Kemiske produkter i autobranchen
2. Baggrund for projektet
I dette afsnit beskrives baggrunden for projektet og der redegøres for omfanget af den gennemførte produktvurdering.
2.1 Sundhed og miljø i autobranchen
Branchens ansvar
I autobranchen har man gennem længere tid rettet opmærksomheden mod de sundheds- og miljømæssige virkninger af kemiske produkter, som man anvender i branchens virksomheder. Også fra myndighedernes side er der betydelig opmærksomhed omkring de sundheds- og miljømæssige forhold i branchen.
Medarbejderansvar
Arbejdstilsynet har netop afsluttet en kampagne med det formål, at styrke medarbejdernes bevidsthed omkring arbejdsmiljøet. I den forbindelse kan nævnes, at brugen af de kemiske produkter tegner sig for omkring halvdelen af det samlede antal anmeldte arbejdsulykker i branchen.
Autobranchen & miljøet
Der er ligeledes megen opmærksomhed rettet mod de ydre miljøforhold i autobranchen. Der er således bl.a. etableret indsamlingsordninger for olie- og kemikalieaffald og der er udarbejdet kommunale regulativer vedrørende olieudskillere. Der er endvidere opstillet kriterier for indhold af mineralolie i det udledte spildevand, som undertiden udmøntes i funktionskrav.
Manglende vedligehold
Der er givetvis store udslip af olieholdigt spildevand fra utætte kloakledninger og dårligt vedligeholdte olieudskillere, som ligeledes utilsigtet kan give anledning til betydelig jordforurening.
Lav prioritet
Det må samtidig erkendes, at miljøforhold ikke altid prioriteres tilstrækkelig højt i en stor del af værkstedsbranchen. Dette kan bl.a. skyldes, at den enkelte kan have svært ved at forholde sig til den tilgængelige viden på miljøområdet. Der kan eksempelvis være problemer med at forstå indholdet af leverandørernes brugsanvisninger, da disse ofte er skrevet i et vanskeligt teknisk sprog. Undertiden kan brugsanvisninger helt mangle. Endelig er der sjældent umiddelbart tilgængelig viden om produkternes miljøeffekter.
Der kan endelig være tale om, at man i højere grad fokuserer på produkternes pris og effektivitet og i mindre grad på miljøvirkningerne.
2.2 Liste over kemiske produkter i autobranchen
Miljørigtigt værktøj
På denne baggrund har man fra autobranchens side udtrykt ønske om et operationelt redskab, der kunne gøre det muligt på en enkel og overskuelig måde at få overblik over de forskellige produkters miljø- og sundhedsmæssige egenskaber.
Nærværende projekt skal ses som et vigtigt skridt hen mod opfyldelsen af dette ønske.
Projektets struktur
Overordnet er projektet struktureret i
Udvikling
En udviklingsfase. Principper for vurdering fastlægges. Denne fase er hovedsagelig finansieret af midler fra Rådet vedrørende genanvendelse og renere teknologi.
Vurdering
En vurderingsfase. Alle, der markedsfører kemiske produkter til autobranchen, kan anmelde produkter til vurdering. Anmelderen kan medsende fortrolige oplysninger, som bliver behandlet derefter. Resultatet af vurderingen med alle for anmelderen væsentlige oplysninger tilgår anmelderen. Den "offentlige" del af vurderingen registreres med henblik på offentliggørelse. Finsansiering af vurderingerne skal ske gennem brugerbetaling fra de anmeldende selskaber.
Offentliggørelse
En offentliggørelsesfase. Resultaterne af produktvurderingerne i forhold til gældende lovgivning m.v. offentligøres i en samlet publikation, som har fået navnet Keminøglen /13/.
Første udgave er udkommet og kan gratis rekvireres gennem Dansk Industri, Bøger &
Pjecer, 1787 København V.
Keminøglen kan desuden findes på internettet via adresserne
Internetadresser
www.motorbranchen.dk
www.danskmetal.dk
www.dge.dk
Offentliggørelsen af første udgave er finansieret af Miljøstyrelsen, Dansk Metal og Dansk Industri. Fremtidige udgaver søges finansieret via brugerbetaling fra de anmeldende selskaber.
Nærværende rapport beskriver vurderingssystemet detaljeret. Det er dog naturligt, at rapporten også omtaler det arbejde, der dækker vurderingen af produkter og offentliggørelsen af resultaterne.
2.3 Produkttyper
Alle produkter
På sigt er det meningen, at alle typer kemiske produkter skal inddrages. Men i planlægningsfasen er vægten lagt primært på olieprodukter samt diverse afrensnings- og rengøringsmidler.
Mineralolieprodukter
Da mineralprodukter indgår i projektets koncept, har der været 2 repræsentanter fra brancheforeningen Mineraloliebranchen i projektets styregruppe. Mineraloliebranchen har dog vurderet, at man ikke som brancheforening ønsker at lade olieprodukter indgå i vurderingerne med begrundelse i olieprodukternes kompleksitet. Undtaget herfra er rustbeskyttelsesolier.
Hærdende produkter
En del producenter/importører har ønsket at lade andre end de nævnte produkttyper vurdere. Det drejer sig hovedsagelig om hærdende produkter, f.eks. rudelim.
2.4 Styregruppens arbejde. Fra ide til koncept
Bred sammensætning
Styregruppen har været sammensat af et bredt udsnit af repræsentanter fra autobranchen, producenter og forhandlere samt offentlige myndigheder. Projektledelsen har set det som en hovedopgave at forene de synspunkter, disse forskellige grupper har haft, til et samlet koncept der opfylder hovedformålet: At give brugerne et redskab til et kvalificeret valg af produkter, også vurderet ud fra sundheds- og miljøaspekter.
Hovedsynspunkter
Hovedsynspunkterne hos grupperne kan resumeres således:
 | Miljøstyrelsen ønsker, at eksisterende vurderingssystemer som f.eks. Spildevandsvejledningens ABC-system /2/ indgår. Desuden ønskes det, at anvendelsen af Effektlisten /10/ og "Listen over uønskede stoffer" /9/ indgår. |
| Kommunerne ønsker, at miljøfremmede stoffer i produkterne udfases, så udbringning af slam fra renseanlæg på landbrugsjord ikke af den grund forhindres /11/. |
| Brugerne, dvs. autobranchens organisationer, ønsker et redskab, der er så enkelt og letforståeligt som muligt. Der udtrykkes stort behov for dette redskab. |
| Producentorganisationen ønsker, at vurdering af produkterne skal følge vedtagne og gældende love, bekendtgørelser m.v. |
| Alle ønsker, at der er sammenhæng i vurderinger, der vedrører henholdsvis arbejdsmiljø og ydre miljø. |
| Projektledelsen ønsker, at vurderingssystemet er fremtidsorienteret, så nyerhvervet viden om kemiske stoffer uden videre kan indgå i kommende vurderinger. Dette indebærer, at der skal arbejdes i baner, der ligger tæt op ad livscyklusvurderinger. |
Sammenfletning af interesser
Det foreliggende vurderingssystem er en sammenfletning af disse forskellige interesser. Vurderingssystemet, som beskrives i detaljer i de kommende afsnit, bygger derfor på følgende fundament:
| Sundhedsfare. Vurderingssystemet for de enkelte kemiske stoffer har taget udgangspunkt i Listen over farlige stoffer /4/ og Grænseværdilisten /5/. For stoffer, der ikke er optaget på disse lister, anvendes de oplysninger om selvvurdering, som er angivet på de enkelte produkters leverandørbrugsanvisninger. Eventuelt kan det være oplysninger af fortrolig karakter, som projektledelsen har modtaget direkte fra producenterne. Hvis egenvurdering ikke er foretaget for et enkelt stof, og hvis stoffet umiddelbart vurderes til at kunne udgøre en risiko, gennemfører projektledelsen egenvurdering ud fra kriterierne i mærkningsbekendtgørelsen /8/. |
| Miljøfare. Antallet af stoffer, der er optaget på Listen over farlige stoffer /4/, og som er klassificeret miljøfarlige, er stærkt begrænset. I nogle tilfælde er der foretaget egenvurdering af producenterne. I andre tilfælde er produkterne som helhed underkastet økotoksikologiske undersøgelser. Resultaterne herfra indgår så i den samlede vurdering. . Projektledelsen har dog i langt de fleste tilfælde måttet indhente oplysninger fra andre kilder. Kilder, der er vurderet til at være tilstrækkeligt officielle, jfr. ønsket fra producentorganisationerne, er Spildevandsvejledningen /2/, Nordisk Ministerråds liste: Environmental Hazard Classification /6/ og EU’s database IUCLID /7/. |
| Adskillelse af eksponering og toksicitet. Alle de officielle kilder bygger deres vurderinger på en kombination af eksponeringsforhold, dvs. muligheden for at komme i kontakt med et givet stof, og stoffets toksicitet. Men de forskellige kilder (eksempelvis mærkningsbekendtgørelsen /8/ og Spildevandsvejledningen /2/) kombinerer eksponering og toksicitet på forskellige måder. For at undgå, at dette skal blive et problem ved fortolkning af nuværende og kommende viden, holdes de to parametre adskilt i vurderingssystemet. Først ved tildeling af den endelige score kombineres effekterne. |
| Effektlisten /10/ og Listen over uønskede stoffer /9/. Disse lister har karakter af hensigtserklæringer fra Miljøstyrelsens side og har således ikke officiel lovmæssig karakter. Derfor falder de for producenternes ønske om, at produkterne kun bliver vurderet ud fra gældende bestemmelser. Projektledelsen finder dog, at de udgør værdifuld information. Derfor vil hvert enkelt produkts vurdering indeholde oplysninger om eventuelle indholdsstoffers optagelse på disse lister. Disse oplysninger bringes på et såkaldt fortroligt vurderingsskema til producenten, som så kan anvende oplysningerne i produktudviklingen. Projektledelsen vurderer, at dette er tilstrækkeligt til at opnå den effekt af listerne, som Miljøstyrelsen ønsker, nemlig at få udfaset de beskrevne stoffer. |
| Miljøfremmede stoffer. Selv om der har været fokuseret meget på de specielle grupper af miljøfremmede stoffer, som indgår i slambekendtgørelsen /11/, er der ikke i vurderingssystemet taget særlige hensyn til dem. De indgår i vurderingerne på lige for med andre stoffer, da der ikke er forbud mod anvendelse af dem. Men i lighed med stofferne på Effektlisten og Listen over uønskede stoffer bliver alle produkter kontrolleret for indhold af stofgrupperne. Oplysning herom gives på det fortrolige vurderingsskema til anvendelse for producenternes produktudvikling. |
| Alle produkttyper kan vurderes. Selv om der inden for nærværende projekt er fokuseret hovedsagelig på olieprodukter samt diverse afrensnings- og rengøringsmidler, er andre produkter ikke udelukket. Vurderingssystemet skal derfor have universel karakter, dvs. det kan anvendes på alle type produkter. Da de officielle vurderingssystemer af miljøfare, som beskrevet i mærkningsbekendtgørelsen /8/, imidlertid kun er godt beskrevne, hvad angår vandmiljø, har det udviklede vurderingssystem samme mangel. Systemet skal kunne udbygges i takt med de officielle systemer. |
| Vurderingsresultaterne offentliggøres. Alle produkter, som af producenter eller leverandører er indleveret til vurdering, indgår i en offentligt tilgængelig liste, hvor resultatet af den "officielle" vurdering fremgår. Desuden kan indgå andre oplysninger af miljømæssig betydning. dette kan f.eks. være oplysning om, at en producent er certificeret efter et anerkendt miljøledelsessystem, eller at et produkt er miljømærket, f.eks. svanemærket. Ofentliggørelsen sker i en selvsstændig publikation, Miljønøglen, som også er tilgængelig på internettet. |
| 3-deling af vurdering. Alle vurderingsresultater angives ved et tal mellem 1 og 3. 1 angiver bedst, 3 dårligst i vurderingen. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt at sætte navne på hver klasse, da den samlede score bygger på kombination af forskellige effekter. |
| Alle produkter kan vurderes. Det er ikke sådan, at et produkt skal opfylde visse minimumskrav for at kunne blive optaget på den offentliggjorte liste. Optagelse på listen bygger100 % på frivillighed fra producenters og leverandørers side. Men alle produkter bliver vurderet ud fra samme kriterier. |
2.5 Hovedtræk i vurderingssystem for sundhed og miljø
Det udviklede vurderingssystem for sundhed og miljø er her beskrevet i hovedtræk. En detaljeret beskrivelse findes i kapitel 3.
Vurdering af hvert enkelt produkt indeholder en sundheds- og miljøvurdering, baseret på kendskab til de indgående stoffer og disses egenskaber. Oplysningerne leveres af producenten eller leverandøren.
Eksponering
Ved eksponering forstås muligheden for, at levende organismer kommer i kontakt med stoffet som følge af stoffets egenskaber.
Toksicitet
Ved toksicitet forstås stoffets potentielle skadevirkninger på levende organismer.
Der angives for hvert stof 3 parametre, som kaldes scorer. De tre scorer er Arbejdsmiljø, Ydre miljø og Vandmiljø. Hver af dem fremkommer ved at kombinere eksponering og toksicitet, som angivet i tabel 2.1.
Tabel 2.1
Kombination af eksponering og toksicitet til scorer
|
Eksponering |
Eksponering |
Toksicitet over for mennesker |
Arbejdsmiljø |
Ydre miljø |
Toksicitet over for vandorganismer |
|
Vandmiljø |
Vurderingen gennemføres ved anvendelse af regnearksskemaer, som er programmerede til de anvendte kriterier. Regnearksskemaerne indeholder alle oplysninger, der er fremsendt af producenten eller leverandøren (kaldet anmelderen). Eksempler på et skema findes i bilag 1.
Fortrolige oplysninger
Da der kan være tale om fortrolige oplysninger, opbevares samtlige vurderingsskemaer som fortroligt materiale. Det fortrolige skema sendes kun til anmelderen, som herved får tilbagemelding om alle faser af vurderingen.
De fortrolige vurderingsskemaer indeholder desuden skemaer for forskellige typer anvendelse af produktet. Produkterne vil i den offentliggjorte liste være grupperet efter disse oplysninger.
Stofkoncentration
Vurderingen af effekter for sundheden er foretaget på de koncentrerede produkter, men der er taget hensyn til de indgående stoffers koncentration. Her er anvendt Mærkningsbekendtgørelsens /8/ kriterier for sammensatte produkter.
Ved scoring af effekter i det ydre miljø og vandmiljøet er der derimod ikke taget hensyn til de indgående stoffers koncentration. De stoffer, der findes i produktet, indgår således med fuld vægt i vurderingen. Dette hænger sammen med, at spredning af stofferne i miljøet sker fra mange små og diffuse kilder, så selv om det enkelte autoværksted kun bidrager med en lille andel, kan den samlede miljøpåvirkning godt være betydelig.
Netop spørgsmålet om stofkoncentrationens betydning for produktets miljøklassifikation er til drøftelse i EU, og det må forventes, at der udformes regler på området. Vurderingen vil i fremtidige versioner blive rettet ind efter de kriterier, som opstilles.
2.6 Vurderingssystem for olieseparation
Den samlede vurdering af produkterne indeholder også en såkaldt olieseparationstest. Denne gennemføres dog kun på produkter, der under normal anvendelse kan komme i kontakt med både olie og vand, og dermed påvirke mængden af olie i spildevand.
Autoværkstederne vil oftest være reguleret af autoværkstedsbekendtgørelsen /1/. Efter denne skal spildevand, der kan indeholde olie, passere en "egnet" olieudskiller.
Olieudskilleren virker ikke
Autobranchen har et særligt problem, idet spildevand, der har passeret olieudskilleren, oftest indeholder langt mere olie, end Miljøstyrelsens Spildevandsvejledning /2/ anbefaler som øvre grænse ( 50 mg/l for olie/fedt og 10 mg/l for mineralsk olie).
Det hænger delvis sammen med, at der ikke findes præcist formulerede kravspecifikationer til en "egnet" olieudskiller.
Emulgering
Men det skyldes især, at moderne rengøringsmidler indeholder vaskeaktive stoffer, såkaldte tensider, som virker ved at emulgere olien, hvorved små oliedråber holdes svævende i vandfasen. Herved kan olien ikke flyde til top i olieudskilleren og tilbageholdes, men vil passere olieudskilleren.
Mange leverandører betegner derfor deres produkter eller tensider som "hurtigtseparerende" for at fortælle, at olien vil skille ud. Men heller ikke her har der hidtil været en præcis definition på, hvad det betyder.
Testmetode for separation
Der er udviklet forskellige udenlandske testmetoder for olieseparation, men i Danmark findes ikke en standardiseret testmetode. De udenlandske testmetoder er ikke funder egnet til danske forhold, hvorfor der i dette projekt er udviklet en ny testmetode.
Testen vil blive nærmere beskrevet i det følgende afsnit 4.
2.7 Scoringssystem
UMIP
Scoringssystemet bygger først og fremmest på UMIP-projektets kvalitative vurderingsmodel (UMIP: Udvikling af miljøvenlige industriprodukter) /3/. UMIP er en dansk udviklet model til livscyklusvurdering.
Overskueligt scoringssystem
Ønsket fra brugerorganisationer om enkelhed i beskrivelsen har ført til, at resultatet angives ved en tredelt score, repræsenteret ved tallene 1,2 og 3.
Stigende score udtrykker stigende risiko for sundheds- eller miljøfare.
Skelen til andre
Ved udarbejdelsen af scoringssystemet er der skelet til andre organisationers vurderingskriterier, herunder:
| Svanemærkets kriteriedokument for bilplejemidler, version 2.0, 1997 |
| Svanemærkets kemikalieliste |
| Miljøkriterier for sæbe og shampoo. Bra Miljöval 1995 |
| Volvos black and grey list. |
| Dekra kriterier for Mercedes værksteder i Tyskland |
Disse dokumenter er alle interessante i denne sammenhæng og har indgået som inspirationskilde, men har ikke direkte kunnet anvendes på baggrund af ønsket om, at vurderingen skulle baseres på officielle lister m.v. over kemiske stoffers klassificering.