Kemiske produkter i autobranchen 4. Olieseparationstest
Problemer med olieudskillere I praksis har det vist sig, at det teknisk set er vanskeligt at sikre sig, at olie udskilles fra vand i forbindelse med spildevandsafledning. Det er en kendsgerning, at udledningen fra mange olieudskillere på autoværksteder, også nye, ikke opfylder Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for olieindhold i vand. Og overskridelserne er ofte meget store. Koldaffedtningsmidler Petroleum Tidligere anvendtes mange koldaffedtningsmidler, som typisk består af petroleum. Hvis det er ren petroleum uden tensider, vil olie og petroleum blandes indbyrdes, og samtidig vil blandingen hurtigt skille fra vandet og flyde ovenpå. I de tilfælde vil en ret lille olieudskiller sikre, at det gennemstrømmende vand stort set er fri for olie. Dog forudsættes naturligvis, at olieudskilleren løbende kontrolleres og tømmes efter behov. Tensider I dag indeholder mange koldaffedtningsmidler tensider, som gør det muligt, at man kan efterskylle med vand. Det betyder typisk ringere olieseparation Samtidig er brugen af affedtningsmidler i høj grad flyttet over på vandbaserede midler. Disse opfører sig helt anderledes i en olieudskiller, og risikoen for at lede for meget olie ud bliver også her større. 4.1 IVL-testenSvensk metode For ca. 25 år siden udviklede man i Sverige en metode til at teste produkternes evne til olieseparation. Testen har fået navn efter det institut, der udviklede testen: IVL, Institut för Vatten och Luft. Det svarer til det danske Vandkvalitetsinstitut, VKI. Testen Ved testen blandes vand, olie og et rengøringsmiddel sammen. Det rystes, og så udtages der prøver af vandfasen efter 30 minutter og 120 minutter. Hvis olieindholdet i vandfasen er under et bestemt niveau efter 120 minutter (2 timer), er testen bestået. Testmetoden er udviklet til koldaffedtningsmidler, dvs. opløsningsmiddelbaserede rengøringsmidler. Institut för Vatten og Luft bruger ikke testen mere og har ikke gjort det i mange år. Danske forhold En henstandstid på 120 minutter kan måske være relevant i Sverige, hvor der er helt andre krav til den opholdstid, vandet skal have i en olieudskiller. I Danmark er det ikke usædvanligt, at vandet har passeret olieudskilleren inden for 5 minutter. Så efter danske forhold forekommer det ikke rimeligt med en opholdstid på 120 minutter. Der er enkelte kommercielle laboratorier i Danmark og Sverige, der stadig tilbyder at udføre testen. En del af de produkter, der er optaget på listen, er blevet IVL-testet. Dette vil være angivet i kommentarrubrikken. 4.2 Østrigsk olieseparationstestØstrigsk metode Der er også udviklet en østrigsk metode til test af olieseparation, som i lighed med IVL-metoden bygger på en analyse af olieindholdet i vandfasen. Men analysen skal udføres efter 5 minutters henstand, og dermed er den mere repræsentativ. Udbredt i Tyskland Metoden ser ud til at få stor udbredelse i Tyskland, og det er sandsynligt, at den i fremtiden vil blive brugt i denne liste. Det vil i givet fald afhænge af, om leverandørerne til listen vil betale den merpris, analysen vil medføre. Der er enkelte produkter på listen, der er testet efter den østrigske metode. Det vil være angivet under kommentarerne. 4.3 OlieseparationstestenAnvendt metode Den olieseparationstest, som er udviklet i forbindelse med dette projekt er en forenklet test, der viser hvor hurtigt olie udskilles fra vandet. Som grundlag for udvikling af testen blev der opstillet følgende krav:
Separationstid Testen indeholder ikke nogen kemisk analyse af olieindhold i vandet, men en opmåling af oliemængden efter givne henstandstider. Ved testen ser man alene på, hvor hurtigt vandfasen og oliefasen skilles. Man opnår herved et grundlag for at vurdere risikoen for, at en del af oliefasen når at passere olieudskilleren, før den skiller ud. Ved udarbejdelse af testen er der taget udgangspunkt i den amerikanske standard: ASTM D 1401-91. Denne beskriver en metode til at måle olieseparation på en blanding af en smøreolie og vand under driftsforhold, der svarer til en bilmotors. Testen er modificeret, så den udføres på en tilsvarende blanding af vand og olie. Desuden er der tilsat en mængde af det produkt, der skal testes. Der er valgt en temperatur på 200C ved testen, som findes repræsentativ for temperaturen i spilde- og skyllevand i olieudskillere i autobranchen. 4.3.1 TestudstyrI det følgende beskrives testudstyr, kemikalier, procedure og tildeling af score i forbindelse med olieseparationstesten. 4.3.2 GlasDer anvendes 100 ml måleglas uden fod med en diameter på 27-30 mm. Renhed Renheden af glassene har stor betydning for testresultatet. Derfor rengøres glassene meget omhyggeligt med varmt vand, demineraliseret vand, acetone og rensebenzin, så de er helt affedtede. 4.3.3 ApparaturDet anvendte apparatur består af følgende komponenter. Omrøringsmotor, 1500 omdrejninger/minut Omrøringsspade udført i rustfrit stål
Stativ til fastholdelse 4.3.4 KemikalierDer anvendes demineraliseret vand (ledningsevne under 5m S/cm) til testen. Standard spildolie Testolien er en "standard spildolie", formuleret af Mineraloliebranchens repræsentanter, og er sammensat af en benzinmotorolie og en dieselmotorolie. Som referenceprodukt anvendes Castrols produkter: 80 % GTX3, benzinmotorolie 20 % RX super., dieselmotorolie 4.3.5 ProcedureTesten gennemføres ved 20° C. Blandingsforhold Der fremstilles en blanding af vand og produkt i den koncentration, der anbefales af leverandøren. Der anvendes pipetter for at opnå størst mulig nøjagtighed i blandingsforholdet. Af denne blanding overføres 40 ml til testglasset (måleglasnøjagtighed). Der tilsættes yderligere 40 ml testolie. Mængden aflæses på måleglasset.. Omrøringstid Glasset monteres i stativet, omrøringsspaden sættes på plads, og der omrøres 5 minutter ved 1500 omdrejninger/min. Efter omrøring fjernes omrøringsspaden. Den stillestående blanding iagttages, og det noteres, hvor mange ml vandfasen udgør efter 5 minutters henstand. Mængden aflæses på måleglasset. Der udføres altid dobbeltbestemmelse af vandfasen. 4.3.6 Tildeling af scoreProduktet tildeles olieseparationsscore i henhold til følgende tabel 4.1. Grænserne er valgt på baggrund af en række indledende forsøg, der viser, at de er udtryk for et fornuftigt valg. Grænserne udtrykker dog på ingen måde en objektiv sandhed. Tabel 4.1
|