Statistik for glasemballage 1999 8. Indberetninger til EU
8.1 EmballagedirektivetI henhold til direktivet om emballage og emballageaffald (94/62/EF) og EU-Kommissionens beslutning af 3. februar 1997 (97/138/EF) skal der foretages en særlig indberetning til kommissionen. Data skal anvendes i en kommende fælles europæisk database. I indberetningen til Kommissionen indgår oplysninger, der hentes dels fra nærværende notat, dels fra notatet "Emballageforsyningen i Danmark 1999" /4/. 8.2 FormålMiljøstyrelsens indberetning til EU indgår som en del af overvågningen vedrørende opfyldelsen af emballagedirektivets målsætninger, ligesom den skal danne grundlag for fremtidige initiativer på området. Overvågningen af målsætningerne drejer sig udelukkende om genvinding og genanvendelse af det samlede emballageaffald, da det alene er på disse områder, der er fastsat målkrav. 8.3 EmballageforsyningsmængdenForsyningsmængden af glasemballage og dermed den potentielle affaldsmængde opgøres i dette kapitel ved en kortlægning af 3 emballagestrømme:
Desuden er der opstillet en delmodel, så emballagestrømmen af udvalgte retursystemer kan kvantificeres. 8.4 Tomme emballagerProduktion af tom emballage er en delopgørelse, der indgår i den markedsførte mængde glasemballage (forsyningsmængden) i Danmark. Tomme emballager omfatter således: Disse tre delelementer udgør tilsammen den danske produktion af tom emballage. Mængden af nyproduceret glasemballage og øl- og vandflasker til retursystemet hentes fra "Emballageforsyningen i Danmark 1999" /4/. Mængden af skyllede vin- og spiritusflasker opgøres via det indberetningsskema, der hvert år udsendes til de danske flaskeskyllerier /6/. For at beregne den markedsførte mængde emballage er det nødvendigt at opgøre mængden af tom glasemballage, der henholdsvis im- og eksporteres. Nettoimporten beregnes på baggrund af oplysninger fra DS. Selve opgørelsesmetoden af både tomme og af fyldte emballager er nærmere beskrevet i "Emballageforsyningen i Danmark 1999" /4/. Nettoimporten af fyldte- og tomme emballager sammenholdt med mængden af den danske produktion af tom emballage, giver tallet for den samlede forsyningsmængde af glasemballage. Tabel 8.1.
Det er frivilligt, hvorvidt medlemslandene vil udfylde oplysninger om anvendelse af genbrugsemballage. Hvis det vælges, skal genbrugsemballagen ifølge Kommissionen opgøres særskilt. Til genbrugsemballagen medregnes pantbelagte øl- og vandflasker i cirkulation, vin- og spiritusflasker til genbrug og genpåfyldte engangsøl- og vandflasker. I Tabel 8.2 og Tabel 8.3 præsenteres en række data for forskellige typer af retur- og genbrugsemballager beregnet for 1999. Tabel 8.2.
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 1999 /4/ I Tabel 8.3 er der vist det årlige forbrug af retur og genbrugsemballager opgjort i antal enheder og i vægt. Tabel 8.3.
Kilde: Emballageforsyningen i Danmark 1999 /4/ Der var i alt 2,3 mia. brug af retur- og genbrugsemballager i glas. Hvis dette brug udgjordes af engangsemballager ville det svare til en affaldsmængde på knap 700.000 tons under forudsætning af samme flaskevægte. Hvis der ikke blev anvendt genpåfyldelige øl- og vandflasker, ville man i stedet anvende tynde engangsflasker. I arbejdsrapport nr. 71, 1995 fra Miljøstyrelsen har Holmegaard anbefalet, at der ved beregninger i forhold til engangsflasker af glas tages udgangspunkt i DS 9515 (svarende til de små buttede eksportflasker). Disse flasker vejer 160 gram. Med ovennævnte forbrug, ville dette have givet en affaldsmængde på ca. 368.000 tons glasemballager. Hvis dette tal fratrækkes den genbrugte skårmængden fra retursystemet (12.833 tons), svarer det til, at tilstedeværelsen af øl- og vandflasker i retursystemet i 1999 mindskede affaldsmængden med ca. 350.000 tons skår. 8.6 Indsamlet mængdeDet fremgår af Kommissionens krav til indberetning, at den danske stat er pligtig til at oplyse om mængden af eksporterede skår til genanvendelse, genbrugte vin- og spiritusflasker, mængden af skår fra disse, samt mængden af bryggeriskår der genanvendes i Danmark. Summen af disse oplysninger giver mængden af den genanvendte glasemballage, og denne mængde skal opdeles i henholdsvis genanvendt glas i Danmark og genanvendt glas uden for landets grænser. Disse opgørelser stammer fra de udsendte indberetningsskemaer samt kvartalsvise oplysninger fra Rexam Holmegaard om modtagne skårmængder fordelt på forskellige fraktioner. Oplysningerne er alle tidligere præsenteret i kapitel 5. Det skal bemærkes, at der i den indsamlede mængde, i modsætning til i den traditionelle opgørelse (kapitel 2 til 7), medtages bryggeriskår til omsmeltning. Dette modsvarer, at der ligeledes medtages nye tilførte øl- og vandflasker i opgørelsen af det samlede potentiale. Endelig er opgørelsen af den deponerede mængde skår nødvendig for at få et fuldstændigt billede af den samlede mængde glasemballage, der er indsamlet - set i forhold til den samlede forsyningsmængde. Det bliver herefter muligt at opgøre både den genanvendte og den indsamlede mængde, hvilket fremgår af Tabel 8.4. Tabel 8.4
Som nævnergrundlag er der her anvendt en forsyning af glasemballager på 158.710 tons jf. Tabel 8.1.
|