Den samlede effektparameter for stoffet fremkommer ved at gange disse to faktorer sammen.

Ved vurderingen tages der ikke hensyn til stoffer, hvis koncentration er mindre end 1%, dog for stoffer klassificeret som giftige/meget giftige mindre end 0,1%.

3.2 Toksicitetsfaktoren (TF)

Potentiel og kendt skadelig Effekt

Toksicitetsfaktoren skal tildeles ud fra stoffets potentielle og kendte skadelige effekt - undertiden kaldet stoffets iboende egenskaber. Den tildeles efter fastlagte kriterier, som fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering af kemiske stoffer og produkter./8/

3.2.1 Toksicitetsfaktoren for arbejdsmiljø og ydre miljø

(Arbejds- og ydre miljø)

Stoffers mærkningskode

De to faktorer for hhv. arbejdsmiljø og ydre miljø vedrører potentiel sundhedsskade på mennesker. Toksicitetsfaktoren for et stof tildeles ud fra stoffets mærkningskode, som angivet i listen over farlige stoffer. Kriterierne findes i tabel 3.1.

Kriterietabel

Kriterietabellen stammer fra UMIP’s kvalitative model for stofvurdering /3/. Siden denne er udarbejdet er modellen udvidet med risikosætning R65¹. R65 sætningen er vigtig for specielt petroleums produkter. Efter drøftelse med UMIP-projektets toksikolog har vi indplaceret R65 i skemaet sammen med R20-21-22².

Toksicitetsfaktoren for hhv. arbejdsmiljø og ydre miljø kan være forskellige. Det skyldes, at stoffets koncentration indgår ved tildeling af toksicitetsfaktoren for arbejdsmiljø, mens den ikke indgår ved fastlæggelse af toksicitetsfaktoren for ydre miljø.

Hvis produktets sammensætning er kendt, men de indgående stoffer ikke er opført i listen over farlige stoffer, eller ikke er vurderet til at være farlige efter mærkningsbekendtgørelsens kriterier /8/, tildeles faktoren 1.

Hvis produktets sammensætning ikke er kendt, tildeles faktoren 4.

Tabel 3.1
Kriterier for tildeling af toksicitetsfaktor for arbejdsmiljø og ydre miljø

Se her!

3.2.2 Toksicitetsfaktor for vandmiljø

Giftighed

Et stofs giftighed over for vandorganismer, dets økotoksicitet, beskrives ved den koncentration i vandet, der bevirker, at 50 % af organismerne dør indenfor et bestemt tidsrum. Denne koncentration betegnes f.eks. LC50 og hertil tilføjes nærmere specifikation af det angivne tidsrum, som det fremgår af det følgende.

Vandorganismer

Det er almindeligt at vurdere effekten på 3 typer vandorganismer. De tilhørende koncentrationer betegnes i mærkningsbekendtgørelsen /8/ med:

Man vil ofte se de tre koncentrationer angivet ved een fællesbetegnelse, normalt LC_50, idet man vurderer stoffets toksicitet ud fra den laveste af de tre koncentrationer.

De kriterier, der anvendes ved tildeling af toksicitetsfaktor for vandmiljø, svarer til dem, der i mærkningsbekendtgørelsen /8/ er knyttet sammen med nedennævnte risikosætninger i kombination med R 53 (Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet)

(Bek. Om klassificering af kemiske stoffer)

Utilstrækkelige oplysninger

Hvis der er utilstrækkelige oplysninger om indholdsstoffer, tildeles højere faktor. Er sammensætningen kendt; men økotoksiske data om indholdsstofferne ukendt tildeles laveste faktor.

Kriterierne for tildeling af toksicitetsfaktor for vandmiljø findes i følgende tabel 3.2.

Tabel 3.2
Kriterier for tildeling af toksicitetsfaktor for vandmiljø

3.3 Eksponeringsfaktor (EF)

Eksponeringsfaktoren beskriver risikoen for, at organismer kan komme i kontakt med de skadelige stoffer – at de eksponeres for stoffet.

3.3.1 Eksponeringsfaktor, arbejdsmiljø

Risikoen for at blive udsat for et stof i arbejdsmiljøet er en faktor , der ikke alene kan tillægges stoffets egenskaber. Det afhænger i væsentlig grad af, hvordan produktet, hvor stoffet indgår, håndteres.

Leverandørbrugsanvisning

For at undgå eksponering for stoffer i arbejdsmiljøet må der derfor henvises til de oplysninger om forholdsregler ved omgang med produktet, som er beskrevet i produktets leverandørbrugsanvisning. I det omfang, produkterne er mærket med kodenummer(1993), som tidligere hed MAL-kode, vil denne kode indgå i det offentliggjorte materiale.

Der har været mange overvejelser om, hvordan en eksponeringsfaktor for arbejdsmiljø kunne tænkes udformet, og der har i den anledning været drøftelser mellem Arbejdstilsynet , Autobranchens BST og projektledelsen. Udgangspunktet for valg af kriterier kan være kriterierne for kodenummer(1993). Endnu er man dog ikke nået frem til et sæt egnede kriterier.

Eksponeringsfaktoren opretholdes imidlertid som en del af scoringssystemet, men betydningen neutraliseres, ved konsekvent at tildele den værdien 2.

Faktoren sættes dog til 1, hvis koncentrationen af stoffet er mindre end 1% og for stoffer, som er klassificeret som giftige/meget giftige, mindre end 0,1%.

3.3.2 Eksponeringsfaktor for ydre miljø og vandmiljø

Risikoen for eksponering afhænger først og fremmest af :

Bionedbrydelighed

Stoffets bionedbrydelighed. Jo hurtigere stoffet nedbrydes til mindre farlige stoffer, jo mindre er risikoen for, at organismer kommer i kontakt med stoffet. Bionedbrydelighed er en egenskab, der er knyttet til organiske stoffer.

Bioakkumulerbarhed

Stoffets bioakkumulerbarhed. Jo lettere et stof kan optages i levende organismer, jo større er risikoen for skadevirkninger.

Der anvendes samme kriterier for tildeling af eksponeringsfaktorer til ydre miljø og vandmiljø. Kriterierne svarer til dem, der anvendes i mærkningsbekendtgørelsen /8/ for tildeling af risikosætninger for miljøfare.

Kriterierne for bionedbrydelighed svarer til spildevandsvejledningens /2/ kriterier. For bioakkumulerbarhed er der sammenfald med spildevandsvejledningens kriterier for liste A og B stoffer.

Hvis der om enkeltstoffer foreligger viden om, at de nedbrydes til mellemprodukter, som har en toksisk effekt, tildeles faktoren herefter.

Stoffet tildeles den største værdi af mulighederne i tabel 3.3.

Tabel 3.3
Kriterier for tildeling af eksponeringsfaktor til ydre miljø og vandmiljø.

3.4 Effektparameter (EP)

EP = TF X EF

Når toksicitetsfaktorer og eksponeringsfaktorer er bestemt, udregnes effektparameteren ved at gange dem sammen:

Effektparameteren kan antage værdier mellem 1 og 16

3.5 Scoringsværdi

Nu udpeges den største værdi af effektparameteren for alle de indgående stoffer for hver miljøparameter.

Fra EP til score

Ud fra denne største værdi tildeles scoren efter kriterierne i følgende tabel 3.4. Grænserne er valgt, så "begivenhederne" 2 x 4 (2 gange 4) og 3 x 3 (3 gange 3) vil udløse højeste score, og "begivenheden" 1x3 (1 gange 3) vil udløse laveste score.

Tabel 3.4
kriterier for tildeling af score

¹ R65: Farlig: Kan give lungeskade ved indtagelse

² R20: Farlig ved indånding
   R21: Farlig ved hudkontakt
   R22: Farlig ved indtagelse

4. Olieseparationstest

Problemer med olieudskillere

I praksis har det vist sig, at det teknisk set er vanskeligt at sikre sig, at olie udskilles fra vand i forbindelse med spildevandsafledning. Det er en kendsgerning, at udledningen fra mange olieudskillere på autoværksteder, også nye, ikke opfylder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for olieindhold i vand. Og overskridelserne er ofte meget store.

Koldaffedtningsmidler

Petroleum

Tidligere anvendtes mange koldaffedtningsmidler, som typisk består af petroleum. Hvis det er ren petroleum uden tensider, vil olie og petroleum blandes indbyrdes, og samtidig vil blandingen hurtigt skille fra vandet og flyde ovenpå. I de tilfælde vil en ret lille olieudskiller sikre, at det gennemstrømmende vand stort set er fri for olie. Dog forudsættes naturligvis, at olieudskilleren løbende kontrolleres og tømmes efter behov.

Tensider

I dag indeholder mange koldaffedtningsmidler tensider, som gør det muligt, at man kan efterskylle med vand. Det betyder typisk ringere olieseparation Samtidig er brugen af affedtningsmidler i høj grad flyttet over på vandbaserede midler. Disse opfører sig helt anderledes i en olieudskiller, og risikoen for at lede for meget olie ud bliver også her større.

4.1 IVL-testen

Svensk metode

For ca. 25 år siden udviklede man i Sverige en metode til at teste produkternes evne til olieseparation. Testen har fået navn efter det institut, der udviklede testen: IVL, Institut för Vatten och Luft. Det svarer til det danske Vandkvalitetsinstitut, VKI.

Testen

Ved testen blandes vand, olie og et rengøringsmiddel sammen. Det rystes, og så udtages der prøver af vandfasen efter 30 minutter og 120 minutter. Hvis olieindholdet i vandfasen er under et bestemt niveau efter 120 minutter (2 timer), er testen bestået. Testmetoden er udviklet til koldaffedtningsmidler, dvs. opløsningsmiddelbaserede rengøringsmidler. Institut för Vatten og Luft bruger ikke testen mere og har ikke gjort det i mange år.

Danske forhold

En henstandstid på 120 minutter kan måske være relevant i Sverige, hvor der er helt andre krav til den opholdstid, vandet skal have i en olieudskiller. I Danmark er det ikke usædvanligt, at vandet har passeret olieudskilleren inden for 5 minutter. Så efter danske forhold forekommer det ikke rimeligt med en opholdstid på 120 minutter.

Der er enkelte kommercielle laboratorier i Danmark og Sverige, der stadig tilbyder at udføre testen. En del af de produkter, der er optaget på listen, er blevet IVL-testet. Dette vil være angivet i kommentarrubrikken.

4.2 Østrigsk olieseparationstest

Østrigsk metode

Der er også udviklet en østrigsk metode til test af olieseparation, som i lighed med IVL-metoden bygger på en analyse af olieindholdet i vandfasen. Men analysen skal udføres efter 5 minutters henstand, og dermed er den mere repræsentativ.

Udbredt i Tyskland

Metoden ser ud til at få stor udbredelse i Tyskland, og det er sandsynligt, at den i fremtiden vil blive brugt i denne liste. Det vil i givet fald afhænge af, om leverandørerne til listen vil betale den merpris, analysen vil medføre.

Der er enkelte produkter på listen, der er testet efter den østrigske metode. Det vil være angivet under kommentarerne.

4.3 Olieseparationstesten

Anvendt metode

Den olieseparationstest, som er udviklet i forbindelse med dette projekt er en forenklet test, der viser hvor hurtigt olie udskilles fra vandet. Som grundlag for udvikling af testen blev der opstillet følgende krav:

	Den skal være enkel
	Den skal være reproducerbar
	Den skal være realistisk dvs. svare til faktiske opholdstider i danske olieudskillere
	Den skal give reel information

Separationstid

Testen indeholder ikke nogen kemisk analyse af olieindhold i vandet, men en opmåling af oliemængden efter givne henstandstider. Ved testen ser man alene på, hvor hurtigt vandfasen og oliefasen skilles. Man opnår herved et grundlag for at vurdere risikoen for, at en del af oliefasen når at passere olieudskilleren, før den skiller ud.

Ved udarbejdelse af testen er der taget udgangspunkt i den amerikanske standard: ASTM D 1401-91. Denne beskriver en metode til at måle olieseparation på en blanding af en smøreolie og vand under driftsforhold, der svarer til en bilmotors. Testen er modificeret, så den udføres på en tilsvarende blanding af vand og olie. Desuden er der tilsat en mængde af det produkt, der skal testes.

Der er valgt en temperatur på 20⁰C ved testen, som findes repræsentativ for temperaturen i spilde- og skyllevand i olieudskillere i autobranchen.

4.3.1 Testudstyr

I det følgende beskrives testudstyr, kemikalier, procedure og tildeling af score i forbindelse med olieseparationstesten.

4.3.2 Glas

Der anvendes 100 ml måleglas uden fod med en diameter på 27-30 mm.

Renhed

Renheden af glassene har stor betydning for testresultatet. Derfor rengøres glassene meget omhyggeligt med varmt vand, demineraliseret vand, acetone og rensebenzin, så de er helt affedtede.

4.3.3 Apparatur

Det anvendte apparatur består af følgende komponenter.

4.3.4 Kemikalier

Der anvendes demineraliseret vand (ledningsevne under 5m S/cm) til testen.

Standard spildolie

Testolien er en "standard spildolie", formuleret af Mineraloliebranchens repræsentanter, og er sammensat af en benzinmotorolie og en dieselmotorolie.

Som referenceprodukt anvendes Castrols produkter:

80 % GTX3, benzinmotorolie

20 % RX super., dieselmotorolie

4.3.5 Procedure

Testen gennemføres ved 20° C.

Blandingsforhold

Der fremstilles en blanding af vand og produkt i den koncentration, der anbefales af leverandøren. Der anvendes pipetter for at opnå størst mulig nøjagtighed i blandingsforholdet.

Af denne blanding overføres 40 ml til testglasset (måleglasnøjagtighed).

Der tilsættes yderligere 40 ml testolie. Mængden aflæses på måleglasset..

Omrøringstid

Glasset monteres i stativet, omrøringsspaden sættes på plads, og der omrøres 5 minutter ved 1500 omdrejninger/min.

Efter omrøring fjernes omrøringsspaden.

Den stillestående blanding iagttages, og det noteres, hvor mange ml vandfasen udgør efter 5 minutters henstand. Mængden aflæses på måleglasset.

Der udføres altid dobbeltbestemmelse af vandfasen.

4.3.6 Tildeling af score

Produktet tildeles olieseparationsscore i henhold til følgende tabel 4.1. Grænserne er valgt på baggrund af en række indledende forsøg, der viser, at de er udtryk for et fornuftigt valg. Grænserne udtrykker dog på ingen måde en objektiv sandhed.

Tabel 4.1
Kriterier for tildeling af olieseparationsscore

5. Keminøglen

Første udgave af den liste, der indeholder vurderingen af de anmeldte produkter, er udkommet under navnet Keminøglen /13/. Den indeholder oplysninger om ca. 140 produkter.

Der gives her information om Keminøglens opbygning.

Indhold

Keminøglen indeholder

1. En kort vejledning i at læse og anvende listen
2. Listen inddelt efter produkternes anvendelse med en kort forklarende indledning til hvert afsnit.
3. Tekst med uddybende forklaring
4. Oversigt over anmelderne
5. Ordforklaring

Ad 2. Inddeling af produkterne

Produkterne er i listen inddelt efter anvendelse. Inddelingen fremgår af tabel 5.1. Oplysninger om produkternes anvendelse er oplyst af anmelderen.

Flere anvendelsesmuligheder

Nogle produkter har flere anvendelsemuligheder, hvorfor det samme produkt kan optræde flere steder.

Der tages ikke i listen stilling til produkternes funktionelle egenskaber dvs. egnethed og effektivitet i forbindelse med den angivne anvendelse.

Produktopdeling

Tabel 5.1
Oversigt over listens inddeling

ad 3. Tekst med uddybende forklaring

For hver af anvendelsesgrupperne er der udarbejdet et tekstafsnit, som indeholder oplysninger, der anses som relevante for brugeren, ikke mindst i forhold til sundhed og miljø. Teksterne findes i bilag 3.

Ad. 5. Ordforklaring

Der er udarbejdet en ordforklaring til brugerne. Denne er gengivet i bilag 3.

6. Konklusioner på projektet

6.1 Projektets opbygning og finansiering

Projektets 3 dele er i store træk finansieret på hver sin måde:

	Udviklingsdelen, hvor metoderne og systemerne er udviklet. Denne del er hovedsagelig finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi og er løbende blevet afrapporteret til styregruppen med delrapporter.
	En vurderingsdel, hvor de enkelte produkter er vurderet efter de metoder og systemer, der er udviklet. Denne del er finansieret af de producenter og leverandører, der har anmeldt produkter til listen.
	En afrapporteringsdel, som dels omfatter selve brugerlisten med vurdering af produkterne og tekstafsnit og dels nærværende raport over projektet. Denne del er finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi, Dansk Metal og Dansk Industri, samt via brugerbetalingen.

Brugerbetaling

Den store andel, som brugerbetalingen har udgjort, adskiller i økonomisk henseende dette projekt fra de fleste andre tilsvarende projekter.

6.2 Antallet af optagne produkter og af anmeldere

Succeskriterie

Ved projektets start var succeskriteriet, at omkring 100 optagne produkter var acceptabelt, og 150 produkter ville være meget fint. Med ca. 140 optagne produkter vurderes dækningen derfor at være meget tilfredsstillende.

Ideen "sælges"

Der er udsendt informationsmateriale til ca. 200 producenter og importører, men de var i starten meget tøvende. Det er forståeligt, for de skulle forholde sig til, om dette blot var et nyt miljømærke, om det var en ny måde at lokke penge ud af virksomhederne på (en ny slags "telefonbog"), eller det faktisk var et seriøst projekt, som de kunne have gavn af at deltage i.

Det har derfor været nødvendigt at bruge mange kræfter og meget tid på at overbevise mulige anmeldere af produkter om det seriøse i projektet. Følgende aktviteter kan nævnes:

	Fagpressen inden for autobranchen har skrevet adskillige artikler om
	projektet. Det er omtalt i særskilte artikler i Miljøstyrelsens udgivelser "MiljøDanmark" og "Renere Teknologi". Også i dagspressen har der været skrevet en del om projektet.
	Projektledelsen har haft adskillige møder med potentielle anmeldere,
	hvor metode og forventede resultater er præsenteret.
	Projektledelsen har på møder med brugergrupper præsenteret listen, dens udformning og dens anvendelse. Disse møder har demonstreret det store behov, som listen vil kunne dække for brugerne.
	De brugerorganisationer, der indgår i styregruppen, har udøvet en stor indsats ved offentligt at gå ud og anbefale projektet i den samlede presse, og samtidig gøre sine medlemmer opmærksomme på denne kommende "liste". Brugerne, d.v.s. autoværksteder og –forhandlere, har derfor kunnet gøre sælgere af produkterne opmærksomme på den betydning, listen kan få i salgssituationen.

Ekstra indsats

Dette ekstra tidsforbrug har der ikke været budgetteret med, og det er finansieret af projektledelsen. Men det var nødvendigt for at sikre "listens" succes.

Netop denne ekstraindsats er den væsentligste årsag til, at projektet har varet 1 år mere end planlagt.

6.3 Metodens anvendelighed

Anvendelighed

Ved vurdering af anvendeligheden skelnes der mellem

	scoresystemet for sundhed og miljø
	olieseparationstesten
	vurderingen over for hhv. anmelder og bruger

6.3.1 Scoresystemet for sundhed og miljø

Sundhed & miljø

Miljøstyrelsens spildevandsvejledning /2/ har et system til klassifikation for miljøfare. Stofferne inddeles i liste A, B og C stoffer.

I mærkningsbekendtgørelsen /8/ er kriterierne for de risikosætninger, der vedrører miljøfare i vandmiljøet, dvs. risikosætningerne R50-51-52-53³, beskrevet.

Kombination af viden

Både spildevandsvejledningen og mærkningssbekendtgørelsen har i klassifikationen anvendt parametre for eksponering og toksicitet. Men de kombineres på forskellig måde, og de vægtes forskelligt. Man kan derfor ikke direkte sammenligne vurderingerne.

I scoresystemet, som er anvendt i dette projekt, er parametrene for eksponering og toksicitet vurderet adskilt, indtil den endelige score beregnes ved at gange de to effektparametre sammen. På grund af dette kan resultaterne i den detaljerede analyse bruges til en direkte sammenligning både med spildevandsvejledningens og mærkningsbekendtgørelsens system.

Metodens begrænsninger

Men netop det, at eksponering indgår med fuld vægt, har gjort det vanskeligt ved vurdering af arbejdsmiljørisikoen. For her vil eksponeringen afhænge af arbejdets udførelse og de anvendte værnemidler. Derfor er parameteren for arbejdsmiljø eksponering nulstillet, og arbejdsmiljøscoren fortæller udelukkende om de indgående stoffers toksicitet.

Scoresystemet omsætter meget kompliceret viden om kemiske stoffer til en enkel vurdering i 3 trin, som kan forstås uden faglig viden om kemi og toksikologi.

Dette indebærer nødvendigvis, at de faglige nuancer, som vurderingen indeholder, udviskes. Dette er et kompromis med den mere faglige beskrivelse, da denne er væsentligt mere nuanceret.

I lyset af denne begrænsning vurderes systemet i vid udstrækning at opfylde sit formål: At omsætte meget kompliceret viden.til et enkelt system, uden at vurderingen bliver skævvredet.

Videreudvikling

Scoresystemet er opbygget ud fra UMIP’s kvalitative model /3/ og bygger på den viden, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt. Det vil være naturligt at videreudvikle systemet i takt med, at der opnås ny viden.

Undervejs i processen med produktvurderingerne viste inddelingen efter effektparametre (tabel 3.4) sig at være uhensigtsmæssig. Oprindelig ville en effektparameter på 3 udløse scoren 2. Det er lavet om, så denne værdi nu udløser scoren 1.

Begrundelsen herfor er, at den nu mest anvendte nonioniske tensidtype, alkoholethoxylater, og dermed langt de fleste produkter mindst ville få scoren 2. Det ville være et uheldigt signal, fordi det netop har været fremhævet som godt for miljøet, at alkoholethoxylater har erstattet NPE.

På samme måde er grænsen ændret mellem score 2 og 3, så en effektparameter på 8 giver 2. Derved kan skelnes mellem petroleumstyper med henholdsvis lavt og højt benzenindhold (grænsen er 0,1 %).

6.3.2 Olieseparationstesten

Olieseparation

Den olieseparationstest, som er udviklet i projektet, og som er anvendt til vurderingen, er beskrevet nærmere i afsnit 4.

Anvendelighed

Testen skal betragtes som et vejledende og nyttigt redskab til vurdering af produkternes effekt på olieseparation, men den giver ikke en udtømmende beskrivelse af problemstillingen.

De valgte kriterier har vist sig på udmærket måde at kunne differentiere produkterne.

Vandbaseret

Opløsningsmiddelbaseret

Det må dog siges, at testen er udviklet på vandbaserede rengøringsmidler, og den er bedst til disse. Opløsningsmiddelbaserede rengøringsmidler opfører sig meget anderledes, og det vil blive nødvendigt at videreudvikle metoden for at forbedre vurderingen af disse produkter.

1. generationstest

Testen må betragtes som 1. generation af en anvendelig test og de erfaringer, der er indvundet, kan med stor nytte indgå i videreudvikling af testen.

6.3.3 Vurdering over for hhv. anmelder og bruger

Fortrolighed

Mange anmeldere har leveret fortrolige data til vurderingen. Projektledelsen opbevarer da også alle modtagne oplysninger som fortroligt materiale, ligesom de detaljerede vurderinger af projektledelsen behandles fortroligt.. Det gælder også elektroniske data.

Produktudvikling

De ekstra oplysninger, som ud over den officielle scoring indgår i tilbagemeldingen til leverandørerne, ses allerede nu anvendt i produktudviklingen. Faktisk har flere producenter efter den første tilbagemelding ændret på produkternes sammensætning og har fået gennemført fornyet vurdering, hvilket har bevirket forbedrede scorer.

Dermed er der tydelige tegn på, at fremgangsmåden bidrager til udfasning af de stoffer, som af Miljøstyrelsen betragtes som problematiske. Dette var også et af formålene.

Tilgodese alle parter

Den valgte fremgangsmåde vurderes derfor at tilgodese alle interesseparter bedst muligt: Producenter, brugere, myndigheder og, ikke mindst miljøet.

6.3.4 Produkternes score

De fleste produkter har opnået scorer på 1 eller 2. Man må naturligvis rejse spørgsmålet, om det skyldes scoresystemet eller produkterne.

Seriøse leverandører

Grundlæggende vurderer projektledelsen, at de produkter, der er med i den første udgave, kommer fra seriøse leverandører, som vægter sundhed og miljø højt. Derfor er det sandsynligt, at fordelingen af scorer i højere grad har sammenhæng med de tilmeldte produkter end med scoresystemets opbygning.

Ovennævnte må ikke opfattes som en vurdering af de leverandører, der ikke har produkter på listen. Vi er overbeviste om, at der findes mange andre seriøse leverandører, der sætter sundhed og miljø højt.

Vi finder det er for tidligt at revurdere scoresystemet alene ud fra den konstaterede fordeling af scorerne.

6.3.5 Produktgrupper

Hvem kan deltage

I princippet kan alle grupper af kemiske autoprodukter blive optaget på listen. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle grupper er repræsenteret.

Hvad er med

I første udgave af listen er rengørings- og bilplejemidler dominerende, hvilket især skyldes, at disse udgør en meget stor produktgruppe.

Er ikke med

Også olieprodukter skulle indgå i listen. Mineraloliebranchen har vurderet, at der er behov for supplerende bearbejdning af vurderingsmetoder og –kriterier. Mineraloliebranchen har imidlertid ikke ønsket at deltage under de udarbejdede kriterier med begrundelse i produkternes kompleksitet.

Der har været drøftelser med autolakeringsbranchen. Ingen produkter er medtaget denne gang, fordi scoringssystemet ikke er indrettet til denne type produkter.

Andre produkter

De produkter, der er blevet optaget, men som ikke har deres egen rubrik, er listet under "andre produkter". Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, men det har ikke været muligt at gøre det anderledes i første udgaven.

I kommende udgaver vil denne rubrik blive omformet, så alle produkter kommer under en egentlig anvendelsesrubrik.

6.3.6 Listens effekt

Markedsføringsværdi

Listen har, allerede før den er udgivet, haft en mærkbar effekt på markedet for autobranchens kemiske produkter. Vi har hørt fra flere producenter, at brugerne allerede nu spørger sælgerne, om deres produkter er på listen. Og flere af leverandørerne af optagne produkter anvender vurderingen i deres markedsføring.

Samtidig anbefaler flere af de brugerorganisationer, der er med i styregruppen, at deres medlemmer så vidt muligt vælger produkter på listen.

Opfylder et behov

De brugergrupper, der er blevet spurgt, giver alle udtryk for, at listen vil opfylde et meget stort behov. Og de har givet udtryk for, at den valgte form er anvendelig for dem.

Projektledelsen vurderer på baggrund af dette, at listen vil få væsentlig indflydelse på, hvilke produkter der vil blive anvendt fremover.

Selvforstærkende effekt

Effekten vil blive selvforstærkende, fordi flere producenter vil kunne se fordelen ved at få produkter på listen, og fordi vurderingerne kan bruges konstruktivt i produktudviklingen.

³ R50: Meget giftig for organismer, der lever i vand
   R51: Giftig for organismer, der lever i vand
   R52: Skadelig for organismer, der lever i vand
   R53: Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet

7. Litteraturhenvisninger

Bilag 1: Vurderingsskemaer

Nedenfor vises et ikke udfyldt vurderingsskema for de produkter, der gennemgår olieseparationstest.

Der findes en tilsvarende udgave for øvrige produktgrupper

Se her!

Bilag 2 Brugertekster

De tekster, der er angivet i Keminøglen /13/ som hjælpetekst for brugerne er gengivet i dette bilag.

Vandbaserede rengøringsprodukter

Rengøringsmidler på vandbasis indeholder stoffer, der virker som sæbe. Det vil sige stoffer, der kan binde olie og fedt og holde skidtet "opløst" i vaskevandet.

Stofferne kendes under forskellige betegnelser som tensider, detergenter og emulgatorer.

Nogle tensider er skadelige for vandmiljøet og for det ydre miljø. To stoffer, hvis navne forkortes (LAS og NPE) ønskes udfaset inden år 2000.

Det skyldes, at man ved mange rensningsanlæg finder høje koncentrationer i slammet, og at stofferne har en skadelig effekt på vandmiljøet.

NPE har såkaldt østrogenlignende effekt. Det betyder bl.a. at stoffet kanskade sædkvaliteten hos mænd og dermed nedsætte forplantningsevnen, Stoffet kan skabe alvorlige hormonforstyrelser hos kvinder. Det samme gælder hos dyr.

Gennemgående er de fleste leverandører gået over til at anvende tensider, der efter foreliggende oplysninger er mindre skadelige for sundhed og miljø.

De særligt effektive midler er normalt alkaliske, de indeholder natriumhydroxid (natronlud) og/eller natriumsilikater. Disse kemikalier er ætsende og især farlige for øjnene.

De alkaliske produkter kan også skade vandmiljøet i høje koncentrationer, men ved fortynding forsvinder den miljøskadelige effekt.

Aluminium kan ikke tåle alkaliske midler. Derfor findes der en særlig gruppe af midler til fælgrens. Disse indeholder som regel syre.

Der er en tendens til, at der i højere og højere grad anvendes vandbaserede rengøringsmidler, hvor dette er muligt. Det gælder også anvendelser, hvor opløsningsmiddelbaserede produkter tidligere var enerådende.

Dette kan gavne arbejdsmiljøet. Men det betyder samtidig et stærkt forøget forbrug af de omtalte rengøringsmidler, der ikke er uden miljø- og sundhedsmæssige problemer.

Rengøringsmidler baseret på opløsningsmidler

Selv om vandbaserede produkter vinder frem kan opløsningsmiddelbaserede produkter til rengøring næppe helt undværes. For eksempel til motorrens, afvoksning/affedtning, afrensning i rensebar samt tjærefjerner. Under denne gruppe findes de såkaldte koldaffedtningsmidler.

Disse midler er som regel meget effektive til formålet. Men de kan indebære en sundhedsrisiko og en risiko for miljøet, såfremt håndteringen og bortskaffelsen ikke foregår korrekt.

Der findes endnu ikke et tilfredsstillende datagrundlag for at vurdere stofferne i disse produkter. Alle produkterne har derfor fået samme score for sundhed, ydre miljø og vandmiljø. Der arbejdes på at videreudvikle datagrundlaget og scoringssystemet, så de faktiske forskelle kan komme til udtryk i næste udgave af denne liste.

Produktets kodenummer (1993), som tidligere hed MAL-kode, er angivet under rubrikken kommentarer, hvis den kendes. Kodenummeret fortæller hvilke personlige værnemidler, der som minimum skal anvendes ved arbejde med produktet. Ved arbejde med produkter med lavt kodenummer (f.eks. 0-1) skal der generelt anvendes færre personlige værnemidler end for produkter med højt kodenummer (f.eks. 5-5).

Brugte produkter, som er baseret på opløsningsmidler, bør bortskaffes som kemikalieaffald, dvs. afleveres til kommunal modtagestation. Det vil normalt også være tilfældet for produkter anvendt i rensebar. Men erfaringsmæssigt bliver restprodukter med indhold af olie/fedt ofte ledt til kloak med efterfølgende miljømæssige ulemper.

Nogle produkter er udviklet, så de kan skylles væk med vand. De vil typisk indeholde nogle stoffer, som kan få vand og olie til at blande sig, de såkaldte tensider (betegnelserne detergent eller emulgator bruges for de samme stoffer).

Hvis der er tensider i produktet, kan såvel opløsningsmiddel som afvasket olie og fedt passere olieudskilleren Dermed er der stor risiko for, at myndighedernes krav til olieindhold i spildevand overskrides, uanset om man vedligeholder og tømmer sin olieudskiller forskriftsmæssigt..

Hvis afvaskningen sker med højtryksrenser, dannes der typisk en mælket blanding af vand, olie og affedtningsmiddel. Dette vil uundgåeligt give store problemer med olieindholdet i spildevand. En del kommuner foreskriver i sine regulativer, at der ikke må anvendes højtryksrensning.

En del midler til rensning af hænder indeholder opløsningsmidler, da det kan fjerne oliestoffer.

Hvis midlerne bruges sammen med varmt vand, er der øget risiko for optagelse direkte gennem huden.

Alle midlerne virker affedtende, hvorfor man efterfølgende bør vaske huden med vand og sæbe og anvende beskyttelsescreme.

Nogle håndrensemidler hæmmer endvidere olieseparationen i spildevandet, hvilket netop hænger sammen med midlernes olierensende virkning. Hvis der anvendes store mængder af den slags midler, anbefales det at lede det sanitære spildevand uden om olieudskilleren, da midlerne kan hæmme olieudskillerens funktion.

Desuden skal man være opmærksom på hudplejemidler, der indeholder silikone, da der er begrundet mistanke om, at silikone kan optages gennem huden

Produkter til polering af biler falder ikke naturligt inden for gruppen af rengøringsmidler. De kan indeholde voks, evt. blandet op med et organisk opløsningsmiddel, silikone eller teflon.

Produkterne vil normalt ikke komme i kloak. Derfor vurderes det ikke relevant at foretage olieseparationstest på disse produkter.

Olieprodukter

Denne produktgruppe omfatter smøreolie, gearolie, hydraulikolie m.v.

Olieprodukterne er meget vigtige for autobranchen, men der er en begrænset offentligt kendt viden om produkternes sundheds- og miljøeffekt.

Det er vigtigt at sikre, at nye og brugte olieprodukter bliver håndteret og bortskaffet korrekt, så risikoen for jord- og grundvandsforurening samt arbejdsskader minimeres.

Der er på nuværende tidspunkt ikke indleveret olieprodukter med henblik på vurdering i scoringssystemet.

Om olieprodukterne kan det generelt oplyses:

De er ikke mærkningspligtige efter gældende regler

De fleste indholdsstoffer er ikke let nedbrydelige i naturen og udgør derfor en miljørisiko

De indeholder ud over olie en række andre stoffer, såkaldte additiver. Nogle af disse kan have sundheds- og miljøskadelig effekt.

Brugte produkter, spildolie, kan indeholde en del sundhedsskadelige stoffer, blandt andet tungmetaller og PAH (en række olieafledte stoffer, der anses for kræftfremkaldende).

De syntetiske motorolier, der er på markedet i dag, har væsentlig længere levetid end tidligere.

Rustbeskyttelsesmidler

De fleste rustbeskyttelsesmidler indeholder olieprodukter og opløsningsmidler. Der henvises derfor til omtalen af disse produkter og midler.

Der findes dog enkelte produkter, der ikke indeholder opløsningsmidler.

Hærdende produkter

Denne gruppe indeholder lim, lak og spartelmasse. I denne udgave er kun tilmeldt enkelte rudelime.

Produkter med anden anvendelse

En del produkter har anvendelser, der falder uden for den brugte opdeling af produkter. Disse er angivet her.

Det er besluttet, at dette afsnit skal udgå i 2. udgave af Keminøglen. I stedet specificeres produkterne i grupperne

	Teknisk vedligehold
	Ruderens
	Lastvognsvask

Bilag 3 Ordforklaring