| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Idé-katalog til renere teknologier på fjerkræslagterier
5.1 Køleanlæg
Energiforbruget til køling på et fjerkræslagteri udgør som regel mere end 50% af
det samlede elforbrug.
For at mindske energiforbruget mest muligt, er det vigtigt at fokusere på:
 | reduktion af kuldebehov |
 | forbedring af køleanlæggets effektivitet |
 | vedligehold |
I de efterfølgende afsnit anføres generelle råd og tiltag, der kan iværksættes for
at mindske energiforbruget. En vurdering af køleanlæggets effektivitet og yderligere
muligheder for optimering må bero på en teknisk gennemgang.
5.2 Reduktion af kuldebehov
a. Begrænsning af luftskifte/indtag af fugtig luft:
 | sluser før indgang til kølerum/frostrum |
 | hurtiglukkende døre og porte |
 | tætsluttende porte og sluser ved udlæsningsporte |
 | begræns åbninger af døre og deres varighed |
 | bændelgardiner ved indgang til kølerum/frostrum |
 | affugtning/køling af forrum/udlæsningsrampe |
 | overvej om rengøring kan foretages med koldt vand i stedet for varmt vand |
 | lille overtryk i udlæsning og minimalt luftskifte |
b. Reduktion af varmetransmission og solindfald:
 | passende isoleringstykkelse og korrekt membran for tør isolering |
 | undgå kuldebroer i konstruktion |
 | lyse farver på tag og solafskærmning/coatede vinduer |
c. Varmekilder:
 | brug elsparemotorer |
 | brug lavenergilys |
 | afbryd udstyr, når det ikke er i brug |
d. Varer:
 | vælg en stableform der giver god luftcirkulation |
 | varer flyttes direkte i kølerum uden unødig opvarmning i forrum |
5.3 Forbedring af køleanlæggets effektivitet
a. Kompressorer:
 | overvej 1-trins eller 2-trinsdrift |
 | opdeling i flere temperaturniveauer på kompressorsiden |
 | undgå delbelastning og hurtige start/stop af kompressorer |
 | vælg kompressorstørrelse tilpasset kuldebehovet (undgå delbelastning) |
 | benyt korrekt dimensioneret kompressormotor med høj virkningsgrad |
 | undgå sugetryksregulering |
 | 1-trins lavtryksskruekompressorer bør ikke reguleres under ca. 90% i kapacitet |
 | 2-trins anlæg med skruekompressorer bør ikke reguleres under ca. 60% i kapacitet og
med stempler ikke under ca. 50% |
 | stempler er mere effektive end skruer som højtrykskompressorer. Omvendt er skruer mere
effektive som lavtrykskompressorer |
 | regelmæssig og tilstandbaseret vedligehold |
 | overvej 100% indkoblet kompressorkapacitet i lavtarifperioder (hvis muligt) |
 | overvej varmegenindvinding fra kompressorkøling/oliekøler på kompressor |
Den genvundne varme kan med fordel anvendes til forvarmning af vand til produktion af
varmt brugsvand. Ved dimensionering af et genindvindingsanlæg er det vigtigt at
undersøge, om produktionen falder sammen med forbrug af varmt vand. Hvis ikke må der
indbygges lagertanke, som kan udligne den tidsmæssige forskydning.
b. Fordampersiden:
 | sørg for passende kølemiddelflow (indregulering og pumpekapacitet) |
 | hæv fordampningstemperaturen/sugetrykket til højeste fælles |
 | niveau afhængig af varierende udetemperatur eller produktionskrav |
 | dimensioner fordamper for temperaurdifferens mellem luft og fordampningstryk på 5
10 oC |
 | ordentlig luftfordeling i rummet uden forhindringer på fordamperens afkast og
tilgangsside |
 | jævn luftfordeling over kølefladen |
 | ren køleflade |
 | vælg ventilator og motor med høj virkningsgrad |
 | tilpas afrimningerne til behovet. Ikke længere afrimningstid end nødvendig |
 | tøm olie af anlægget med passende intervaller |
 | anvend varmgasafrimning frem for elafrimning |
c. Kondensatorsiden:
 | dimensioner kondensator for temperaturdifferens mellem kondenseringstemperatur og
luftens våde temperatur (wet bulb) på max. 10 oC |
 | rengøring af varmeoverførende flader og rensning af dyser |
 | placer kondensator køligt med god plads så lufttilgang og afkast ikke kortslutter |
 | brug luftudskiller som standard ved frostanlæg (undertryk i anlæg) |
d. Rørsystem og ventiler:
 | passende tryktab i trykgasledning og specielt sugeledninger (12oC pr.
100 meter ækvivalent rørlængde) |
 | vælg ventiler med lavt tryktab (kugle, butterfly, ligeløb) |
 | undgå utætte varmgasventiler, som giver falsk belastning |
 | passende isolering af kolde og varme rør. Intakt isolering uden gennemisning |
5.4 Vedligehold
 | regelmæssig eftersyn af automatik og kontrol af indstillingsværdier og funktion |
 | undgå vand i anlægget. Op til 2% er acceptabelt (pr. 2% vol vand fås en stigning i
fordampningstryk på ca. 0,5 oC). Vandafkoger fjerner vandet |
 | undgå ikke- kondenserbare gasser i anlægget (kondensator og receiver). Brug automatisk
luftudskiller eller alternativt manuel udluftning |
 | brug en kombineret vand-, snavs- og olieudskiller for at holde urenheder borte |
 | før logbog over driftskonditioner, vedligehold, fejl, driftstimer, kompressorer, olie-
og kølemiddelregnskab) |
 | foretag systematisk forebyggende vedligehold |
 | aftap regelmæssig olie på anlægget og få foretaget olieanalyser (ammoniakanlæg) |
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |