| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Håndbog i miljøvurdering af produkter

Bilag B Opslagstabeller

Opgørelse af ressourceforbrug

Tabel B.1 omfatter en række udvalgte materialer, der ofte anvendes. For hvert materiale er angivet hvilke ressourcer, materialet er fremstillet af. Disse ressourceforbrug er omregnet til mPR/kg. Det betyder at der er taget hensyn til forsyningen af den pågældende ressource på verdensplan og den mængde en gennemsnitsperson bruger pr. år.

I kolonnen "Bemærkninger" er anført specielle udledninger eller emissioner, der er forbundet med fremstilling eller oparbejdning af de pågældende ressourcer. Angivelserne under "Bemærkninger" kan ikke betragtes som udtømmende.

Tabel B.1
Omregning af materialeforbrug til forbrug af ressourcer.

Tabel B.1
fortsat

Tabel B.1
fortsat

1 UMIP PC-værktøj (databasen)
2 EMEP/CORINAIR, 2000 Atmospheric Emission Inventory Guidebook (Second edition)
3 Climate Change, 1997

Opgørelse af energi

I tabel B.2 er angivet energiforbruget ved fremstilling af materialer. Energimængden er opgjort som primær procesenergi og omfatter den energimængde, der medgår til fremstilling og oparbejdning af materialet. Energiindholdet i form af den nedre brændværdi er ligeledes angivet. Energien er opgjort i MJ pr. kg materiale.

I tabel B.3 er angivet energiforbruget ved oparbejdning af udvalgte materialer.

I tabel B.4 er givet oplysninger om energiforbrug ved udvalgte processer og i tabel B.5 er givet oplysninger om energiindhold i energiressourcer.

Tabel B.2
Energiforbrug ved fremstilling og energiindhold for udvalgte materialer.

Tabel B.2
fortsat.

1 UMIP PC-værktøj (databasen)
2 Miljøstyrelsen, miljøprojekt nr. 281, 1995
3 IPU Bilag B

Tabel B.3
Energiforbrug ved oparbejdning af udvalgte materialer. Energiforbrugene er estimeret fra UMIP-databasen.

1 Simapro-database

Tabel B.4
Energiforbrug ved processer.

Tabel B.5
Energiindhold i energiressourcer.

1 Andersen, E.S, et. al., 1981
2 Miljøstyrelsen LCV-System, 1998
3 Massefylde for naturgas regnes at være lig med massefylde for nordsøgas

Fareklasser

Farlige stoffer er delt op i forskellige fareklasser. Opdelingen er baseret på stoffets iboende egenskaber og omfatter de tre hovedgrupper:
Brand og eksplosionsfare
Sundhedsfare
Miljøfare

Er et stof klassificeret alene som brand eller eksplosionsfarligt, vil det ikke være relevant i en miljøvurderingssammenhæng.

De symboler, der kendetegner disse stoffer, ser ud som nedenfor, hvor den almindeligt brugte betegnelse og forkortelse for fareklassen er angivet.

Eksplosiv [E]

Brandnærende [O]

Yderst Brandfarlig [Fx]
Meget brandfarlig [F]

Er et stof klassificeret som sundhedsfarligt, vil det være relevant at foretage en nærmere vurdering. De symboler, der kendetegner disse stoffer, ser ud som nedenfor.

Lokalirriterende [Xi]
Sundhedsskadelig [Xn]

Giftig [T]
Meget Giftig [Tx]

Ætsende [C]

Er et stof klassificeret som miljøfarligt, vil det ligeledes være relevant at foretage en nærmere vurdering. Det symbol, der kendetegner disse stoffer, ser ud som:

Miljøfarlig [N]

Definitionen og yderligere forklaring af de enkelte fareklasser kan se i 'Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter'.

Til hver fareklasse anvendes risikosætninger (R-sætninger) og sikkerhedssætninger (S-sætninger).
R-sætningerne uddyber de risici, det pågældende stof indebærer i forhold til fareklassen.
S-sætningerne giver anvisninger på hvilke horholdsregler, der skal tages for de pågældende stof.

Alle R- og S-sætninger er gengivet i bekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen ' Liste over farlige stoffer' er angivet en lang række stoffer, der er klassificeret. Her fremgår hvert enkelt stof med CAS-nr., fareklasse samt R- og S-sætninger.

Ozonnedbrydende stoffer

Tabel B.7
Oversigt over stoffer, som nedbryder ozon i stratosfæren.

Stofferne i tabellen nedbryder (det stratosfæriske) ozonlag(et) og er reguleret over hele verden ved hjælp af Montrealprotokollen. CFC'erne er forbudt men der må dog stadig produceres 2,8% af den mængde der blev produceret i 1989. Brugen af HCFC'er nedtrappes over en årrække til et 0-niveau i år 2030. Halonerne må bruges i en mængde på 15% af 1989-niveauet, mens HBFC'erne er helt forbudt. Enkeltstofferne er forbudt, dog må Bromochlorethan og methylbromid anvendes indtil henholdsvis 2002 og 2005.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |