|
Udredning om miljødeklaration af forbrugerelektronik – fra viden til handling ResuméDenne rapport handler om muligheden for at udforme en miljødeklaration for forbrugerelektronik. I arbejdet er der lagt vægt på at tilgodese både miljømæssige aspekter samt aktør aspekter. Der er lagt vægt på i så vid udstrækning som muligt at sikre, at en eventuel miljødeklaration for forbrugerelektronik vil være udformet på en måde, der motiverer til handling for såvel de, der skal udfylde miljødeklarationen som for de, der skal læse og orientere sig i en købssituation. Arbejdsproces og valg af parametre. Som en integreret del af arbejdet er der foretaget en miljømæssig screening af forbrugerelektronikprodukters potentielle miljøpåvirkninger samt en screening for, hvilke miljøparametre forskellige miljø- og energimærkeordninger lægger vægt på. Dette blev gjort med henblik på at udpege nogle relevante miljøparametre for en simple miljødeklaration. Der var god overensstemmelse mellem resultaterne fra disse undersøgelser, hvilket indikere, at de udvalgt parametre er relevante at medtage i miljødeklarationen. For at sikre, at de udvalgte parametre i den simple miljødeklaration spiller sammen med de eksisterende ordningers parametre, vurderedes disse i forhold til hinanden. Det viste sig, at et produkt, der i forvejen er svanemærket, relativt nemt kan udfylde den foreslåede simple miljødeklaration. Nedenfor er udviklingen af en miljødeklaration for forbrugerelektronik beskrevet. Forslaget til miljødeklaration er vist, og de vigtigste kommentarer til miljødeklarationen og valg af parametre er præsenteret. Der er endvidere udviklet to brugervejledninger, der skal hjælpe henholdsvis producenten eller leverandøren med at udfylde miljødeklarationen og forbrugeren til at forstå den. Disse er præsenteret i kapitel 5. Gennem arbejdsprocessen, som er beskrevet i afsnit 1.2, er der identificeret en række parametre, der er relevante, hvis man - gennem få parametre - ønsker at beskrive forbrugerelektroniks miljøbelastning. I arbejdsprocessen blev det valgt at lægge vægt på en (tidskrævende) proces, hvor forskellige interessenter blev hørt. Miljøscreeningen pegede på, at de vigtigste parametre var:
Screeningen af de eksisterende miljømærkeordninger pegede på følgende parametre:
Energimærkerne stiller generelt krav til energisparefunktionen og ikke til effektforbruget under drift. Af disse parametre blev tre udpeget som de, der både havde den største miljømæssige relevans ved produktion, brug og bortskaffelse af elektronikprodukter og samtidig fik accept fra forskellige interessenter. De tre miljøparametre er energiforbrug, uønskede stoffer (halogenerede forbindelser og tungmetaller) og affaldshåndtering. Efter udvælgelse og opnået accept i følgegruppen af de valgte parametre blev der udarbejdet et endeligt forslag til udformning af miljødeklaration og brugervejledninger. Disse blev efterfølgende sendt ud til 2. høring, der foregik i en større kreds af interessenter bestående af producenter og branche- og forbrugerorganisationer samt følgegruppen. Deklarationens udformning. Det endelige forslag til miljødeklaration er vist herunder. Kommentarer til miljødeklarationen er gengivet i afsnit 5.1. Vejledningerne kan ses i Bilag A og B og kommentarer til disse kan læses i afsnit 5.2.
Figur 1 I forbindelse med udformning af miljødeklarationen blev fordele og ulemper ved forskellige layouts overvejet. Det blev skønnet, at anvendelse af ABC-mærkning som den, der findes for energiforbrug af husholdningsmaskiner, er for kompliceret i en simpel miljødeklaration, da den skjuler væsentlig information for forbrugeren, og at metoden kræver en detaljeret kortlægning af forholdene for de relevante produktgrupper. Desuden kræver et ABC-system løbende opdatering. Høringsrundens kommentarer var generelt positive, når det drejede sig om selve miljødeklarationens udformning. Den blev opfattet som logisk og overskueligt opbygget og med en informationsmængde, der er tilstrækkelig for forbrugeren. Valget af parametre blev opfattet som relevant. Der var dog både positive og negative kommentarer til deres indhold:
Efter høringen blev det besluttet, at energiforbrug bør opgøres som effektforbruget i watt både for drift og standby, at indholdet af uønskede stoffer præsenteres som Ja/Nej information i tabelformat og opgøres i halogenerede stoffer og tungmetaller samt at affaldshåndtering præsenteres som den andel af produktet, der potentielt kan genanvendes, og materialerne metal, plast og glas opdeles i procentuelle andele af produktet. Med hensyn til, om producenter kan tilvejebringe de nødvendige oplysninger og udfylde miljødeklarationen, er det overvejende sandsynligt, at de ligger inde med den fornødne information til at udfylde miljødeklarationen. I kapitel 6 gives der forslag til en simpel miljødeklaration og et sammendrag af anden høringsrundes kommentarer til miljødeklarationen, som også giver anbefalinger til de udformede brugervejledninger. De udarbejdede brugervejledninger er indsat som bilag og kan tages ud uafhængigt af rapporten. Miljødeklarationens troværdighed. Med hensyn til miljødeklarationens troværdighed vil det være nødvendigt med en eller anden form for kontrol for at sikre god troværdighed. En 3. parts certificering vil være det bedste, men denne kan fordyre produkterne og medvirke til, at miljødeklarationen får begrænset udbredelse. En undersøgelse peger på, at det er vigtigt for forbrugerne, at mærkningen administreres og kontrolleres af en tredje part (Forbrugerstyrelsens rapport, 1993.3. "Mærkning rettet til forbrugerne"; Råd og Resultater, 1998.1). Det administrative ophæng bør fremgå af vejledningen og miljødeklarationen (verifikation etc.), og forbrugeren skal opfatte, at der er tale om en frivillig ordning. Producenterne vil sandsynligvis være mest interesseret i en mindst Nordisk og helst Europæisk ordning og viser kun lidt forståelse for en ren dansk ordning, som ikke markedsmæssigt er attraktiv nok i forhold til de forøgede udgifter. |
