Bilagsrapport til "Evaluering af
Værditabsordningen"; arbejdsnotat 4

2. Informationsindsatsen

2.1 Borgernes kilder til information
2.2 Miljøstyrelsens informationsindsats
2.3 Amternes informationsindsats


Oplysningen om ordningens eksistens til grundejerne er selvsagt en forudsætning for grundejernes tilmelding til ordningen. Det har derfor været en vigtig del af analysen af administrationen af ordningen at belyse informationen til grundejerne om ordningen og dens muligheder.

Som tidligere beskrevet, er VTO en ordning, hvor den tilskudsberettigede grundejer selv skal sikre den endelige tilmelding til ordningen. Der kan være mange interessenter i ordningen, som "skubber" den tilskudsberettigede grundejer i retning af tilmelding til ordningen, men den endelige afgørelse afhænger af grundejerens egen beslutning. Derfor er informationen til den tilskudsberettigede grundejer central i forhold til ordningens succes - hvad enten det drejer sig om tilslutning til ordningen eller grundejernes holdninger og forventninger til ordningen. Som Miljøstyrelsen udtrykte det, er VTO brugerstyret.

De centrale aktører i administrationen af ordningen er Miljøstyrelsen og de enkelte amter. Det har derfor også været et vigtigt element i undersøgelsen af administrationen af VTO at belyse den information, som disse instanser giver omkring ordningen.

2.1 Borgernes kilder til information

Grundejernes kilder til information om ordningen er beskrevet i arbejdsnotat 1 (Status for ordningens gennemførelse). Baggrunden for oplysningerne er interviewrunden blandt et antal grundejere, som har benyttet sig af VTO.

De adspurgte grundejere nævnte, at den mest almindelige kilde til information om ordningen er amterne. Den anden almindeligt forekommende kilde til information er advokater, ejendomsmæglere, rådgivere mv.

Enkelte grundejere har bemærket, at deres Amt "ikke reklamerer meget med Værditabsordningen".

Kilden til information om VTO må ses i sammenhæng med den måde, som sagerne opstår på. Den typiske sag opstår, fordi amtet ved registreringsundersøgelser i medfør af affaldsdepotloven har konstateret forurening, alternativt at ældre depotsager udvikler sig til værditabssager. I disse tilfælde er det indlysende, at amtet er den primære kilde til information til grundejeren om ordningen, fordi amtet normalt allerede vil være i kontakt med grundejeren, inden sagen bliver til en værditabssag. I de tilfælde, hvor sagen opstår på anden vis, f.eks. i forbindelse med køb/salg af grunden, er den primære kilde naturligt de nævnte rådgivere, som på dette tidspunkt er involveret i sagen.

2.2 Miljøstyrelsens informationsindsats

Miljøstyrelsen er ikke af grundejerne nævnt som kilde til information om VTO. Forklaringen er formentlig, at Miljøstyrelsens rolle har været af central karakter, idet den direkte administrative kontakt til grundejerne i sagsbehandlingen har ligget i amterne. Dette gælder også indtil 1996, hvor amterne overtog hele ansvaret for sagsbehandlingen af sager under VTO, bortset fra det bevillingsmæssige ansvar, som Miljøstyrelsen hele tiden har haft.

Miljøstyrelsens primære indsats i form af direkte information til grundejerne om VTO findes i form af en pjece fra 1994, "Hjælp til boligejere på forurenede grunde" (bilag C). Denne pjece, som stadig bruges af nogle amter, er beregnet til at sende til grundejere, der kunne være tilskudsberettigede i henhold til VTO. Desuden blev der i forbindelse med ordningens ikrafttræden lavet og sendt en række OBS-udsendelser i medierne om ordningen. Denne informationsindsats var dels forudsat i lovforslaget og dels et resultat af en aftale med ejendomsmarkedets interessenter.

I pjecen beskrives VTO i forhold til centrale elementer for en interesseret grundejer:
Hvem kan udnytte ordningen - hvem kan ikke
Egenbetalingen
Proceduren for ansøgning og almene råd om ansøgning
Mulighederne for lån i en ejendom
Miljø- og sundhedsmæssige aspekter ved at bo på en forurenet grund.

I pjecens indledning er hovedvægten lagt på, at værditabsordningen er en mulighed for at få ryddet op på en forurenet grund med offentligt tilskud, hurtigere end den øvrige offentlige indsats muliggør. Der nævnes direkte "fremskyndet oprydning" i indledningsafsnittet. De værditabsmæssige aspekter omtales i form af, at det kan være svært at sælge huset eller at få lån i det. Pjecens miljømæssige indhold udgøres af en overordnet forklaring af de miljø- og sundhedsmæssige aspekter ved at bo på en forurenet grund og om begrebet affaldsdepoter. Hovedvægten i pjecen ligger på forklaringen af de administrative forhold, egenbetaling, ansøgning, administrativ procedure osv. Fra det sidste afsnit skal fremhæves følgende passus: "Der kan være situationer, hvor der efter oprydningen stadig vil være en rest forurening tilbage".

Pjecen må anses som værende centralt informationsmateriale om VTO. En nærmere bedømmelse af pjecen er, at den kommer rundt om problemerne ved at eje en forurenet grund, men også at værditabsproblemet synes underprioriteret i forhold til de miljømæssige aspekter ved VTO.

Pjecen anvendes som nævnt stadig, selvom den daterer sig tilbage til ikrafttrædelse af VTO. Amterne anvender typisk pjecen ved, at den udsendes sammen med et brev til ejere af en forurenet grund. Fra flere amter er der blevet udtrykt et ønske om, at folderen revideres. Bl.a. blev det nævnt, at pjecen ikke giver grundejerne et realistisk billede af, hvad man kan forvente af VTO ved en oprensning. Et enkelt amt udtrykte, at man af denne grund ikke længere anvender pjecen.

Pjecen er i dag ikke længere tidssvarende, da den i formuleringerne anvender en lang række begreber og udtryk, som er knyttet til affaldsdepotloven, som ikke længere er gældende.

Bortset fra denne pjece er Miljøstyrelsens informationsindsats rettet mod de udøvende amter i form af cirkulærer, vejledninger osv. Der er i høj grad tale om de samme udmeldinger, som gælder andre sager om forurenede grunde, typisk for vejledningerne, hvor den teknisk-miljømæssige strategi overfor forureningerne fastlægges. Der findes således ikke en egentlig vejledning fra Miljøstyrelsen vedrørende amternes håndtering af værditabssager.

Der er ikke fundet eksempler på information fra Miljøstyrelsen til bredere grupper af relevante modtagere af information om VTO, f.eks. i form af en regulær pressekampagne eller materiale om ordningen rettet mod udvalgte grupper, bortset fra de tidligere omtalte udsendelser og pjecen. En indlysende forklaring på specielt den ikke-eksisterende pressekampagne er, at Miljøstyrelsen er tilfreds med udnyttelsesgraden af VTO, og at de politiske mål for ordningen er opnået. Dette harmonerer med, at der i de seneste år et opbygget en venteliste for gennemførelse af sager efter VTO. En kampagne for øget tilslutning til VTO ville give flere tilmeldinger, der ville sprænge de bevillingsmæssige rammer for ordningen, som de hidtil har set ud.

2.3 Amternes informationsindsats

2.3.1 1 Skriftlig information

Ifølge amterne følger deres informationsindsats i VTO-sager stort set det samme mønster. Når der er konstateret en forurening på en grund, og/eller grunden bliver registreret som affaldsdepot, får grundejeren tilsendt et brev, hvor de vigtigste konsekvenser af forureningen beskrives miljømæssigt og administrativt/juridisk. Dette brev indeholder oplysninger til grundejeren om eksistensen af VTO, og brevet vedlægges typisk Miljøstyrelsens pjece samt ofte også en kopi af selve Værditabsloven.

Amterne har således ydet en stor indsats med information, idet alle boliger på registrerede affaldsdepoter har fået tilsendt en skrivelse af ovennævnte karakter. Kun et enkelt adspurgt amt har også informeret ved pressemeddelelser til en bredere kreds af borgere. Denne praksis bruges ikke længere med den begrundelse, at det ikke er relevant på grund af den relativt lange venteliste, der p.t. er for gennemførelse af sager efter VTO.

2.3.1.2 Beboermøder

Efter den indledende information om VTO følges i mange tilfælde op med yderligere information, inden den egentlige tilmelding finder sted. Flere amter afholder møder med grundejerne, hvor problemer og muligheder bliver belyst. Det er typisk tilfældet, hvor der er flere sammenhængende grunde, der kan behandles efter VTO. Møderne har ofte deltagelse af en embedslæge, som har det sundhedsmæssige ansvar i sager med forurening, repræsentanter fra amtets miljøafdeling mv. Møderne afholdes i visse tilfælde som såkaldte følgegruppemøder, et begreb fra affaldsdepotsager, hvor følgegruppen er (var) et fast udvalg af teknikere, som behandler sager med jord- og grundvandsforurening. Hvor der alene er tale om en enkelt grundejer gives yderligere information på anden vis. Et amt nævner, at der lægges stor vægt på god og fyldestgørende information ved telefoniske henvendelser fra grundejere.

Forskellen mellem informationsmøderne for de mange grundejere og den enlige grundejers information er, at amtet tager initiativet til mødet, mens den enlige grundejer selv skal tage initiativ til at få yderligere information. Et amt nævner direkte, at man ikke henvender sig til grundejere, der ikke reagerer på den først udsendte skrivelse.

2.3.1.3 Information til grundejere på større sammenhængende forureninger

Der er næppe tvivl om, at der er forskel på virkningen af informationen til grupper af grundejere med fælles forureningsproblemer og til enkeltgrundejere med én isoleret forurenet grund. Formentlig vil der for de mange grundejere med fælles problemer være et vist pres for at deltage i VTO, mens den enlige grundejer i højere grad kan træffe sin beslutning "frit". Dette kan være en mulig forklaring på, at der er mange klumper af værditabssager i form af sammenhængende forureninger med flere grunde. Det blev nævnt af et enkelt amt, at der gøres en stor indsats for grundigt at informere grundejere, der ikke umiddelbart ønsker at benytte ordningen, når der er tale om en gruppe af grundejere på en sammenhængende forurening. Amtet vurderede, at disse grundejere oftest var meget glade for den udvidede information - og deres tilmelding - senere i forløbet.

2.3.1.4 Amternes holdning til VTO i forbindelse med informationsindsatsen

Interviewene med de forskellige amter afslørede, at der er klar forskel i den tone, som informationen om VTO gives til grundejerne. Nogle amter lægger en klart positiv tone i informationen, mens andre amter lægger en mere negativ tone i informationen. Alle de adspurgte amter gjorde det dog klart for grundejerne hvilken grad af oprensning, der kunne forventes i den konkrete sag. Der lægges således ikke skjul på, når der kun kan forventes en delvis oprensning, hvor der efterlades forurening, men hvor det sundhedsmæssige problem løses. Hvorvidt denne løsning gives et negativt eller positivt skær må umiddelbart bedømmes at have stor betydning for grundejerens vurdering af det videre forløb eller ordningens værdi. Det har dog ikke været muligt at konstatere nogen sammenhæng med grundejernes grad af tilfredshed og indholdet i informationen fra amtet.

Når den indledende information er givet, og tilmeldingen til VTO er en realitet, sker den videre information i en værditabssag løbende. Dvs. når der efter amternes vurdering er noget at informere om. Det vil typisk være, når der skal ske noget fysisk på den forurenede grund - undersøgelser eller afværgeforanstaltninger. Ved interviewrunden med amterne blev der kun givet et eksempel på information, der blev givet undervejs i forløbet af en værditabssag. Det drejede sig om VTO-sager med flere grundejere, hvor der hver uge under afværgeprojektet blev afholdt informationsmøder på byggepladsen.

Sagsforløbet afsluttes i alle tilfælde med, at grundejeren modtager en skrivelse fra amtet, hvor oprensningens betydning for den fremtidige arealanvendelse beskrives. Der er ikke nævnt eksempler på, at sagen afsluttes på anden vis, f.eks. ved at der afholdes et evalueringsmøde med de involverede grundejere. Omvendt er reaktioner fra grundejere efter sagens afslutning heller ikke almindeligt forekommende.