| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Fordele og ulemper ved gebyrdifferentierede indsamlingssystemer for husholdningsaffald

Bilag 6

1. Fremgangsmåde og usikkerheder

1.1 Metode og fremgangsmåde ved udarbejdelse af systembeskrivelser for 8 kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og tilhørende referencekommuner

Beskrivelserne af de udvalgte indsamlingssystemer i kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer og de tilhørende referencekommuner er udarbejdet på grundlag af følgende:

Teknologisk Institut har indledningsvis indhentet information om de udvalgte renovationssystemer gennem skriftlige kilder og gennem telefoninterviews med de pågældende kommuner.

På grundlag af det indsamlede skriftlige materiale og oplysninger indhentet gennem interviews har Teknologisk Institut udarbejdet et udkast til kommune-/systembeskrivelser. Disse beskrivelser samt en række spørgsmål er tilsendt de pågældende kommuner som baggrundsmateriale for et møde med den enkelte kommune. Der har været afholdt møde med 14 af de 16 kommuner, mens 2 af kommunerne foretrak at besvare spørgsmålene gennem telefonsamtaler.

På baggrund af de afholdte møder blev der udarbejdet udvidede systembeskrivelser og opgørelser over indsamlede mængder. Uafklarede spørgsmål blev indarbejdet i beskrivelserne og disse beskrivelser blev tilsendt de enkelte kommuner, for at kommunerne kunne foretage tilføjelser og ændringer samt besvare de stillede spørgsmål.

Modtagne rettelser/tilføjelser er af Teknologisk Institut blevet indarbejdet, og de tilrettede kommune-/systembeskrivelser, som de fremgår af bilagsrapporten, samt de sammenstillinger af oplysninger og mængder, der er foretaget i hovedrapporten, er sendt til kommunerne/affaldsselskaberne med henblik på afsluttende kvalitetssikring og som en orientering til de enkelte kommuner om, hvilke oplysninger om deres kommune der indgår i rapporten og bilagsrapporten.

Nedenfor er væsentlige elementer af disse beskrivelser gennemgået.

Oplysninger om den procentvise fordeling mellem husstande i bymæssig bebyggelse og landområder baserer sig på opgørelser fra Danmarks Statistik pr. 1. januar 1998.

Oplysningerne om antal husstande, befolkning m.m. er hentet fra Danmarks Statistik opgjort pr. 1. januar 1999. Oplysningerne benyttes bl.a. til at foretage beregninger vedrørende opstillingstæthed for opsamlingsmateriel, volumen pr. tidsenhed m.m. Da oplysninger om indsamlingssystemerne og opgørelse af data primært relaterer sig til 1999, kan der i en del af beregningerne opstå uoverensstemmelse mellem det tidspunkt, som Danmarks Statistiks demografiske data vedrører (1. januar 1999), og de tidsrum, som data dækker (primært 1999). I forlængelse heraf er det undersøgt, hvor stor en forskydning der sker i befolkningstal og antal husstande fra år til år i kommunerne. Det fremgår af undersøgelsen, at der kun er marginale forskelle fra år til år i udviklingen i befolkningstal og antal husstande i de enkelte kommuner. Samlet vurderes forskydningen i befolkningstal at påvirke værdier for opstillingstæthed, volumen pr. tidsenhed m.m. med under 1%.

Oplysninger og data, der er anvendt i nærværende projekt, stammer primært fra oplysninger, som de pågældende kommuner har oplyst til Teknologisk Institut.

Derudover er anvendt data dels fra Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994: "Dagrenovation fra private husholdninger", dels fra Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999 "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne" (primært oplysninger om papir- og pappotentialer i de enkelte kommuner).

På baggrund af oplysninger om opsamlingsmateriel (angivelse af de typer af beholdere, som anvendes som opsamlingsmateriel) og tømningsfrekvens (oplysning om, hvor ofte beholdere/sække/kassetter tømmes udtrykt som antal tømninger pr. uge eller år) er beregnet det opsamlingsvolumen pr. tidsenhed, der er til rådighed for indsamling af restaffald samt øvrige fraktioner, der afhentes direkte ved den enkelte husstand, og for hvilke der forefindes fast opsamlingsmateriel.

På baggrund af oplysninger om samlede antal opstillingssteder i kommunen med kuber/containere, der anvendes som opsamlingsmateriel til papir og glas, og antal husstande i kommunen er beregnet den gennemsnitlige opstillingstæthed af opsamlingsmateriellet.

De typer/størrelser af beholdere/sække som anvendes til opsamling af restaffaldsfraktionen i kommunen er angivet; ligesom det er angivet, om husstandene har mulighed for at vælge mellem flere forskellige beholderstørrelser. Det er endvidere oplyst, hvem der ejer opsamlingsmateriellet.

Størrelsen af renovationsgebyret er beskrevet.

Ligeledes er mulighederne for særlige ydelser (ekstra sække, afhentning på standplads etc.) beskrevet.

Endvidere er oplyst, hvorvidt der findes kompensationsordninger for særlige grupper (fx dagplejemødre).

Principperne for opkrævning af renovationsgebyret og opbygningen af renovationsgebyret, som den fremstår for husejerne på den årlige opgørelse (ejendomsskattebilletten eller lignende), er beskrevet.

Det er oplyst, hvilket edb-styringssystem den enkelte kommune anvender til opgørelser/beregninger i forbindelse med vægtbaserede indsamlingssystemer. Eventuelle begrundelser for valg af styringssystem og af kommunerne oplevede fordele og ulemper ved de enkelte systemer er beskrevet.

I det omfang kommunerne foretager opgørelser af borgerhenvendelser eller har foretaget et skøn af antallet af borgerhenvendelser, er dette anført.

Papirpotentialet for den enkelte kommune er angivet i henhold til Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 490, 1999: "Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne".

For glaspotentialets vedkommende er det valgt at anvende justerede glaspotentialer ifølge Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 419, 1998; Håndbog i Rensys, del 1, Generelle forudsætninger.

1.2 Usikkerheder vedr. data

Vedr. restaffald

I den indsamlede mængde restaffald indgår dagrenovationslignende affald fra erhverv. Enkelte kommuner har været i stand til at angive, fra hvor mange erhvervsvirksomheder og institutioner der indgår affald i opgørelserne af indsamlet mængde dagrenovation. Hovedparten af kommunerne har imidlertid ikke været i stand til at oplyse om dette, og det er derfor valgt for alle 16 kommuner at fordele den indsamlede mængde dagrenovation alene på de private husstande.

Vedr. genbrugsplads generelt

Der indgår i data for indsamling gennem genbrugspladser for en stor del af kommunernes vedkommende mængder, som stammer fra erhverv. Nogle kommuner har angivet et skøn over, hvor stor en andel af de indsamlede mængder på genbrugspladserne der stammer fra henholdsvis erhverv og private husholdninger, mens andre kommuner ikke har kunnet gøre dette.

Dette medfører en usikkerhed med hensyn til opgørelse af de indsamlede mængder. Det er i mængdeopgørelserne valgt at fordele den indsamlede mængde på den enkelte kommunes samlede antal husstande til trods for ovenstående. Dette medfører imidlertid, at de oplysninger, der herved fremkommer om indsamlede mængder gennem genbrugsplads, er af meget begrænset værdi, og mængdeopgørelserne har ikke været anvendt som en faktor i vurderinger af, hvor store mængder affald der af den enkelte husstand afleveres på genbrugsplads. Dermed har det ikke været muligt at vurdere, om der er forskel på mængder afleveret på genbrugsplads i kommuner med gebyrdifferentierede indsamlingssystemer i forhold til referencekommunerne.

Vedr. papir og pap

For papir og paps vedkommende indgår der i mængdeopgørelserne data for indsamling gennem genbrugspladser.

I mange af kommunerne kan genbrugspladserne også anvendes af erhvervsvirksomheder og institutioner, og det antages (uden at der dog foreligger målinger herfor), at specielt for paps vedkommende stammer en måske væsentlig mængde fra erhverv. Dette medfører en usikkerhed med hensyn til opgørelse af indsamlede mængder pap fra husholdninger. Det er i systembeskrivelserne valgt at fordele den indsamlede mængde pap på den enkelte kommunes samlede antal husstande til trods for ovenstående.

Vedr. glas

For nogle kommuners vedkommende foreligger der en samlet opgørelser af den indsamlede glasmængde. Der kan muligvis i enkelte tilfælde være tale om, at denne mængde også indeholder flasker fra restaurationer og lignende. Dette medfører en usikkerhed med hensyn til den indsamlede mængde glas fra husholdninger. Det er i systembeskrivelserne valgt at fordele den indsamlede mængde glas på den enkelte kommunes samlede antal husstande til trods for ovenstående.

Vedr. organisk affald

I spørgeskemaundersøgelsen bliver husstandene spurgt om, hvor stor en del af frugt/grøntsagsrester der komposteres i egen have. I kapitel 2 anvendes besvarelsesprocenten på dette spørgsmål for de husstande, der svarer "Alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester", til at anslå den mængde organisk affald, der hjemmekomposteres.

Derudover er der i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer i alt 13%, der fordeler sig på svarmulighederne "Mere end halvdelen", "Ca. halvdelen" og "Mindre end halvdelen". Den tilsvarende andel hos referencekommunerne udgør 16%.

Det er valgt at se bort fra denne andel (13% og 16%) og alene medtage den andel, der oplyser, at de hjemmekomposterer alle eller næsten alle frugt- og grøntsagsrester. Dette er bl.a. gjort ud fra den betragtning, at andelen, der svarer, at de afleverer "Mere end halvdelen", "Ca. halvdelen" og "Mindre end halvdelen", nogenlunde ligger på samme niveau i kommunerne med vægtbaserede indsamlingssystemer og referencekommunerne.

Beregning af affaldsmængden, der hjemmekomposteres, indeholder endvidere den unøjagtighed, der ligger i, at der i spørgeskemaet alene spørges til frugt-/grøntsagsrester, mens der i den organiske fraktion yderligere indgår kage- og brødrester, kaffefiltre, tebreve etc.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |