Teknologiprogram for jord- og grundvandsforurening 2001 6. Projektforslag for 2001
I Teknologiprogrammet for 2000 /3/ er der er angivet en samlet liste over de teknikker, der forventes afprøvet indenfor de næste 5. år, og der er beskrevet prioriterede feltprojekter for 2000- 2001. På nuværende tidspunkt vurderes det ikke at være muligt, at alle de nævnte teknikker og projekter vil blive igangsat i 2000 eller 2001. Det forventes derfor, at nogle af teknikkerne og projekterne først vil kunne blive igangsat senere. Disse projekter er nævnt i særskilt i afsnit 6.3 og 6.5. I nærværende afsnit beskrives de projekter, der forventes igangsat i 2001. 6.1 Teknikker, der forventes afprøvet i 2001Formålet med feltprojekterne er som beskrevet i programmet for 2000 at afprøve og dokumentere metoderne og specielt at vurdere, om de opstillede forudsætninger bliver opfyldt. Resultaterne af feltprojekterne skal, sammen med litteraturgennemgang, munde ud i generelle udmeldinger (rapporter, vejledninger og lignende) om brugen af metoderne under danske forhold. Projekterne skal løbende præsenteres på Miljøstyrelsens hjemmeside. Inden for hvert indsatsområde er projekterne for 2001 listet i rækkefølge. Antallet af projekter, der kan igangsættes, afhænger af omfanget af de enkelte projekter og hermed udgifterne til disse. Ved afprøvning af teknologierne foretrækkes kortlagte lokaliteter. 6.1.1 Jord og/eller grundvand forurenet med klorerede opløsningsmidlerTermisk assisteret oprensning Ved termisk assisteret rensning opvarmes jorden og de flygtige forureningskomponenter fjernes derved mere effektivt. I USA er der eksperimenteret med at opvarme jorden ved 5 forskellige metoder: - injektion af varm luft og vanddamp, Via teknologiprogrammet er der givet tilskud til 4 dampstripningsprojekter (se bilag A). Der planlægges yderligere igangsat et feltprojekt med afprøvning af termisk assisteret vakuumventilation ved varme legemer over for forureninger i lerlag og under grundvandsspejlet. Kemisk rensning ved tilsætning af brintDer planlægges igangsat et projekt med kemisk rensning ved tilsætning af brint. Metoden går ud på at forcere nedbrydningen af klorerede opløsningsmidler ved etablering af anaerobe forhold. Herved ændres redoxforholdene, således at potentialet for nedbrydning af PCE og TCE øges. Det skal eventuelt vurderes, om metoden er virksom overfor dybt liggende forureninger med klorerede opløsningsmidler. Optimering af afværgeoppumpningerPå en lokalitet forsøges driften af en afvægeoppumpning optimeret eller alternative oprensningsmetoder afprøves. 6.1.2 Olie/benzin forurenet jord og grundvandForceret nedbrydningForsøg i USA viser, at nedbrydning af olie-/benzinforurening kan forceres ved tilsætning af ilt. Der findes også andre produkter på markedet, der menes at kunne forceret nedbrydning af olie-/benzinforurening. Der planlægges igangsat 1-2 projekter. Biologiske filtreDer skal gennemføres forsøg med forskellige biofiltre til rensning af olie-/benzinforurenet luft og vand. Forsøgene skal sammenholdes med kulrensning. 6.1.3 MTBEModificerede stripningsmetoder, f.eks. brøndventileringDisse modificerede metoder går ud på at kombinere recirkulation af grundvand med stripning og derved kombinere air sparging med vakuumventilering i samme boringer (f.eks. in-well stripning eller bio-slurpning). I USA findes der forskellige typer af modificerede metoder. Der planlægges igangsat et feltprojekt med disse metoder over for benzin- og MTBE-forureninger. Rensning af MTBE ved filtreringI udredningsprojektet "Afværgeteknikker for MTBE-forurenet grundvand" anbefales det, at forskellige filtertyper afprøves til on site rensning af forurenet grundvand. På et eller to feltprojekter skal forskellige filtre (kulfilter, sorptions filter, tilsætning af ozon kombineret med biologisk filtrering m.v.) afprøves og vurderes. Biologisk rensning af MTBENyeste resultater fra USA viser god effekt med passiv rensning af MTBE-forurenet grundvand, ved at lade det forurenede vand passere en iltbarriere i grundvandsmagasinet. Der planlægges igangsat et eller to feltprojekter. 6.1.4 Tjære/PAH - forurenet jordOn-site rensning af tungere olieDer planlægges gennemført et forsøg med rensning af tungere olie ved landfarming. Formålet vil bl.a. være vurdere oprensningsniveauer og miljøbelastningerne på et simpelt on-site anlæg i forhold til traditionel opgravning, kørsel og behandling. 6.1.5 BlandingsforureningerRensning af blandingsforurening f.eks. i termisk behandlingsanlæg Det planlægges dokumenteret, hvordan blandingsforureninger renses i et termiske behandlingsanlæg og andre eksisterende jordrensningsanlæg. Der skal specielt fokuseres på, hvilke oprensningsniveauer der kan opnås, og på slutprodukterne . Der planlægges igangsat 1-2 projekter. 6.1.6 Lossepladser med udsivning af lossepladsgasRisiko for gas fra lossepladserAfhængigt af resultatet af et igangværende udredningsprojekt om risikovurdering af eksplosionsfare fra gas i lossepladser, kan det komme på tale at gennemføre et feltprojekt til nærmere afklaring. 6.2 Feltprojekter, der allerede er planlagt igangsat i 2001I 2000 modtog Miljøstyrelsen flere forslag til relevante feltprojekter end det var muligt at give tilskud til indenfor bevillingen. Derfor er det allerede planlagt, at der i 2001 gives tilskud til følgende projekter. Termisk assisteret oprensning. Alsønderup, Frederiksborg Amt På lokaliteten er der konstateret en kraftig forurening med tetrachlorethylen fra et tidligere renseri. Frederiksborg Amt planlægger at gennemføre en oprensning med termisk assisteret ventilation med opvarmning med varmelegmer. Det vil være første gang i Danmark at man benytter varmelegmer til oprensning af en forurening. I den forbindelse planlægges der at give tilskud til at dokumentere metoden. Termisk jordbehandlings anlæg. Hovedstadens Jordrens A/S, Københavns Kommune Der pågår drøftelser med Københavns Kommune og Hovedstadens Jordrens A/S om at give tilskud til et feltprojekt for dokumentation af et semi-mobilt termisk anlæg til rensning af tungere olier. Hovedstadens Jordrens har etableret et midlertidigt anlæg i efteråret 2000. Kemisk rensning HRC. Jærgersborg Allé. Københavns Amt Der er givet tilskud til Københavns Amt til at undersøge mulighederne for oprensning ved reduktiv dechlorering ved anvendelse af HRC på en tidligere renseri grund, der er forurenet med klorerede opløsningsmidler. Denne forundersøgelse viste at der var et potentiale for afprøvning af metoden. Derfor forventes det, at der knyttes et teknologiprojekt til et efterfølgende pilotprojektet. Udvikling af mini-tracer-test, Banestyrelsen Projektet er et samarbejdsprojekt med Banestyrelsen og deres rådgiver. Udgangspunktet er en olie/benzinforurenet grund, hvor der planlægges gennemført en risikovurdering udfra lokale dispersivitetsforhold. Projektet er etapeopdelt med følgende planlagte opdeling: litteraturstudie og forslag til test, afprøvning i felten og gennemførelse af risikovurdering på baggrund af lokalitets specifikke dispersiviteter, og udarbejdelse af manual. Kortlægning af diffus jordforurening i byområder, fase 2. Københavns Kommune. Som en fortsættelse af fase 1 gennemføres de planlagte fysiske undersøgelser, og der foreslås en strategi for udførelse af fremtidig kortlægning af diffust forurenede arealer. 6.3 Feltprojekter, der forventes gennemført efter 2001Nedenfor er listet en række projekter, der var nævnt i Teknologiprogrammet for 2000, men som først forventes igangsat i 2002 eller senere. Det vil dog være muligt at igangsætte projekterne tidligere, hvis det vil være hensigtmæssigt. Modificerede stripningsmetoder, f.eks. brøndventilering Disse modificerede metoder går ud på at kombinere recirkulation af grundvand med stripning og derved kombinere air sparging med vakuumventilering i samme boringer (f.eks. in-well stripning eller bio-slurpning). I USA findes der forskellige typer af modificerede metoder. Der planlægges igangsat 1-2 feltprojekter med disse metoder over for klorerede opløsningsmidler og olie-benzin forureninger. Naturlig nedbrydning af PAH er i vand I et feltprojekt undersøges og dokumenteres de naturlige nedbrydningsprocesser for PAHér. Herunder dannelse af nedbrydningsprodukter. Dual-phase extraction På nuværende tidspunkt planlægges der ikke igangsat projekter med Dual-phase extraction. 6.4 Udredningsprojekter for 2001Der planlægges iværksat følgende udredningsprojekter i 2001. Opsamling af økonomisk vurderinger af rensning af forurenet jord og grundvand Der skal udarbejdes et paradigma for beregning af de økonomiske udgifter, der er forbundet med at etablere et afværgeprojekt. På baggrund af de konkrete projekter, skal der beregnes nøgletal for de enkelte teknikker. De økonomiske udgifter for de forskellige teknikker skal sammenstilles. Overblik over afværgeteknikker På baggrund af alle de teknologiprojekter der er gennemført, skal der udarbejdes en oversigt over samtlige konklusioner, således at det vil være muligt at få et overblik over hvad de enkelte metoder kan og hvad der er deres begrænsninger. Vurdering af jordstrømme Jordstrømme skal undersøges og det skal undersøges, hvor stor del af den forurenede jord der renses, så den kan anvendes frit og hvor stor en del der efterfølgende bliver deponeret eller bliver anvendt til andet formål. Vurdering af forureningspåvirkning af indeklima Til brug for en vurdering af gulvkonstruktioners reduktion af forureningskoncentrationer skal der indsamles sammenhængende data for måling af flygtige forureningskomponenter under gulv og i bygninger. Evaluering af rådgivningsindsatsen. Det er planen, at projektet gennemføres i form af et interventionsstudie i børneinstitutioner, hvor børns eksponering for bly på hænder måles før og efter gennemførelsen af en legepladsomlægning, som beskrevet i Miljøstyrelsens udkast til vejledning om rådgivning af beboere i lettere forurenede områder. Desuden skal der uafhængigt af interventionsstudiet gennemføres en interviewundersøgelse af småbørnsforældre i et område, hvor der er givet rådgivning for at undersøge efterlevelsen af rådgivningen. Kortlægning af kilder til jordforurening med tjære, herunder benz(a)pyren. Tjærestoffer herunder benz(a)pyren findes ofte på arealer, hvor man ikke havde forventet at finde dem. Der bør derfor ske en kortlægning af mulige og sandsynlige kilder til jordforurening med tjærestoffer samt en vurdering af, hvor man kan forvente at kunne finde dem. Interferens af naturligt forekommende stoffer i olieanalyser. Amternes Videncenter for Jordforurening igangsætter i slutningen af 2000 et litteraturstudie, m.h.p. at identificere metoder til at skelne mellem mineralolieforurening og naturlige kulbrinter. På basis heraf skal det vurderes om en til to af disse metoder skal afprøves m.h.p. metodeudarbejdelse. Skal evt. ske i samarbejde med Amternes Videncenter for Jordforurening. Tekniske kriterier for kortlægning på vidensniveau 2. Vejledning om kortlægning af forurenede arealer indeholder en række hensigtserklæringer, fremgangsmåder og lovfortolkninger. Der er imidlertid fortsat behov for yderligere operationalisering i form af tekniske redskaber, som amterne kan bruge i kortlægningsprocessen. Der mangler således en klar stillingtagen til tekniske kriterier for fastlæggelse af det kritiske forureningsindhold i jorden, som også i rimelig grad imødegår grundvands- og indeklimaproblemer samt ændret placering af jorden. I projektet opstilles et eller flere alternative forslag til tekniske kriterier, og de opstillede forslag konsekvensvurderes ud fra både miljø- og sundhedsmæssige hensyn og samfundsmæssige hensyn. Vurdering af omfanget af MTBE forurening i DK Det overvejes p.t. om og hvordan, der skal igangsættes et projekt som kan skabe overblik over antallet af lokaliteter, hvor der er MTBE- forurenet grundvand. Dette skal kunne opskaleres til landsplan. For forskellige stripningsmetoder skal der opstilles og afprøves edb-modelværktøj. Branchevejledninger for renserigrunde Som bilag til vejledning "Oprydning på forurenede lokaliteter" skal der udarbejdes en branchevejledning for renserigrunde. Vurdering af alternative on-site metoder til rensning af luft og vand For at kunne nedsætte driftsudgifterne for rensning af forurenet luft og grundvand beskrives og vurderes forskellige metoder, der skal specielt samles eksisterende data fra igangværende teknologiprojekter. Der planlægges igangsat følgende andre projekter på jordforureningsområdet.
6.4.1 Evaluering af TeknologiprogrammetMiljøstyrelsen har planlagt at sende en evaluering af Teknologipuljen i udbud i efteråret 2001. Evalueringen skal vise om den fastsatte målsætning for ordningen er opfyldt, om regler og rutiner for administration, kontrol og tilsyn har virket efter hensigten, og/eller om der er behov for korrektioner. 6.5 Udredningsprojekter, der forventes gennemført efter 2001Nedenfor er listet en række udredningsprojekter, der var
nævnt i Teknologiprogrammet for 2000, men som først forventes igangsat i 2002 eller
senere. Det vil dog være muligt at igangsætte projekterne tidligere, hvis det vil være
hensigtmæssigt. |