| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Udvikling af analysemetode til bestemmelse af Polycykliske Aromatiske
Hydrocarboner (PAH'er) i jord
I forbindelse med udviklingen af en samlet analysemetode til bestemmelse af PAH i jord
er de følgende procedurer og "delafsnit" gennemgået og verificeret:
Der er
 | udviklet en GC-MS-metode baseret på single ion monitoring og brug af surrogatstandarder
med en detektionsgrænse på 0,01 mg/L. |
Der er
 | udviklet og verificeret en hovedekstraktionsmetode og 3 ligeværdige alternativer med
usædvanlig stor reproducerbarhed mellem metoderne. |
Der er
 | fremstillet 2 kandidatreferencematerialer for PAH i jord med et indhold i intervallet
på henholdsvis 0,2-13 mg/kg TS (højt niveau, leret jord) og 0,03-1,6 mg/kg TS (lavt
niveau, sandet jord). For materialet på højt niveau er homogenitet og stabilitet blevet
verificeret i løbet af projektperioden, mens materialet på lavt niveau kræver
yderligere stabilitetstest, før en endelig verificering for stabilitet og homogenitet kan
finde sted. |
 | Den samlede metode er valideret over for 2 certificerede referencematerialer fra
National Research Council i Canada med tilfredsstillende resultater. |
 | Standarderne brugt af VKI til alle undersøgelser er valideret mod en certificeret
standardopløsning fra NIST (SRM 2260). |
 | Detektionsgrænsen for den samlede analysemetode er verificeret for rystemetoden til at
være 0,01 mg/kg TS, hvilket er krævet for at kunne opretholde et jordkvalitetskriterium
på 0,1 mg/kg TS for individuelle PAH-forbindelser. |
 | Den samlede metode bestående af prøveforbehandling, ekstraktionsmetode (1
hovedekstraktionsmetode og 3 ligeværdige alternativer), analysemetode ved hjælp af GC-MS
samt kvalitetskontrolprocedurer er beskrevet i et metodeudkast dateret den 6.10.1999. |
 | Metodeudkastet er skrevet i en form, som benyttes i forbindelse med internationale
standarder, og kræver kun mindre modifikationer samt oversættelse til engelsk for at
kunne foreslås som kandidat til en fremtidig ISO-standard. |
Det anbefales, at metoden gælder for 16 (18) EPA PAH-forbindelser, heraf de 7
PAHer fra Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterium i alle jordtyper.
Det anbefales, at metodens reproducerbarhed og nøjagtighed verificeres ved en
interlaboratoriemetodeafprøvning ved brug af de udviklede referencematerialer. Denne
metodeafprøving vil sandsynligvis kunne benyttes til en verificering af de to materialers
homogenitet samt til en certificering af begge materialer, såfremt der opnås
tilfredsstillende resultater.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |