Impulsstøj
8. Definition af impulslyd i relation til ekstern støj fra virksomheder
Det, at det er lykkedes at opnå andele af forklaret varians på op til 80% mellem fysiske mål og lytternes vurdering af "tydelig", tyder på, at den definition, der er givet af impulser ved lyttetesten, gør det muligt at foretage vurderinger ud fra ensartede kriterier.
Uanset, at det er en udbredt opfattelse, at impulser er noget forholdsvis kortvarigt, er der altså fordele ved at benytte den definition, der indgik i lyttetesten, hvor en impuls defineres som den bratte begyndelse af en lyd.
Ifølge de almindelige definitioner på impulsbegrebet - jf. Afsnit 14.3 - er der intet til hinder for generelt at bruge samme definition som ved lyttetesten.
Det foreslås derfor, at impulslyde karakteriseres på følgende måde:
Impulslyd er den bratte begyndelse af lyde med kortere eller længere varighed. Når den pludselige ansats skiller sig klart ud fra det generelle støjbillede - dvs. den mere jævne del af støjen, herunder baggrundsstøjen - karakteriseres impulslyden som tydeligt hørbar.
Impulslyde er karakteristiske, ved at:
 | de starter brat, |
| de kan have højere maksimalniveauer end jævn støj uden at overskride støjgrænserne, |
| de bemærkes mere end anden støj (uden impulser eller toner), |
| de gør støjen karakteristisk, hvilket kan betyde, at støjkilden lettere identificeres. |
Dette kan konkluderes i følgende korte definition, som på engelsk lyder:
"An impulse is the sudden onset of a sound."
Følgende oversættelser har været overvejet: "En impuls er den pludselige/bratte start/begyndelse/ansats af en lyd. Ud fra de detaljerede betydninger af ordene* er valgt følgende danske version:
"En impuls er den bratte begyndelse af en lyd."
Det skal understreges, er det altså ikke er lyden som helhed, der karakteriseres som en impuls, men kun dens evt. bratte begyndelse. "Brat" har basis i en lyttemæssig vurdering.
Impulslyd karakteriseres således alene ved lydens karakter og ikke ved støjkildens art.
Både stejlheden og pludseligheden er vigtige ingredienser i den sproglige definition af impuls, men ud fra en betragtning om, at også ventede lyde kan være impulser, er det valgt at lægge hovedvægten på det stejle, hvorfor det er valgt at bruge ordet "brat" i definitionen.Førhen kunne en historie ikke starte; det var noget biler o.l. gjorde. Start og begyndelse kan nu bruges som synonymer. Ordet ansats er overvejet, fordi det har en direkte sammenhæng med lyd, men er nok for specielt til at gøre god gavn i en definition.