Styr på miljøet i vognmandsvirksomheder 

Kap.1.7.1

3. Transport

3.1 Årligt brændstofforbrug pr. køretøj
3.2  Kapacitetsudnyttelse
3.3 Logistisk effektivitet

 

3.1 Årligt brændstofforbrug pr. køretøj

ID

Regist-
rerings-
nummer

År for første registrerings-
nummer

Total-
vægt
[ton]

Årlig kørsel
[km]

Årlig brændstof-
forbrug [liter]

Udregn km pr. liter
[km/liter]

Euro-
norm

1

 

 

 

 

 

 

 

2

 

 

 

 

 

 

 

3

 

 

 

 

 

 

 

4

 

 

 

 

 

 

 

5

 

 

 

 

 

 

 

6

 

 

 

 

 

 

 

7

 

 

 

 

 

 

 

8

 

 

 

 

 

 

 

9

 

 

 

 

 

 

 

10

 

 

 

 

 

 

 

11

 

 

 

 

 

 

 

12

 

 

 

 

 

 

 

13

 

 

 

 

 

 

 

14

 

 

 

 

 

 

 

15

 

 

 

 

 

 

 

16

 

 

 

 

 

 

 

17

 

 

 

 

 

 

 

18

 

 

 

 

 

 

 

19

             

20

             
Totalt:        


Vejledning til skemaet "3.2 Kapacitetsudnyttelse"

Da den væsentligste miljøbelastning i en vognmandsvirksomhed kommer fra forbruget af brændstof, er det interessant at nedbringe dette forbrug. Forbedringer i kørte km/l er ikke den eneste måde at reducere miljøbelastningen. Det vil også være muligt at reducere miljøbelastningen ved hele tiden at tilstræbe en høj udnyttelse af køretøjerne. Kapacitetsudnyttelsen skal forstås som hvor stor udnyttelse der er af køretøjets samlede lasteevne.

Eksempel

Et vogntog (trækker + trailer) transporterer 30 t gods 100 km. Vogntoget kan laste 30 t.
Traileren læsses med 15 t. Vogntoget kører 2,60 km/l. Kapacitetsudnyttelse = 50%
Traileren læsses med 30 t. Vogntoget kører 2,03 km/l. Kapacitetsudnyttelse = 100%

Hvis der udelukkende ses på hvor langt køretøjet kører pr liter, skal der kun læsses 15 t på vogntoget.

Resultatet er straks anderledes når der bliver set på hvor meget brændstof, der skal bruges til at tranportere ét tons gods 100 km.
Trailer læsset med 15 t. Der forbruges 2,56 l brændstof til at transportere ét ton gods 100 km
Trailer læsset med 30 t. Der forbruges 1,64 l brændstof til at transportere ét ton gods 100 km

Det samme vil ses for et vogntog (10 t) som er opbygget til volumentransport
Vogntog læsses med 7,4 ladmeter á 237 kg. Vogntoget kører 4,34 km/l. Kapacitetsudnyttelse = 50%
Vogntoget læsses med 14,8 ladmeter á 237 kg. Vogntoget kører 4,14 km/l. Kapacitetsudnyttelse = 100%

Brændstofforbruget ved transport af en ladmeter gods 100 km er:
Ved 50% kapacitetsudnyttelse bruges 3,11 l brændstof til at transportere en ladmeter gods 100 km
Ved 100% kapacitetsudnyttelse bruges 1,63 l brændstof til at transportere en ladmeter gods 100 km

Herved ses tydeligt, at det belaster miljøet mindst at tranportere godset i et fyldt vogntog – også selvom disse vogntog kører kortere på en liter brændstof, end et med mindre last.

De ovenstående eksempler viser tydeligt, at det har stor betydning for den samlede miljøbelastning, hvis køretøjerne hele tiden søges fyldt helt op.

Udfyldelse af skema

Køretøj

Noter køretøjets registreringsnummer.

Kapacitetsudnyttelse

Noter hvor godt køretøjernes transportkapacitet udnyttes i dag.
Overvej hvordan det er muligt at forøge denne udnyttelse.

Periode

Noter hvilken periode registreringen gælder for.

Hvis din virksomhed ikke allerede opgør kapacitetsudnyttelsen, bør du overveje denne registrering i fremtiden. Kapacitetsudnyttelsen behandles i modulet "Registreringer og målinger" hvor der er skemaer til disse registreringer.

3.2 Kapacitetsudnyttelse

Køretøj:

Kapacitetsudnyttelse:

Periode (dato):

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Vejledning til skemaet "3.3 Logistisk effektivitet"

Potentiel miljøforbedring hos vognmandsvirksomheden kan opdeles i to grupper:

  1. Primær potentiel miljøforbedring - afhænger af hvor stor en mængde brændstof m.v. som forbruges.
  2. Sekundær potentiel miljøforbedring – afhænger af hvor effektivt den forbrugte energi udnyttes.

Begge typer kan reduceres hvis den logistiske effektivitet forbedres.

Eksempel

Primær potentiel miljøforbedring

Et vogntog med 24 t gods kører en rute på 100 km. Vogntoget fuldt lastet. Brændstofforbruget er i alt 38 l

Den direkte miljøbelastning er udslippet fra forbrændingen af 38 l brændstof.

Sekundær potentiel miljøforbedring

Ovenstående vogntog kunne have udført samme opgave ved at køre 84 km. Hvis denne rute var valgt, ville brændstofforbruget have været 32 l.

Den primære potentielle miljøforbedring er udslippet fra de 6 l brændstof, som ikke blev sparet ved at køre den korte tur.

For at kunne afdække om din virksomhed udnytter den forbrugte energi på den bedst mulige måde, er det nødvendigt at udføre undersøgelser for at vise, om den givne energi kunne have været udnyttet på en bedre måde.

Det kan f.eks. være bedre ruteplanlægning, bedre tilpasning af køretøjerne til opgaven, bedre udnyttelse af kapaciteten m.v.

Vejledning

Svar ja eller nej til de stillede spørgsmål

Hvis svaret er nej, overvej om din virksomhed vil kunne reducere den samlede miljøbelastning ved at indføre de nævnte tiltag. Vil det f.eks. være muligt at reducere tomkørslen gennem de nævnte metoder?

3.3 Logistisk effektivitet

 

Ja

Nej

Anvendes der EDB-baseret ruteplanlægning?

 

 

Anvender virksomheden elektronisk overførsel af ordrer? (EDI)

 

 

Anvender virksomheden EDB-programmer til stuvning af gods?

 

 

Kan nye ordrer indpasses i de lagte ruter?

 

 

Planlægges ruterne så køre-/hviletidbestemmelserne udnyttes optimalt?

 

 

Er der indgået aftaler om fast kørsel for kunder?

 

 

Kan køretøjer som fast kører for en kunde udnyttes til anden kørsel?

 

 

Udvikles faste opgaver, så de kommer til at omfatte flere i forsyningskæden

 

 

Kan de løbende opgaver tilpasses den faste kørsel?

 

 

Er der eksakt kendskab til de enkelte typer opgavers forbrug af den samlede kapacitet?

 

 

Benyttes kendskabet til det nuværende opgavemix til markedsføring på nye områder?

 

 

Er der kendskab til opgaver, som ikke passer ind i det nuværende opgavemix?

 

 

Er den eksisterende vognpark tilpasset til det nuværende opgavemix?

 

 

Tilpasses nyindkøb til det kommende opgavemix?

 

 


Vejledning til skemaet "4.1 Årligt forbrug af tilbehør til køretøjer"

Tilbehør til køretøj:

I skemaet "Årligt forbrug af tilbehør til køretøjer" er kun det tilbehør eller de reservedele, som belaster miljøet, medtaget.

Ønskes andet tilbehør til køretøjer medtaget, noteres det årlige forbrug i slutningen af skemaet.

Årligt forbrug:

Det årlige forbrug af det aktuelle tilbehør/reservedel noteres. Forbruget opgøres på baggrund af fakturaer. Hvis der ikke findes fakturaer, som viser den årlige mængde af forbruget, skønnes/vurderes mængden.

Hvis vedligehold af vognparken udføres af et eksternt værksted, kan dette værksted kontaktes med henblik på gennemgang af fakturaer.

U/M/Ø:

Skøn/vurder om forbruget forventes uforandret/mindsket/øget. Noter forbogstavet på en af de 3 valgmuligheder i skemaet.

Eksempel:
Forventer virksomheden at have samme antal køretøjer inden for det næstkommende år ? hvis ja, så er forbruget U (uforandret)
Forventer virksomheden at sælge køretøjer inden for det næst kommende år ? hvis ja, så er forbruget M (mindsket)
Forventer virksomheden at udvide sin vognpark ? hvis ja, så er forbruget Ø (øget)