCA-arbejdet – kalder umiddelbart på at blive delt i to:
Væsentlige arbejdsmiljøaspekter i træ- og møbelindustrien Arbejdstilsynet (AT) beskriver i sin seneste publikation, Arbejdsmiljøvejviser 20: Vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøproblemer i træ- og møbelindustri (AT, 1999) som værende ulykker, kemiske belastninger, løft og andet tungt arbejde, ensidigt gentaget arbejde og arbejdsstillinger (bevægeapparatbelastninger), støj, vibrationer samt unge. Med sidstnævnte menes, at unge kommer ud for relativt mange ulykker i den første tid efter de er startet i branchen. Listen er i øvrigt uprioriteret. De kemiske belastninger er primært foresaget af organiske opløsningsmidler og træstøv. Fordelingen af belastninger er lidt skæv, når man betragter enkeltbrancher inden for den samlede træ- og møbelindustri: Lidelser foresaget af stoffer og materialer er størst i træmøbelindustrien mens ulykkesrisikoen og støj er størst på savværker (AT, Branchebillede 9/1995). Medtager man skovbrug, fremhæves bevægeapparatbelastninger, støj og ulykker som væsentlige problemer. Generelt er dødeligheden lav, men ulykkesfrekvensen er højere end i industrien, specielt ulykker med håndværktøj og udskridning/fald (AT, Branchebillede 18/1995). Ulykker Ulykker i træ- og møbelindustrien sker oftest ved betjening af stationære arbejdsmaskiner, ved transport af materialer og ved ophold og færdsel på produktionsstedet. Forebyggelse af ulykker bør baseres på
Kemiske belastninger Forebyggelse af belastninger fra kemiske stoffer – primært organiske opløsningsmidler – sker ved
Set i sammenhæng med ydre miljøeffekter bør punkt to prioriteres højt. Træstøv er en af de væsentlige årsager til skader i branchen (slimhindeirritation, bronkitis og forhøjet risiko for næsehulekræft). Forebyggelse bygger på indkapsling af de processer og maskiner, hvor træstøvet produceres samt ventilation. En kombination af disse to er udviklingen af tilpasset punktudsug, hvor sugehovedet er så tæt på og omkranser det støvproducerende værktøj, at luftbevægelser rundt om udsuget reduceres. Samtidig med en væsentlig bedre udsugning kan energiforbruget til udsugning reduceres med op til 50% ved tilpasning af punktudsug (DTI, 1998). Bevægeapparatbelastninger Belastninger på bevægeapparatet stammer først og fremmest fra tung løft, skub og træk samt fra ensidigt gentaget arbejde. I begge tilfælde forstærkes belastningerne ofte af dårlige arbejdsstillinger. Teknologiudviklingen i retning af mekanisering og automatisering har dog reduceret belastningerne væsentligt, især i de mellemstore og store virksomheder. Nøgleordene i forebyggelse er:
Støj De værste støjkilder er den vedvarende støj fra træbearbejdende maskiner samt impulsstøj fra slag, trykluft og klamme-/sømpistoler. Udover høreskader giver støj også øget risiko for ulykker samt repoduktionsfejl, stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Forebyggelse sker ved:
Støjproblemer hænger ofte sammen med andre belastninger som støv, vibrationer og ulykkesrisici, hvorfor problemerne også skal løses i sammenhæng. Som nævnt under støv kan der samtidig også reduceres energiforbrug og andre ydre miljøbelastninger. Vibrationer Vibrationer kan deles i helkropsvibrationer og hånd- og armvibrationer. I træ- og møbelindustri og skovbruget er det primært vibrationer fra elektrisk/motoriseret håndværktøj, der foresager vibrationsskader som "hvide fingre". Disse kan igen være medvirkende årsag til arbejdsulykker, da finmotorikken nedsættes. Vibrationsskader forebygges ved:
Arbejdsmiljø inddraget i LCA på branche- og virksomhedsniveau AT påpeger, at alle arbejdsmiljøproblemer skal med i den enkelte virksomheds APV – ikke blot de generelt vigtigste. Dette er i tråd med projektets synspunkt, at arbejdsmiljødata i LCA-sammenhæng ikke kan forventes at give et dækkende billede af den enkelte virksomheds arbejdsmiljøeffekter på samme måde som branchedata for ydre miljø kan anvendes til virksomhedens miljøvurderinger. De ovennævnte betragtninger om væsentlige arbejdsmiljøbelastninger på brancheniveau kan derfor ikke indarbejdes direkte i LCA-værktøjet. Anbefalingen er i stedet at evaluere den enkelte produktvariant, som der laves en miljøvurdering over, med "arbejdsmiljøøjne" og tænke produktændringer igennem, om de kan have indflydelse på arbejdsmiljøet. Her er det vigtigt at huske arbejdsmiljøeffekterne i alle produktets livscyklusfaser: Vil en ændret overfladebehandling medføre en anden vedligeholdelse i brugsfasen med flere eller færre arbejdsmiljøbelastninger? Bliver håndteringen i bortskaffelsesfasen farligere? Kan man separere produktet for genanvendelse uden at skabe arbejdsmiljøbelastninger? "Flytter" man et problem fra det ydre miljø til arbejdsmiljøet eller indeklimaet i brugsfasen ved en teknologiændring, fx ændret overfladebehandling? Relevant litteratur om arbejdsmiljø Indgangen til relevant litteratur om træ- og møbelindustriens arbejdsmiljøproblemer og deres forebyggelse er Arbejdstilsynets Arbejdsmiljøvejvisere. Der findes i alt 48 vejvisere for 48 erhverv inden for industri, håndværk, bygge- og anlægssektoren, landbrug og skovbrug, service og handel. Hver vejviser tager udgangspunkt i erhvervets væsentligste arbejdsmiljøproblemer og har til formål at pege på problemfelterne, problemernes opståen og hvordan de lokaliseres samt gode råd om forebyggelse. Et vigtigt redskab i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde er Arbejdspladsvurderinger (APV), som er lovpligtige for virksomheder med flere and 5 ansatte. Vejviserne giver ikke løsningerne på problemerne men en generel information. Det tilrådes i stedet at søge rådgivning hos brancheorganisationer, bedriftsundhedstjenester og andre rådgivere i det konkrete arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. Bagest i hver vejviser findes desuden en oversigt over relevante regler og vejledninger, herunder anvisninger fra Arbejdstilsynet og vejledninger fra branchesikkerhedsrådene (BSR). For træ- og møbelindustrien, inklusiv skovbrug, polstervirksomhed og byggebranchen er især følgende vejledninger relevante (se i øvrigt referenceliste, bilag A): 10. Murer-, snedker- og tømrerforretninger
|
|||