| Forside | | Indhold | | Forrige |
Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik fra viden til handling
Vejledning om miljødeklaration for elektronikprodukter
Formålet med miljødeklarationer er at give dig en neutral miljøinformation om
elektronikprodukter. Informationen formidles på samme måde for alle elektronikprodukter,
så det er muligt at sammenligne miljøbelastningerne fra produkter inden for samme
produktgruppe. Inddrager du miljøoplysningerne i dit indkøb ved at sammenligne
miljøbelastningerne, har du mulighed for at anskaffe et produkt, som har en mindre
miljøbelastning i din brugsfase - også efter, at du har bortskaffet det.
Punkterne nedenfor giver dig nogle råd til, hvordan du kan indbygge nogle væsentlige
miljøhensyn, når du køber et nyt elektronikprodukt:
 | Vælg produkt med lavt energiforbrug ved lavt effektforbrug i watt (W) ved drift og
standby |
 | Vælg produkt uden uønskede stoffer |
 | Vælg produkt med høj potentiel genanvendelse |
Du kan i denne folder læse mere om, hvilke miljøbelastninger elektronikprodukter er
ophav til, og hvordan du skal tolke miljødeklarationen.
Elektronikprodukter giver anledning til forskellige miljøbelastninger i deres
livscyklusfaser. Figuren viser i grove træk de forskellige faser i et elektronikprodukts
livscyklus:
Se her!
Undersøgelser peger på, at elektronikprodukters energiforbrug i brugsfasen (ved dets
elektricitetsforbrug) giver anledning til en væsentlig miljøbelastning. Under denne
proces udledes der gasser, der bidrager til den globale opvarmning og til forsuring. Denne
miljøbelastning fremkommer primært, når elektricitet bliver fremstillet ved
forbrænding af fossile brændsler.
Under fremstilling af materialer og elektronikkomponenter tilsættes en lang række
uønskede og farlige stoffer (heriblandt tungmetaller, phthalater og halogenerede stoffer)
for at give dem nogle særlige egenskaber (brandhæmning, hårdhed, blødhed). Udslip af
disse stoffer kan være giftige, svært nedbrydelige og optages nemt i planter, dyr og
mennesker.
De voksende affaldsmængder, der opstår, når udtjent elektronik skal bortskaffes,
udgør et stigende miljø- og samfundsmæssigt problem. De indeholder uønskede stoffer og
er ressourcekrævende at bortskaffe. Undersøgelser peger på at, genanvendelsen af de
anvendte materialer er vigtig for at mindske den samlede miljøbelastning fra
elektronikprodukter. Det drejer som om at sikre, at så stor en del af materialerne som
muligt kan genanvendes. Ved at designe elektronikprodukter, så de nemt kan adskilles og
sorteres efter materialetype, øges den potentielle genanvendelse for selve produktet. Den
samlede miljøbelastning for elektronikprodukter kan ligeledes mindskes, hvis det
bortskaffes miljøforsvarligt. Med det forstås, f.eks. via kommunens affaldsordning eller
via en tilbagetagningsordning for det udtjente produkt
Hvordan anvender du miljødeklarationen ?
Miljødeklarationen formidler 3 væsentlige miljøparametre, som er
"Energiforbrug", indhold af "Uønskede stoffer" og
"Affaldshåndtering". Udformningen af en miljødeklaration for
forbrugerelektronik kan ses til højre.
Miljødeklarationen og dens miljøparametre er kort beskrevet herunder med henblik på
at forstå miljødeklarationen.
Produkttype |
Energiforbrug (effektforbrug) |
|
Drift/standby i watt (W) |
W/W |
Uønskede stoffer |
|
Halogenerede forbindelser |
Ja/Nej |
Tungmetaller |
Ja/Nej |
Affaldshåndtering |
|
Potentiel genanvendelse |
% |
Illustration som viser de valgte parametre i miljødeklarationen for
forbrugerelektronik
Energiforbruget for produktet er oplyst som effektforbruget i watt (W)
under normal drift, og når energisparefunktion er aktiveret (er i standby eller sleep
mode). Størrelsen af produktets samlede energiforbrug i brugsfasen afhænger af
forbrugets størrelse i drift, af energisparefunktionens effektivitet, og om du udnytter
energisparefunktion rigtigt. Vælges et produkt med lavt effektforbrug, spares der energi.
Det gavner miljøet, men også din pengepung.
Vælg et produkt med
lavt energiforbrug ved et lavt effektforbrug (watt) både i drift og i standby. Du kan se
i brugervejledningen, hvordan standby funktionen udnyttes |
Uønskede stoffer i produktet angives med et "Ja" eller "Nej" i
miljødeklarationen og opdeles i "Halogenerede forbindelser" og
"Tungmetaller". Et "Ja" betyder, at der i nogle af produktets
materialer eller/og komponenter er tilsat tungmetaller eller halogenerede stoffer. Et
"Nej" betyder, at stofferne ikke er tilstede i produktet. Et "Nej" i
miljødeklarationen betyder derfor, at produktet er et miljøvenligt produkt, idet det
giver anledning til mindre udslip af uønskede stoffer og tungmetaller.
Vælg et produkt uden
halogenerede forbindelser og tungmetaller |
Affaldshåndteringen angives som produktets potentielle genanvendelse i
procent (%). Ved at vælge et produkt med høj potentiel genanvendelse kan en større del
af produktet genanvendes i nye produkter og dermed bidrage til mindre affaldsmængder. Er
den potentielle genanvendelse høj går mindre af elektronikaffaldet til forbrænding, og
færre uønskede stoffer slipper ud i naturen. En høj genanvendelse opnås bl.a. ved at
bortskaffe produktet på en miljøforsvarlig måde.
Vælg et elektronikprodukt
med høj potentiel genanvendelse. Når produktet bortskaffes skal det ske på en
miljøforsvarlig måde |
Eksempel på udfyldt miljødeklaration

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top | |