| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af pesticidforbruget i staten, amter, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i 1999

5. Staten

Fra ministerier og statslige institutioner er der indkommet i alt 117 svar, foruden de der har returnet spørgeskemaet med oplysning om, at de ikke driver nogen arealer. I undersøgelsen af forbruget i 1995 var det tilsvarende antal 136. I modsætning til dengang har rigspolitichefen, som følge af et formodet ringe forbrug, denne gang undladt at videresende spørgeskemaet til de 54 politikredse. Ligeledes har domsstolstyrelsen undladt at udsende spørgeskemaet til domstolene. Besvarelser herfra indgik i 1995 i det samlede antal besvarelser. På den baggrund vurderes, at svarene er fuldt så dækkende som ved den tidligere undersøgelse.

De enkelte spørgeskemaer har dog en vidt forskellig karakter og status. Knap 80% af det statslige forbrug stammer således fra kun tre besvarelser fra hhv. Banestyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen og Forsvarsministeriet.

5.1 Anvendelse af pesticidfri metoder

I spørgeskemaet var der mulighed for at angive, hvilke pesticidfri metoder der anvendes i driften, og at angive omfanget af metoderne. Der er alene foretaget en kvantitativ opgørelse af besvarelserne af de enkelte skemaer. Det betyder, at såvel store arealforvaltere som helt små arealforvalteres svar i tabel 10 er vægtet ens.

Tabel 11:
Anvendelse af pesticidfri ukrudtsbekæmpelsesmetoder i staten, opgjort i antal og procentvis fordelt på 82 statslige forvaltere, der har svaret på dette spørgsmål. Hver forvalter kan have angivet flere svar. Den procentvise fordeling fra 1995 er indsat til sammenligning.

5.1.1 Græsarealer

Der er ingen udvikling i anvendelse af pesticidfri metoder til græspleje. Den indbyrdes rangorden mellem metoderne er den samme som i 1995.

5.1.2 Beplantede arealer

Metoderne til ukrudtsbekæmpelse i beplantninger har ikke udviklet sig fra 1995 til 1999. Der er en øget anvendelse af jorddækningsmaterialer, men generelt er arealtypen præget af lavteknologiske driftsmetoder uden den store udvikling.

5.1.3 Befæstede arealer

På befæstede arealer er anvendelsen af flammebehandling blevet fordoblet og er nu den mest anvendte pesticidfri ukrudtsbekæmpelsesmetode af alle. Dampbehandling anvendes af 9% af de, der har svaret, at de anvender pesticidfri metoder.

5.2 Merudgifter ved pesticidfri drift

I spørgeskemaet var der mulighed for at angive, hvilken fordyrelse anvendelsen af de pesticidfri metoder giver i forhold til traditionel drift med brug af pesticider. Det anføres i besvarelserne, at pesticidfri drift af græsarealer bliver fra 10% til fire gange dyrere uden brug af pesticider. De statslige arealforvaltere driver ikke græsarealer til boldspil, men typisk græsarealer der fungerer som pryd eller som udfyldning f.eks. ved tekniske anlæg. Desuden drives der en række ekstensive græsarealer med græsning eller høslet.

For beplantede og befæstede arealer er besvarelserne sammenfaldende. Der er besvarelser, der anfører fra 5% dyrere drift uden brug af pesticider over hhv. tre og fire gange dyrere, til flere der anfører otte gange dyrere drift. En enkelt anfører, at driften uden brug af pesticider bliver 30 gange dyrere. Dette udsagn synes dog ikke at være realistisk.

De store arealforvaltere med ansvar for tekniske anlæg, Banestyrelsen og Vejdirektoratet, fremhæver de økonomiske konsekvenser, som overgang til pesticidfri drift kan medføre på hhv. jernbanearealer og statsveje, idet de dog samtidig forudsætter, at der udvikles praktisk egnede metoder.

Skov- og Naturstyrelsen har opgjort meromkostninger ved pesticidfri skovdrift. Meromkostningerne til skovrejsning på tidligere agerjord og til plantning af hhv. løvskov og nåleskov udgør 3-7.000 kr. per ha for hele kulturperioden. Disse beløb svarer til ca. fire gange omkostningerne ved brug af pesticider. Tilsvarende meromkostninger gælder for pyntegrøntarealer, idet der her dog kan være tale om meget store udsving betinget af areal- og årsvariationer. For Pyntegrøntarealer kan der endvidere blive tale om mindskede indtægter som følge af forringet produktkvalitet. Pesticidfri drift af Skov- og Naturstyrelsens planteskolearealer medfører en merudgift på 20.000 kr. per ha, svarende til en forøgelse på 65%. For naturarealer og publikumsarealer er meromkostningen op til 5.000 kr. per ha. For naturarealernes vedkommende er meromkostningen begrundet i bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, der lokalt kan dominere naturarealer.

5.3 Handlingsplaner og barrierer for ophør med pesticidforbrug

5.3.1 Arbejdsministeriet

Besvarelserne fra Arbejdsministeriet omfatter to AMU-centre, hvor grundene ejes af Arbejdsministeriet og fire lokale kredse af Arbejdstilsynet. Arbejdsmarkedsstyrelsen oplyser, at der ikke er udarbejdet en egentlig handlingsplan for Arbejdsministeristes område.

Det ene AMU-center har intet pesticidforbrug og oplyser, at de kun anvender alternative bekæmpelsesmidler i begrænset omfang. Det andet AMU-center har stort set udfaset pesticiderne og har udarbejdet en handlingsplan, der tilsigter et totalt stop før 2003. De fire AT-kredse, der har svaret anvender ingen herbicider. Dette skal ses i sammenhæng med deres begrænsede udearealer.

5.3.2 By- og Boligministeriet

Slots- og Ejendomsstyrelsen forvalter slotte og historiske haver i hele landet. Derudover forvalter de også bygninger, der huser centraladministrationen i København og Nordsjælland. Deres iværksatte handlingsplan arbejder frem mod et stop inden 2003. Der er allerede et principielt stop for brug af pesticider, der kun fraviges ved brug af kontaktherbicider på faste belægninger.

Foruden de psykologiske barrierer der er tilstede hos de, der besøger et historisk haveanlæg og arbejder i centraladministrationen, om at sådanne anlæg skal være fri for udkrudt angiver besvarelsen en række tekniske barrierer for ophør med brugen af pesticider.

Bekæmpelse på faste belægninger giver stadig store problemer. Det gælder især de store arealer der udgøres af brosten, knoldebro mv., og hvor de anlægstekniske krav ikke er opfyldt for så vidt angår fugebredde, fugemateriale m.m. Slots- og Ejendomsstyrelsen samarbejder med Forskningscentret for Skov & Landskab om at afprøve pesticidfri metoder på disse belægningstyper. De foreløbige resultater viser, at behandlingsfrekvensen skal øges fra to til tre gang per år til to gange per måned i vækstsæsonen, hvilket betyder at behandlingsomkostningen øges ca. fem gange, og der skal investeres i dyrt specialudstyr, der stadig er under udvikling.

Slots- og Ejendomsstyrelsen forestår nogle historiske produktioner i en række orangerier. Det anføres, at det ikke er muligt at opretholde de ønskede kvaliteter med de nuværende substitutioner, selvom der gennem flere år er forsøgt med biologisk bekæmpelse. Den fremtidige orangeridrift vil derfor kræve revurdering af kulturer, hvorved historisk viden går tabt samt vil kræve bygning af karantænehuse. Ligeledes vurderer Slots- og Ejendomsstyrelsen, at det ikke er muligt at undgå brug af insekticider og fungicider i rosenhaverne i bl.a. Rosenborg Have og Fredensborg Slotshave.

Total udfasning af pesticider inden for Slots- og Ejendomsstyrelsens område vil betyde, at en række særlige havekulturer ikke vil kunne dyrkes tilfredsstillende, idet eksotiske planter fra andre himmelstrøg er mere udsatte for insekt- og svampeangreb.

5.3.3 Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet har intet forbrug på deres institutioner og har ingen overordnet handlingsplan for udfasning af pesticider. Der er indkommet tre besvarelser fra styrelser, der har egne arealer, de forvalter. Den ene af disse har siden 1995 haft den betingelse i deres udbud af driftsopgaven, at der ikke må anvendes kemiske bekæmpelsesmidler, og en anden stoppede i 1998. Den sidste har ikke noget forbrug af pesticider og har derfor ingen plan om at udarbejde en handlingsplan. Herudover findes der tre styrelser i Erhvervsministeriet, der ikke har egne arealer, og derfor ikke svarer på undersøgelsen.

5.3.4 Forskningsministeriet

Fra Forskningsministeriet er der indkommet besvarelser fra 10 universiteter, højere læreanstalter og forskningscentre. Forskningsministeriet angiver selv, at besvarelserne kan anses for fyldestgørende for ministeriets område. Besvarelserne dækker over store campus’er på en række af universiteterne. Der er ved størsteparten egne gartnerafdelinger eller driftsafdelinger, hvilket afspejles i et stort kendskab til driften af områderne og en stor spændvidde i anvendelsen af alternative bekæmpelsesmetoder.

Ud af de ti besvarelser er fire stoppet før 1999, fire har stoppet 1. januar 2000, og en oplyser at have stoppet medio 2000. Ud af de fire, der først stopper i år 2000, har de to haft et ganske lille forbrug til nogle helt specielle anvendelser. Det sidste universitet oplyser, at de ikke har iværksat nogen handlingsplan og ikke har umiddelbare intentioner om at stoppe, idet de afventer udviklingen af alternativer til pesticidanvendelse. I regi af Forskningsministeriet drives forsøg inden for jordbrug, hvilket jf. aftalen ikke er omfattet af udfasningen. Forskningsministeriets område opfylder således generelt hensigten i aftalen om afvikling af pesticider, der tilsiger, at statens skulle være stoppet med anvendelsen 1. januar 2000.

5.3.5 Forsvarsministeriet

Inden for Forsvarsministeriets myndighedsområde er Farvandsvæsenet ophørt med brugen af pesticider med udgangen af 1998. En pesticidhandlingsplan angiver, at på Forsvarskommandoens områder er det besluttet at ophøre per 1. januar 2002. Tilsvarende tages der initiativ til, at der på bortforpagtede landbrugsarealer sker et tilsvarende stop snarest efter 2002. Forsvaret undtager dog på forhånd flyvefelter og rullebaner i umiddelbar nærhed af installationer, indtil anvendelige alternativer er udviklet. Det fremgår ikke af besvarelsen, hvilke konkrete problemer der er tale om, eller i hvilket omfang der søges efter alternative metoder. Forsvarskommandoen vil lade eventuel ibrugtagning af alternative metode fremgå i forbindelse med den årlige aflæggelse af grønt regnskab.

Hjemmeværnskommandoens område følger aftalen indgået med amter og kommuner og vil have udfaset deres brug af pesticider inden 1. januar 2003.

Forsvarets Bygningstjenste anvender kun pesticider i forbindelse med drift af forsvarets skovarealer og har besluttet at ophøre hermed medio år 2000, såfremt det ikke har væsentlige sikkerheds- eller driftsmæssige konsekvenser.

5.3.6 Fødevareministeriet

Inden for Fødevareministeriet har Danmarks JordbrugsForskning udarbejdet en handlingsplan for reduktion af deres pesticidforbrug. Heri indgår, at forbruget på befæstede og grønne arealer udfases i år 2000. Handlingsplanen knytter sig til Miljø- og Energiministeriets interne cirkulære om afvikling af plantebeskyttelsesmidler, der fritager forsknings-, udviklings- og afprøvningsopgaver samt opgaver til fremme af metoder, der reducerer anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler på ikke offentlige arealer.

5.3.7 Indenrigsministeriet

Under Indenrigsministeriet hører Beredskabsstyrelsen med tilhørende beredskabscentre, indkvarteringscentre samt tilhørende institutioner. I alt er der herfra indkommet 15 besvarelser. Der er tillige indkommet besvarelser for 13 statsamter og en styrelse, hvoraf de fire statsamter ikke varetager driften af udearealer. Deres besvarelser indgår derfor ikke i behandlingen af resultaterne.

Et enkelt statsamt henviser til Indenrigsministeriets interne cirkulære om forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler, der trådte i kraft 1. oktober 1999. Generelt er der intet eller kun et lille forbrug, hvilket bl.a. skal tilskrives det forhold, at der primært er tale om kontorejendomme i bymæssig bebyggelse. Et enkelt amt har opnået dispensation hos Indenrigsministeriet til at lade en fremmed entreprenør anvende pesticider i år 2000, idet det var indeholdt i en kontrakt indgået før cirkulærets ikrafttræden.

Ud af de 15 besvarelser fra Beredskabsstyrelsen med tilhørende institutioner angiver de 11, at driver deres arealer uden brug af pesticider. De øvrige fire har vedtaget handlingsplaner for at stoppe brugen senest 2003.

5.3.8 Justitsministeriet

Der er fra Justitsministeriet indkommet besvarelser fra to styrelser og 13 fængsler under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I besvarelsen for Rigspolitichefen henvises til undersøgelsen af forbruget i 1995, som Rigspolitichefen vurderer til at være minimalt i forhold til Justitsministeriet som helhed. I forlængelse af det, og som opfølgning på Miljø- og Energiministerens initiativer til udfasning af pesticider på offentlige arealer, har Rigspolitichefen ved rundskrivelse til politidirektører og politimestre anmodet om, at pesticidforbruget blev afviklet inden 1. januar 2000. Dette er senere blevet indskærpet som et direkte forbud ved kundgørelse til landets 54 politikredse i februar 2000. Som følge af det minimale forbrug på politiets arealer i 1995 finder Rigspolitichefen ikke, at værdien af en præcis opgørelse i politikredsene vil modsvare det arbejde, der vil være forbundet med at indhente oplysningerne. Desuden antager Rigspolitichefen, at forbruget er faldet yderligere i takt med det stigende kendskab til pesticidernes skadevirkninger på miljøet.

På tilsvarende vis har Domstolsstyrelsen undladt at udsende spørgeskemaet til de enkelte domstole. På baggrund af det registrerede forbrug for 1995 og udmelding af en miljøpolitik for domstolene, skønnes det, at der ikke længere anvendes pesticider ved driften af domstolenes arealer. Domstolsstyrelsens miljøpolitik anmoder domstolene om at inddrage miljøhensyn i den daglige drift. Det oplyses, at miljøpolitikken indeholder et økonomisk incitament til at minimere forbruget af pesticider.

Ud af de 13 fængsler, der har svaret på undersøgelsen, svarer over halvdelen, at de ikke anvender pesticider. Heraf er der yderligere en del, der svarer, at der aldrig har været anvendt pesticider. Af de øvrige er der tre fængsler, der er stoppet i 1998, og et stoppede ved indgangen til år 2000. De øvrige har vedtagne handlingsplaner om udfasning af pesticider eller endda overgang til økologisk drift af deres landbrugsarealer. I forhold til den øgede manuelle indsats, der kræves ved pesticidfri drift, løses opgaven ved pligtarbejde, udført af de indsatte. Andre steder angives der at være en psykologisk barriere blandt personale og indsatte mod at udføre pesticidfri ukrudtsbekæmpelse.

5.3.9 Kirkeministeriet

Kirkeministeriet oplyser kun at eje to ejendomme. Ingen af dem har haft noget forbrug i 1999. Den ene ejendom har besvaret spørgeskemaet i sin helhed og har ikke haft et forbrug af pesticider siden 1990.

5.3.10 Kulturministeriet

Kulturministeriet har svaret for samtlige deres institutioner. Heraf er der kun en enkelt, der har registreret et forbrug, samtidig med at der foreligger en plan om at stoppe i 2003. De andre 14 kulturinstitutioner har ikke noget forbrug. Fire er med sikkerhed ophørt med brugen af pesticider siden 1995. En enkelt institution har i en uddybende besvarelse udtrykt bekymring for historiske belægninger og stensætningers tilstand i forbindelse med vedvarende ukrudtsbekæmpelse med flammebehandling.

5.3.11 Miljø- og Energiministeriet

Institutionerne under Miljø- og Energiministeriet har udfaset brugen af pesticider, hvad angår arealer ved administrations bygninger m.m. Ministeriets forbrug omfatter herefter Skov- og Naturstyrelsens forbrug ved driften af statsskovene, der udgør 178.000 ha. Skov- og Naturstyrelsen har i december 1996 udarbejdet en pesticidstrategi for skovarealer m.m., der opstiller mål for et pesticidfrit statsskovbrug. Den oprindeligt vedtagne strategi indførte fra 1. januar 1997 følgende brugsmæssige begrænsninger:

	Stop for brugen af jorddesinfektionsmidler
	Stop for brugen af vækstreguleringsmidler
	Stop for brug af herbicider, undtaget glyphosat på produktionsarealer og bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på naturarealer
	Stop for brug af insekticider, undtaget punktbehandling med rodhalsmidler i forbindelse med kulturetablering samt insekticider i pyntegrønt- og planteskoleproduktioner
	Stop for brug af fungicider, undtaget i planteskoler

Forsøgsområde for pesticidfri skovdrift

Strategien indeholdt en målsætning om, at forbruget vil blive reduceret med 65% i forhold til forbruget i 1995. Nu arbejdes der på en udfasning fra 2003. Skov- og Naturstyrelsen har udlagt et af deres statsskovdistrikter som forsøgsområde for pesticidfri skovdrift. Til at støtte udfasningen har Skov- og Naturstyrelsen iværksat forsknings- og udviklingsaktiviteter bl.a. inden for kulturetablering, foruden at de gennemfører projekt "Grøn Planteskoledrift" på Statsskovenes Planteavlstation. Samtlige af statsskovenes nye bevoksninger med juletræer og pyntegrønt etableres med henblik på pesticidfri drift.

Skov- og Naturstyrelsen ejer 8.700 ha bortforpagtede landbrugsarealer. Allerede i 1995 traf Skov- og Naturstyrelsen en principbeslutning om, at der fremover skulle være et generelt forbud mod brug af pesticider på alle landbrugsarealer.

Forbudet skulle træde i kraft ved førstkommende kontraktfornyelse. Således er der i 1999 indgået aftale om, at 4.100 ha skal drives uden brug af pesticider. Hertil kommer 1.700 ha vedvarende græs, der ligeledes drives uden pesticider.

5.3.12 Skatteministeriet

Der er fra skatteministeriet indkommet besvarelser fra 29 Told- og Skatteregioner. De enkelte regioner er udelukkende lokaliseret i kontorejendomme, enten i eget regi eller indlejet i kontorkomplekser. Der har i 1999 været et mindre forbrug af pesticider på enkelte Told- og Skatteregioner. For disse gælder, at der foreligger handlingsplaner, hvoraf fire fra år 2000 har besluttet at udfase pesticidforbruget. En enkelt regionskontor har en handlingsplan, der sigter mod at ophøre med brugen af pesticider fra år 2002.

Da Told- og Skatteregionskontorerne kun har begrænsede udearealer, er der i besvarelserne ikke anført væsentlige problemer med eller barrierer for pesticidfri drift.

5.3.13 Sundhedsministeriet

Der er indkommet en enkelt besvarelse fra en af Sundhedsministeriets institutioner, der angiver at være holdt op med at bruge pesticider.

5.3.14 Trafikministeriet

Sikkerhedsaspektet betyder, at udfasning ikke kan gennemføres nu

Trafikministeriet er resortministerium for forvaltning af tre typer af arealer: Jernbaner, veje og lufthavne.

Banestyrelsen, der forvalter de offentlige jernbaner, opdeler deres arealer i tre typer: Sporstrækninger, sporbelagte rangerarealer og ikke sporarealer. Banestyrelsens handlingsplan omfatter forbud mod pesticidanvendelse på ikke sporarealer fra 1. januar 1999. Det sikkerhedsmæssige aspekt begrunder behovet for ukrudtsbekæmpelse på jernbanearealer. På sporarealer er der den specielle problemstilling, at der som følge af togtrafikken kun er korte tidsrum til rådighed for udførelse af bekæmpelse, primært om natten. Der kræves derfor en behandlingshastighed på 40-45 km. Til det brug arbejder banestyrelsen på at udvikle udstyr til pletbehandling med herbicider baseret på WeedEye teknologi. Teknologien kan, ved hjælp af kamerateknik, identificere ukrudt og således begrænse sprøjtning til de steder, hvor der findes ukrudt. Udstyret forventes at kunne halvere det aktuelle herbicidforbrug. Banestyrelsen oplyser, at udstyret forsøgsmæssigt forventes indsat sommeren 2000, og at dele af den almindelige ukrudtsbekæmpelse kan gennemføres med WeedEye systemet fra 2002.

Banestyrelsen deltager i et internationalt udviklingsarbejde med forventet afslutning 2001, der skal kortlægge relevante behandlingsmetoder på banearealer og udstyr hertil. Såfremt der her kan peges på metoder, der er effektive og økonomisk forsvarlige, vil Banestyrelsen arbejde for at indføre dem på rangerarealer og evt. anvende dem i kombination med WeedEye teknologien.

Vejdirektoratet, der forvalter 1600 km statsveje med ca. 6000 ha grønne sidearealer, får driften udført af en række entreprenører. Det er besluttet, at brug af pesticider kun må finde sted efter skriftlig tilladelse. Det forudsætter, at entreprenøren har undersøgt mulige alternativer, og at disse er fundet uhensigtsmæssige ud fra en samlet vurdering af miljø og økonomi.

Bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo intensiveres

I deres besvarelse anfører Vejdirektoratet, at der er to områder, hvor man finder pesticidfri drift problematisk. Det ene område er bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, hvor Vejdirektoratet i år har intensiveret bekæmpelsen med henblik på at reducere bestanden til et "håndterligt" niveau. I den forbindelse forventes en stigning i pesticidforbruget i 2000, idet forekomsten af Kæmpe-Bjørneklo har antaget et sådant omfang, at bekæmpelse ved manuel rodstikning og opgravning ikke længere er forsvarligt ud fra hensynet til arbejdsmiljø og økonomi.

Befæstede arealer udgør et stort problem

Det væsentligste problemområde for Vejdirektoratet er bekæmpelse af ukrudt på de befæstede arealer, som udgør ca. 30 mio. m² = 3000 ha. På disse arealer er der voksende problemer med gennemgroning af græs og tokimbladet ukrudt i revner i asfalten på kørebanearealer, ligesom der er ved at ske en mere udbredt gennemgroning af asfalten på nødsporene.

Ud fra kendskab til de igangværende forsøg og udviklingsarbejder vurderer Vejdirektoratet, at der ikke kan laves en strategi for pesticidfri ukrudtsbekæmpelse, som kan anvendes på Vejdirektoratets arealer med tilstrækkeligt godt resultat, når der skal tages de nødvendige hensyn til trafiksikkerhed, arbejdsmiljø og økonomi.

Forudser øget forbrug de kommende år

Til ukrudtsbekæmpelse i asfaltrevner, på nødspor mv. vil der i 2000 blive anvendt ca. 10 l glyphosat. Det er vejdirektoratets skøn, at det fremtidige årlige forbrug af primært glyphosat vil skulle være ca. 200 l for at kunne gennemføre en økonomisk forsvarlig drift, der hindrer en nedbrydning af vejbelægningerne. Dette forudsætter samtidig en fortsat anvendelse af alternative metoder, som Vejdirektoratet gerne deltager i.

Driften af statsvejene overgik 1. januar 1998 fra amterne til Vejdirektoratet. Det er derfor ikke muligt at foretage en direkte sammenligning af forbruget i 1995 og 1999. Amterne har i samme periode reduceret deres forbrug på veje og stier fra 638 kg til 119 kg aktivt stof . En del af denne reduktion på 519 l må nødvendigvis skyldes overflytning af driften af statsvejene til Vejdirektoratet.

I Københavns Lufthavn er forbruget af pesticider primært koncentreret om opgaven med at friholde sikkerhedshegnet rundt om lufthavnens område for ukrudt. Derimod er problemer omkring skilte m.m. søgt løst ved udlægning af måtter.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |