Statistik for glasemballage 1999 ForordNotatet "Statistik for glasemballage 1999" er en statistisk opgørelse af udviklingen i potentialet, indsamlingen og oparbejdningen af flasker og skår i Danmark. Notatet er fortsættelse af tidligere års statistikker på området. Formålet med statistikken er at tilvejebringe et datagrundlag, der løbende kan anvendes af myndigheder, flaskehandlere, flaskeskyllerier og andre interesserede til vurdering af igangværende aktiviteter på genanvendelsesområdet. Miljøstyrelsen anvender oplysningerne i statistikken som grundlag for indberetning til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge direktivet skal Danmark i lighed med de øvrige medlemsstater senest den 30. juni 2001 genanvende 25-45% af al emballage, der benyttes i landet. Genanvendelsen skal for hver enkelt emballagemateriale være minimum 15%. Medlemsstaten kan således ikke opfylde sin forpligtelse ved ensidigt at satse på genanvendelse af de materialer, der er lettest at indsamle og oparbejde. Udarbejdelsen af notatet er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter under projektrammen "Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder". Udover dette notat "Statistik for glasemballage 1999" udarbejdes følgende tilsvarende notater under projektrammen:
Endvidere udarbejdes der et notat, der opgør det samlede emballageforbrug i Danmark. Notatet "Emballageforsyningen i Danmark 1999" opgør en række forsyningstal, der anvendes i flere af statistiknotaterne. Notaterne under projektrammen "Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder" er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Econet AS, Teknologisk Institut og Lars Mørck Ottosen med Econet som den projektansvarlige organisation. Ole Kaysen, Econet AS har været udførende på Statistik for glasemballage 1999.
|