Statistik for plastemballage 1999 3. Indsamling af plastemballageaffald
3.1 Strømme for plastemballageaffaldI dette kapitel opgøres indsamlingsmængden af plastemballageaffald i Danmark i 1999. I Figur 2 er vist de kortlagte strømme for plastemballageaffald i Danmark i 1999. Opgørelsen baserer sig på indberetninger fra indsamlings- og handelsvirksomheder og regenereringsvirksomheder. Figur 2. Se her! På baggrund af indberetningerne fra indsamlings-/handelsvirksomhederne og regenereringsvirksomhederne kan indsamlingen af plastemballage fra erhverv og husstande opgøres til 19.493 tons (464 tons + 4 tons + 10.264 tons + 8.761 tons). Opgørelsen af balancen for indsamlings-/handelsvirksomheder ser således ud: Indkøb i alt 10.728 tons (464 tons fra husstande og 10.264 tons fra erhverv). Salg i alt 10.349 tons (4.431 tons til eksport, 128 tons som affald, 5.645 tons til regenereringsvirksomheder og 145 tons som produkter). Der er altså en forskel på indkøb og salg på 379 tons. Denne forskel tilskrives lagerforskydninger og/eller usikkerhed på de oplyste mængder. Opgørelse af balancen for regenereringsvirksomheder ser således ud: Indkøb i alt 22.892 tons (import 8.482 tons, 4 tons fra husholdninger, 5.645 tons fra indsamlings-/handelsvirksomheder og 8.761 tons fra erhverv). Salg i alt 22.268 tons (eksport 638 tons, 2.255 tons som affald og 19.375 tons som granulat/ produkter). Der er altså en forskel på indkøb og salg på 624 tons. Denne forskel tilskrives lagerforskydninger og/eller usikkerhed på de oplyste mængder. I følge indberetningerne er der en forskel på den mængde, som indsamlings-/handelsvirksomheder oplyser, de sælger til regenereringsvirksomheder (i alt 5.645 tons), og den mængde som regenereringsvirksomhederne oplyser, at de køber fra indsamlings-/handelsvirksomhederne (i alt 4.846 tons). Denne forskel er 799 tons. Årsagen til denne forskel er sandsynligvis, at enkelte regenereringsvirksomheder kan have svært ved at skelne mellem affald modtaget direkte fra erhverv og affald, der modtages gennem en mellemhandler. Dette problem er forståeligt, da der i begge tilfælde vil være tale om "erhvervsaffald". Regenereringsvirksomhederne har oplyst, at mængden modtaget direkte fra erhverv er 9.560 tons. Denne mængde er sandsynligvis for høj, da en del heraf kan være modtaget gennem en indsamlingsvirksomhed. Mængden er derfor nedskrevet med de ovenfor anførte 799 tons til de i figuren anførte 8.761 tons. Det er således forudsat, at den mængde som indsamlings-/handelsvirksomhederne har oplyst, at de sælger til regenereringsvirksomheder (i alt 5.645 tons) er den reelle mængde, mens den mængde som regenereringsvirksomhederne har oplyst er nedjusteret til de 8.761 tons. 3.2 Indsamlingen i DanmarkHovedparten af plastemballagen i Danmark består af polyethylen (HDPE og LDPE). Det er derfor ikke overraskende disse plasttyper, der bliver indsamlet størst mængder af. I Tabel 3.1 er med baggrund i indberetningsskemaerne beregnet indsamlingen af de forskellige plastmaterialer. Det er videre beregnet, hvor stor en andel det enkelte materiale udgør af såvel de samlede indsamlede mængder som af potentialet. LDPE og HDPE udgør tilsammen knap 80% af den indsamlede plast i Danmark. Set i forhold til potentialet ligger de to materialer med en indsamlingsprocent på henholdsvis 11,0 og 16,4. Som det fremgår, er der sket en 70% stigning af indsamlingen i 1999 i forhold til 1998 med hovedvægt på LDPE, PP og PET. Tabel 3.1.
Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 1999 samt Emballageforsyningen i Danmark 1999 Som det fremgår af afsnit 3.1 er der hos indsamlings-/handelsvirksomhederne sket en lagerforøgelse i 1999 på 379 tons ligesom i alt 128 tons af indsamlings-/handelsvirksomhederne er kasseret som affald. Det betyder, at der til oparbejdning sammenlagt er eksporteret og tilgået danske regenereringsvirksomheder 18.986 tons plastemballageaffald (19.493 tons - 379 tons - 128 tons). Der er, som det fremgår af tabel 3.1, registreret en stigning i genanvendelsesprocenten fra 6,7 % i 1998 til 11,0% i 1999. Stigningen skyldes en generel stigende indsamling af plastemballageaffald fra erhverv, samt en begyndende indsamling fra husholdninger. Mange handlere indmelder en stigning i indsamlede mængder fra 1998 til 1999. Det betyder, at de initiativer der er sat i gang med hensyn til opfyldelse af transportemballageaftalen herunder ikke mindst de kommunale anvisningsordninger, nu er begyndt at virke. Forøgelsen er primært sket indenfor folieområdet (LDPE). Endvidere er råvareprisen på virgint LDPE i 1999 steget fra ca. 4,50 kr. i januar til ca. 7,70 kr. i december. Det har betydet større efterspørgsel efter det billigere regenerat. Stigningen i indsamlingen af PP skyldes især et øget forbrug og en øget indsamling af kapsler fra returflasker af PET. 3.3 UdenrigshandelI Tabel 3.2 vises Danmarks udenrigshandel med plastemballageaffald fordelt på plastmaterialer. LDPE er den type emballageaffald, der både importeres og eksporteres mest af. På eksportsiden ligger PET og PP også relativt højt, hvilket skyldes, at der ikke er oparbejdningsmuligheder for disse materialer i Danmark. Udenrigshandlen har fra 1998 til 1999 udviklet sig væsentligt. Det skyldes at en enkelt virksomhed i 1997 og 1998 fejlagtigt på indberetningsskemaet har opgivet store mængder importeret landbrugsfolie (LDPE) som emballage. Tabel 3.2. Den samlede mængde plastaffald, der eksporteres fra Danmark, opgøres på følgende måde: Tabel 3.2
Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 1999 samt Plastemballagestatistik 1998 Når eksporten er steget væsentligt i 1999, skyldes det næsten udelukkende, at en enkelt eksportør ikke tidligere har været omfattet af statistikken. Den samlede mængde plastemballageaffald der importeres til Danmark, kan opgøres som følger: Tabel 3.4
Kilde: Indberetninger til Statistik for plastemballage 1999 samt Plastemballagestatistik 1998 Når importen er faldet væsentligt fra 1998 til 1999 skyldes det næsten udelukkende, at en enkelt virksomhed i 1997 og 1998 fejlagtigt har opgivet store mængder importeret landbrugsplast som emballage. 3.4 Genanvendelse af transportemballageHovedparten af det plast, der genanvendes i Danmark, er transportemballageplast. Salgsemballage indsamles i meget begrænset omfang fra husholdninger, men til salgsemballage skal imidlertid også regnes kasserede plastflasker (PET) til læskedrikke, der indsamles fra bryggerier/tapperier. En opgørelse af den indsamlede transportemballagemængde i Danmark tager derfor udgangspunkt i den totalt indsamlede mængde plastemballage, hvorfra der trækkes plast fra husholdninger samt PET-plast. I 1999 blev indsamlet følgende mængde transportemballage:
I Plastemballagestatistikken 1998 er der i bilag 1 foretaget en fordeling af plastemballagemængden på transportemballage og salgsemballage. Denne fordeling er vigtig for overvågning af transportemballageaftalen. På baggrund af nævnte bilag 1 beregnes forsyningsmængden af plastbaseret transportemballage som 40% af den opgjorte mængde plastemballage i emballageforsyningsstatistikken. Den opgjorte mængde plastemballage i Emballageforsyningen 1999 er 172.655 tons. Dermed kan genanvendelsen af transportemballageplast i Danmark i 1999 opgøres til: 16.620 tons x 100% = 24,1% Genanvendelsen af transportemballage var i 1998 på 15%. Som nævnt i afsnit 1.5 er det i forbindelse med transportemballageaftalen aftalt, at der skal genanvendes 40% af de samlede mængde transportemballageplast. |