Sociale aspekter i grønne job

6. Blenstrup satser på livskvalitet og miljø

11.000 kvadratmeter til udfoldelse
Nordisk mytologi giver rammen for nyt "uderum"
Et succesfuldt aktiveringsprojekt
Valhalla og fremtidssikring af Blenstrup


Der er fart på i Blenstrup. Tilskuddet fra Den Grønne Jobpulje til ansættelse af miljø- og udviklingsleder, Pàll Isaksson er blot et hjørne af et stort projekt omkring et nyt kultur- og aktivitetscenter i Blenstrup. Projektet omfatter alle fra børnehaven til pensionistforeningen. Projektet er med til at sikre fremtiden for Blenstrup som et aktivt og attraktivt samfund.

11.000 kvadratmeter til udfoldelse

Et nyt uderum i Blenstrup giver nye muligheder for hele byen. Den grønne jobpulje har givet tilskud til ansættelse af miljø- og udviklingsleder, Pàll Isaksson, som er ansvarlig for at skabe et nyt "uderum" i Blenstrup. Uderummet bliver formet på byens tidligere sportsplads og omfatter et areal på 11.000 kvadratmeter. Uderummet skal kunne bruges af alle i Blenstrup: Af skolen som skolegård, af institutionerne som legeplads, af foreningerne i byen og af børn og voksne i det hele taget.

Nordisk mytologi giver rammen for nyt "uderum".

Lokalbefolkningen er i høj grad inddraget i projektet med uderummet. Først ved ideudviklingen i form af fremtidsværksteder, hvor alle fik mulighed for at komme med gode ideer som rakte fra et McDonaldstårn til generelt længere frikvarterer. Og senere ved den praktiske gennemførelse har lokalbefolkningen hjulpet med materialer i form af sten, sand, træstammer, brænde, planter, halm og transport af materialerne.

Uderummets samlende metafor er den nordiske mytologi. Brages hal omfatter eksempelvis et amfiteater og halmhuse. Men amfiteatret kan også bruges som skøjte- og kælkebane om vinteren. Der er indbygget kridthus og huler, værksted og mulighed for en overdækket scene. Alfheimer både et naturværksted, et klatretårn og vejrstation. Midgårs-ormen med hoved af kunsteren, Jørgen Rønnau, snor sig i alt 280 meter gennem uderummet og holder sammen på områdets forskellige elementer. Kroppen består af jord, træ, pileflet, sten, lydbro, glaspartier og planter.

Der er adgang til hele herligheden direkte fra skolen gennem Odins Katedral. Odins Katedral er bygget af murersvende på kursus, i samarbejde med Ålborg tekniske skole. Der blev brugt cirka 10.000 mursten til byggeriet, men arbejdskraften var gratis. Teltet fra byfesten udgjorde en praktisk arbejdshal for svendene.

Faktisk dækkes Odins Katedral af intet mindre end verdens største selvbærende halvstenskuppel. Under kuplen vil man til sin tid kunne finde Mimers Brønd. I et træ ved skolen har to indonesiske billedskærer lavet et relief af Frejamed en af hendes katte.

På hele området er der opstillet pilehegn, piletunneler og pile hytter. Pilebyggeriet er lavet af kursister. Det var et kursus, der gav gratis arbejdskraft til plantningen af piletræerne og nye færdigheder i pileflet og pilebyg, som kursisterne kunne tage med hjem. Endelig indeholder uderummet et vikingeskib i en sandkasse, en "Flintstone"-bil, raku- og milebrædingsplads, junglesti og meget mere.

Uderummet er bygget af en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra skolen, fodboldklubben, håndboldklubben, juniorklubben, legestuen, gymnastikforeningen, børnehaven og fritidshjemmet.

En forudsætning for projektet har været, at frivillige har bidraget med arbejdskraft til en værdi af 500.000 kroner. Men selvom byens borgere bidrager på alle tænkelige måder, er kernen i opbygningen miljø- og udviklingsleder, Pàll Isaksson og 4-6 ledige i aktivering, jobprøvning m.m. i samarbejde med Skørping Kommune og Arbejdsformidlingen.

Et succesfuldt aktiveringsprojekt

Det er Pàll Isakssons vurdering, at projektet er en succes som aktiveringsprojekt.
- De mange forskellige arbejdsopgaver giver mulighed for at alle, der skal være her, kan finde og vise deres stærke sider. Og det er der behov for. Desuden er der megen positiv opmærksomhed omkring projektet - det ses blandt andet gennem børnenes umiddelbare fornøjelse og begejstring, når nye ting er færdige, og gennem forældrenes direkte og positive kommentarer, siger han.

Det giver medvind og betyder, at arbejdet opleves som meningsfyldt. Målet er, at arbejdspladsen skal være meningsfuld og sikre, at de personer, der ansættes gennem aktivering og jobprøvning udvikler sig personligt og fagligt og klædes på til udslusning på arbejdsmarkedet. Desuden kan der blive mulighed for meningsfulde skånejobs.

Karlo Klausen er 58 år og har været i aktiveringsprojektet i et halvt år. Karlo Klausen er glad for at være knyttet til projektet.
- Det bedste er at få noget at stå op til hver dag. Det er godt at have noget at rive i hver dag, siger han.
Han er glad for at prøve noget nyt både udendørs og indendørs. Han har altid haft arbejde som maskinfører hos en entreprenør, men jobbet var afhængigt af ordrer, så til sidst var der ikke behov for ham længere. Karlo Klausen skal være med projektet i ialt 1 1/2 år. Hvad der skal ske bag efter, ved han ikke, men der er mulighed for efterløn.

- Det kan også være, der skal nogen til at passe området, men det [arbejde] er der nok mange, der gerne vil have.

Karlo Klausen tror ikke, at projektet kan være med til at give ham fast arbejde et andet sted, men måske nok nogle af de andre i aktivering.

Forvaltningschef for socialforvaltningen i Skørping Kommune, Ole Brandt Jensen, er overbevidst om, at projektet i sig selv er motiverende for deltagerne, men det fører ikke nødvendigvis til varig beskæftigelse.
- Det er altid spændende at være med i noget nyt, og det er klart at for de, der bliver grebet af projektet, er der tale om en udfordring. I Skørping Kommune tager vi udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, når vi skal finde aktivering. Ikke alle ville kunne se det spændende i "uderummet" i Blenstrup. Der er også dem, der ville løbe skrigende bort, siger han.

Tankerne bag et uderum er opstået hos projektleder og institutionsleder, Pia Bonde. Hun var oprindeligt institutionsleder i Nørager kommune og havde fået tilskud fra Den Grønne Jobpulje. Men Nørager Kommune sprang fra, og projektet blev ikke til noget. Pia Bonde søgte derfor stillingen som leder af den nye institution og tog sine projekt ideer med sig.

Vi vil udvikle en institution / skole, hvor pædagogik, struktur, fysiske rammer (ude og inde) og miljøarbejde er en helhed, hvor vi arbejder med udviklingen af "det hele barn", dets sociale relationer og samspil med kammerater og voksne, sundhed og trivsel.

Livskvalitet på alle niveauer. Det helt rigtige miljø, også for de fra socialforvaltningen tilknyttede personer, at udvikle selvværd, livsmod, forståelse for hinanden, respekt for forskelligheder, samarbejdsevne, kreativitet og fleksibilitet, lyst til at lære nyt, og evne til at fordybe sig.

(Uddrag fra ansøgningen til Den Grønne Jobpulje).

 

Miljøet spiller en vigtig rolle for Pia Bonde, og formålet med projektet er blandt andet at sprede så mange "grønne frø" som muligt hos børn og at arbejde utraditionelt med miljø både ude og inde, så der bliver sammenhæng mellem ude og indemiljø. Desuden skal udemiljøet udvikles, så det giver et stort naturindhold og en stor natur-udfordring.

Valhalla og fremtidssikring af Blenstrup

Projekt "Uderum" blev et vigtigt hjørne af et større projekt: "Blenstrup kultur- og aktivitetscenter", da Pia Bonde blev ansat. Skoleleder, Peter Borup Jacobsen, fortæller om baggrunden for "Blenstrup kultur- og aktivitetscenter":
- Den gamle hal i Blenstrup fra 1965 var en af de allerførste haller der blev bygget i Himmerland - men hallen var nedslidt i 1997 og tiden var kommet til at modernisere den. Der skulle bygges nyt med plads til omklædning, klublokaler og nyt cafeteria.

Peter Borup Jacobsen kunne se, at det på længere sigt kunne blive vanskeligt at tiltrække nye borgere til Blenstrup, når der ikke var nogen børnehave. I hallen overvejede bestyrelsen sammen med en arkitekt, hvordan hallen kunne moderniseres. Arkitekten fik den lyse idé med en sammentænkning og tog kontakt til skolen. Dermed kom der gang i en proces med at kombinere Hallens udbygning, behovet for daginstitutioner og udvikling i kommunen.

Dermed blev den integrerede institution (børnehave og fritidshjem) realiseret med plads til 100 børn. Institutionen er bygget og ejet af Hallen, og lokalerne til institutionen er udlejet til Skørping Kommune.

Bygningen af hallen har krævet lokalt engagement. Der blev lavet frivilligt arbejde for 750.000 kroner. Den halve million blev brugt på nedrivningsarbejdet i den gamle hal, og de 250.000 kroner blev brugt på malerarbejdet i de nye bygninger. Det var nødvendigt for at få byggebudgettet til at gå op. Der er tradition for frivillige indsatser i Blenstrup, f.eks. blev den gamle hal fra 1965 blev bygget med bidrag fra frivillige hænder.

Kommunen har fortsat byudviklingen med 19 nye ældreboliger, der på sigt vil frigøre huse til salg til nye børnefamilier i Blenstrup.

For Pia Bonde har det lokale engagement været en forudsætning for projektets realisering:
- det lokale engagement er afgørende, men også det, at den personlige kemi fungerer i styregruppen er nødvendigt for at tænke udviklende - god energi ud giver god energi tilbage.

For Blenstrup er uderummet, kulturog aktivitetscentret, det engagerede lokale miljø, den flotte daginstitution og beliggenheden mindre end 20 kilometer fra Ålborg, nær Rebild Bakker og Rold Skov, gode argumenter for at tiltrække nye borgere og liv til byen.

Titel:
Grøn børnehave

Tilskud
400.000 kr. over to år.

Periode:
1999-2000

Ansvarlig:
Pia Bonde

Interview:

• Pia Bonde, projektansvarlig.

• Pàll Isaksson, miljø og- udviklingsprojektleder.

• Peter Borup Jacobsen, skoleleder.

• Karlo Klausen, projektdeltager.

• Ole Brandt Jensen, socialchef i Skørping Kommune.