Evaluering af miljøtrafikugen 2000 5. www.miljoetrafik.dk - erfaringer
5.1 Formål og funktionFormålet med hjemmesiden var at etablere et medie, som rummede alle relevante informationer om miljøtrafikugen, tilgængelige materialer, oversigt over aktiviteter og projekter, der var relateret til miljøtrafikugen og nyheder. Hjemmesiden skulle således fungere som det centrale kommunikationsmedie for kampagnen. Hjemmesiden havde to overordnede brugergrupper: deltagere i miljøtrafikugen og interesserede borgere. For at kunne servicere begge disse grupper var hjemmesiden i perioden maj-august særligt rettet mod deltagerne, mens den efter et redesign medio august tillige var borgerrettet med en lang række mere befolkningsrettede services fx aktivitetsoversigt og konkurrencer. Hovedparten af deltagerinformationen blev bevaret ved redesignet, men fik en mindre fremtrædende position på sitet. I den første fase blev følgende funktioner etableret: Kort om miljøtrafikugen Introduktion til miljøtrafikugen, herunder formål og forventninger. Derudover inde-holdt menupunktet en præsentation af Miljøtrafiksekretariatet. Deltagere Deltageroversigt med beskrivelse af forventede aktiviteter i kommuner, amter, organisationer og erhvervsvirksomheder. Idékatalog Idékataloget var tænkt som inspiration til miljøtrafik-aktiviteter og beskrev hvilke perspektiver og forventede effekter de enkelte aktiviteter vil kunne få, hvis de gennemføres lokalt. Idékataloget bestod af 13 emner under overskrifterne: Kampagnematerialer Præsentation af de kampagnematerialer, som deltagerne enten kunne bestille, downloade, versionere eller blot læse. Materialer var dels deltagerrettede, dels borgerrettede:
Deltagerrettede:
Borgerrettede:
Nyheder Nyhedsservice bestod af tre dele: Elektronisk nyhedsmail, PresseNyt og artikler. Seks gange i perioden frem mod miljøtrafikugen blev der udsendt det elektroniske nyhedsbrev Nyt fra miljøtrafikugen med orientering om nye deltagere, udviklingen i de forskellige aktiviteter, events og nyheder fra de andre europæiske deltager-lande. Nyt om miljøtrafikugen blev udsendt til deltagere og andre interesserede, der havde tilmeldt sig denne nyhedsservice. PresseNyt blev ligeledes udsendt seks gange til godt 400 medier/institutioner. Der blev produceret 18 artikler om aktiviteter i miljøtrafikugen. Artiklernes emner var alt fra cykelrenovering i Nyborg Statsfængsel til en præsentation af DSBs pendlerservice. Artiklerne blev udarbejdet i sekretariatet. Europæisk bilfri dag Skolekampagne Økonomisk tilskud In English I anden fase blev der ved redesignet tilføjet følgende nye funktioner til sitet: Miljøtrafikant Aktivitetskalender Miljøtrafikpostkort DM i miljøkørsel 5.2 Besøgende og brug af hjemmesiden5.2.1 Kommunernes vurdering1/3 af kommunerne angav i spørgeskemaerne at de havde haft et stort behov for hjemmesiden som informationscenter, medens de resterende 2/3 angav et moderat behov. Der var stor tilfredshed med hjemmesiden, i alt 94% var tilfredse eller godt tilfredse. Af de 12 kommuner som havde haft stort behov for hjemmesiden havde de 10 været godt tilfredse. Alle deltagere ved evalueringsseminarerne havde egen adgang til Internettet og oplevede det som naturligt at bruge hjemmesiden. Sitet blev typisk brugt som referenceværk. Sitet fungerede for flere af deltagerne som et eksklusivt visitkort, når man skulle orientere samarbejdspartnere m.fl. om miljøtrafikugen. Det blev pointeret på evalueringsseminarerne, at det er vigtigt med en løbende opdatering af sitet, særligt under ugen, men at det også kræver, at kommunerne er bedre til at melde ind. Det blev foreslået, at det bliver muligt for deltagerne selv at opdatere aktivitetsoversigter m.m. Generelt fungerede det fint for kommunerne at hente ting fra hjemmesiden, men enkelte havde problemer med at få tilpasset grafiske elementer og måtte ringe til sekretariatet for at få hjælp. En lidt bedre vejledning til brug af grafikken ville have afhjulpet dette. Flere efterspurgte desuden en FAQ for deltagere på hjemmesiden, hvor de spørgsmål, der blev stillet, blev samlet og besvaret, så alle kunne få glæde af dem. Et af forslagene til videreudvikling af sitet gik på at skabe online erfa-grupper med mulighed for erfarings- og vidensudveksling. Mange sidder og arbejder med de samme aktiviteter forskellige steder i landet og vil gennem en online erfa-gruppe løbende kunne få sparring fra ligesindede. 5.2.2 WebstatistikDe faktuelle tal for besøgende på siden i perioden 15. juni til 1. november fremgår af nedenstående tabel. Tabel 5.1
Det var ikke blot personer i Danmark, der besøgte hjemmesiden, men der var besøgende fra 29 lande. USA tegner sig som det land, der har vist størst interesse med 9.085 hits, mens Sverige, Norge og en række andre europæiske lande følger efter. Selv fra Japan var besøgende. En forklaring på de mange internationale besøgende er, at hjemmesiden også var tilmeldt flere internationale søgemaskiner. Sider med kampagnematerialer, grafik og andre downloads var de mest efterspurgte. Derefter fulgte nyhedsmail, skolekampagne og aktivitetsdatabasen. Der var et jævnt antal besøgende fra juni til august, hvorefter brugerintensiteten tog til. Trafikken toppede ved åbningen af miljøtrafikugen, hvor resultatet var 21.100 hits og 256 unikke brugere. En unik bruger refererer til computerens Internet Protocol adresse (IP). De fleste private og offentlige virksomheder har et fælles IP-nummer, og således vil flere brugere fra en kommune, en styrelse eller en privat virksomhed kun registreres som én unik bruger. Sammenhængen mellem hits og unikke brugere peger også på, at det er IP-numre med flere brugere, der har brugt siden flittigst. Ser man på IP-adresser kan mange spores til kommuner og statsinstitutioner, og det samlede antal besøgende vidner også om, at hjemmesiden primært blev brugt af personer, der selv var involveret i miljøtrafikugen. Opsamlende kan man konkludere, at hjemmesiden fungerede godt som centralt kom-munikationsmedie til deltagerne. Hjemmesiden gjorde det muligt for Miljøtrafiksekretariatet at holde et forholdsvis højt serviceniveau for alle deltagerne, idet al løbende information foregik via hjemmesiden, og alle materialer blev gjort tilgængelige via nettet. Hjemmesiden blev dog ikke en særlig stor succes befolkningsmæssigt. Der har kun været få borgere, der har benyttet sig af hjemmesidens tilbud, fx konkurrencerne og aktivitetsoversigten. En sandsynlig forklaring på den manglende borgeranvendelse er, at kun få har haft kendskab til hjemmesidens eksistens. |