Kemiske produkter i autobranchen
6. Konklusioner på projektet
6.1 Projektets opbygning og finansiering
Projektets 3 dele er i store træk finansieret på hver sin måde:
 | Udviklingsdelen, hvor metoderne og systemerne er udviklet. Denne del er hovedsagelig finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi og er løbende blevet afrapporteret til styregruppen med delrapporter. |
| En vurderingsdel, hvor de enkelte produkter er vurderet efter de metoder og systemer, der er udviklet. Denne del er finansieret af de producenter og leverandører, der har anmeldt produkter til listen. |
| En afrapporteringsdel, som dels omfatter selve brugerlisten med vurdering af produkterne og tekstafsnit og dels nærværende raport over projektet. Denne del er finansieret af Rådet vedrørende genanvendelse og mindre forurenende teknologi, Dansk Metal og Dansk Industri, samt via brugerbetalingen. |
Brugerbetaling
Den store andel, som brugerbetalingen har udgjort, adskiller i økonomisk henseende dette projekt fra de fleste andre tilsvarende projekter.
6.2 Antallet af optagne produkter og af anmeldere
Succeskriterie
Ved projektets start var succeskriteriet, at omkring 100 optagne produkter var acceptabelt, og 150 produkter ville være meget fint. Med ca. 140 optagne produkter vurderes dækningen derfor at være meget tilfredsstillende.
Ideen "sælges"
Der er udsendt informationsmateriale til ca. 200 producenter og importører, men de var i starten meget tøvende. Det er forståeligt, for de skulle forholde sig til, om dette blot var et nyt miljømærke, om det var en ny måde at lokke penge ud af virksomhederne på (en ny slags "telefonbog"), eller det faktisk var et seriøst projekt, som de kunne have gavn af at deltage i.
Det har derfor været nødvendigt at bruge mange kræfter og meget tid på at overbevise mulige anmeldere af produkter om det seriøse i projektet. Følgende aktviteter kan nævnes:
| Fagpressen inden for autobranchen har skrevet adskillige artikler om |
| projektet. Det er omtalt i særskilte artikler i Miljøstyrelsens udgivelser "MiljøDanmark" og "Renere Teknologi". Også i dagspressen har der været skrevet en del om projektet. |
| Projektledelsen har haft adskillige møder med potentielle anmeldere, |
| hvor metode og forventede resultater er præsenteret. |
| Projektledelsen har på møder med brugergrupper præsenteret listen, dens udformning og dens anvendelse. Disse møder har demonstreret det store behov, som listen vil kunne dække for brugerne. |
| De brugerorganisationer, der indgår i styregruppen, har udøvet en stor indsats ved offentligt at gå ud og anbefale projektet i den samlede presse, og samtidig gøre sine medlemmer opmærksomme på denne kommende "liste". Brugerne, d.v.s. autoværksteder og –forhandlere, har derfor kunnet gøre sælgere af produkterne opmærksomme på den betydning, listen kan få i salgssituationen. |
Ekstra indsats
Dette ekstra tidsforbrug har der ikke været budgetteret med, og det er finansieret af projektledelsen. Men det var nødvendigt for at sikre "listens" succes.
Netop denne ekstraindsats er den væsentligste årsag til, at projektet har varet 1 år mere end planlagt.
6.3 Metodens anvendelighed
Anvendelighed
Ved vurdering af anvendeligheden skelnes der mellem
| scoresystemet for sundhed og miljø |
| olieseparationstesten |
| vurderingen over for hhv. anmelder og bruger |
6.3.1 Scoresystemet for sundhed og miljø
Sundhed & miljø
Miljøstyrelsens spildevandsvejledning /2/ har et system til klassifikation for miljøfare. Stofferne inddeles i liste A, B og C stoffer.
I mærkningsbekendtgørelsen /8/ er kriterierne for de risikosætninger, der vedrører miljøfare i vandmiljøet, dvs. risikosætningerne R50-51-52-533, beskrevet.
Kombination af viden
Både spildevandsvejledningen og mærkningssbekendtgørelsen har i klassifikationen anvendt parametre for eksponering og toksicitet. Men de kombineres på forskellig måde, og de vægtes forskelligt. Man kan derfor ikke direkte sammenligne vurderingerne.
I scoresystemet, som er anvendt i dette projekt, er parametrene for eksponering og toksicitet vurderet adskilt, indtil den endelige score beregnes ved at gange de to effektparametre sammen. På grund af dette kan resultaterne i den detaljerede analyse bruges til en direkte sammenligning både med spildevandsvejledningens og mærkningsbekendtgørelsens system.
Metodens begrænsninger
Men netop det, at eksponering indgår med fuld vægt, har gjort det vanskeligt ved vurdering af arbejdsmiljørisikoen. For her vil eksponeringen afhænge af arbejdets udførelse og de anvendte værnemidler. Derfor er parameteren for arbejdsmiljø eksponering nulstillet, og arbejdsmiljøscoren fortæller udelukkende om de indgående stoffers toksicitet.
Scoresystemet omsætter meget kompliceret viden om kemiske stoffer til en enkel vurdering i 3 trin, som kan forstås uden faglig viden om kemi og toksikologi.
Dette indebærer nødvendigvis, at de faglige nuancer, som vurderingen indeholder, udviskes. Dette er et kompromis med den mere faglige beskrivelse, da denne er væsentligt mere nuanceret.
I lyset af denne begrænsning vurderes systemet i vid udstrækning at opfylde sit formål: At omsætte meget kompliceret viden.til et enkelt system, uden at vurderingen bliver skævvredet.
Videreudvikling
Scoresystemet er opbygget ud fra UMIP’s kvalitative model /3/ og bygger på den viden, der er tilgængelig på nuværende tidspunkt. Det vil være naturligt at videreudvikle systemet i takt med, at der opnås ny viden.
Undervejs i processen med produktvurderingerne viste inddelingen efter effektparametre (tabel 3.4) sig at være uhensigtsmæssig. Oprindelig ville en effektparameter på 3 udløse scoren 2. Det er lavet om, så denne værdi nu udløser scoren 1.
Begrundelsen herfor er, at den nu mest anvendte nonioniske tensidtype, alkoholethoxylater, og dermed langt de fleste produkter mindst ville få scoren 2. Det ville være et uheldigt signal, fordi det netop har været fremhævet som godt for miljøet, at alkoholethoxylater har erstattet NPE.
På samme måde er grænsen ændret mellem score 2 og 3, så en effektparameter på 8 giver 2. Derved kan skelnes mellem petroleumstyper med henholdsvis lavt og højt benzenindhold (grænsen er 0,1 %).
6.3.2 Olieseparationstesten
Olieseparation
Den olieseparationstest, som er udviklet i projektet, og som er anvendt til vurderingen, er beskrevet nærmere i afsnit 4.
Anvendelighed
Testen skal betragtes som et vejledende og nyttigt redskab til vurdering af produkternes effekt på olieseparation, men den giver ikke en udtømmende beskrivelse af problemstillingen.
De valgte kriterier har vist sig på udmærket måde at kunne differentiere produkterne.
Vandbaseret
Opløsningsmiddelbaseret
Det må dog siges, at testen er udviklet på vandbaserede rengøringsmidler, og den er bedst til disse. Opløsningsmiddelbaserede rengøringsmidler opfører sig meget anderledes, og det vil blive nødvendigt at videreudvikle metoden for at forbedre vurderingen af disse produkter.
1. generationstest
Testen må betragtes som 1. generation af en anvendelig test og de erfaringer, der er indvundet, kan med stor nytte indgå i videreudvikling af testen.
6.3.3 Vurdering over for hhv. anmelder og bruger
Fortrolighed
Mange anmeldere har leveret fortrolige data til vurderingen. Projektledelsen opbevarer da også alle modtagne oplysninger som fortroligt materiale, ligesom de detaljerede vurderinger af projektledelsen behandles fortroligt.. Det gælder også elektroniske data.
Produktudvikling
De ekstra oplysninger, som ud over den officielle scoring indgår i tilbagemeldingen til leverandørerne, ses allerede nu anvendt i produktudviklingen. Faktisk har flere producenter efter den første tilbagemelding ændret på produkternes sammensætning og har fået gennemført fornyet vurdering, hvilket har bevirket forbedrede scorer.
Dermed er der tydelige tegn på, at fremgangsmåden bidrager til udfasning af de stoffer, som af Miljøstyrelsen betragtes som problematiske. Dette var også et af formålene.
Tilgodese alle parter
Den valgte fremgangsmåde vurderes derfor at tilgodese alle interesseparter bedst muligt: Producenter, brugere, myndigheder og, ikke mindst miljøet.
De fleste produkter har opnået scorer på 1 eller 2. Man må naturligvis rejse spørgsmålet, om det skyldes scoresystemet eller produkterne.
Seriøse leverandører
Grundlæggende vurderer projektledelsen, at de produkter, der er med i den første udgave, kommer fra seriøse leverandører, som vægter sundhed og miljø højt. Derfor er det sandsynligt, at fordelingen af scorer i højere grad har sammenhæng med de tilmeldte produkter end med scoresystemets opbygning.
Ovennævnte må ikke opfattes som en vurdering af de leverandører, der ikke har produkter på listen. Vi er overbeviste om, at der findes mange andre seriøse leverandører, der sætter sundhed og miljø højt.
Vi finder det er for tidligt at revurdere scoresystemet alene ud fra den konstaterede fordeling af scorerne.
Hvem kan deltage
I princippet kan alle grupper af kemiske autoprodukter blive optaget på listen. Det er dog ikke ensbetydende med, at alle grupper er repræsenteret.
Hvad er med
I første udgave af listen er rengørings- og bilplejemidler dominerende, hvilket især skyldes, at disse udgør en meget stor produktgruppe.
Er ikke med
Også olieprodukter skulle indgå i listen. Mineraloliebranchen har vurderet, at der er behov for supplerende bearbejdning af vurderingsmetoder og –kriterier. Mineraloliebranchen har imidlertid ikke ønsket at deltage under de udarbejdede kriterier med begrundelse i produkternes kompleksitet.
Der har været drøftelser med autolakeringsbranchen. Ingen produkter er medtaget denne gang, fordi scoringssystemet ikke er indrettet til denne type produkter.
Andre produkter
De produkter, der er blevet optaget, men som ikke har deres egen rubrik, er listet under "andre produkter". Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, men det har ikke været muligt at gøre det anderledes i første udgaven.
I kommende udgaver vil denne rubrik blive omformet, så alle produkter kommer under en egentlig anvendelsesrubrik.
Markedsføringsværdi
Listen har, allerede før den er udgivet, haft en mærkbar effekt på markedet for autobranchens kemiske produkter. Vi har hørt fra flere producenter, at brugerne allerede nu spørger sælgerne, om deres produkter er på listen. Og flere af leverandørerne af optagne produkter anvender vurderingen i deres markedsføring.
Samtidig anbefaler flere af de brugerorganisationer, der er med i styregruppen, at deres medlemmer så vidt muligt vælger produkter på listen.
Opfylder et behov
De brugergrupper, der er blevet spurgt, giver alle udtryk for, at listen vil opfylde et meget stort behov. Og de har givet udtryk for, at den valgte form er anvendelig for dem.
Projektledelsen vurderer på baggrund af dette, at listen vil få væsentlig indflydelse på, hvilke produkter der vil blive anvendt fremover.
Selvforstærkende effekt
Effekten vil blive selvforstærkende, fordi flere producenter vil kunne se fordelen ved at få produkter på listen, og fordi vurderingerne kan bruges konstruktivt i produktudviklingen.
3 R50: Meget giftig for organismer, der
lever i vand
R51: Giftig for organismer, der lever i vand
R52: Skadelig for organismer, der lever i vand
R53: Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet