Samfundsøkonomiske omkostningsvurderinger ved anvendelsesreguleringer på kemikalieområdet
3. Basis for beregninger
| 3.1 | Tidshorisont |
| 3.2 | Basis-scenariet |
| 3.3 | Alternativscenariet |
Omkostningsanalysen indledes med at man definerer den situation, man ønsker at vurdere, tillige med den udgangssituation som man ønsker at sammenligne med. Dette betegnes også henholdsvis alternativ- og basisscenarierne. Forud for opstilling af disse scenarier må der fastlægges en passende tidshorisont for analysen.
3.1 Tidshorisont
Da alle effekter af et tiltag ikke opstår med det samme, er det vigtigt at vurdere tiltagets konsekvenser over en længere tidshorisont. De samlede omkostninger beregnes i princippet som den tilbagediskonterede værdi af alle fremtidige effekter.
Ved omfattende investeringsprojekter som f.eks. infrastruktur-projekter, hvor der initialt gøres store investeringer, bør tidshorisonten i omkostningsanalysen være forholdsvis lang.
Også kemikalieområdet kan være præget af initiale omkostninger enten i form af investeringer i nye processer eller i forbindelse med udvikling og afprøvning af nye produkter. Tidshorisonten må baseres på den økonomiske levetid for disse investeringer. Denne er normalt forholdsvis kort på kemikalieområdet, hvor der hurtigt udvikles nye produkter/metoder, men må nærmere fastsættes i det enkelte tilfælde.
I forbindelse med valg af tidshorisonten må det endvidere fastlægges, om anvendelsesbegrænsningen introduceres på én gang eller gradvist fases ind over en periode. Det kan have stor betydning for omkostningerne, jf. boks 3.2.
Boks 3.1:
Eksempel på øjeblikkelig versus gradvis indføring af nye mærkningsregler
| Studiet "Financial costs of Plastics Marking" er fra august 1999 og er
udført for EU-kommissionens Generaldirektorat XI. Baggrunden for det er, at obligatorisk mærkning af plastprodukter er en mulig måde til at øge det nuværende niveau for recirkulation og genbrug af plast - og dermed reducere den samlede plastaffaldsmængde i EU. Der betragtes tre forskellige standarder for mærkning (ISO, SPI og en kombination af de to), og der anvendes to forskellige mærkningsmetoder, print- og støbemetoden. Desuden betragtes mulighederne for øjeblikkelig indføring af nye regler for mærkning eller gradvis indføring over fem år. For de produktioner, hvor printmetoden anvendes, består omkostningerne både af investeringsomkostninger samt af løbende drift- og vedligeholdelsesomkostninger. Investeringsomkostningerne er forholdsvis små sammenlignet med drift- og vedligeholdelsesomkostningerne. Der vil derfor ikke være særlig stor forskel på, om mærkningsreglerne indføres øjeblikkeligt eller gradvist. For støbemetodens vedkommende udgøres omkostningerne kun af investeringsomkostninger, når en eksisterende stansemaskine skal modificeres eller udskiftes. Når en stansemaskine udskiftes eller repareres som led i den almindelige drift er det næsten omkostningsfrit at modificere den til at foretage mærkning. Men hvis det er nødvendigt at købe en ny maskine for at overholde nye mærkningsregler, kan omkostningerne blive meget høje, eftersom den nye maskine typisk er meget dyr. Derfor kan omkostningerne til obligatorisk mærkning i dette tilfælde reduceres væsentligt, hvis reglerne indføres gradvist og derved giver industrien mulighed for at udsætte de nødvendige modifikationer af stansemaskinerne til de efter planen alligevel skulle repareres eller udskiftes. Det estimeres således, at kun en fjerdedel af stansemaskinerne skal modificeres eller udskiftes, hvis reglerne indføres gradvist. Omregnet til årlige omkostninger estimeres det, at de totale omkostninger kun bliver ca. en tredjedel af omkostningerne ved en øjeblikkelig indfasning af mærkningsreglerne. |
3.2 Basis-scenariet
Basis-scenariet illustrerer den forventede situation uden anvendelsesreguleringen. Det beskriver en sandsynlig udvikling inden for hele tidshorisonten i produktionen og anvendelsen af de relevante kemikalier og udviklingen i de tilhørende omkostninger, hvis der ikke gennemføres anvendelsesregulering. Vurdering af kemikaliemængder og tilhørende omkostninger bestemmes således:
 | Kemikalieanvendelse: Den mest nøjagtige beskrivelse af kemikalieanvendelsen fås, hvis der foreligger en massestrømsanalyse, der beskriver produktionen og/eller anvendelsen af de relevante kemikalier før reguleringen. Disse oplysninger giver grundlag for en vurdering af, hvorledes produktion/anvendelsen ville have udviklet sig uden tiltaget, herunder årligt anvendte mængder inden for forskellige anvendelsesområder. Ofte kan man forudsætte, at produktionen/anvendelsen i denne periode ville have været uændret. Hvis der er udsigt til øget eller vigende omsætning af kemikalierne eller af de produkter, hvori kemikalierne indgår som følge af markedsmæssige eller teknologiske ændringer, bør udviklingen i de forventede anvendte mængder imidlertid justeres tilsvarende. |
| Omkostninger: Opgørelsen vedrører primært omkostningerne forbundet med produktion og/eller køb af kemikalierne. Ved beregning af omkostningerne anvendes de eksisterende priser på de relevante kemikalier, med mindre der er udsigt til ændringer i realpriserne i fremtiden. I så tilfælde justeres kemikaliepriserne over beregningsperioden, således at omkostningerne indeholder eventuelle forventede prisudviklinger. |
3.3 Alternativscenariet
Alternativscenariet skal afspejle den forventede situation efter indførelsen af et anvendelsesbegrænsende tiltag. Det skal således beskrive den forventede ændring i produktion og anvendelse af de regulerede kemikalier og i deres substitutter samt udviklingen i de tilhørende omkostninger, hvis der gennemføres anvendelsesregulering. Vurdering af kemikaliemængder, tilhørende effekter og omkostninger bestemmes således:
| Kemikalieanvendelse: Substitutionsanalysen beskriver alternativer til anvendelsen af kemikaliet, herunder om alternativerne helt eller kun delvist kan substituere det regulerede kemikalie, og om der forventes kvalitetsmæssige ændringer eller forringelser i øvrigt. Udviklingen i forbruget af det regulerede kemikalie og af eventuelle substitutter vurderes på baggrund af substitutionsanalysen. |
| Omkostninger: Ændringer i omkostningerne for berørte grupper forbundet med anvendelsesreguleringen i forhold til situationen i basis-scenariet opgøres. Til brug for beregningerne identificeres de væsentligste omkostningselementer hos berørte produktions- og brugergrupper som følge af reguleringen, og der foretages efterfølgende en værdisætning af disse elementer med henblik på at fastlægge de samlede meromkostninger som følge af reguleringen. |
De samfundsøkonomiske omkostninger ved reguleringen kan da beregnes ud fra forskellen mellem omkostningerne i basisscenariet og alternativscenariet.