| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Impulsstøj

1. Baggrund

1.1 Problemstilling

Ifølge de nugældende vejledninger fra Miljøstyrelsen [15] og [16] om ekstern støj fra virksomheder skal det målte (eller beregnede) lydtrykniveau L_Aeq korrigeres med et tillæg på 5 dB for at udtrykke støjbelastningen i de tilfælde, hvor støjen indeholder tydeligt hørbare toner eller tydeligt hørbare impulser. Allerede i den første støjvejledning fra 1974 er disse forhold omtalt, og i målevejledningen nr. 6/1984 [16] indgår en objektiv målemetode for tydelige toner. Denne målemetode har, bl.a. ved flere sammenlignende støjmålinger, vist sig at give resultater med høj reproducerbarhed. Det er således muligt at afklare objektivt, hvorvidt der skal gives tillæg for toneindhold.

En tilsvarende vurderingsmetode findes ikke for impulsindhold, som derfor alene kan bestemmes subjektivt. End ikke retningslinier til støtte for den subjektive vurdering eller en definition af impulsbegrebet i relation til ekstern støj er givet. Dette medfører betydelig usikkerhed over for impulstillægget og medfører forskellig praksis på de forskellige laboratorier.

I den 7. sammenlignende støjmåling, som Referencelaboratoriet afholdt i 1990 [17], indgik en række støjeksempler, som deltagerne skulle aflytte og derpå afgøre, om der efter deres opfattelse skulle gives impulstillæg. Resultaterne viste for de fleste støjeksempler en betydelig spredning mellem laboratoriernes vurdering. I omkring halvdelen af eksemplerne valgte halvdelen af laboratorierne at give tillæg, mens den anden halvdel ikke fandt grundlag for et impulstillæg. Havde der været tale om konkrete støjsager, ville det i disse tilfælde være helt tilfældigt, om der blev givet impulstillæg eller ej.

Denne situation er klart uholdbar. Da der siden vejledningerne udkom i 1984 er publiceret en lang række forskningsarbejder inden for dette emne, er nærværende projekt igangsat med henblik på en nærmere afklaring af problemstillingen.

1.2 Formål

Formålet med projektet er at afklare problemstillingen omkring tildeling af tillæg for tydeligt hørbare impulser i støj fra virksomheder og om muligt at beskrive en enkel objektiv målemetode.

Der arbejdes mod følgende delmål:

1. Gennemgang af litteratur om emnet
2. Definition af begrebet "impuls" i relation til genevirkningen af ekstern støj
3. Fastlæggelse af det psykoakustiske grundlag for en måling af støjens impulsindhold
4. Om muligt at udarbejde en objektiv målemetode. Der lægges vægt på, at metoden bliver enkel og operationel at bruge for de godkendte laboratorier med almindeligt tilgængeligt måleudstyr.

Ved test af målemetodens egnethed og overensstemmelse med subjektive vurderinger tages der i første omgang udgangspunkt i analyser af støjeksemplerne fra 7. sammenlignende støjmåling. Der udføres desuden supplerende lytteforsøg med forsøgspersoner, der dels vurderer eksemplerne fra 7. sammenlignende støjmåling, dels andre eksempler på impulsholdig støj under kontrollerede forhold.

Projektets resultater kommunikeres umiddelbart til den arbejdsgruppe, som er i gang med at revidere ISO 1996, og hvor én af DELTA Akustik & Vibrations medarbejdere er medlem.

Det primære mål er at belyse forholdene i forbindelse med ekstern støj fra virksomheder. Dette ses ikke som en begrænsning, hvis en generelt anvendelig metode kan defineres.

1.3 Status i nugældende vejledninger om ekstern støj

Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomheder [15] indeholder følgende om impulser i støjen:

"2.1 Begreber

..... Det er almindeligt anerkendt, at tydeligt hørbare toner i en støj medfører, at støjen er mere generende end en tilsvarende støj med samme styrke, men uden hørbare toner, selv om det ækvivalente støjniveau i dB er det samme.

Denne kendsgerning tilgodeses, ved at man giver et tillæg på 5 dB til den målte værdi af det ækvivalente støjniveau i dB(A) for at få et mere korrekt mål for støjulempen ..…

Lignende forhold gør sig gældende, hvis der findes tydeligt hørbare impulser i støjen. Der gives derfor et tillæg på 5 dB til den målte værdi af det ækvivalente støjniveau i dB(A), hvis der findes tydeligt hørbare impulser i støjen. Som eksempel på støj, der indeholder tydeligt hørbare impulser, kan nævnes støj fra bankning og nitning.

Der gives aldrig mere end ét tillæg på 5 dB, selv om begge fænomener optræder samtidigt .....

Som eksempler på støjtyper, der indeholder tydeligt hørbare impulser, kan nævnes:

- støj fra nitning
- støj fra banken
- støj fra trykluftværktøj
- støj fra trykluftafblæsning
- støj fra ventilåbning

Tillæg på grund af tydeligt hørbare impulser gives i dag alene på grundlag af en subjektiv vurdering, idet der ikke foreligger en almindelig anerkendt objektiv målemetode, der kan danne basis for afgørelse af, om et tillæg skal gives.

Der findes heller ikke almindeligt anerkendte retningslinier for, hvor hyppigt impulserne skal optræde, for at der skal gives et tillæg."

Som det fremgår er det i høj grad op til den enkelte tekniker at beslutte, om det er rimeligt at give et 5 dB-tillæg for impulser i støjen.

1.4 Afgrænsning af emnet

Ideelt set skal grænser for ekstern støj sættes således, at kun en lille del af befolkningen i nærheden af støjkilderne føler sig generede. Det er altså genen vi ønsker at måle. Indtil nu har genemålinger været gennemført som sociologiske undersøgelser med interview af de støjbelastede personer. Denne metode er udmærket, når man vil undersøge, om en støjkilde giver anledning til gener, men er i sine nuværende former ikke egnet til dagligdags konstateringer af, om virksomheder overholder fastsatte grænser for den støjgene, de måtte give anledning til.

Som et tilnærmet udtryk for støjgene bruges støjbelastning, dvs. L_Aeq med forskellige korrektioner for støjkildernes drift og støjens karakter. Nyere forskning i støjgener synes at vise, at kun en mindre del af støjgenen (i de "bedste" undersøgelser op mod 35%) kan korreleres direkte med forskellige objektive mål for støjens styrke. Sociologiske, kulturelle og holdningsmæssige forhold og forventninger m.m. har en ganske væsentlig indflydelse på den oplevede gene.

Når forhold, der ikke direkte er relateret til støjen, men snarere til støjkilden og dens omgivelser, har så stor betydning for den oplevede gene, er det særdeles vigtigt, at det baggrundsmateriale, der benyttes, vedrører den aktuelle problemstilling, nemlig impulser i støj fra virksomheder. Meget af det tilgængelige materiale beskæftiger sig med impulsstøj i forbindelse med civil eller militær skydning med forskellige våbenkategorier. Af ovennævnte grunde er de mange referencer inden for dette område ikke omtalt eller lagt til grund for denne undersøgelse i noget videre omfang.

Det tillæg, der gives for impulser i støjen, skal kompensere for den ekstra gene, som impulserne giver anledning til. Genen af impulser er altså det primære, men det antages, analogt til proceduren for hørbare toner for støj, at impulsernes tydelighed er et vigtigt element i en målemetode til administration af tillægget. Som det senere vil fremgå, anses impulsernes tydelighed for at være en objektiv parameter, der er tilgængelig for måling med mennesker som måleinstrumenter ved lytteforsøg i et laboratorium. Parameteren "gene" er derimod dels subjektiv, og dels er den stærkt afhængig af en række forhold, der ikke kan reproduceres i et laboratorium. Derfor er forventningerne til resultaterne af den laboratoriemålte gene væsentligt mindre.

Problemstillingen vedrører genevirkningen af impulser i ekstern støj. Forhold, som vedrører høreskader fra impulsstøj, er ikke anset for relevante i den sammenhæng og er ikke behandlet i denne rapport.

1.5 Indledende betragtninger

I Bilag 14 er gengivet forskellige refleksioner over genebegrebet og impulslyd. Bilaget udgjorde et generelt idegrundlag, før det egentlige projektarbejde begyndte.