Dansk miljøeksport af produkter og rådgivningsydelser inden for affaldssektoren i 1999
3. Den danske miljøpolitik inden for affaldssektoren
I Danmark genereres der hvert år knap 13 millioner tons affald, inkl. affald fra energifremstilling, renseanlæg og bygge- og anlægsaktiviteter. Det svarer til, at der hver dag året rundt dannes syv kilo affald pr. indbygger.
Den danske miljøpolitik på affaldsområdet omfatter både forebyggelse samt håndtering og bortskaffelse af affald. Miljøstyrelsen er den overordnede myndighed på affaldsområdet, men det er kommunerne, der forvalter affaldspolitikken i praksis.
Det er kommunernes opgave at sørge for
indsamling, behandling og bortskaffelse af farlig affald og affald fra husholdninger. Det
er desuden kommunernes ansvar at sørge for, at der er den nødvendige behandlings- og
bortskaffelseskapacitet for alt affald, fx forbrændings- og deponeringsanlæg.
Håndteringen af affald sker efter nøje planlægning. Alle kommuner har pligt til at kortlægge affaldsmængderne og udarbejde affaldsplaner, at sikre forebyggelse af affald og størst mulig genanvendelse af affald.
Amterne er regionplanmyndighed og har ansvar for disponeringen af de nødvendige arealer til etablering af forbrændings- og deponeringsanlæg.
Målsætning
Den vigtigste målsætning i affaldspolitikken er at reducere mængderne af affald. Forebyggelse har højeste prioritet. Med miljøstyring og renere teknologi kan man skære ned på affaldsproduktionen, f.eks. ved at tage højde for affaldsbehandlingen i produktdesignet og bruge færre miljøbelastende produkter. Dette er en del af den produktorienterede miljøpolitik, som satser på at begrænse ressourceforbruget og miljøbelastningen. Produktpolitikken er dog ikke tilstrækkelig f.eksved nedbringelse af affald fra virksomheder. Målet er desuden at genanvende så stor en del af affaldet som muligt. I øjeblikket genanvendes ca. 64% af alt affald.
Fremtidens udfordringer i affaldspolitikken
Affald 21 lægger op til et fokusskifte, som vil give en miljømæssig forbedring af affaldshåndteringen i Danmark. Hidtil har Danmark lagt vægt på det kvantitative i affaldshåndteringen, affaldsminimering og øget genanvendelse. Nu skal der også fokuseres på de kvalitative mål - vi skal have endnu større kvalitet i behandling af affaldet. Miljøbelastningen skal mindskes og ressourcerne skal udnyttes bedre. Ved ressourcer forstås både de energiressourcer, der anvendes til at fremstille affaldet, de råvareressourcer som affaldet består af, samt den energireserve der kan udnyttes, hvis affaldet f.eks. forbrændes.
Bedre behandlingskvalitet er en forudsætning for at minimere spredning af de miljøbelastende stoffer og optimere udnyttelsen af ressourcerne.
Affald 21 siger, at der ved valg af behandlingsmetoder skal ske en afvejning af de tekniske- og miljømæssige samt økonomiske forhold.
Affaldshierakiet
Affaldshierarkiet prioriterer genanvendelse højest, derefter kommer forbrænding med energiudnyttelse og sidst deponering.
Materialegenanvendelse bliver prioriteret højest, da den giver den bedste udnyttelse af affaldets ressourcer.
Forbrænding af affald sker, når affaldet ikke kan genanvendes og restprodukterne fra forbrændingen ikke giver miljøproblemer. Forbrænding af affald i Danmark sker altid med udnyttelse af energien og i stigende omfang i form af kombineret produktion af el og varme.
Deponering rangerer lavest, fordi den ikke udnytter affaldets ressourcer. Desuden kan deponering medføre forurening af jord og grundvand. Forbrændingsegnet affald må ikke længere deponeres.
Den danske affaldsmodel
I Danmark er der et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering på affaldsområdet. EU-reguleringen skitserer de overordnede rammer og principper. Selve lovgivningen på affaldsområdet vedtages af folketinget.
Danmark har – i modsætning til en række andre lande – valgt at håndtere husholdningsaffald og erhvervsaffald, herunder både emballageaffald og farligt affald, inden for et samlet affaldssystem.
Kildesortering
Princippet om kildesortering er et af de centrale elementer i den danske model. For nogle typer affald, f.eks. papir, pap og glas, findes der indsamlingssystemer med kildesortering, som borgere og virksomheder deltager i og bakker op omkring.
Organisering
Kommunerne har, medmindre der stilles særlige krav i affaldsbekendtgørelsen, frihed til selv at organisere håndtering og bortskaffelse af affald. Enkelte af de største kommuner har valgt selv at stå for håndtering og behandling af affaldet, mens langt de fleste kommuner indgår i fælleskommunale affaldsselskaber.
Det centrale anlæg til bortskaffelse af farligt affald, Kommunekemi, samt deponerings- og forbrændingsanlæg er under offentlig ejerskab eller kontrol. Indsamling af affald fra husholdninger varetages af kommunerne, men udføres oftest af private virksomheder på kontrakt. Indsamling af affald fra private virksomheder varetages også typisk af private entreprenører, som entrerer direkte med virksomhederne. Private virksomheder er desuden aktive og dominerende inden for håndtering og oparbejdning af affald til genanvendelse.
Til håndtering af farligt affald er der etableret et net af fælleskommunale modtagestationer, som dækker de fleste kommuner i landet. Enkelte kommuner varetager selv håndteringen af farligt affald.
Flere styringsmidler
Den danske affaldsmodel virker ved en kombination af traditionelle administrative styringsmidler (love, bekendtgørelser, cirkulærer) og forskellige økonomiske styringsmidler i form af afgifter, gebyrer, tilskudsordninger og aftaler.
Affaldssektorer og -fraktioner
Affald kan karakteriseres på flere måder. En måde er at opdele i forhold til hvilke sektorer, der producerer affaldet. En sådan opdeling giver følgende beskrivelse af den danske affaldsproduktion:
 | Bygge- og anlægsbranchen (24% af affaldet) |
| Husholdninger (24% af affaldet) |
| Handel, kontor og institutioner (8% af affaldet) |
| Industri (21% af affaldet) |
| Kraftværker, renseanlæg og forbrændingsanlæg (23% af affaldet) |
Affaldet fra de enkelte sektorer er ofte karakteristisk forskelligt fra de øvrige sektorer. Håndtering og indsamlingssystemer er derfor typisk tilpasset sektoren og affaldet.
En anden måde er at inddele affaldet i typer, også kaldet fraktioner. Eksempler på affaldsfraktioner er papir, pap, glas, emballageplast, dæk samt elektriske og elektroniske produkter. De enkelte affaldstyper er kendetegnet ved at have nogle bestemte stoflige kendetegn eller kvaliteter, som gør det økonomisk og ressource- eller miljømæssigt fordelagtigt at behandle dem særskilt. Flere affaldstyper, der førhen blev brændt eller deponeret, skal i fremtiden indsamles og behandles separat.