| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget i staten, amter, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i 1999

3. Amter

Halvdelen af amterne svarer fra deres Miljøafdeling

Samtlige 14 amter har deltaget i undersøgelsen. For syv ud af 14 amter er besvarelsen af spørgeskemaet foregået i miljøafdelingen af amtets miljøkoordinator, Agenda 21 medarbejder eller miljøchef. Af de øvrige besvarelser er to indsendt fra amternes tekniske forvaltninger, to fra øvrige forvaltninger, og tre er uoplyst. Ud fra hvor besvarelsen er sket, kan man tolke, at i hvert fald halvdelen af amterne tilsyneladende betragter udfasningen af pesticider som en miljøopgave på linie med øvrige miljøopgaver i amtet.

3.1 Anvendelse af pesticidfri metoder

Der er fire amter, der ikke besvarer spørgsmålene om anvendelse af pesticidfri bekæmpelsesmetoder. Yderligere tre amter svarer mangelfuldt på disse spørgsmål. Amternes generelle anvendelse af pesticidfri bekæmpelsesmetoder kan derfor ikke afledes direkte af svarene. De indkomne besvarelser vil derfor blive brugt til at foretage en afvejning mellem anvendelsen af de pesticidfri bekæmpelsesmetoder.

Et af de fire amter, der ikke svarer på spørgsmålene om deres konkrete anvendelse af pesticidfri bekæmpelsesmetoder, henviser til en af dem udarbejdet 40 siders redegørelse fra 1996. Redegørelsen behandler baggrunden for pesticidudfasning, vurderer forskellige strategier samt beskriver status for anvendelse af pesticidfri metoder. Da samme amt allerede har udfaset brugen af pesticider (undtagen til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo), må det antages, at der i dette amt er en udbredt anvendelse af de pesticidfri bekæmpelsesmetoder.

3.1.1 Græsarealer

For græsarealer er der kun fire amter, der har svaret. Svarene viser, at man anvender gødning, eftersåning og styring af klippehøjden til at kontrollere forekomsten af ukrudt på græsarealer. To besvarelser anfører, at der anvendes vertikalskæring som plejeindgreb. Heraf er et gymnasium, der anvender metoden på deres boldbane. Ud af amternes græsarealer er kun en lille del græsboldbaner, hvilket skal ses i modsætning til primærkommunerne, hvor en stor del af græsarealerne udgøres af boldbaner, hvor ukrudtet kan forringe deres spillekvalitet. Det er formentlig forklaringen på den lille fokus, amterne har på ukrudtsbekæmpelse på græsarealer.

3.1.2 Beplantede arealer

Hvad angår pesticidfri bekæmpelsesmetoder på beplantede arealer, er der ni amter, der har svaret. Heraf anfører syv, at de anvender jorddækning med flis eller dækbark. Ligeledes er der syv, som anvender bunddækkende buske, og otte som anvender mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Disse besvarelser dækker over et bredt spekter af beplantninger fra amtsgårdens prydbede til ekstensive plantninger på naturarealer. Ligeledes er der et spænd i beplantningernes alder fra nyetablerede, bekæmpelseskrævende busketter til ældre plantninger, der i deres funktionsfase ikke har store behov for driftsindgreb. Inden for dette spænd af beplantningstyper vil alle de nævnte metoder naturligvis blive brugt. Den udbredte anvendelse af bunddækkende planter vil, i modsætning til andre metoder, permanent nedsætte behovet for ukrudtsbekæmpelse.

3.1.3 Befæstede arealer

Bortset fra de fire amter, der overhovedet ikke besvarer spørgsmålet om anvendelse af pesticidfri bekæmpelsesmetoder, svarer de øvrige på spørgsmålet om befæstede arealer. Alle 10 amter anfører, at de bruger flammebehandling, seks at de bruger børstebehandling, og fire at de bruger dampmetoden. Kun to anfører, at de anvender harvning eller lignende til løse belægninger og heraf den ene, at det er til atletikbaner. Disse mekaniske metoder er effektive og billige at bruge på løse belægninger, men det må her formodes, at amterne ikke bekæmper ukrudt på denne type belægninger, f.eks. grusstier.

I forhold til dampteknologiens forholdsvis korte tid på markedet, og at den stadig er under udvikling og praktisk afprøvning, er det overraskende, at den bruges i fem amter. Besvarelserne tyder dog på, at der i tre af amterne er tale om anvendelse af hobbymodellen. I et amt indgår damp i forsøg, således at det reelt kun er et amt, der formodes at have investeret i større dampudstyr.

3.2 Iværksættelse af handlingsplaner

I henhold til aftalen om udfasning af pesticider skulle der være iværksat handlingsplaner for udfasning i det enkelte amt per 1. januar 2000. Besvarelserne viser, at 12 amter har iværksat handlingsplaner. Et amt oplyser, at der ikke eksisterer nogen handlingsplan, men at der er planlagt et stop, og det sidste amt oplyser ikke at have nogen handlingsplan, men har allerede for år tilbage stoppet brugen af pesticider fuldstændig.

Tabel 9:
Amternes planlagte stop med brugen af pesticider.

Selv for de amter, hvor der allerede er truffet principiel beslutning om at ophøre med brugen af pesticider, er der noteret et mindre forbrug. De oplyser, at der foreligger en række undtagelser og dispensationer for specifikke arealtyper eller anvendelsesområder.

Disse typiske undtagelser for en gennemført udfasning er bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, erhvervsmæssig drift af planteskole og landbrug samt bekæmpelse på veje og stier. For den fortsatte bekæmpelse med pesticider på veje og stier anfører to amter, at det er for at udskyde den nedbrydning, de mener, pesticidfri drift uundgåelig vil medføre.

I de fleste af besvarelserne oplyses, at udfasningen har været genstand for en politisk drøftelse i amtsråd eller i relevante udvalg, hvorimod det i andre amter mere ser ud til at være en administrativ beslutning, at aftalens mål skal opfyldes. Ligeledes er der stor forskel på detaljeringsgraden i handlingsplanerne. Nogle fastsætter mål, mens andre lader det være op til de enkelte amtsinstitutioner og driftsområder at udarbejde egne handlingsplaner.

I undersøgelsen fra 1996 havde syv ud af de ni amter, der besvarede spørgeskemaet, ved udgangen af 1995 iværksat handlingsplaner for nedbringelse af pesticidforbruget. I 1996-undersøgelsen fremgik ikke nogen tidshorisont for handlingsplanerne, ligesom der siden er indgået aftalen om helt at ophøre med brugen af pesticider ved udgangen af år 2002.

3.2.1 Indhold i handlingsplanerne

I undersøgelsen indgår en kortlægning af indholdet i handlingsplanerne. Otte amter har udarbejdet vejledning om midler og metoder til opfyldelse af handlingsplanens mål. Et enkelt amt svarer, at der ikke eksisterer en sådan vejledning, og fem besvarer ikke spørgsmålet.

Til spørgsmålet, om der er udarbejdet en plan for uddannelse af personale i pesticidfri metoder, svarer otte amter, at sådanne planer eksisterer, tre amter, at de ikke eksisterer, og tre undlader at svare på spørgsmålet. Ud af de otte, der har en plan, er der nogle, der i eget regi har gennemført undervisningsprogrammer for ansatte på amtets institutioner. Andre har benyttet sig af at sende medarbejdere på eksterne kurser.

I forhold til at informere borgere og brugere af arealerne angiver seks amter, at de har udarbejdet relevant information, fem amter, at de ikke har, og tre har ikke besvaret spørgsmålet. Den begrænsede fokus på information til borgere og brugere kan måske skyldes den i visse sammenhænge uspecifikke brugergruppe, der benytter f.eks. institutioner og det forhold, at amterne traditionelt ikke er så tæt på borgerne som kommunerne.

3.2.2 Udliciterede arealer

Syv amter havde i 1999 bestemmelser om forbud mod brug af pesticider på de arealer, der via udliciteringskontrakter bliver drevet af fremmede entreprenører. To amter har besluttet at indføre begrænsninger fra hhv. år 2001 og 2003, og et andet amt har et generelt forbud, men har dispenseret på enkelte institutioner. Et amt lader det være op til de enkelte institutioner at lade begrænsninger i pesticidanvendelse indgå i kontrakter om udlicitering. Tre amter svarer ikke på spørgsmålet.

3.2.3 Bortforpagtede arealer

Samme tendens gør sig gældende for de bortforpagtede arealer, hvor to amter oplyser ikke at have nogen. Seks amter oplyser at have forbud mod anvendelse af pesticider i deres forpagtningskontrakter, heraf en med krav om økologisk drift. Et amt infører stop for brug af pesticider fra år 2001, og et amt har ingen begrænsninger og oplyser ikke, om de har aktuelle planer for indførelse af et stop. Fire amter har ikke svaret på spørgsmålet.

Man kan ikke ud fra besvarelserne sige noget om størrelsen på de bortforpagtede arealer. Karakteristisk for amternes bortforpagtede arealer er, at det typisk er naturarealer, og at en del af dem drives med afgræsning, hvor bestemmelser om pesticidfri drift ikke har nogen praktisk betydning.

I undersøgelsen blev der spurgt om, hvilke forhold af økonomisk, teknisk eller psykologisk art, der er en hindring for at nedbringe pesticidforbruget yderligere på vej mod et totalt ophør. Desuden blev der spurgt om de økonomiske konsekvenser ved overgang til pesticidfri metoder inden for de tre arealtyper: Græs, beplantninger og befæstede arealer.

Nogle amter har svaret på disse spørgsmål, hvorimod andre ikke har set sig i stand til at svare på spørgsmålene.

Tabel 10:
Barriere for amternes ophør med brug af pesticider.

To af de amter der ikke har svaret på spørgsmålene om barrierer har i øvrigt kun svaret på spørgsmålene vedrørende forbruget. Et amt har allerede stoppet fuldstændig og finder ikke, at der er nogle problemer i det.

De amter, der angiver psykologiske og tekniske barrierer, er de samme, som anfører økonomiske barrierer for at holde på med at anvende pesticider.

En del anfører at arealerne, specielt på institutionerne, er anlagt under forudsætning af, at man har kunnet anvende pesticider i driften. Derfor er det forbundet med unødigt store vanskeligheder at overgå til pesticidfri drift.

Som tekniske barrierer anfører fire af de sjællandske amter, at der ikke findes tilstrækkeligt udviklet udstyr til pesticidfri bekæmpelse i den skala, der er tale om for amternes vejvæsener. Dette svar afviger ikke fra det, der fremkom i undersøgelsen fra 1995, hvilket tyder på stadig behov for teknisk udvikling af udstyr. Ligeledes anføres, at man fremover skal planlægge og anlægge ud fra en forudsætning om, at driften sker uden brug af pesticider. Som problem anføres, at der ikke er kendskab til forebyggende anlægsmetoder, og at der derfor er skepsis over for at binde økonomiske ressourcer hertil, når effekten ikke kendes.

3.4 Merudgifter ved pesticidfri drift

Fire amter oplyser deres merudgifter ved anvendelse af pesticidfri metoder.

Et amt angiver, ud fra erfaringer fra deres vejvæsen, at det generelt er tre gange dyrere at anvende pesticidfri metoder på befæstede arealer. På de finere belægningstyper på torve og pladser angives driften til at være fem gange dyrere. Det tilføjes dog, at anvendelsen af pesticidfri metoder ikke fjerner vegetationen, men holder den på et "rimeligt niveau". Samme amt oplyser, at deres meromkostning på vejområdet til drift er ca. 0,5 mio. kr. og den skønnede forøgede nedbrydning af vejbelægningerne anslås til at være 0,5 mio. kr. årligt.

Et andet amt har beregnet, at pesticidfri drift af veje og stier er otte gange dyrere end ved brug af pesticider.

Driften af græsarealer bliver ca. tre gange dyrere i et tredje amt, hvis man skal opretholde standarden på boldbaner og plæner. Tilsvarende angives, at driften af busketter bliver ca. fire gange dyrere ved en delvis opretholdelse af standarden. Driften af befæstede arealer angives til at blive dobbelt så dyr under forudsætning af, at anlægstandarden opretholdes på veje, men ikke på de øvrige arealtyper i gruppen. For at opretholde standarden på vejene gennemføres fem til seks behandlinger med alternative metoder mod hidtil to sprøjtninger om året. Meromkostningen til pesticidfri drift af amtets ca. 400 km veje og stier angives her til 1,5 mio. kr.

Det fjerde amt angiver en meromkostning på 750.000 kr. til pesticidfri drift af ca. 200 km veje. På institutionsområdet angives, at tidsforbruget til driften er øget med 20%.

Oplysningerne fra de to amter, der angiver meromkostningerne til pesticidfri drift af veje, er sammenfaldende, hvad angår enhedsprisen per km vejstrækning. Meromkostningen beregnes til 3.750 kr. per km vej, svarende til 3,75 kr. pr. lbm.

3.5 Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Stigende problem med Kæmpe-Bjørneklo

I undersøgelsen fra 1995 anfører to ud af 11 amter, at der er problemer med bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på amtets arealer. I 1999 er dette antal steget til seks ud af 14, der anfører det som et specifikt problem. Heraf er der flere amter, der har gennemført et principielt stop, men dispenserer for brug af glyphosat-holdige midler til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo opgiver et enkelt amt et forbrug af glyposat-midler i et omfang, der svarer til sprøjtning af 50 ha med standarddosering.

Bortset fra vejområdet er amternes største forbrug af pesticider til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. De introducerede alternative metoder til bjørneklobekæmpelse, som f.eks. afslåning og rodstikning synes ikke at slå igennem i amterne, måske som følge af problemets omfang.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |