Evaluering af miljøtrafikugen 2000 2. Deltagere i miljøtrafikugen
En lang række aktører og alliancepartnere deltog i miljøtrafikugen. Sammen med kommunerne gennemførte en række landsdækkende organisationer, erhvervsvirksomheder, myndigheder, trafikselskaber m.fl. aktiviteter inden for miljøtrafikugens rammer. Dette kapitel giver en kort beskrivelse af de større centrale aktører og deres aktiviteter i miljøtrafikugen. 2.1 KommunerI alt 45 kommuner valgte officielt at deltage i miljøtrafikugen og sætte fokus på trafik og miljø under sloganet Tænk i nye vaner. Det var primært større bykommuner, som deltog med aktiviteter under kampagnen, hvilket skal ses i sammenhæng med, at det var disse kommuner, der direkte var blevet inviteret af Miljøstyrelsen til at deltage. De 4 største kommuner (København, Århus, Odense og Aalborg) deltog alle med et større antal aktiviteter i ugen, og de deltagende kommuner omfattede i alt 18 af de 20 befolkningsmæssigt største danske kommuner. Tabel 2.1
Tabel 2.2
Baseret på kommunernes indrapportering af aktiviteter til Miljøtrafiksekretariatet Den geografiske spredning af de deltagende kommuner på amter fremgår af ovenstående tabel. Kun i Viborg og Sønderjyllands amter var der ingen kommunal deltagelse. Der var desuden aktiviteter i en række øvrige kommuner, der ikke officielt havde tilmeldt sig miljøtrafikugen, men hvor især grønne guider og lokale miljø- og interesseorganisationer planlagde og gennemførte kampagneaktiviteter. Mange af de deltagende kommuner havde et stort og varieret aktivitetsudbud koncentreret om kampagnens 2 hovedtemaer: den daglige tur og byens rum. En oversigt over antallet af kommuner, der gennemførte aktiviteter inden for de enkelte aktivitetsområder fremgår af tabellen ovenfor. En nærmere gennemgang af kommunernes aktiviteter og evaluering heraf med udgangspunkt i aktivitets-spørgeskemaerne til kommunerne er indeholdt i kapitel 3. 2.2 AmterI alt 7 amtskommuner meldte sig som deltagere i miljøtrafikugen. Disse amter deltog typisk i miljøtrafikugen med enkelte aktiviteter. Disse aktiviteter
omfattede bl.a. markedsføringstiltag for samkørsel, inddragelse af den kollektive trafik
i kommunernes aktiviteter, transport-undersøgelse blandt amtets ansatte, turnerende
infobus med miljøtrafikudstilling og gennemførelse af luftkvalitetsmålinger i ugen. 2.3 OrganisationerEn række større, landsdækkende organisationer deltog i miljøtrafikugen og
gennemførte aktiviteter inden for miljøtrafikugens temaer. Disse organisationer blev
primært inddraget i miljøtrafikugen på centralt niveau gennem
miljøtrafiksekretariatet. Følgende landsdækkende organisationer deltog med gennemførelse af aktiviteter.
Enkelte andre større organisationer var også med til at sætte fokus på miljøtrafikugen. Således opfordrede HK/STAT deres medlemmer til at deltage aktivt i miljøtrafikugen fx gennem at købe og bruge HT/DSB's specielle UGE38KORT. I den forbindelse udloddede HK/STAT en cykel blandt de medlemmer, der benyttede sig af dette kort. Derudover deltog et stort antal lokale afdelinger af grønne og andre interesseorganisationer, lokal Agenda 21-medarbejdere, handelstandsforeninger og virksomheder i planlægningen og gennemførelse af de mange lokale aktiviteter i miljøtrafikugen (jævnfør afsnit 3.3). Organisationernes egne kommunikationskanaler - som fx DNs medlemsblad Natur og Miljø - blev anvendt til formidling af viden og nyheder omkring forløb og aktiviteter i miljøtrafikugen. Derudover foregik kommunikationen ligeledes via informationscentre som Grøn Information, der bl.a. formidlede nyheder om miljøtrafikugen til almindelige forbrugere og via de grønne guiders vidensnetværk. 2.3.1 Dansk Cyklist ForbundDansk Cyklist Forbund (DCF) og Dansk Firmaidrætsforbund valgte i år at flytte deres årlige landsdækkende kampagne Vi cykler på arbejde, så kampagnen kunne indgå i miljøtrafikugen, idet kampagnens sidste uge, uge 38, blev sammenfaldende med miljøtrafikugen. Formålet med kampagnen er at få så mange som muligt til at bruge cyklen oftere i stedet for bilen. Både for at øge folkesundheden og for at reducere forureningen. Kampagnen går ud på, at arbejdspladser over hele landet skal bruge cyklen til arbejde så mange dage som muligt gennem kampagnens 3 uger. Virksomheder kan tilmelde sig med et eller flere hold på 4-16 deltagere I årets kampagne deltog i alt 8.100 hold med tilsammen 75.800 deltagere, hvilket var 20.000 flere end sidste år. Samlet cyklede deltagerne 7.5 mio. km i løbet af de tre uger. I en lang række kommuner samarbejdede de lokale afdelinger af DCF med
miljøtrafikugearrangørerne i kommunen om særlige aktiviteter i forbindelse med
kampagnen. Derudover deltog DCF lokalt i en række andre miljøtrafikugeaktiviteter som fx cykeludstillinger, cykelløb og cykelture. 2.3.2 Dansk FirmaidrætsforbundDansk Firmaidrætsforbund stod sammen med Dansk Cyklist Forbund bag gennemførelse af kampagnen Vi cykler til arbejde, der indgik i miljøtrafikugen, som omtalt i foregående afsnit. 2.3.3 Danmarks IdrætsforbundFormålet for Danmarks Idræts-forbund (DIF) med at deltage i miljøtrafikugen var at få børn og deres forældre til at overveje deres transportvaner, og på den måde få flere børn og unge til at cykle eller gå til idræt. Under overskriften: Det er fedt at blive kørt, det er sejt at cykle og gå - også til idræt opfordrede DIF op til miljøtrafikugen samtlige amtsudvalg til at få deres idrætsforeninger til at opgøre, hvordan børn kom til træning i miljøtrafikugen. Projektideen er oprindeligt udviklet af en række grønne guider og blev tilrettet til brug for idrætsforeningerne. Næsten alle amtsudvalgene deltog i kampagnen, og DIF vurderer at op imod 10.000 medlemmer deltog i undersøgelsen. Ud af de deltagende medlemmer cyklede 60-65% af børnene til træning. DIF's konklusion er, at man i fremtiden vil opfordre til at forældrene "fylder bilen op" og kører flere børn sammen til træning. Man ser gerne dette budskab formidlet i sammenhæng med en landsdækkende kampagne som miljøtrafikugen. 2.3.4 Danmarks NaturfredningsforeningDanmarks Naturfredningsforening (DN) deltog i kampagnen dels centralt med bl.a. en skolekampagne dels lokalt i en række kommuner, hvor DN's lokalkomiteer var medarrangør af forskellige kampagneaktiviteter. Rend og hop var overskriften på den kampagne, som Danmarks Naturfredningsforening og Miljøtrafiksekretariatet sammen indledte over for landets ca. 2.400 skoler. Formålet var at få lærere til at sætte trafik og miljø på skemaet i miljøtrafikugen, også på skoler, hvor kommunerne ikke selv gennemførte aktiviteter. Målet var at få ca. 200 skoler til at deltage i aktiviteter - bl.a. i trafik-tælling ved skolen med henblik på skabe debat om børns transport til skole og dermed få børn og deres forældre til at overveje deres transportvaner. Rend og hop bestod i en opfordring til samtlige skoler (direct mail med plakat til
bl.a. foreningens netværk af miljøinteresserede lærere) og blev i september fulgt op af
foreningens skoletjeneste Vildfred i form af to magasiner med informationer og aktiviteter
for børn mellem 5 og 14 år: Rend og hop - om trafik og miljø i byen. Magasinerne
blev anvendt såvel i skolernes undervisning som i børnehavernes aktiviteter i
miljøtrafikugen og i ugerne derefter. Det samlede oplag på magasinerne var 19.000
eksemplarer. Endelig blev miljøtrafikugen udførligt omtalt i medlemsbladet Natur og Miljø (oplag 200.000 eksemplarer), hvor der ligeledes blev bragt flere artikler om at være miljøtrafikant. 2.3.5 Danske Gymnastik og IdrætsforeningerDe Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI) gennemførte i miljøtrafikugen et pilotprojekt for at fremme samkørsel i forbindelse med deres omfattende kursusaktiviteter. Således afholdes der i DGI årligt ca. 500 kurser med deltagelse af 10-12.000 kursister. På en række kurser i ugen blev deltagerne på mødebekræftelsen opfordret til samkørsel eller brug af kollektiv trafik og som hjælp hertil var det på deltagerlisten markeret,hvem man eventuelt kunne have fordel af at køre sammen med. Kursisterne fik endvidere tilsendt folderen Tænk i nye trafikvaner. Kursuslederne blev opfordret til at registrere, hvor mange der valgte offentlig transport eller samkørsel - som ellers ikke ville ha' gjort dette. Af 120 kursister valgte ca. 6% en alternativ transportform. Projektet havde bl.a. til formål at afdække behovet for, at DGI udvikler et ITbaseret system til koordinering af samkørsel (samkørselsdatabase) i forbindelse med organisationens arrangementer. 2.3.6 De grønne guider/Foreningen Mobil uden bilDe grønne guider er miljøvejledere, der arbejder for en bæredygtig udvikling lokalt. Der er ca.100 grønne guider fordelt rundt om i Danmark. De grønne guider arbejder med mange forskellige projekter, men fælles for dem er, at de arbejder med handlingsorienteret folkeoplysning. Derfor valgte grønne guider i mange af de deltagende kommuner at indgå i planlægningen og gennemførelsen af miljøtrafikugen. Mest aktivt deltog de trafikinteresserede grønne guider, der sammen med Dansk Cyklist Forbund og NOAH-trafik har stiftet foreningen Mobil uden bil. Foreningens mål er at fremme en bæredygtig udvikling på transportområdet. Foreningen valgte at sætte fokus på temaet "Børn og transport" og lancerede to projekter, der handlede om børns transport til skole og idræt. De grønne guider deltog i samarbejde med en række deltagende kommuner, og desuden som selvstændige iværksættere af aktiviteter i ca.10 kommuner, der ikke deltog officielt i miljøtrafikugen. 2.4 ErhvervsvirksomhederMiljøtrafikugen var et offentligt initiativ og hovedparten af de deltagende aktører
var offentlige myndigheder eller interesseorganisationer. Samarbejde med
erhvervsvirksomheder om aktiviteter i miljøtrafikugen var imidlertid vigtigt af flere
grunde. Samarbejdet skulle være med til at gøre initiativet mere appellerende for
bilbrugere. Dermed blev det muligt at nå ud til målgrupper, som ellers vil være svære at få i tale. Eksempelvis gav benzinselskabernes servicestationer en unik mulighed for at kommunikere med bilbrugere om mere miljøvenlig trafikantadfærd. Samarbejdet muliggjorde en økonomisk støtte til aktiviteter, der ikke kunne være realiseret uden erhvervsvirksomhedernes involvering. 2.4.1 Ford -DM i miljøkørselBilen er en væsentlig kilde til forurening. Den er samtidig et af de mest udbredte og fleksible transportmidler. I forlængelse af målsætningen om også at involvere kommercielle parter, som ikke umiddelbart associeres med en miljøtrafikuge, kontaktede Miljøtrafiksekretariatet i foråret en række bilproducenter med henblik på et samarbejde. Ford Motor Company var fra starten positive, og sekretariatet koncentrerede sine ressourcer i forhold til dette samarbejde. Samarbejdet førte til, at Ford arrangerede DM i miljøkørsel. Formålet med løbet var at vise, hvordan bilens benzinforbrug kan reduceres gennem ændrede kørevaner. Løbet blev afviklet over to dage og gik fra København til Aalborg med fire stop undervejs. I alt 38 hold deltog i løbet med 4 deltagere i hver bil. Starten gik den 18. september fra Rådhuspladsen i København, hvor Miljøstyrelsens direktør Steen Gade skød løbet i gang. Løbet besøgte undervejs mod målet i Aalborg byerne Odense, Vejle, Århus og Silkeborg. Vinderne tilbagelagde turen på 628 km med et benzinforbrug på 17,3 km pr. liter. Dette var 24% længere på literen end taberen af løbet. De kørte endvidere 9% længere på literen end de øvrige biler i feltet, der gennemsnitlig kørte 15,8 km pr. liter. Konklusionen for løbet er, at det skabte en stor omtale og derfor PR-mæssigt indfriede forventningerne i både sekretariatet, Miljøstyrelsen og hos Ford. Således blev løbet bl.a. omtalt i TV2 Nyhederne. Løbet viste sig dog rent organisatorisk at være meget omfattende, og hos Ford var mere end 20 Ford-medarbejdere involveret i at få løbet stablet på benene og afviklet. Efter løbet har Ford modtaget mange positive tilbagemeldinger fra deltagere, der har været glade for at deltage og har oplevet løbet som lærerigt. 2.4.2 BenzinselskaberGennem Oliebranchens Fællesrepræsentation blev samtlige benzinselskaber inviteret til at deltage i miljøtrafikugen. Shell, Q8 og Hydro Texaco tog imod invitationen og deltog i et idé- og planlægningsmøde i Miljøtrafiksekretariatet. På mødet blev det besluttet at gennemføre en konkurrence på selskabernes servicestationer, som kunne fungere som incitament for bilister til at tage og læse folderen Tænk i nye trafikvaner - en miniguide for miljøtrafikanter. Konkurrencen blev gennemført under sloganet Tip, vind og vask. Konkurrencen bestod i at besvare 3 spørgsmål om det at være miljøtrafikant gennem afkrydsning på en tipskupon. Blandt de rigtige besvarelser blev der på hver servicestation udtrukket 3 vindere af en gratis bilvask. I alt deltog 750 servicestationer rundt om i landet. Til aktiviteten blev der produceret 60.000 tipskuponer, som blev lagt som indstik i folderen samt 1.000 displays, der skulle synliggøre folder og tipskuponen på servicestationerne. Miljøtrafiksekretariatet leverede materialerne samlet til de tre selskaber, mens selskaberne selv varetog den videre distribution og opsætning af materialer. Selskaberne finansierede produktionen af tipskupon og display og afholdt omkostninger til distribution til servicestationer samt vaskepræmier. Benzinselskaberne deltagelse kom således hovedsagelig til at bestå i, at de fungerede som distributionskanaler for folderen uden at de selv aktivt markedsførte deres deltagelse. 2.5 Øvrige deltagereVejdirektoratet gennemførte i forbindelse med miljøtrafikugen en markedsføring af deres samkørselsdatabase Pendler.net i samarbejde med en række af de deltagende kommuner. Videnscenter for elbiler medvirkede med fremvisning af elbiler i forbindelse med en række af de lokale udstillinger om bæredygtige transportmidler i ugen. Center for Mobilitet og Miljø i Odense medvirkede bl.a. i gennemførelse af aktiviteter vedrørende delebiler. Kollektive trafikselskaber DSB og en række såvel regionale som lokale kollektive trafikselskaber gennemførte særlige miljøtrafikugetiltag, typisk i samarbejde med deltagende kommuner og amter. Følgende regionale trafikselskaber var involveret i aktiviteter i ugen:
I hovedstadsområdet lavede HT/DSB/Privatbanerne et særligt UGE38KORT, der til en favorabel pris (125 kr.) gav adgang til at benytte alle kollektive transportmidler i HT-området i hele miljøtrafikugen. Der blev i alt solgt 6000 af disse kort, hvilket selskaberne selv vurderer som et rimeligt resultat. En bruger-undersøgelse viste efterfølgende, at 80% af brugerne af kortet under alle omstændigheder ville rejse med kollektiv trafik, men de kørte mere i bus/tog i ugen. 20% af brugerne ville ikke have benyttet kollektiv trafik uden dette tilbud, men de fleste af disse forventede ikke at fortsætte som kunder i den kollektive trafik efter uge 38. 2.6 Opfyldelse af succeskriterier for deltagelseDe opstillede succeskriterier for kampagnen omfattede resultatkrav for deltagelse. Tabellen på næste side viser de opstillede succeskriterier sammenholdt med den faktiske deltagelse i miljøtrafikugen. De opstillede succeskriterier blev alle opfyldt. Særligt blev der opnået en god kommunal deltagelse med 45 deltagende kommuner, samtidig med at der også var aktiviteter i en række andre kommuner. Det samlede befolkningstal i de deltagende kommuner udgjorde cirka halvdelen af den danske befolkning.
* Dansk Cyklist Forbund, Dansk Firmaidrætsforbund, DIF, DGI og DanmarksNaturfredningsforening. Derudover kan Mobil uden bil til en vis grad henregnes til denne kategori. |