2.4 Forekomst af bakterier i gylle

Dette afsnit beskriver de bakterier der forekommer i gylle under danske forhold. I Tabel 2 er beskrevet patogene agens, der kan forekomme i husdyrgødning.

Tabel 2
Potentielt patogene bakterier der udskilles i fæces og kan forekomme i husdyrgødning (Efter Larsen og Munch 1981, Munch og Larsen 1990)

* Munch et al 1987 (undersøgelse af 1230 gylleprøver fra 322 danske husdyrbesætninger med eller uden forud diagnosticeret klinisk salmonellose)

Tabel 3
Potentielle patogene bakterier, der fortrinsvis har lokalisation i andre organer end tarmkanalen (Larsen og Munch 1981)

Tabel 4
Indikatorbakterier for fækal forurening

* VET-BIO-2

Det bør bemærkes at undersøgelser af gylle fra danske besætninger uden kliniske symptomer viste, at Salmonella i perioden 1976-86 kunne påvises i ca. 12 % af kvægbesætningerne (34/282) og i ca. 28% af svinebesætningerne (9/32). I samme undersøgelse påvistes Mycobacterium paratuberculosis i 13% af kvæggylleprøverne (16/125).

I forbindelse med den veterinære miljøforskning på SVS (Sengeløv, 2000) har man talt totalkim (cfu/ml) i gylle på henholdsvis LB- og blodplader, samt talt antallet af tetracyclin og streptomycin resistente kim (cfu/ml). Gennemsnittet på LB var 3,8 10⁷ cfu/ml og på blod 3,8 10⁷ cfu/ml. Andelen af tetracyclin resistente varierede fra 2% til 82% .

Der blev i forbindelse med tema 3 under Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning udtaget gylleprøver fra 5 tilfældigt udvalgte svinebesætninger og 5 tilfældigt udvalgte kvægbesætninger. Disse gylleprøver blev analyseret for antal total kim, coliforme, enterokokker, Campylobacter samt Salmonella pr. ml. Resultatet er angivet i Tabel 5.

Tabel 5
Undersøgelse af gylleprøver fra 5 tilfældigt udvalgte svinebesætninger og 5 tilfældigt udvalgte kvægbesætninger (IP=Ikke Påvist) (MST 2000)

2.4.1 Overlevelse udenfor værtsorganismen

Bakterier adskiller sig fra parasitter og virus ved, under visse forhold, at kunne vokse uden for en værtsorganisme. De fleste af de bakterier, der tillægges en potentiel smittemæssig betydning i forbindelse med håndtering af gylle har dog parasitær natur. Drabs- eller inaktiveringsforløbet syntes under de fleste forhold at være eksponentielt, dvs. at det relative antal bakterier der dør/inaktiveres pr. tidsenhed er konstant. Drabs- eller inaktiveringshastigheden udtrykkes ofte ved T₉₀, hvorved forstås den tid, der medgår til drab af 90% af den population der var levende ved periodens begyndelse (svarer til en log₁₀-reduktion). T₉₀-værdien kaldes også decimeringstiden (D). Decimeringstiden for patogene bakterier i gylle er bl.a. afhængig af følgende variable forhold:

I Tabel 6 er angivet decimeringstider for udvalgte bakterier

Tabel 6
Aerobe decimeringstider (T₉₀ for gennemsnit) for patogene bakterier og indikatorbakterier i gylle, efter Larsen og Munch (1981) , Olsen et al (1985) og Olsen et al 1985(2)).

Det bemærkes at der ikke er nogen reduktion i sporulerende bakterier.

Amerikanske undersøgelser (Himathongkham 1999) af overlevelse af E. coli O157:H7 og S. Typhimurium i kvæg-mødding og kvæg-gylle fandt decimeringstider fra 2 dage (37 °C) til 5 uger (4 °C).

Undersøgelser af decimeringstider for bakterier fra gylle spredt på græsmark

Tabel 7
T₉₀ værdier (døgn) for bakteriehenfald i gylle spredt på græsmark (forsøgsperiode aug-nov. 1980, (Schlundt 1982))

Den veterinære miljøforskning på SVS genfinder Salmonella i op til 15 dage efter gyllespredning på marker (Boloda, 2000).

2.5 Forekomst af virus i gylle

Der er ikke foretaget mange analyser af antallet af virus partikler i gylle. Derbyshire og Brown (1978) undersøgte 32 svinegylleprøver og 18 kvæggylleprøver, samt prøver fra miljøet efter gyllespredning. Titrering af 3 prøver gav 10^4,7 , 10^5,0 og 10^5,5 TCID₅₀ pr. liter gylle (median tissue culture infectious dose).

Inaktivering i gylle af udvalgte vira er beskrevet i Tabel 8.

Tabel 8
Inaktiveringstider for animalske vira i gylle ved forskellige opbevaringstemperaturer (Bøttner 1990)

2.6 Forekomst af parasitter i gylle

Parasitter er organismer, der er afhængige af en vært for at kunne reproducere sig og de har ofte betydelig værtsspecificitet.

Der blev i forbindelse med tema 3 under Aktionsplanen til fremme af økologisk byfornyelse og spildevandsrensning udtaget gylleprøver fra 5 tilfældigt udvalgte svinebesætninger og 5 tilfældigt udvalgte kvægbesætninger. Disse gylleprøver blev analyseret for en række parasitter, resultatet er angivet i Tabel 9.

Tabel 9
Undersøgelse af gylle prøver fra 5 tilfældigt udvalgte svinebesætninger og 5 tilfældigt udvalgte kvægbesætninger (IP=Ikke Påvist) (MST 2000)

Giardia ikke artsbestemt, De fleste vil nok være G. intestinalis, men da der ikke er blevet lavet nogle større epidemiologiske undersøgelser i DK over forekomsten af Giardia hos husdyr, er det kun en formodning. Cryptosporidium er alle C. parvum (H. Enemark personlig meddelelse).

Æg, larver, og cyster overlever generelt længe udenfor en vært. I Tabel 10 er angivet overlevelsestider for en række parasitter.

Tabel 10
Overlevelse af parasitter i gylle (ref LRC 1994, efter Olsen et al (1985))

Smitterisici ved parasitter

1. Infektive dosis er lav
2. Overlevelse i naturen er generelt høj

Der er ikke fundet nogen referencer på antal Ascaris suum i gylle, men Nilsson (1982) beskriver bla. overlevelsen i grise-urin. Hvis æggene inden 3 måneder overføres fra urinen til vand genoptager de udviklingen, men ligger de i urinen mere end 3 måneder dør de.

3. Udspredning af gylle

Der findes ingen lovmæssige bestemmelser om kontrol af smitstoffer i hysdyrsgødning som ønskes spredt over større områder, heller ikke uden for en ejendoms egne marker (jvf. Bilag B: Husdyrsbekendtgørelsen). Regler om udbringning af gylle er udformet udfra betragtninger vedrørende næringsstofbelastning af det ydre miljø.

Flydende husdyrsgødning må ikke udbringes i perioden fra høst til 1. februar, undtagen i perioden fra høst til oktober på etablerede overvintrende græsarealer eller på arealer med vinterraps. Baggrunden for disse regler er minimering af kvælstoftabet og deraf følgende næringsstof belastning af det omgivende miljø. Der er ikke taget veterinære hensyn eller hensyn til humane smitterisici dog må der ikke spredes gylle fra besætninger under offentligt tilsyn. Der er på afgræsningsgræs anbefalinger vedrørende udbringningen, idet det er det eneste område, der er vurderet til at udgøre en risiko for smitteoverførsel med husdyrgødning. Anbefalingerne består i at:

1. Gylleudbringning på afgræsningsmarker bør begrænses mest muligt.
2. Afgræsning bør ikke påbegyndes før tidligst 30 dage efter udbringning af lagret gylle og tidligst 60 dage efter udbringning af ikke lagret gylle.
3. Kun voksne dyr bør afgræsse arealer tilført gylle.

Yderligere har EU i 1980 (EU 1980) udarbejdet minimumsretningslinier for anvendelse af gylle m.m. med henblik på at indføre praktisk anvendelige regler til reduktion af smittefaren ved håndtering af gylle:

1. Anvendelse af gylle bør så vidt muligt begrænses til pløjejordsafgrøder. Gylle bør ikke anvendes på afgrøder der fortæres rå,
2. Hvis gylle alligevel anvendes på græsmarker, bør græsset anvendes til sletafgrøder: Hø ensilage, grønpiller,
3. Hvis gylle alligevel anvendes på græsningsarealer bør følgende krav være opfyldt:
1. gyllen skal være lagret, før den udbringes: I sommerperioden mindst 60 dage, i efterårs- og vinterperioden mindst 90 dage,
2. afgræsning bør ikke påbegyndes før tidligst 30 dage efter gylleudbringning,
3. kun voksne dyr eller uimodtagelige dyr bør afgræsse de gyllebehandlede arealer.

For Danmarks vedkommende giver følgende faktorer anledning til overvejelser (LRC 1994 side 33-44).

1. I danske husdyrbrug, hvor der kun er én gyllebeholder kan minimumskravene om lagring ikke overholdes.
2. Visse alment udbredte patogener elimineres ikke, f.eks. Mycobacterium paratuberculosis, Clostridium perfringens type C, parvovirus, æg fra spoleorm og bændelorm.
3. Under anaerobe forhold i lagertankene forløber nedbrydningen af mange smitstoffer meget langsomt.
4. Gyllens konsistens og partikelstørrelse har betydning for smitstoffernes nedbrydningstid. Den forlænges i større partikler og bestanddele.
5. Den anvendte udbringningsteknik har betydning for smitstoffernes nedbrydningstid.
6. Smitstoffernes nedbrydningstid og spredningsevne er afhængige af klimatiske faktorer f.eks. temperatur, luftfugtighed, skydække.

3.1 Traditionelle udspredningsteknikker

Ved udbringning af gylle anvendes forskellige teknikker (LRC, 1994 side 33-44 samt personlig samtale Thorkild Birkmose, LRC 2001).

Ved udlægning med slæbeslanger udbringes gyllen gennem slanger med 30-50 cm’s afstand som slæber på jordoverfladen. Gyllen bliver herved placeret i rækker med 6-8 cm’s bredde. Dette er den dominerende udbringningsmetode, og skønsmæssigt udbringes 75% af gyllemængden i Danmark ved denne metode.

Ved bredspredning, hvor gyllen fordeles via én eller flere spredeflader eller gennem en svingende dyse (pendul) tilstræbes gyllen fordelt jævnt over hele arealet. Skønsmæssigt udbringes ca. 15 % af gyllemængden udbringes ved denne metode. Der sælges i praksis ikke længere bredspredere og de forventet udfaset i de kommende år.

Nedfældning af gylle anvendes fortrinsvis i græsmarker og ved sen udbringning i roer og majs. Ved nedfældning placeres gyllen i 5-10 cm’s dybde og ved hjælp af nedfældningsaggregat, som kan bestå af et rulleskær efterfulgt af en nedfældertand eller af 2 vinklede rulleskær hvor gyllen lægges ned i den åbne rende. Skønsmæssigt udbringes ca. 10 % af gyllemængden udbringes ved denne metode.. En variant af nedfældning af gylle er udbringning med slæbesko, hvor gyllen placeres efter en slæbesko som overfladisk bearbejder jorden.

3.2 Med vandingsanlæg

Agrometer A/S har patenteret specialblandeanlæg til udbringning af gylle og flydende ammoniak med eksisterende vandingsanlæg (Agro 1997). Fra gylletanken og vandboringen pumpes henholdsvis gylle og vand ind i en blandebeholder. Fra denne pumpes vand/gylle (max 25%) blandingen til vandingsanlægget hvorfra det udspredes. Figur 2 illustrerer konceptet i blandingen og udspredningen

Figur 2
Skitse af anlægget til udbringning af gylle fortyndet med vand. Der spredes i skitsen udelukkende i en halvcirkel (180° )

Der anvendes forskellige vandingsmaskiner, dimensionerne er primært afhængige af arealet på marker der skal vandes samt den nødvendige vandmængde. I Figur 3 er illustreret to forskellige vandingsanlæg, én dyse samt én vandingsmaskine.

Figur 3 Øverst forskellige typer af vandingsanlæg, de illustrerer potentiel aerosoldannelse. Nederst henholdsvis dyse og vandingsmaskine fra moderne vandingsanlæg.

4. Aerosoler

I en beskrivelse af aerosoldannelse fra vandingskanoner er dråbevolumen-størrelsesfordelingen den vigtigste parameter. Ved stigende tryk på vandingskanonen mindskes partikelstørrelsen og derved øges den del af det samlede volumen, der potentielt kan føres bort med vinden. Typen og udformningen af dysen på vandingsanlægget påvirker ligeledes dråbefordelingen. Yderligere er vindretning, vindhastighed, luftstabilitet, temperatur samt relativ luftfugtighed vigtige faktorer.

Dimensionerne for et typisk vandingsanlæg er beskrevet i Tabel 11

Tabel 11
Typiske fysiske data for et vandingsanlæg til udspredning af gylle fortyndet med vand

Når en opløsning spredes via et vandingsanlæg (en dyse) opdeles den i sfæriske eller næsten sfæriske partikler (dråber). Partikler der er mindre en 100 mm (0,1mm) anses normalt for meget let at kunne drive bort med vinden. Partikler af denne størrelse påvirkes mere af vinden og de irregulære turbulente termiske luftstrømme end af tyngdekraften.

I Tabel 12 vises eksempler på faldtider for forskellige dråbestørrelser (Ross and Lembi, 1985).

Tabel 12
Faldhastigheder (m/s) for forskellige dråbestørrelser i stille vejr (Ross and Lembi, 1985)

Tabel 13
Effekt af dråbestørrelse på fordampningen (Hofman, et al., 1986)

Kincaid et al. (1996) har undersøgt dråbevolumenfordelingen for en række vandingsanlæg med forskellige dysetyper, dysediametre samt forskellige tryk. I undersøgelsen indgår vandingsanlæg med de fysiske parametre beskrevet i Tabel 11. Dråbevolumenfordelingen er parametriseret med en eksponential funktion givet ved P_v=(1-exp[-0.693´ (d/d₅₀)ⁿ]), hvor P_v er andelen af det totale volumen i dråber med en diameter mindre end d (mm), d₅₀ er median dråbevolumendiameteren (mm) og n er en dimensionsløs eksponent.

Denne dråbevolumenfordeling har en estimeret median dråbevolumendiameter d₅₀ på 1.83 mm, hvilket vil sige at 50% af volumen er indeholdt i dråber mindre end 1.83mm. n er estimeret til 1.91. Den eksponentielle dråbevolumenfordeling er vist i Figur 4

Figur 4
Eksponentiel dråbevolumenfordeling (Kincaid et. al. 1996)

Figuren beskriver variationen i dråbestørrelsen og skal fortolkes som følger: Dråbediameteren varierer fra 0 – 6 mm som angivet på den horisontale akse. Den vertikale akse angiver det kumulerede volumen. Dette illustreres med et par eksempler.

1. Begynd ved værdien dråbediameteren 2 mm på den horisontale akse gå lodret indtil kurven og aflæs den vertikale akse (ca. 0.56). Det betyder at der er 56 % af det samlede volumen findes i dråber med en diameter mindre end 2 mm.
   
   
2. Begynd med værdien 0.2 på den vertikale akse. Gå vandret indtil kurven og aflæs den horisontale akse (ca. 1.0). Det betyder at der er 20 % af det samlede volumen findes i dråber med en diameter mindre end 1 mm.

Det er udelukkende relevant at betragte dråber med en diameter mindre end 1 mm, idet større dråber falder så hurtigt til jorden under normale vindforhold at de ikke driver bort med vinden (jvf Tabel 12). Partikler større end 1 mm antages derfor alle at blive deponeret indenfor markarealet.

I forbindelse med modellering af aerosolspredningen som beskrevet i afsnit 5 er dråbevolumenfordelingen diskretiseret i volumendiameter intervallerne angivet i Tabel 14.

Tabel 14
Diskretisering (inddeling i intervaller) af dråbevolumenfordelingen. Volumen (%) angiver andelen af det samlede volumen der findes i dråber i det pågældende interval (]0,05 ; 0,1] betyder at 0,05 ikke er inkluderet i intervallet, 0,1 er inkluderet).

Figur 5
Closeup af den eksponetielle dråbevolumenfordeling

5. Modellering af spredning af aerosoler

At beskrive aerosolers bevægelser i luften er meget komplekst. I denne analyse er det valgt at modellere aerosolbevægelserne ved en til formålet specialdesignet videreudviklet udgave af modellen RIMPUFF. I den følgende generelle beskrivelse af modellen anvendes termen materiale, der i denne applikation betegner aerosoler fra vandingsanlæg.

5.1 Generel beskrivelse af RIMPUFF

Spredning af materiale i atmosfæren beregnes med RIMPUFF (RIsø Mesoscale PUFFmodel). RIMPUFF (Mikkelsen et al., 1984; Thykier-Nielsen et al., 1989; Thykier-Nielsen og Mikkelsen, 1993) er en hurtig og effektiv puff model, som er velegnet til at beregne spredningen af materiale i atmosfæren under forhold, hvor de meteorologiske parametre varierer i rum og tid. Modellen kan beregne tør og våd deponering af det frigjorte materiale.

Udbredelsen af puff afhænger i RIMPUFF af den lokale turbulens, som enten kan fås direkte fra lokale målinger, eller beregnes med en pre-processor (Mikkelsen og Desiato, 1993). I RIMPUFF indgår endvidere varmeløft af plumen (aerosolsky), refleksion ved grænselaget og jordoverfladen, dosis beregning og våd/tør deponering.

Turbulensen kan karakteriseres på flere måder: Horisontale og vertikale vindfluktuationer, similaritets teori eller de såkaldte Pasquill klasser. Pasquill klasser, som benyttes ved de foreliggende beregninger, kan med rimelighed benyttes ved ukomplicerede meteorologiske forhold, når blot der er tale om korte afstande. Man inddeler den atmosfæriske turbulens i 6 kategorier, A til F, hvor A er den mest ustabile (stor spredning) og F den mest stabile (lille spredning). Pasquill klasse D betegner såkaldt neutrale forhold (mere end 60% af tiden). Mængden og sammensætningen af det materiale, der deponeres på jordoverfladen er af væsentlig betydning. Tør deponeringshastigheden er forskellig for gasser og partikler, og i begge tilfælde stærkt afhængig af overfladens karakter, det vil sige at forskellige materialer har forskellig deponering på forskellige overflader. I RIMPUFF benyttes den såkaldte source depletion model, hvor tør deponeringen for et givet materiale karakteriseres ved en deponeringshastighed, som bl.a. er en funktion af den atmosfæriske stabilitet og vindhastigheden (Thykier-Nielsen og Larsen, 1982). Deponeringshastigheden kan korrigeres yderligere efter overfladetypen, by, land (åbne marker), skov og vand.

Normalt antages det, at fordelingen af materiale i et givet puff ikke påvirkes af deponeringen og at et puff spejles helt ved jordoverfladen. Når der er tale om tunge partikler, med en diameter der er meget større end 1 µm, må ovennævnte source depletion model modificeres på flere punkter. Højden af et puff reduceres som funktion af transport tiden og deponeringshastigheden. Hertil kommer at der ikke antages nogen refleksion ved jordoverfladen. Beregningsmæssigt betyder dette, at man modellerer udfaldet af partikler som om puffet "synker ned" i jorden. Alt materiale som berører jordoverfladen afsættes på denne. Er der tale om væskedråber, hvor afsætningshastigheden aftager med tiden, som følge af fordampning, kompliceres dette yderligere. Ved sådanne udslip kan der tales om 2 faser: I den første fase falder de tunge dråber med en faldhastighed som beregnes med den metode, der er beskrevet i næste afsnit. Når faldhastigheden er lig 0, d.v.s. al væske er fordampet, er der stadig partikler tilbage i luften. Disse partikler er meget små, typisk omkring 1 µm, og deponeringen kan derfor beregnes med den først beskrevne source depletion model.

Den relative fordeling af materiale i luften og på jorden efter et givet udslip afhænger af mange faktorer. For et væskeformigt udslip er de primære parametre, udover mængden der frigøres, udslipsperioden, højden, dråbe størrelse og temperatur. Hertil kommer så de atmosfære relaterede parametre: Turbulens (her beskrevet ved Pasquill klasse), vindhastighed og retning, tryk, temperatur og fugtighed.

5.2 Speciel behandling af dråber

Ud over at blive disperseret på grund af turbulensen i den omgivende luft vil en sky af vanddråber også være i fald mod jorden, og dråberne vil fordampe, hvis den relative luftfugtighed er under 100%. Faldet og fordampningen beregnes ved løsning af de tidslige differentialligninger for masse-, bevægelsesmængde- og energibevarelse, her udtrykt for en enkelt dråbe, idet alle dråber af den aktuelle størrelse antages at opføre sig ens og i øvrigt ikke påvirker hinanden. Derudover er det antaget at dråbernes indflydelse på temperatur og fugtighed af den omgivende luft er så lille, at også denne indflydelse kan negligeres.

Masseligningen er omformet til en ligning i dråbediameteren, bevægelsesmængdeligningen til en dråbehastighedsligning og energiligningen til en temperaturligning. Størrelse, hastighed og temperatur af dråben samt temperatur og relativ fugtighed af luften er afgørende for friktionen, varmetransporten til dråben samt fordampningen, og dermed af de tidslige ændringer i størrelse, hastighed og temperatur. Friktionen, varmetransporten fra omgivende luft til dråben samt transporten af det fordampede vand fra dråbeoverfladen til den omgivende luft er beskrevet ved empiriske modeller fra litteraturen, Boothroyd (1971), og Bird et al. (1960). De nødvendige materialedata såsom varmefylder, massefylder og diffusionskoefficienter er beskrevet delvis med modeller fra litteraturen, Field et al. (1967), delvis med polynomiumsapproximationer til data fra Kristensen (1972).

Med beregningssekvensen: materialestørrelser, overgangskoefficienter, tidssteppet, diameteren, hastigheden, og til sidst temperaturen, giver denne model en hurtig og stabil bestemmelse af en dråbes opførsel, dvs. dens størrelse, faldhastighed og temperatur som funktion af tid samt af omgivende lufts temperatur og fugtighed. Yderligere detaljer om beregningerne findes i Bilag A.

5.3 Evaluering

RIMPUFF er blevet evalueret ved adskillige eksperimenter i forskellige typer terræn. Konklusionen er at ud til en afstand af ca. 30 km fra udslipspunktet i fladt terræn kan RIMPUFF forudsige koncentrationer og doser indenfor en faktor 2 til 3. Usikkerheden er noget større i komplekst (bjergrigt) terræn hvor bestemmelsen af vind- og turbulens-felter er relativt kompliceret.

For de forskellige typer terræn skal nævnes følgende evaluerings eksperimenter:

5.4 Dimensioner af et puff

Det er ikke muligt i RIMPUFF at beskrive den eksakte bane for væsken der udsprøjtes fra vandingsanlægget. Der er derfor lavet en række approksimationer. Dråbeskyen fra vandingsanlægget beskrives med en ellipsoide med en normalfordelt tæthed. Dimensionerne angives af s _xyz der udgør én standardafvigelse i henholdvis xyz-planen. Dette er illustreret i Figur 6. Vandingsanlægget bevæges rundt på marken som beskrevet i Figur 2, og varigheden af tiden der udledes puff på hver position afhænger af dimensionerne af det pågældende vandingsanlæg (primært dysediameter og tryk) samt den mængde gylle fortyndet med vand der skal udbringes (antal mm gange arealet). For at forenkle beregninger antages et konstant udslip i 10 sekunder. Dette udslip udbreder sig som et enkelt puf. Vind retningen holdes konstant under hele udspredningen. Tiden det tager aerosolerne at bevæge sig fra vandkanonen til markskellet er forsvindende lille i forhold til den samlede varighed af udspredningen.

Figur 6
Principiel skitse af et puff, H angiver højden af centrum for ellipsoiden (H=10m), s _xyz angiver halvakserne i ellipsoiden (s _x=10m, s _y=10m, s _z=2m). Da tætheden i ellipsoiden er normaltfordelt angiver s _xyz én standardafvigelse i den pågældende retning. Som angivet på figuren indeholder 2 s _xyz ca 95 % af dråberne.

5.5 Variation af meteorologiske variable

For at undersøge betydningen af vejret i forbindelse med modellering varieres en række meteorologiske variable, temperatur, vindhastighed, relativ fugtighed samt meteorologisk stabilitet.

Som standard situation for danske forhold er valgt en temperatur på 10 ° C, vindhastighed på 5 m/s, Relativ fugtighed på 90% samt meteorologisk stabilitet til neutral (pasquill D).

Et parameterstudie må omfatte et spektrum af realistiske værdier af de nævnte parametre, der er valgt følgende værdier

Relativ Luftfugtighed (%): 60, 70, 80, 90, 100
Temperatur (° C): 5, 10, 20
Vindhastighed (m/s): 2, 5, 8
Meteorologisk stabilitet (Pasquill): B (ustabil) ; D (neutral) ; F (stabilt)

Disse variationer er udelukkende beskrevet for partikelstørrelsen 0,1 mm, idet det er vurderet at det er tilstrækkeligt at klarlægge betydningen af de enkelte parametre.

5.6 Resultatet af modellering

Resultatet fra modelleringen af aerosolspredningen beskrives på et 5x5 km net med en maskestørrelse på 20x20m og omfatter

1. Mængden af fortyndet gylle pr. m³ i 1 meters højde. Dette kan umiddelbart omregnes til antal agens pr m³ luft når antallet af agens i gyllen fortyndet med vand kendes.
2. Mængden af fortyndet gylle deponeret pr. m². Dette kan ligeledes omregnes til antal agens deponeret pr. m² , når antallet af agens i gyllen fortyndet med vand kendes.

6. Kvalitativ risikoanalyse

Aerosolers betydning for spredning af patogene mikroorganismer, allergener, endotoksiner og medicinrester, har fået stor opmærksomhed i de seneste år, om end der især har været fokuseret på aerosoldannelse fra rensning af spildevand.

Mennesker kan smittes aerogent eller peroralt med humanpatogene agens fra aerosoler. Der er nogen litteratur om den estimerede perorale infektive dosis (se afsnit 4), hvorimod det er meget sparsomt med litteratur om aerogen infektive doser.

Hovedparten af studierne omhandler Salmonella, hvor der gennem de senere år er publiceret adskillige studier der rokker ved opfattelsen af, at den infektive dosis ligger på 10⁵ bakterier eller derover. I D’Aoust (1989) er angivet infektive doser på 1 til 10⁵ bakterier hvoraf flere studier angiver infektive doser under 100 bakterier. Blaser og Newman (1982) rapporterer udbrudsdata med infektive doser fra 1 til 10¹¹ bakterier med en median på 10² .

Der eksisterer ikke humane tal for den aerogene infektive dosis. Men det skal bemærkes at andre infektioner end de normalt luftbårne kan spredes ad denne vej og at den infektive dosis ved aerogen (luftbåren kontakt) smitte ofte vil være lavere end ved peroral (gennem munden, direkte kontakt) indtagelse. For Salmonellas vedkommende angives den infektive dosis hos får og kalve ved inhalation kun at være en fjerdedel eller mindre af hvad der kræves for etablering af en peroral infektion (Pritulin, 1959). Ved forsøg med mus og primater iagttoges infektive inhalationsdoser, der var ca 1000 gange mindre end ved de orale doser (Crozier og Woodward, 1962, Ivanott et al., 1979).

Jepsen og Roth (1950) viste, at ved udsprøjtning af spildevand med vandkanon kunne fækale colibakterier påvises i en afstand af 392 m fra kanonens plads.

6.1 Risikoidentifikation

Personer, der opholder sig i området, som berøres af en eventuel aerosolsky, kan blive udsat for kontakt med eventuelle agens. Dette kan føre til aerogen (luftbåren kontakt) eller peroral (gennem munden, direkte kontakt) smitte af mennesker fra aerosolskyen.

I tilfælde af at personer opholder sig i området, der berøres af en eventuel aerosolsky, opstår der mulighed for at fødevarer, tøj, blottet hud eller medbragte genstande bliver udsat for kontakt med eventuelle agens. Dette kan ligeledes føre til efterfølgende peroral smitte (indirekte kontakt).

Dyr, der opholder sig i området, som berøres af en eventuel aerosolsky, kan blive udsat for kontakt med eventuelle agens. Dette kan føre til aerogen (luftbåren kontakt) eller peroral (direkte kontakt) smitte af dyrene fra aerosolskyen.

Dyr, der græsser i områder, eller dyr, der på et senere tidspunkt fodres eller kommer i kontakt med hø / halm etc., der kan være eksponeret for aerosolskyen, kan ligeledes risikere smitte fra deponerede agens (indirekte kontakt).

Desuden bør nævnes risikoen ved at sprede antibiotikaresistente organismer til miljøet, samt de mulige ekstra konsekvenser ved en infektion med antibiotikaresistente bakterier.

Endelig vil også kemiske stoffer, herunder medicinrester, hormoner, mercaptaner, kuldioxid, ammoniak, metan, desinfektionsmidler, svovlbrinte mv. kunne spredes med gylle. Disse er som nævnt tidligere ikke vurderet i denne rapport.

6.2 Risikoreducerende foranstaltninger

1. Lagring af gyllen eller anden smitstof reducerende behandling.
2. Udspredning i vindstille vejr.
3. Brug af udspredningsmetode der minimerer aerosoldannelse.

Sikkerhedskravene til udspredning af gylle skal afpasses efter de risici der er relevante. Skærpede forholdsregler bør derfor tages hos besætninger der må anses for at være smitstofmæssigt belastede (Det er f.eks. ikke tilladt at sprede gylle fra besætninger med klinisk salmonellose).

Dette er relevant for både smitteoverførsel til mennesker og smitteoverførsel til dyr.

7. Kvantitativ risikoanalyse

De patogener, der indgår som eksempler i den kvantitative risikoanalyse blev udvalgt ud fra to kriterier: 1) Eksistens af data vedrørende forekomst og overlevelse i gylle, og 2) relevans under danske forhold, dvs. betydning og hyppighed i danske husdyrbesætninger og/eller mennesker.

Som det fremgår er partikelstørrelsen af patogenet en vigtig faktor, når det skal beregnes hvor langt og over hvor stort et areal mikroorganismerne spredes i forbindelse med udbringning af gylle. Patogener med samme partikelstørrelse, f.eks. bakterier eller virus, vil under samme klimaforhold opføre sig ens i spredningsmodellen, hvorved resultatet af denne udelukkende vil være afhængig af den initiale koncentration af patogenet i gyllen. Typiske bakteriestørrelse er i intervallet [0.5;2]m m, typiske virusstørrelse er i intervallet [0.02-0.3]mm, Cryptosporidier er i intervallet [4;5 mm], Ascaris æg er i intervallet [60;90]x[60;75]mm og Giardia er i intervallet [7-10]mm. Ascaris æg vil, grundet deres størrelse, kun udgøre et problem ved ophold i umiddelbar nærhed af vandingsanlægget.

På baggrund af ovenstående blev Salmonella valgt til at indgå i en spredningsmodel for bakterier og Cryptosporidium parvum til at indgå i en model for protozoer, da der for disse to forelå data vedr. forekomst i gylle og begge har relevans under danske forhold, dvs. betydning og hyppighed (udgør risiko) i danske husdyrbesætninger og for mennesker.

Der var ikke tilgængelige data vedrørende forekomst af vira eller Ascaris suum i gylle fra husdyrbesætninger.

Den kvantitative analyse kan anvendes til vurdering af sundhedsmæssige risici af alle typer agens af samme fysiske størrelse.

For en række af de bakterielle og parasitære infektioner nævnt i Afsnit 4 blev der angivet information vedrørende infektionsdosis. Disse skal dog vurderes med nogen forsigtighed, da de ofte enten er 1) ekstrapolerede fra epidemiologiske undersøgelser, herunder udbrudseftersporinger, 2) fremkommet ved eksperimentelle infektionsforsøg med unge og raske frivillige, eller 3) baseret på "worst-case" situationen. Derudover er de vanskelige at inddrage i forbindelse med risikovurdering, da de ikke tager højde for specifikke patogen eller værts afhængige faktorer, herunder den inficerede persons helbredsstatus og alder.

På baggrund heraf er det valgt, at estimere antallet af patogener som en person kan udsættes for pr. time ved ophold i et område, hvor der spredes gylle indeholdende zoonotiske smitstoffer.

I den kvantitative analyse vil der blive beskrevet et middelscenarium, et worst-casescenarium samt lavet en fordeling af udfaldet af analysen.

Fremgangsmåden og de enkelte informationer der indgår i analysen er beskrevet i det følgende.

7.1 Informationer der anvendes i analysen

De anvendte informationer er inddelt i tre grupper

1. Vedrørende agens i gylle,
2. Vedrørende udspredningen af gylle fortyndet med vand,
3. Vedrørende den humane eksponering for aerosoler fra udspredningen.

ad A) Vedrørende agens i gylle

1. Antallet af den pågældende agens i den ufortyndede gylle (afhængig af agens vil antallet variere fra 0 til 10^x pr. ml., hvor xÎ [-9:9]), varierer med lagringstid, infektionsstatus i husdyrholdet, årstid, temperatur, pH, partikel indhold, mikrobielt indhold, oxidations / reduktions potentiale.
2. Fortyndingsgraden [10-25 % gylle, dvs. 75-90% vand].
3. Andel af agens bundet til "større partikulært materiale" i forhold til andel i "opløsningen". Varieres fra 25% til 75 %, det formodes at en væsentlig del initielt er bundet til partikulært materiale i gyllen, der findes dog ingen undersøgelser der viser hvordan fordelingen er efter pumpen med gylle kværn, blanding under tryk i blandingstanken hvor gyllen spules ind i siden af tanken samt udspredning under tryk. Tørstofindholdet i gyllen ligger generelt under 10%. (Kjellerup og Klausen 1975).
4. Overlevelse af agens i aerosolskyen. Denne faktor er ikke undersøgt i aerosolskyer af denne størrelse og medtages ikke, dermed antages 100% overlevelse i skyen.

ad B) Vedrørende udspredningen af gylle fortyndet med vand

1. Markareal (areal proportional med mængden af gylle), her anvendes 3 ha,
2. Vandhøjde (antal mm. gylle fortyndet med vand der ønskes udbragt på marken), her anvendes 15mm.
3. Udspredningstiden (antal timer udspredningen varer), afhænger af mængden idet dimensionerne er faste.
4. Vandkanonens dimensioner og arbejdstryk, varieres meget lidt – som middelværdier benyttes anbefalinger fra Agrometer.

ad C) Vedrørende human eksponering for aerosoler fra udspredningen

1. Opholdstiden på et givet sted i det område der berøres af "aerosol-dannelsen" under udspredning (tiden er proportional med eksponering). Eksponeringen beskrives som antal agens der indåndes pr. time.

Den mest betydningsfulde faktor i analysen vurderes at være antallet af agens i den ufortyndede gylle. Det er ligeledes denne faktor, der er størst usikkerhed omkring, dels fordi det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret og dels fordi der er stor variation.

7.2 Scenarier

Der er en række fysiske parametre fælles for alle de kvantitative analyser. Det analyserede markareal er 3 ha (150´ 200=30000 m²).Vandhøjde: 15 mm (0.015m), hvilket giver en samlet vandmængde på 450 m³. Vandingstid er 8 timer hvilket giver et flow på ca. 56 m³ i timen svarende til 15,6 liter i sekundet.

7.2.1 Salmonella Typhimurium

I litteraturen er antallet af Salmonella pr. ml gylle meget varierende afhængig af husdyrholdets sundhedsstatus. Fra de danske undersøgelser er variationsbredden for husdyrhold med subklinisk eller klinisk salmonellose 0,2-2,8´ 10⁴ pr. ml. Antallet kan dermed variere betragteligt. I Figur 7 er angivet den i analysen anvendte kumulerede fordeling af antal Salmonella pr. ml. i ufortyndet gylle. Figuren anvendes til at beskrive variationen i antal Salmonella og skal fortolkes som følger: Det antages at antallet af Salmonella varierer mellem 1 og 10⁵ pr. ml., dette svarer til værdierne 0 og 5 på den 10-tals-logaritmerede horisontale akse. Den vertikale akse angiver sandsynligheden for at et tilfældigt udvalgt husdyrhold har mindre end et givet antal Salmonella pr. ml. i den ufortyndede gylle. Dette illustreres med et par eksempler.

Figur 7
Kumuleret fordeling af antal Salmonella bakterier i ufortyndet gylle

Scenarium 1 (Middelscenarie):

Antallet af bakterier i den ufortyndede gylle antages at være 1´ 10². Yderligere antages det at bakterierne er fuldt opblandet i gyllen og andelen bundet til partikulært materiale dermed kan negligeres. Endvidere antages det, at alle agens overlever i aerosolskyen. Andelen af gylle sættes til 25%.

Resultaterne fra scenarium 1 er vist i Figur 8 der beskriver det antal Salmonella bakterier en person med en normal respiration (25 m³/døgn » 1042 liter/time) kan forventes at indånde pr. time ved ophold i aerosolskyen. Figur 9 beskriver det totale antal Salmonella bakterier deponeret pr. m² jord gennem hele udspredningenperioden.

Figur 8
Antal Salmonella bakterier der indåndes pr. time ved normal respiration.

Farveskalaen angiver antallet af Salmonella bakterier, der indåndes pr. time hvis man opholder sig på et givet sted, der berøres af aerosolskyen. Det sorte rektangel angiver skellet til marken hvorpå udspredningen foretages. Opholder man sig i området under hele udspredningsperioden skal niveauet på det pågældende sted multipliceres med en faktor 8. Dette illustreres med to eksempler:

Betragtes Figur 9, der viser antal bakterier deponeret pr. m² gennem hele udspredningsperioden, vil man se af fanen for deponering ikke fortsætter så langt ud som fanen med indåndet pr. time, på trods af at det deponerede er kumuleret over hele udspredningsperioden. Det betyder at de agens, der er i luften, er fuldt luftbårne og dermed deponeres meget langsomt. Deres bevægelse styres mere af de turbulente luftbevægelser end af tyngdekraften. Dette illustreres ligeledes af at forholdet mellem antal bakterier indåndet pr. time og antal deponeret pr m² ændres (bliver større) med stigende afstand fra marken (vandkanonen).

Figur 9
Antal Salmonella deponeret pr. m² gennem hele udspredningsperioden.

Det ses af Figur 9 at der deponeres mere end 1 Salmonella bakterie pr. m² i ca 500 meters afstand fra marken.

Scenarium 2 (Worst-case):

Antallet af bakterier i den ufortyndede gylle antages at være 2,8´ 10⁴ (fundet i den danske undersøgelse – det faktiske worst-case scenarium vurderes at kunne indeholde en 10x flere Salmonella bakterier ). Yderligere antages det, at bakterierne er fuldt opblandet i gyllen og andelen bundet til partikulært materiale dermed kan negligeres. Endvidere antages det, at alle agens overlever i aerosolskyen. Andelen af gylle sættes til 25%.

Resultaterne fra scenarium 2 er vist i Figur 10 der beskriver det antal Salmonella bakterier en person med en kraftig respiration (30 m³/døgen » 1250 liter/time) kan forvnte at indånde pr. time ved ophold i aerosolskyen, mens Figur 11 beskriver det totale antal Salmonella bakterier deponeret pr.m² jord gennem hele udspredningsperioden.

Figur 10
Antal Salmonella bakterier der indåndes pr. time ved kraftig respiration.

Farveskalaen angiver antallet af Salmonella bakterier, der indåndes pr. time hvis man opholder sig på et givet sted, der berøres af aerosolskyen. Det sorte rektangel angiver skellet til marken hvorpå udspredningen foretages. Opholder man sig i området under hele udspredningsperioden skal niveauet på det pågældende sted multipliceres med en faktor 8. Dette illustreres med to eksempler:

Et closeup af Figur 10 er vist nedenfor i Figur 10a

Figur 10a Closeup af Salmonella worst-case scenarium. Antal Salmonella bakterier der indåndes pr. time ved kraftig respiration.

Betragtes Figur 11, der viser antal Salmonella bakterier deponeret pr. m² gennem hele udspredningsperioden, vil man se, at bakterie niveauet i det luftbårne Figur 10 ikke falder så hurtigt med afstand fra marken som niveauet af det deponerede. Det betyder at de agens der er i luften er fuldt luftbårne og dermed deponeres meget langsomt. Deres bevægelse styres mere af de turbulente luftbevægelser end af tyngdekraften.

Figur 11
Antal Salmonella deponeret pr m² gennem hele udspredningsperioden

Monte Carlo simuleringer

Niveaukortene beskrevet i figur 8-11 består af et net på 251x251=63001 punkter. Når der foretages Monte Carlo simuleringer (f.eks. 10000) vil der i hvert af de 63001 punkter blive genereret 10000 værdier der kan danne grundlag for at estimere en fordeling. Det er imidlertid kun interessant at betragte en linje vinkelret nedvinds marken, idet antallet af bakterier der indåndes samt deponeres vil være størst her. Følgende x-vektor er benyttet til at evaluere fordelingen x=0,20,40,60,80,100,200,500,900m, y-vektoren er lig 0.

For at få indtryk af variationen benyttes fordelingen angivet i Figur 7 som antal Salmonella i den fortyndede gylle. Mængden af bakterier bundet til partikulært materiale varieres uniformt mellem 25% og 75%. Gylle andelen varieres uniformt mellem 10% og 25%. Yderligere varieres parametrene i dråbevolumenfordelingen efter en normalfordeling med middel i de tidligere omtalte eksperimentelt bestemte værdier og en standardafvigelse svarende til 10 % af middel. Bakteriernes overlevelse i aerosolskyen antages at variere uniformt mellem 50% og 100%. Endeligt er respirationsvolumen modelleret beskrevet med en normalfordeling med middel 25m³/døgn og standard afvigelse på 3m³/døgn.

I Figur 12 er angivet resultatet af simuleringerne. På den horisontale akse (x-aksen) er angivet log₁₀ til antallet af bakterier indåndet pr. time og på den vertikale akse er angivet den kumulerede fordeling. De 9 kurver beskriver, hvordan fordelingen afhænger af afstanden fra marken. Et par eksempler vil i det følgende beskrive anvendelse af figuren. Først beskrives medianen – start på den vertikale akse ved 0,5 gå derefter vandret indtil kurverne. I skæringspunktet med de enkelte kurver kan på den horisontale akse aflæses det mest sandsynlige antal bakterier der indåndes i den pågældende afstand. Nedenstående skema angiver cirka aflæsninger for medianen til antallet af bakterier indåndet pr. time fra de enkelt kurver.

Figuren kan ligeledes anvendes til at aflæse f.eks. 95% fraktiler – dvs. givet at de forudsætninger der er gjort i Monte Carlo simuleringerne holder, vil 95% fraktilen beskrive en situation hvor man i 5% af tilfældende vil indånde flere bakterier pr. time og i 95% af tiden vil indånde færre. Start på den vertikale akse ved 0,95 gå derefter vandret indtil kurverne. I skæringspunktet med de enkelte kurver kan på den horisontale akse aflæse 95% fraktilen for i den pågældene afstand. Nedenstående skema angiver cirka aflæsninger for 95% fraktilen for de enkelt kurver.

Nedenstående skema angiver cirka aflæsninger sandsandsynligheden for at indånde 10 eller færre bakterier pr. time for de enkelt afstande.

igur 12
Fordeling af antal Salmonella bakterier der indåndes pr. time ved normal respiration som funktion af afstanden fra marken.

7.2.2 Cryptosporidier

I litteraturen er der meget sparsomme oplysninger om antallet af Cryptosporidier pr. ml gylle. Fra danske undersøgelser er antallet mellem 0 og 200, det vurderes at antallet kan variere betragteligt. I Figur 13 er angivet den i analysen anvendte kumulerede fordeling af antal Cryptosporidier pr. ml. ufortyndet gylle. Figuren anvendes til at beskrive variationen i antal Cryptosporidier og skal fortolkes som følger: Det antages at antallet af cryptopsoridier varierer mellem 0(1) og 10³ pr. ml., dette svarer til værdierne 0 og 3 på den 10-tals-logaritmerede horisontale akse. Den vertikale akse angiver sandsynligheden for at et tilfældigt udvalgt husdyrhold har mindre end et givet antal Cryptosporidier pr. ml. i den ufortyndede gylle. Dette illustreres med et par eksempler.

Figur 13
Kumuleret fordeling af antal Cryptosporidier i ufortyndet gylle

Scenarium 3 (Middel):

Antallet af cryptosporider i den ufortyndede gylle antages at være 1´ 10². Yderligere antages det at de er fuldt opblandet i gyllen så andelen bundet til partikulært materiale dermed kan negligeres. Endvidere antages det at alle cryptosporider overlever i aerosolskyen. Andelen af gylle sættes til 25%.

Resultaterne fra scenarium 3 er vist i Figur 14 der beskriver det antal cryptosporider en person med en normal respiration (25 m³/døgn » 1042 liter/time) kan forventes at indånde pr. time ved ophold i aerosolskyen, mens beskriver det totale antal cryptosporider deponeret pr. m² jord gennem hele udspredningenperioden.

Figur Fejl! Ukendt argument for parameter. Antal Cryptosporidium parvum der indåndes pr time

Farveskalaen angiver antallet af Cryptosporidier, der indåndes pr. time, hvis man opholder sig på et givet sted, der berøres af aerosolskyen. Det sorte rektangel angiver skellet til marken, hvorpå udspredningen foretages. Opholder man sig i området under hele udspredningsperioden skal niveauet på det pågældende sted multipliceres med en faktor 8. Dette illustreres med to eksempler:

Betragtes Figur 15, der viser antal Cryptosporidier deponeret pr. m² gennem hele udspredningsperioden, vil man se at fanen for deponering ikke fortsætter så langt ud som fanen med indåndet pr. time, det på trods af, at det deponerede er kumuleret over hele udspredningsperioden. Det betyder, at de agens der er i luften er fuldt luftbårne og dermed deponerer meget langsomt. Deres bevægelse styres mere af de turbulente luftbevægelser end af tyngdekraften. Dette illustreres ligeledes af at forholdet mellem antal Cryptosporidier indåndet pr. time og antal deponeret pr m² ændres (bliver større) med stigende afstand fra marken (vandkanonen).

Figur 15
Antal Cryptosporidier deponeret pr m² gennem hele udspredningsperioden

Det ses af Figur 15 at der deponeres mere end 1 cryptosporidie pr. m² indtil ca 500m fra marken.

Scenarium 4 (Worst-case):

Antallet af Cryptosporidier i den ufortyndede gylle antages at være 3´ 10². Yderligere antages det at de er fuldt opblandet i gyllen så andelen bundet til partikulært materiale dermed kan negligeres. Endvidere antages det, at alle Cryptosporidier overlever i aerosolskyen. Andelen af gylle sættes til 25%.

Resultaterne fra scenarium 4 er vist i Figur 16, der beskriver det antal Cryptosporidier en person med en kraftig respiration (30 m³/døgn » 1250 liter/time) kan forvente at indånde pr. time ved ophold i aerosolskyen, mens Figur 17 beskriver det totale antal Cryptosporidier deponeret pr. m² jord gennem hele udspredningsperioden.

Figur 16
Antal Cryptosporidium parvum der indåndes pr time

Farveskalaen angiver antallet af Cryptosporidier, der indåndes pr. time, hvis man opholder sig på et givet sted, der berøres af aerosolskyen. Det sorte rektangel angiver skellet til marken, hvorpå udspredningen foretages. Opholder man sig i området under hele udspredningsperioden skal niveauet på det pågældende sted multipliceres med en faktor 8. Dette illustreres med to eksempler:

Figur 16a
Closeup af Cryptosporidiom worst-case scenarium Antal Cryptosporidier der indåndes pr. time ved kraftig respiration.

Betragtes Figur 17, der viser antal Cryptosporidier deponeret pr m² gennem hele udspredningsperioden, vil man se at niveauet for deponering hurtigt daler i forhold til niveauet i fanen med indåndet pr time, det på trods af, at det deponerede er kumuleret over hele udspredningsperioden. Det betyder at de agens der er i luften er fuldt luftbårne og dermed deponeres meget langsomt. Deres bevægelse styres mere af de turbulente luftbevægelser end af tyngdekraften.

Figur 17
Antal Cryptosporidium parvum der deponeres pr. m² i hele udspredningsperioden

Det ses af Figur 17 at der deponeres mere end 1 cryptosporidie pr. m² indtil ca 1,5 km fra marken.

Monte Carlo simuleringer

For at få indtryk af variationen benyttes fordelingen angivet i Figur 13 som antal cryptosporider i den fortyndede gylle. Mængden af cryptosporider bundet til partikulært materiale varieres uniformt mellem 25% og 75%. Gylle andelen varieres uniformt mellem 10% og 25%. Yderligere varieres parametrene i dråbevolumenfordelingen efter en normalfordeling med middel i de tidligere omtalte eksperimentielt bestemte værdier og en standardafvigelse svarende til 10 % af middel. Bakteriernes overlevelse i aerosolskyen antages at variere uniformt mellem 50% og 100%. Endeligt er respirationsvolumen beskrevet med en normalfordeling med middel 25m³/døgn og standard afvigelse på 3m³/døgn.

I Figur 18 er angivet resultatet af simuleringerne. På den horisontale akse (x-aksen) er angivet log₁₀ til antallet af cryptosporider indåndet pr. time og på den vertikale akse er angivet den kumulerede fordeling. De 9 kurver beskriver, hvordan fordelingen afhænger af afstanden fra marken. Et par eksemper vil i det følgende beskrive anvendelse af figuren. Først beskrives medianen – start på den vertikale akse ved 0,5 gå derefter vandret indtil kurverne. I skæringspunktet med de enkelte kurver kan på den horisontale akse aflæses det mest sandsynlige antal cryptosporider der indåndes i den pågældene afstand. Nedenstående skema angiver cirka aflæsninger for medianen af de enkelt kurver.

Nedenstående skema angiver cirka aflæsninger sandsandsynligheden for at indånde 1 eller færre bakterier pr. time for de enkelt afstande.

7.3 Betydning af anvendte data

I dette afsnit vurderes betydningen af de enkelte parametre i Monte Carlo simulationerne.

7.3.1 Agens i gylle

Fordelingen af agens i gyllen er altafgørende for udfaldet af simuleringerne. Der forligger desværre ingen undersøgelser der har karakteriseret mikrofloraen i gylle fra danske husdyrsbrug. Da det formodes at fordelingen er meget skæv (har en lang højre hale) er det forbundet med en relativ stor usikkerhed at anvende den i analysen valgte fordeling. Den valgte fordeling indeholder de data der er angivet i litteraturen. En større repræsentativ undersøgelse af gylle fra danske besætninger vil være nødvendig for at kunne nuancere analyserne.

Andelen af agens bundet til partikulært materiale samt overlevelse af agens i aerosolskyen er to faktorer der ikke er omtalt meget i denne riskovurdering. Der foreligger ikke data så antagelserne kan vurderes.

7.3.2 Dråbefordeling, vandingsanlæg

Valget af dråbevolumenfordeling har betydning for andelen af det totale volumen, der befinder sig i partikler der er følsomme for at kunne drive med vinden. Den har et komplekst og ikke-lineært samspil med de meteorologiske variable. Der vil naturligvis være en vis variation i dysestørrelse og tryk på de anvendte vandingskanoner idet forskellige arealstørrelser stiller forskellige krav til de fysiske dimensioner af vandingsanlægget. I denne analyse er valgt standard dimensioner der er dækkende til at beskrive metoden.

7.3.3 Meteorologiske parametre

Vind

I et parameterstudie er betydningen af de meteorologiske variable undersøgt for én dråbestørrelse, resultaterne kan dog generaliseres til de øvrige dråbestørrelser. Variablene er undersøgt ved at kigge på forholdet mellem den deponerede mængde pr. m² for forskellige vindstyrker (2, 5, 8m/s) langs en linje vinkelret og nedvinds marken – dvs. y-koordinat lig 0 og alle x-koordinater fra marken og nedvinds. Det er valgt at kigge på forholdet mellem deponeringen pr. m² for de forskellige vindhastigheder idet en differens er afhængig af niveauet.

Som det ses i Figur 19 deponeres der forholdsmæssigt mere udenfor marken ved stigende vindhastighed. Betragtes den fuldt optrukne linje, dvs forholdet mellem det deponerede antal agens pr. m² for 8m/s og 2m/s ses at antallet af deponerede agens/m² udenfor markskellet er godt 30 gange større i en afstand fra ca. 100 til 200m fra markskellet. Det bør bemærkes at allerede ved en stigning fra 2m/s til 5m/s giver effekt på deponering nedenfor marken, i dette tilfælde ses effekten umiddelbart nedenfor marken til en afstand på ca. 200 meter.

Disse forhold vil gælde for alle koncentrationer af agens. Vinden er dermed en betydelig faktor når den potentielle risici skal vurderes. Det skal bemærkes, at ved vindstille spredes aerosolskyen i praksis ikke.

Figur 19
Betydning af vindstyrke, ved fastholdt temperatur på 10° C, relativ luftfugtiged på 90% og luftstabilitetsindex D.

Relativ luftfugtighed og temperatur

Betydningen af den relative luftfugtighed og temperaturen er mere kompleks end effekten af vindhastigheden. Samspillet mellem de to variable er forsøgt afbildet i Figur 20 efter samme princip som i Figur 19 ved at beskrive forholdet mellem deponeringen pr. m² vinkelret nedvinds marken. I venstre kolonne i Figur 20 ses at for alle tre luftfugtigheder deponeres der flere bakterier pr. m² ved lave temperaturer end ved høje. Endvidere bemærkes at området med forholdsmæssig større deponering bevæger sig længere væk ved større relativ luftfugtighed. Sammenholdes disse oplysninger betyder lav temperatur og høj luftfugtighed at dråberne kommer længere inden de fordamper – og dermed deponeres længere væk fra marken. Det bør her bemærkes at ved lav relativ fugtighed og høj temperatur fordamper dråberne hurtigt og eventuelle agens bliver fuldt luftbårne. Samme sammenhæng kan udredes af højre kolonne.

Figur 20
Betydning af relativ luftfugtighed og temperatur for fastholdt vindstyrke og stabilitet. I venstre kolonne er forholdet mellem deponeringen ved forskellige temperaturer (5,10 og 20 ° C ) vist for tre relative luftfugtigheder (60, 80 og 90 %) . I højre kolonne er angivet forholdet mellem deponeringen for forskellige relative luftfugtigheder (60, 80 og 90 %) ved tre forskellige temperaturer (henholdsvis 5,10 og 20 ° C ). Vindstyrken er fastholdt på 5 m/s luftstabilitetsindexet på D.

Luftstabilitetsindex

Det er en smule vanskeligt at uddrage klare konklusioner vedrørende betydningen af stabilitetsindexet for deponeringen. Der er dog ingen tvivl om at ustabile forhold skaber mere turbulens og dermed større fluktuationer i deponeringen.

Figur 21
Effekt af vindstabilitetsindex (B,D,F) på den forholdsmæssige deponering for dråber på 0,1 mm for fastholdt temperatur på 10° C, relativ luftfugtighed på 90% og vindhastighed på 5 m/s.

7.3.4 Opholdstid og respiration

Det er i analysen antaget et en person respirerer med et volumen på cirka 25m³ i døgnet. Det er uvist hvor stor en del af de agens der måtte være i de indåndede aerosoler der når til hhv, næse, mund, svælg, mave eller lunger. Aerosoler mindre end 5 mm kan svæve direkte i alveolerne (Benenson 1995), derfor vil de beskrevne agens (hvis de er frit svævende, dvs. vanddråben er fordampet) potentielt svæve direkte i alveolerne jævnfør deres størrelse: Typiske bakteriestørrelse er i intervallet [0.5;2]mm og Cryptosporidier er i intervallet [4;5 mm].

7.4 Sammenligning med de traditionelle udspredningsmetoder

8. Konklusion

Nærværende risikovurdering beskriver de humane sundhedsmæssige risici der er forbundet med anvendelse af vandingskanoner til udspredning af gylle fortyndet med vand. Der beskrives udelukkende risici der kan relateres til aerosoldannelse i forbindelse med udspredningen og deraf følgende eksponering for zoonotiske smitstoffer.

Indholdet af agens i gylle stammer fortrinsvis fra fæces og urin. Yderligere indeholder gylle sekreter og dermed agens fra næse, svælg, vagina, blod, hud, yver, moderkage, ufordøjede eller delvist fordøjede foderstoffer samt strøelse og støv. Derved udgør en gylletank et kompleks økosystem under konstant forandring. Indholdet af smitstoffer og andre skadelige substanser i gylle afspejler derved husdyrholdets sundhedsstatus, produktionsforhold, samt den behandling (lagring) gyllen har gennemgået inden den spredes på jorden. Der er mangel på litteratur der kvantitativt beskriver den mikrobielle sammensætning i et repræsentativt udsnit af danske husdyrhold.

Kvalitativt vurderes at personer, der opholder sig i området, som berøres af en eventuel aerosolsky, kan blive udsat for kontakt med eventuelle agens. Dette kan føre til aerogen (luftbåren kontakt) eller peroral (gennem munden, direkte kontakt) smitte af mennesker fra aerosolskyen.

Det er valgt at arbejde med Salmonella og Cryptosporidier i den kvantitative risikovurdering ud fra to kriterier: 1) Eksistens af data vedrørende forekomst og overlevelse i gylle (Salmonella op til 2,8*10⁴ og Cryptosporidier op til 3*10² pr. ml i ufortyndet gylle), og 2) begge har relevans under danske forhold, dvs. betydning og hyppighed (udgør risiko) i danske husdyrbesætninger og for mennesker.

Der var ikke tilgængelige data vedrørende forekomst af vira eller Ascaris suum i gylle fra husdyrbesætninger, endvidere vurderes gylle fra danske husdyrsbesætninger ikke at indeholde relevante humanpatogene vira.

Kvantitativt resulterer modelleringen for hvert af de udvalgte agens i to mål for spredningen af zoonotiske smitstoffer fra vandkanonerne

1. Antal agens der indåndes pr. time ved ophold i det af udspredningen berørte område (udenfor marken).
2. Antal agens der deponeres pr. m² i det af udspredningen berørte område (udenfor marken).

Resultaterne beskrives ved forskellige scenarier samt ved Monte Carlo simuleringer. I Monte Carlo simuleringer anvendes fordelingsfunktionerne for de elementer der er usikre. Der trækkes tilfældigt i disse fordelinger og på denne måde genereres en estimeret fordeling for det ønskede output (her henholdsvis antal agens indåndet pr time eller antal agens deponeret pr m² i hele udspredningsperioden).

Salmonella, worst-case-scenarium

Antallet af bakterier i den ufortyndede gylle antages at være 2,8´ 10⁴ (fundet i den danske undersøgelse – det faktiske worst-case scenarium vurderes at kunne indeholde en 10x flere Salmonella bakterier ). Yderligere antages det, at bakterierne er fuldt opblandet i gyllen og andelen bundet til partikulært materiale dermed kan negligeres. Endvidere antages det, at alle agens overlever i aerosolskyen. Andelen af gylle sættes til 25%.

Nedenstående tabel angiver worst-case estimater, der viser afstanden (i meter) fra marken (i vindretningen) og antal Salmonella bakterier der indåndes pr. time med en kraftig respiration (30 m³/døgn » 1250 liter/time)

Nedenstående tabel angiver worst-case estimater, der viser afstanden (i meter) fra marken (i vindretningen) og antallet af Salmonella bakterier deponeret pr. m² i hele udspredningsperioden (8 timer).

Salmonella, Monte Carlo simuleringer

Antallet af Salmonella bakterier i den ufortyndede gylle beskrives af den i Figur 7 angivne fordeling. Mængden af bakterier bundet til partikulært materiale varieres uniformt mellem 25% og 75%. Gylle andelen varieres uniformt mellem 10% og 25%. Yderligere varieres parametrene i dråbevolumenfordelingen efter en normalfordeling med middel i de eksperimentelt bestemte værdier og en standardafvigelse svarende til 10 % af middel.

Bakteriernes overlevelse i aerosolskyen antages at variere uniformt mellem 50% og 100%. Endeligt er respirationsvolumen modelleret beskrevet med en normalfordeling med middel 25m³/døgn og standard afvigelse på 3m³/døgn. Simuleringerne er anvendt til at vurdere variationen i antallet af Salmonella bakterier, der indåndes pr time. Resultatet fra simulationerne er vist i Figur 12, hvorfra fraktilerne i nedenstående tabel er ekstraheret.

Cryptosporidier, worst-case scenarium

Antallet af Cryptosporidier i den ufortyndede gylle antages at være 3´ 10². Yderligere antages det at de er fuldt opblandet i gyllen, så andelen bundet til partikulært materiale dermed kan negligeres. Endvidere antages det, at alle Cryptosporidier overlever i aerosolskyen. Andelen af gylle sættes til 25%.

Nedenstående tabel viser antal Cryptosporidier der indåndes pr. time med en kraftig respiration (30 m³/døgn » 1250 liter/time) som funktion af afstanden (i meter) fra marken.

Nedenstående tabel angiver worst-case estimater, der viser afstanden (i meter) fra marken (i vindretningen) og antallet af Cryptosporidier, der deponeres pr. m² i hele udspredningsperioden (8 timer).

Cryptosporidier, Monte Carlo simuleringer

Antallet af Cryptosporidier i den ufortyndede gylle beskrives med fordelingen angivet i Figur 13. Mængden af Cryptosporidier bundet til partikulært materiale varieres uniformt mellem 25% og 75%. Gylle andelen varieres uniformt mellem 10% og 25%. Yderligere varieres parametrene i dråbevolumenfordelingen efter en normalfordeling med middel i de tidligere omtalte eksperimentelt bestemte værdier og en standardafvigelse svarende til 10 % af middel. Cryptosporidiers overlevelse i aerosolskyen antages at variere uniformt mellem 50% og 100%. Endeligt er respirationsvolumen beskrevet med en normalfordeling med middel 25m³/døgn og standard afvigelse på 3m³/døgn.

Resultatet fra simulationerne er vist i Figur 18, hvorfra fraktilerne i nedenstående tabel er ekstraheret.

Øvrige konklusioner

Yderligere blev foretaget en sammenligning af risici ved anvendelse af henholdsvis fortyndet gylle spredt med vandingsanlæg og almindelig gylle spredt på traditionel vis ved henholdsvis bredspredning, udlægning med slæbeslanger og nedpløjning.

Ustadige vejrforhold vil forøge spredningen af smitstofferne, idet dråber ved større vindhastigheder, høj luftfugtighed, lave temperaturer og ustabilt vejr vil transporteres længere bort med vinden.

Fokus i nærværende vurdering har været på zoonotiske smitstoffer og humane risici. Der er dog en række aspekter der bør nævnes i forbindelse med vurdering af den anvendte metode. Gylle kan indeholde kemiske stoffer, herunder medicinrester, hormoner, mercaptaner, kuldioxid, ammoniak, metan, desinfektionsmidler, svovlbrinte mv. der alle er kemiske forbindelser med toksisk potentiale og vil også kunne spredes med gylle. Det vurderes at den forøgede aerosoldannelse ved anvendelse af vandingsanlæg til udspredning vil forøge spredningen af ovennævnte kemiske stoffer (her er eventuelle kemiske reaktioner i luften ikke vurderet).

De veterinære aspekter kan behandles analogt med vurderingen af de humane risici, idet der blot kan foretages en skalering af respiration.

Yderligere kan antal agens deponeret pr. m² anvendes til at vurdere risici for smitte af husdyr, der græsser på (eller senere spiser græs fra) marker, der berøres af aerosolskyen. Antal agens der tilføres omkringliggende marker vurderes at være højere end ved anvendelse af traditionelle udspredningsteknikker.

Det er ikke tilladt at sprede gylle fra besætninger underlagt offentligt tilsyn. Det må forventes, at såfremt gylle spredes via vandkanoner fra besætninger, hvor der efterfølgende konstateres sygdom, der kan smitte til mennesker og dyr, spredes via vandkanoner, vil smitterisikoen være øget.

9. Referencer

Acha PN, Szyfres B, (Eds.), 1987. Zoonoses and communicable diseases common to man and animals. Pan American Health Organization, pp. 612-616 & 775-780.

Agro 1997. Agrometer A/S, "Info Guldregn"

Anonym. Teknisk rapport. Bakteriologisk Salmonellascreening af svinebesætninger, Multiresistent Salmonella Typhimurium DT104. Statens Veterinære Serumlaboratorium, København, december 1998.

Anonym, 2000a. Annual report on zoonoses in Denmark 1999. The Ministry of Food, Agriculture and Fisheries, Copenhagen.

Anonymous, 2000b. Outbreak of gastroenteritis associated with an interactive water fountain at a beachside park . Florida, 1999. MMWR 49(25), 565-8.

Altekruse SF, Stern NJ, Fields PI, Swerdlow DL. Campylobacter jejuni--an emerging foodborne pathogen. Emerg.Infect.Dis. 1999;5:28-35.

Barwick RS, Levy DA, Craun GF, Beach MJ, Calderon RL, 2000. Surveillance for waterborne-disease outbreaks – United States, 1998. MMWR CDC Surveill Summ, 49(4), 1-21.

Barriga OO. Ascariasis. In: Steele JH, Schulz MG, eds. Handbook series in zoonoses. Section C: Parasitic zoonoses, volumne II. 1982, pp. 55-61.

Benenson 1995, Control of communicable diseases manual, Beneson, Abram S. (editor), Sixteenth Edition, Official report of the American Public Health Association 1995

Berends BR, Van Knapen F, Mossel DA, Burt SA, Snijders JM. Impact on human health of Salmonella spp. on pork in The Netherlands and the anticipated effects of some currently proposed control strategies. Int J Food Microbiol 1998;44:219-29.

Bird, B.B; Stewart, W.W; Lightfoot, E.N: Transport Phenomena. John Wiley & Sons. 1960.

Blacer M. J. and Newman L.S. (1982) A review of human Salmonellosis: I Infectious dose. Rev. Inf. Dis. 4: 1096-1105

Black RE, Levine MM, Clements ML, Hughes TP, Blaser MJ. (1988) Experimental Campylobacter jejuni infection in humans. J.Infect.Dis. ; 157: 472-479.

Blaser MJ. Campylobacter and related species. In: Mandell GL, Bennett JE, Dolin R, eds. Principles and practice of infectious diseases, New York: Churchill Livingstone, 1995, pp 1948-58.

Boloda S. 2000, Personlig meddelelse.

Boothroyd, R.G: Flowing Gas-Solids Suspensions. Chapman and Hall Ltd, London. 1971.

Butler T. Yersinia species (including plague). In: Mandell GL, Bennett JE, Dolin R, eds. Principles and practice of infectious diseases, New York: Churchill Livingstone, 1995, pp 2070-8. 1993.

Bøttner A. (1990) Modelstudier vedrørende overlevelse af virus I gylle under traditionel opbevaring og under udrådning I biogasanlæg. Delprojekt 1, VET-BIO-1, Statens Veterinære institut for virusforskning. Lindholm.

Cacció, S., Homan, W., Camilli, R., Traldi, G., Kortbeek, T., Pozio, E.: A microsatellite marker reveals population geterogeneity within human and animal genotypes of Cryptosporidium parvum. Parasitology 2000, 120, 237-244.

Crozier D., og Woodward T.E. (1962) Activities of the commision on epidemiological survey. Milit. Med. 127, 701-05.

DANMAP 99 – Consumption of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark. 2000, ISSN 1600-2032.

Danmarks Klima 96, Danmarks Meteorologiske Institut, Lyngby (DK). ISSN 0904-3101, 1997

D'Aoust JY. Salmonella. In Doyle MP, ed. Foodborne Bacterial Pathogens, pp 327-445. New York: Marcel Dekker Inc., 1989.

Derbyshire J.B. og Brown E.G. (1978). Isolation of animal viruses from farm livestock waste, soil and water. J Hyg (Lond) Oct;81(2)295-302

Derbyshire J.B., Monteith H.D. og Shannon E.E. (1986). Virological studies on an anaerobic digestion system for liquid pig manure. Agri. Wastes 18, pp 309-312

EU (1980). Walton J. R., og E.G. White (editors): Communicable diseases resulting from storage, handling, transport and landspread of manures. Proceeedings CEC Workshop,Hannover 1980, EUR 7627

Field, M.A; Gill, D.W; Morgan, B.B; Hawksley, P.G.W: Combustion of Pulverised Coal. The British Coal Utilisation Research Association. 1967.

Glynn MK, Reddy S, Fiorentino T, Shieferaw B, Vugia D, Bardsley M, Bender J, Angulo F and the FoodNet working group. Antimicrobial agent use increases infections with resistant bacteria: a FoodNet case-control study of sporadic, multiresistant Salmonella Typhimurium DT104 infections, 1996-1997. Abstract, IDSA'98, Denver 1998.

Hedberg CW, Korlath JA, D'Aoust JY, White KE, Schell WL, Miller MR et al. A multistateoutbreak of Salmonella javiana and Salmonella oranienburg infections due to consumption of contaminated cheese [see comments]. JAMA 1992;268:3203-7.

Hennessy TW, Hedberg CW, Slutsker L, White KE, Besser Wiek JM, Moen ME et al. A national outbreak of Salmonella enteritidis infections from ice cream. The Investigation Team [see comments]. N.Engl.J.Med. 1996;334:1281-6.

Himathongkham S., Saipul B., Riemann H. and Cliver D. (1999) Survival of Escherichia coli O157:H7 and Salmonella Typhimurium in cow manure and cow slurry.FEMS Microbiology letters 178 pp 251-257.

Hofman V., H. Kucera and M. Berg 1986.Spray equipment and calibration. North Dakota StateUniversity Extension Service circular 13.AGENG 5-3. North Dakota State University, Fargo ND.

Ivanott B. og Cordel J., Robert D. Fontages R. (1979) Impotance de la voie respiratoire dans la salmonellose expérimenale de la Souris Balb. C.R. Acad. Sc. Paris 289, 1271-74

Jepsen og Roth 1950. Parasitologiske og bakteriologiske problemer vedrørende spildevand,specielt I forbindelse med oversprøjtningsmetoden. Nord. Vet-Med 1950,2,967-991

Kapperud G, Gustavsen S, Hellesnes I, Hansen AH, Lassen J, Hirn J et al. Outbreak of Salmonella Typhimurium infection traced to contaminated chocolate and caused by a strain lacking the 60-megadalton virulence plasmid. J.Clin.Microbiol. 1990;28:2597-601.

Kapperud G. Yersinia enterocolitica in food hygiene. Int.J.Food Microbiol. 1991;12:53-65.

Kjellerup V. og Klausen P.S. (1975) Gyllens indhold af plantenæringsstoffer. Statens forsøgsvirksomhed i plantekultur, 1212, medd.,

Kramer MH, Sorhage FE, Goldstein ST, Dalley E, Wahlquist SP, Herwaldt BL, 1998. First reported outbreak in the United States of cryptosporidiosis associated with a recreational lake. Clin. Infect. Dis. 26(1), 27-33.

Kristensen, H. Saustrup: Formler Til Varmetransmission, 3. udgave. Polyteknisk Forlag, København. 1972.

Kincaid D.C., Solomon K.H., Oliphant J.C. (1996) Drop size distribution for irrigation sprinklers Transactions of the ASAE Vol. 30(3):839-845

Larsen H.E. og Munch B., (1981). Sygdoms-og miljømæssige problemer i forbindelse med behandling og spredning af flydende husdyrsgødning. Institut for veterinær mikrobiologi og hygiejne, Den kgl. veterinær- og landbohøjskole.

Linden PK, Miller CB. Vancomycin-resistant enterococci: the clinical effect of a common nosocomial pathogen. Diagn.Microbiol.Infect.Dis. 1999;33:113-20.

Low DE, Willey BM, Betschel S, Kreiswirth B. Enterococcis: pathogens of the 90s. Eur.J.Surg.Suppl 1994;19-24.

LRC (1994). Seminar om spredning af smitstoffer fra husdyrsgødning og organisk affald,Landbruget rådgivningscenter, Udkærsvej 15 Skejby, DK-8200 Århus N.

LRC (1997). Bedre vandudnyttelse ved vanding og forbedret udnyttelse af kvælstof i husdyrsgødning. Landbruget rådgivningscenter, Udkærsvej 15 Skejby, DK-8200 Århus N.

Lund E. (1980) Overlevelse af virus i gylle. Ugeskrift for Jordbrug 1980, nr 2, side 47-49

McLauchlin J, Amar C, Pedraza-Diaz S, Nichols GL, 2000. Molecular epidemiological analysis of Cryptosporidium spp. In the United Kingdom: results of genotyping Cryptosporidium spp. in 1,705 fecal samples from humans and 105 fecal samples from livestock animals. J. Clin. Microbiol. 38, 3984-90.
Mead PS, Griffin PM. Escherichia coli O157. Lancet 1998;352:1207-12.

Mikkelsen, T., S.E. Larsen and S. Thykier-Nielsen (1984). Description of the Risø Puff Diffusion Model. Nuclear Technology, Vol. 67, pp. 56-65.

Mikkelsen, T. and F. Desiato(1993): Atmospheric Dispersion Models and Pre-processing of Meteorological Data for Real-time Application. In: Proceedings of the Third International Workshop on Real-time Computing of the Environmental consequences of an Accidental Release to the Atmosphere from a Nuclear Installation, Schloss Elmau, Bavaria, October 25-30 1992. Radiation Protection Dosimetry (Dec. 1993).

Miller MA, Paige JC. Other food borne infections. Vet Clin North Am Food Anim Pract 1998;14:71-90.

Miller SI, Hohmann EL, Pegues DA. Salmonella (including Salmonella typhi). In: Mandell GL, Bennett JE, Dolin R, eds. Principles and practice of infectious diseases, New York: Churchill Livingstone, 1995.

MST (2000) Undersøgelse af gylle prøver fra 5 tilfældigt udvalgte svinebesætninger og 5 tilfældigt udvalgte kvægbesætninger (kontakt Linda Bagge).

Munch B.H. Errebo-Larsen H. Brest Nielsen B (1987) Forekomst af Salmonella i gylle fra danske husdyrsbesætninger, Dansk vet. tidskr. 1987, 70, 1169-1179

Munch B. og Larsen A. B. (1990) Delprojekt 2 (VET-BIO-2) Forsknings- og overvågnings-program vedrørende bakterier og parasitter med henblik på opstilling af et driftsovervågningsprogram for Biogasfællesanlæg. Rapport fra Statens Veterinære Serumlaboratorium og Institut for veterinær mikrobiologi og hygiejne, Den kgl. veterinær- og landbohøjskole

Myrmel M. Humanpatogene virus som kan overføres via næringsmidler. Norsk Veterinærtidsskrift 1994,106:932-939.

Mølbak, K., Baggesen, D.L., Aarestrup, F.M., Ebbesen, J.M., Engberg, J., Frydendahl, K., Gerner-Smidt, P., Petersen, A.M., Wegener, H.C., 1999. An outbreak of multidrug-resistant, quinolone-resistant Salmonella enterica serotype Typhimurium DT104. N. Engl. J. Med. 341, 1420-1425.

Nansen P. (1980) Gyllespredning på græsmarker, de parasitologiske konsekvenser. Ugeskrift for Jordbrug 1980, nr 2, side 49-51

Nilsson O. (1982) Ascariasis in the pig. An epidemiological and clinical study. Acta. Vet. Scandinavica suppl. 79 1-108

Olsen J.E., Errebo-Larsen H., og Nansen P. (1985) Smitstofreduktion ved Biogasproduktion i husdyrbruget. STUB-rapport nr 20, 1985, Udg. af Tek. Inst. Afd for Kemiteknik Tåstrup

Olsen J.E., Jørgensen B.., og Nansen P. (1985(2)) On the reduction of Mycobacterium paratuberculosis in bovine slurry subjected to batch mesofil of thermophilic anaerobic digestion. Agricult. Wastes 1985, 13, 273-280

Panitz, H.-J., J. A. Jones (1991): The Modelling of Atmospheric Dispersion and Deposition in COSYMA). In proceedings of: Seminar on methods and codes for assessing the off-site consequences of nuclear accidents, 7- 11 May 1990, Athens, Greece. pp. 127-149 (Report EUR 13013/1 en, 1991).

Päsler-Sauer J. (1986): Comparative Calculations and Validation Studies with Atmospheric Dispersion Models. INR, Kernforschungszentrum Karlsruhe, KfK 4164.

Pell A.N., (1997) Microbes and Manure: Public and animal health problem ?. J. Dairy Sci 80:2673-2681

Pritulin P.L. (1959), Parathypoid in sheep and cattle resulting from airborne infektion. Veterinariya 36 26-27.

Riemann HP, Cliver DO. Escherichia coli O157:H7. Vet Clin North Am Food Anim Pract 1998;14:41-8.

Robinson DA. (1981) Infective dose of Campylobacter jejuni in milk. Br.Med.J. (Clin.Res.Ed) .1981; 282: 1584.

Ross, Merrill A. and Carole A. Lembi (1985) Applied weed science, Burgess Publishing Company, Minneapolis, MN

Sengeløv Gitte 2000, Personlig kommunikation

Schlundt 1980, Sygdomsfremkaldende tarmbakteriers overleven i biogasanlæg og på gyllebehandlede marker. Licentiatafhandling Inst. Vet. Mikr. bio.og hyg., KVL 1982.

Slifko TR, Smith HV, Rose JB, 2000. Emerging parasite zoonoses associated with water and food. Int. J. Parasitol. 30(12-13), 1379-1393.

Straka, Geiß and Vogt (1981). Diffusion of Waste Air Puffs and Plumes under Changing

Weather Conditions. Atmospheric Physics, Vol. 54, No. 2, May 1981, p. 207.

Thykier-Nielsen, S., Deme, S. and T. Mikkelsen (2000): RIMPUFF, Atmospheric Dispersion Model, USER'S GUIDE, (Version: RIMDOS8, rev. 29, Windows NT/2000, Stand Alone). Available on request from: Department of Wind Energy, Risø National Laboratory, P.O. BOX 49, DK 4000 Roskilde.

Thykier-Nielsen, S., Mikkelsen, T., Santabarbara, J., Ride, D. J., Higgs, T. and Weber, H. (1995).

MADONA: Real-time Diffusion Model Simulations. Proceedings from 11^th Symposium on Boundary Layers and Turbulence, Charlotte, NC, U.S.A., March 37-31, 1995.

Wegener HC, Aarestrup FM, Jensen LB, Hammerum AM, Bager F. Use of antimicrobial growth promoters in food animals and Enterococcus faecium resistance to therapeutic antimicrobial drugs in Europe. Emerg.Infect.Dis. 1999;5:329-35.

Willocks L, Crampin A, Milne L, Seng C, Susman M, Gair R, Moulsdale M, Shafi S, Wall R, Wiggins R, Lightfoot N, 1998. A large outbreak of cryptosporidiosis associated with a public water supply from a deep chalk borehole. Commun. Dis. Public Health 1(4), 239-43.

Bilag A Speciel behandling af dråber

Ud over at blive disperseret på grund af turbulensen i den omgivende luft vil en sky af vanddråber også være i fald mod jorden, og dråberne vil fordampe om den relative luftfugtighed er under 100%. Faldet og fordampningen beregnes her ved løsning af masse-, bevægelsesmængde- samt energi-ligningerne for en enkelt dråbe, idet alle dråber af den aktuelle dråbes størrelse antages at opføre sig ens og iøvrigt ikke påvirke hinanden. Desuden er det antaget at dråbernes indflydelse på temperatur og fugtighed af den omgivende luft er så lille, at den kan negligeres.

Masseligningen er omformet til en ligning i dråbediameteren, bevægelsesmængdeligningen til en dråbehastighedsligning og energiligningen til en temperaturligning. Størrelse, hastighed og temperatur af dråben samt temperatur og relativ fugtighed af luften er afgørende for friktionen, varmetransporten til dråben samt fordampningen, og dermed af de tidslige ændringer i størrelse, hastighed og temperatur.

1.1 Masse ligning

Masse ligningen for en dråbe udtrykker, at tilvæksten i dråbemasse er lig med kondensationen af damp på dråboverfladen. Den er beskrevet ved udtrykket

hvor m er dråbens massse, d dens diameteren, og G er masse fluxen af vand på dråbens overflade [kg/m²/s] regnet positiv mod dråben.

Masse fluxen G skyldes diffusion af vanddamp mellem dråbeoverfladen og luften omkring. Den er beskrevet ved udtrykket

hvor Sh er Sherwood tallet, D er diffusionskoefficienten for vanddamp i nitrogen (luft), M_H2O er vands molekylvægt, R den universelle gaskonstant, T den absolutte temperatur, p_H2O,a er partialtrykket af vanddamp i den omgivende luft, og p_H2O,s er partialtrykket af vanddamp ved dråbens overflade. Index-f indikerer at parameteren skal beregnes ved den såkaldte film-temperatur, dvs. middelværdien af omgivende lufts og dråbeoverfladens temperaturer.

Af ovenstående ligninger samt af udtrykket for en kugles rumfang fås ligningen til bestemmelse af kuglens diameter

Her er r_H2O massefylden af flydende vand.Damptrykket ved dråbeoverfladen er sat til mætningstrykket svarende til overfladens temperatur, så i ovenstående ligning er det kun Sherwood tallet, der behøver at blive modelleret. Bird, Steward, Lightfoot (1960) angiver følgende udtryk

hvor Reynolds- og Schmidt-tallene for dråben er defineret som

Her er v dråbe hastighed relativt til luften, r_a er luftens massefylde, og m_a er luftens dynamiske viskositet.

1.2 Bevægelsesmængdeligningen

Bevægelsesmængdeligningen for en dråbe udtrykker at den tidslige tilvækst i bevægelsesmængde er lig de ydre kræfters sum, dvs. summen af tyngdekraften og friktionskraften. Ligningen kan skrives

hvor g er tyngdeaccelerationen og sidste led er friktionskraften. Her er f en faktor, der beskriver friktionens mere end propertionale øgning med hastigheden v. I henhold til Boothroyd (1971), kan f modelleres som

Med definitionen

kan bevægelsesmændeligningen skrives

som for t_m konstant i integrationstidssteppet giver

Her er v₀ dråbehastigheden til tiden t = 0, dvs. ved starten på tidssteppet.

1.3 Energiligningen

Dråbeenergiligningen udtrykker at den tidslige tilvækst i termisk energi er lig den ved kondensationen frigjorte varmeenergi plus den med luften ved konvektion og varmeledning udvekslede varmeenergi. Energiligningen kan skrives

hvor Cp_H2O er vands varmekapacitet, T er dråbens temperatur, h_evap er vands fordampningsvarme ved dråbeoverfladetemperaturen T_s, Nu er Nusselt-tallet, k er luftens varmeledningsevne, og T_a er omgivende lufts temperatur. Nusselt-tallet modelleres af såvel Boothroyd (1971) som Bird, Steward, Lightfoot (1960) som

hvor Prandtl-tallet er defineret som

Bemærk at Nu her og Sh i masseligningen ovenfor er modelleret ens. Det skyldes at de fysiske mekanismer ved varme- og masse overgang er ens.

Med definitionen

og med antagelsen, at dråbeoverfladetemperaturen kan sættes lig dråbens indre temperatur, kan energiligningen skrives

Denne kan integreres på samme måde som bevægelsesmængdeligningen ovenfor og giver da

hvor T₀ er dråbetemperaturen ved t = 0, dvs. ved tidssteppets begyndelse.

1.4 Materiale-størrelser

Materiale-størrelsesmodellerne er delvist taget fra Field et al. (1967), delvist lavet som polynomiumstilnærmelser til data i Kristensen (1972).

Med trykket p ydtrykt i Pascall [Pa] og temperaturen T i grader Celsius [deg C] er de anvendte modeller følgende:

Lufts varmekapacitet [J/kg/K]
Cp_a = 0.039207*T+1005.08

Lufts varmeledningsevne [W/m/K]
k = 7.72247E-05*T+0.024293

Lufts massefylde [kg/m³]
r_a = 0.00348448*P/(T+273.15)

Lufts dynamiske viskositet [m²/s]
m_a = 4.56828E-08*T+1.72335E-05

Binære diffusionskoefficient for blanding af vanddamp og nitrogen [m²/s]
D = 1.1841E-04*(T+273.15)**1.75/P

Vands varmekapacitet [J/kg/K]
Cp_H2O = 4200.0

Vands massefylde [kg/m³]
r_H2O = ((3.98136E-005*T-0.00829678)*T+0.0800829)*T+999.797

Vands fordampningsvarme [J/kg]
h_evap = 2500600.0-2363.14*T

Vanddamps mætningstryk [Pa]
p_H2O,s = ((0.0738426*T-0.214983)*T+60.6037)*T+600.244

1.5 Tidsstep-bestemmelse

Integrationstidssteppet angivet i sekunder [s] er normalt bestemt som

Det giver et tidsstep i løbet af hvilket enten hastigheden eller temperaturen når halvvejs til dens quasi stady værdi. I tilfælde af at dette tidsstep skulle give en hastighedsændring på mere en 0.2 m/s, bliver det reduceret, så at denne værdi ikke overskrides.

1.6 Konklusion

Med beregningssekvensen: materiale-størrelser, overgangskoefficienter, tidssteppet, diameteren, hastigheden, og til sidst temperaturen, giver ovenstående model en hurtig og stabil bestemmelse af en dråbes opførsel, dvs. dens størrelse, faldhastighed og temperatur som funktion tid samt af omgivende lufts temperatur og fugtighed.

Bilag B Husdyrgødnings-bekendtgørelse

BEK nr 877 af 10/12/1998 (Gældende)

De vigtigste regler for opbevaring og udbringning af gylle er samlet i denne "husdyrgødnings-bekendtgørelse", der blev udformet så tidligt som i 1987. Heri finder man bestemmelserne for bl.a. afstand mellem gyllebeholdere og naboer, vandløb, veje og vandindvindingsanlæg, for overdækning af gyllebeholdere, udbringning af gylle, nedpløjning, osv. Bagest i bekendtgørelsen findes en tabel over omregningsfaktorer ved beregning af dyreenheder.

Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

I medfør af §§ 7, 13, 16, 19, stk. 5, 67, 73, 80, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998 om miljøbeskyttelse som ændret ved lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om planlægning fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område

    § 1. Reglerne i denne bekendtgørelse tager sigte på at begrænse forurening og gener fra dyrehold, herunder produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage m.v.

    Stk. 2. Reglerne finder anvendelse over for stalde og lignende indretninger til dyr ved erhvervsmæssigt dyrehold, herunder lokalisering, og alle former for opbevaring og anvendelse af gødning herfra. Reglerne finder endvidere anvendelse på ensilageoplag samt opbevaring og anvendelse af ensilagesaft og visse former for spildevand. Undtaget fra bekendtgørelsens regler er butikker med almindelig dyrehandel.

    Stk. 3. For virksomheder, der ved bekendtgørelsens ikrafttræden er godkendt i.h.t. miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, gælder denne bekendtgørelses bestemmelser, jf. dog stk. 5 for pelsdyrfarme. Bestemmelserne erstatter:

1) Vilkår om gødningsopbevaring, herunder krav til opbevaringsanlæggenes tæthed, styrke og bestandighed samt til opbevaringskapacitet, medmindre der i godkendelsen er fastsat større krav.

2) Vilkår om udbringningstidspunkter.

3) Vilkår om udbringningsmængder, medmindre godkendelsen fastsætter mindre mængder end bekendtgørelsen.

    Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan ved godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 fastsætte vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

    Stk. 5. For pelsdyrfarme gælder reglerne i §§ 6, 8-10, 12-13, 17-19 og 21-30 om anvendelse af husdyrgødning og om anlæg til opbevaring m.v. heraf.

    Stk. 6. Reglerne finder ikke anvendelse i det omfang, de strider mod Fødevareministeriets og Veterinær- og Fødevaredirektoratets bestemmelser om forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme husdyrsygdomme.

    § 2. I bekendtgørelsen anvendes følgende definitioner:

1) Ved husdyrgødning forstås fast gødning, ajle, gylle og møddingsaft fra alle husdyr.

2) Fast gødning er faste ekskrementer og strøelse.

3) Flydende gødning omfatter ajle, gylle og møddingsaft samt enhver sammenblanding af fast gødning med ajle, gylle og møddingsaft.

4) Ajle er urin, separeret fra den faste gødning.

5) Gylle er en blanding af faste ekskrementer og urin samt eventuel strøelse.

6) Møddingsaft er den væske, der løber fra fast gødning under opbevaringen på møddingen samt det regnvand, der falder på møddingpladsen.

7) Ensilagesaft er den væske, der løber fra ensilage, herunder sukkerroeaffald og lignende, under opbevaringen.

8) Ved kvægbrug forstås husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af kvæg.

9) Ved svinebrug forstås husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af svin.

10) Ved spildevand forstås i denne bekendtgørelse alene mælkerumsvand samt vand fra vask af produkter fra husdyrhold, foderrekvisitter og lignende fra almindelig landbrugsdrift.

11) En dyreenhed er en beregningsenhed, der for de dyrearter, som er optaget på bekendtgørelsens bilag 1 udgør det antal dyr, som er fastsat i bilaget. For andre arter af husdyr end de i bilaget nævnte omregnes til dyreenheder ud fra gødningsproduktionens beregnede indhold af plantenæringsstoffer, idet et indhold på 100 kg N ab lager inklusiv den mængde der afsættes på marken svarer til 1 dyreenhed. Omregningsfaktorerne i bilag 1 fastsættes for kvæg således, at en dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i husdyrgødning ab lager inklusiv den mængde, der afsættes på marken. For andre husdyrarter optaget på bilag 1 fastsættes omregningsfaktoren fra den 1. august 2002, så en dyreenhed svarer til 100 kg kvælstof i husdyrgødning ab lager inklusiv den mængde, der afsættes på marken.

12) Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsvirksomhed. Driftsenheden kan omfatte både ejede og forpagtede arealer. Driftsenhedens arealer kan være med landbrugspligt efter reglerne i lov om landbrugsejendomme eller uden landbrugspligt.

Kapitel 2

Lokalisering af erhvervsmæssigt dyrehold

    § 3. I byzone- og sommerhusområde er erhvervsmæssigt dyrehold ikke tilladt.

    Stk. 2. Dispensation til husdyrbrug kan dog meddeles af kommunalbestyrelsen, særligt til bestående landbrugsejendomme. Dispensation kan gives på vilkår om særlige krav til dyreholdet, til indretning af stalde, møddinger m.v. udover de i bekendtgørelsen omhandlede krav.

1) Hundekenneler og andre hundehold med 5 eller flere voksne hunde over 18 uger, samt hundehandler:

a) til nabobeboelse 100 m

b) til eksisterende, eller iflg. kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende 200 m

2) Hundepensioner:

a) til nabobeboelse 200 m

b) til eksisterende, eller ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde samt områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende 300 m

    Stk. 2. Dyrehospitaler og dyreklinikker, med hunde interneret i forbindelse med behandling, er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, nr. 2.

    Stk. 3. Hvor overholdelse af de i stk. 1 nævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning meddele dispensation fra de stillede afstandskrav til mindre udvidelser og ændringer. Dispensationen skal være ledsaget af sådanne vilkår, at der ikke opstår risiko for forurening eller gener for omgivelserne.

Placering af stalde, møddinger m.v.

    § 6. Stalde og lignende indretninger til dyr, samt møddinger og åbne beholdere til husdyrgødning skal opfylde følgende afstandskrav:

    Stk. 2. Ensilageoplag, ensilagebeholdere og lukkede beholdere til husdyrgødning samt beholdere til spildevand skal opfylde de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte afstande.

    Stk. 3. Hvor overholdelse af ovennævnte afstande ikke er mulig, kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation. Der kan fastsættes vilkår for indretning og drift, så at der ikke opstår væsentlige ulemper og gener eller forurening af omgivelserne, jf. § 34, stk. 3. Sådanne vilkår skal fastsættes, hvis der meddeles dispensation fra nr. 1-3.

    Stk. 4. Hvor overholdelse af de nævnte afstande ikke vil medføre tilstrækkelig sikkerhed mod ikke-uvæsentlige gener eller forurening, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at anlægget placeres mere hensigtsmæssigt, jf. § 34, stk. 3.

    Stk. 5. Anlæg, jf. stk. 1, der er lovligt placeret ved bekendtgørelsens ikrafttræden, kan fortsat være placeret samme sted.

Kapitel 3

Indretning af stalde m.v.

    § 7. Stalde og lignende indretninger til dyr skal være indrettet således, at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. De skal have gulve, udført af for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale. Gulve skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne fra dyrene og de i stalden anvendte redskaber. Der skal etableres et hensigtsmæssigt afløbssystem til opsamling af alle flydende affaldsstoffer i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 19 og 20.

Kapitel 4

Kapacitet af gødningsopbevaringsanlæg

    § 8. For ejendomme, der har et dyrehold eller som oplagrer husdyrgødning, skal opbevaringsanlæg for husdyrgødning have en kapacitet, der er tilstrækkelig til, at udbringningen kan ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 10 samt til, at udnyttelsen af husdyrgødningens næringsstofindhold opfylder kravene i Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Opbevaringsanlæg til husdyrgødning skal dog mindst have en kapacitet svarende til 6 måneders tilførsel, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2. Den tilstrækkelige opbevaringskapacitet efter stk. 1 vil normalt svare til mindst 9 måneders tilførsel, dog normalt mindst 7 måneders tilførsel for kvægbrug, hvor dyrene går ude i sommerhalvåret.

    Stk. 3. Tilførslen opgøres som den mængde husdyrgødning, der produceres i det givne tidsrum, beregnet ud fra, at dyrene er på stald, samt hvad der i øvrigt tilledes anlægget f.eks. af vaskevand eller ensilagesaft. Ved opgørelsen kan gødning opbevaret i overensstemmelse med § 11 dog fraregnes. Såfremt der foreligger specielle forhold, eksempelvis hvor kødkvæg går ude en stor del af året, skal opbevaringskapaciteten minimum svare til den periode, hvor dyrene er på stald.

    Stk. 4. Anlæg, der udelukkende anvendes til opbevaring af ensilagesaft og spildevand, skal have tilstrækkelig opbevaringskapacitet til, at udbringning kan ske miljømæssigt forsvarligt.

    Stk. 5. Kravet i stk. 1 om opbevaringskapacitet kan opfyldes ved, at der foreligger skriftlige aftaler om levering af husdyrgødning til opbevaring på anden ejendom eller levering til fælles biogasanlæg, gødningsbehandlingsanlæg eller gødningsopbevaringsanlæg. Sådanne opbevaringsaftaler skal have en varighed af mindst 5 år. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte nærmere krav til aftalernes udformning.

    § 9. En opgørelse af den tilstrækkelige opbevaringskapacitet, jf. § 8, skal indsendes til kommunalbestyrelsen senest 31. december 1994. For ejendomme, der skal opfylde opbevaringskapaciteten tidligere, jf. § 36, skal opgørelse indgives sammen med anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen. Såfremt der foretages ændringer efter 1. januar 1995, som har indflydelse på kapaciteten jf. § 8, skal der indsendes en ny opgørelse til kommunalbestyrelsen. Kopi af aftaler efter § 8, stk. 5, skal ligeledes indsendes til kommunalbestyrelsen.

Kapitel 5

Opbevaring af fast gødning

    § 10. Oplagring af fast gødning må kun ske på møddinger, der er indrettet efter bestemmelserne i §§ 12-13, eller i en lukket container, placeret på et befæstet areal med tæthed, som angivet i § 13, og afløb til en møddingsaftbeholder eller lignende, jf. dog § 11.

    § 11. Kompost med et tørstofindhold på mindst 30 pct. må dog oplagres i marken, såfremt oplaget er overdækket. Oplaget skal opfylde afstandskravene i § 6, stk. 1, og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, for landbrugsejendomme i landsbyer, i særlige tilfælde tillade opbevaring af fast gødning i markmødding, hvis det godtgøres, at det ikke er muligt at opnå en miljømæssig tilfredsstillende opbevaring i tilknytning til staldene.

    Stk. 3. En tilladelse skal være ledsaget af sådanne vilkår for placering, indretning og drift af markmøddingen, at der ikke opstår risiko for forurening af grundvandet, og at der ikke kan ske afledning til vandløb (herunder dræn), søer og havet. For markmøddinger gælder i øvrigt afstandsbestemmelserne i § 6, stk. 1.

    § 12. Møddinger skal indrettes således, at overfladevand fra omliggende arealer og tage ikke kan løbe ind på møddingarealet. Møddingsaft skal bortledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8.

    § 13. Møddingens sidebegrænsning skal bestå af en mindst 1 m høj mur eller en mindst 2 m bred randbelægning. Møddingbund og randbelægning samt belægning ved indkørsel i møddingen skal have mindst 3 pct. fald mod afløb.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tillade en anden form for begrænsning, der giver tilsvarende sikkerhed for opsamling af møddingsaften, jf. § 12.

    Stk. 3. Møddingbund og sidebegrænsning skal være udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale og skal udføres således, at de kan modstå påvirkningerne, dels fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning, dels fra den oplagrede gødning.

Kapitel 6

Opbevaring af ensilage

    § 14. Saftgivende ensilage, herunder ensilage af roetop, roeaffald og ikke-forvejret græs, skal opbevares på ensilageplads eller i ensilagesilo.

    § 15. Ensilagepladser skal opfylde krav, svarende til bestemmelserne for møddinger med randbelægning i §§ 12-13.

    § 16. Ensilagesiloer skal have en bund, der er udført af et for fugtighed vanskeligt gennemtrængeligt materiale.

    Stk. 2. De skal endvidere være udført af bestandige materialer og skal kunne modstå påvirkninger fra indholdet og fra indlægning og udtagning. De skal indrettes, så ensilagesaft kun kan afledes gennem dertil indrettede afløb, jf. kapitel 8.

Kapitel 7

Opbevaring af flydende husdyrgødning samt ensilagesaft og spildevand

    § 17. Beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal dimensioneres for lasten af indholdet, og der skal tages hensyn til eventuelle kræfter på beholdervæg og -bund, herunder fra anlæg for omrøring og mekanisk bearbejdning. Beholderne skal endvidere udformes således, at de kan modstå påvirkninger fra omrøring og tømning.

    Stk. 2. Åbne gyllebeholdere, hvortil gylle pumpes, skal have dykket indløb, der er sikret mod tilbageløb. Andre fyldningssystemer skal udføres, så at flydelaget ikke brydes.

    Stk. 3. Beholdere, der udelukkende anvendes til opbevaring af møddingsaft, ensilagesaft eller spildevand, kan dog være åbne.

    Stk. 4. Nye beholdere må ikke være udstyret med spjæld eller lignende forbindelse til fortank.

Kapitel 8

Indretning af afløb

    § 19. Afløb fra stalde, møddinger og ensilageoplag, samle- og pumpebrønde skal føres gennem tætte, lukkede ledninger. Afløb, der kommer under pumpetryk, skal udføres således, at de kan modstå påvirkninger fra pumpetrykket. Afløb med tilhørende brønde skal udføres af autoriserede kloakmestre i overensstemmelse med forskrifter for afløb, som er anført i det af Boligministeriet udfærdigede bygningsreglement.

    § 20. Afløb fra stalde skal føres til beholder for flydende husdyrgødning.

    Stk. 2. Spildevand fra vask af produkter fra husdyrhold, malkemaskiner, foderrekvisitter og lignende kan føres til en beholder for flydende husdyrgødning eller til en separat beholder.

    § 21. Afløb fra møddinger og ensilageoplag skal udføres således, at der er afløb fra disses laveste sted(er), at tilstopning undgås, og at der kan bortledes en vandmængde pr. time, svarende til mindst 100 mm nedbør. Afløbet skal føres til beholder, der opfylder bestemmelserne i kapitel 7.

Kapitel 9

Drift og vedligeholdelse

    § 22. Opbevaringsanlæg for husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand skal tømmes så ofte, at de ikke løber over.

    Stk. 2. Er møddingen begrænset af en randbelægning, må der ikke lægges gødning på denne. Møddingen skal i øvrigt benyttes på en sådan måde, at der ikke er risiko for, at gødningen flyder uden for møddingen.

    Stk. 3. På en ensilageplads må der ikke lægges ensilage på randbelægningen.

    § 23. De i bekendtgørelsen nævnte anlæg skal renholdes og vedligeholdes, herunder beskyttes mod tæring, så at de til enhver tid overholder bekendtgørelsens krav.

Kapitel 10

Anvendelse af husdyrgødning og ensilagesaft

    § 24. Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand, der tilføres jord, må kun anvendes til gødskningsformål.

    Stk. 2. Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes i skove.

    Stk. 3. Undtaget for bestemmelsen i stk. 2 er pyntegrøntarealer samt skovrejsningsarealer, hvor beplantningen er mindre end 10 år gammel.

    Stk. 2. Udbringning af husdyrgødning m.v. må ikke give anledning til unødige gener.

    § 26. I perioden fra høst til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning. Undtaget herfra er udbringning fra høst til 1. oktober på etablerede, overvintrende græsarealer, samt på arealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps.

    Stk. 2. I perioden fra høst til 20. oktober må der kun udbringes fast gødning til arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

    Stk. 3. I perioden fra høst til 1. november må der ikke udbringes ensilagesaft, medmindre udbringningen sker på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den følgende vinter.

    Stk. 4. I perioden fra 1. september til 1. februar må der ikke udbringes flydende husdyrgødning på de i § 24, stk. 3, omtalte arealer.

    Stk. 2. Inden for en landbrugsbedrift, der drives som kvægbrug, må den samlede mængde af husdyrgødning som produceres på bedriften eller tilføres fra andre bedrifter indtil den 1. august 2002 højst udgøre 2,1 dyreenheder pr. ha pr. år, jf. dog stk. 3. Fra den 1. august 2002 må den samlede mængde højst udgøre 1,7 dyreenheder pr. ha pr. år, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3. Inden for en landbrugsbedrift, der drives som kvægbrug, må den samlede mængde husdyrgødning, som produceres på bedriften eller tilføres fra andre bedrifter, højst udgøre 2,3 dyreenheder pr. ha. pr. år, hvis over 70 pct. af arealet til rådighed for udbringning udgøres af roer, græs og græsefterafgrøder.

    Stk. 4. Inden for andre husdyrbrug må den samlede mængde af husdyrgødning, som produceres på bedriften eller tilføres fra andre bedrifter indtil den 1. august 2002 højst udgøre 2,0 dyreenheder pr. ha. pr. år. Fra den 1. august 2002 må den samlede mængde højst udgøre 1,4 dyreenheder pr. ha. pr. år.

    Stk. 5. Inden for enhver 12 måneders periode skal der være arealer til rådighed som sikrer, at den samlede mængde af gødning, som produceres eller tilføres fra andre bedrifter i perioden, ikke overstiger de stk. 1-4 angivne mængder pr. ha. pr. år, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. Hvis der i perioden fra 1. februar-31. juli foretages etableringer eller udvidelser af dyreholdet, som medfører, at kravene i stk. 1-4 ikke længere kan overholdes, er det tilstrækkeligt, at der er indgået aftale om køb eller forpagtning af det fornødne areal eller er indgået aftale om afsætning af husdyrgødningen i medfør af stk. 8, som sikrer at det fornødne areal er til rådighed senest førstkommende 1. august. Disse aftaler skal være indgået senest samtidig med etableringen eller udvidelsen.

    Stk. 7. Ved opgørelse af de arealer, der skal være til rådighed efter stk. 1-6, fraregnes de arealer, som ikke må tilføres gødning i henhold til denne bekendtgørelse og anden lovgivning, samt arealer, hvor husdyrgødning under normale omstændigheder ikke kan udbringes.

    Stk. 8. Hvis en landbrugsbedrift har en større mængde husdyrgødning til rådighed, herunder gødning modtaget fra andre bedrifter, end der må være til rådighed på bedriftens areal, jf. stk. 1-7, skal der foreligge aftale, der sikrer, at overskydende gødning afsættes og anvendes på anden bedrift eller afsættes til fællesanlæg eller biogasanlæg. Sådanne aftaler skal også indgås ved afsætning af gødning fra fællesanlæg, biogasanlæg og lign. Både leverandør og modtager af husdyrgødningen skal opbevare eksemplar af aftalen.

    Stk. 9. Aftaler i medfør af stk. 8, samt forpagtningsaftaler om arealer som indgår i landbrugsbedriftens areal, skal være skriftlige og indeholde oplysning om aftaleparternes navn, adresse og momsnummer (SE-nr.). Aftaler skal gælde for mindst et år ad gangen regnet fra 1. august. 1-årige aftaler og 1-årige forpagtningsaftaler kan dog højst etableres for i alt 35 ha. For den del af det nødvendige areal, jf. stk. 1-7, som ikke ejes eller dækkes af 1-årige aftaler eller 1-årige forpagtningsaftaler, skal der foreligge skriftlige aftaler, der til enhver tid dokumenterer, at der til brug for bedriften kan disponeres over det fornødne areal mindst 3 år frem i tiden.

    Stk. 10. På de arealer, som er omtalt i § 24, stk. 3, må den samlede tilførsel af næringsstoffer ikke overstiger 50 kg totalkvælstof pr. ha. om året og 40 kg totalfosfor pr. ha. om året. Kvælstofdoseringen kan beregnes som et gennemsnit over maximalt 10 år, fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over maksimalt 5 år.

Kapitel 11

Forhåndsanmeldelse

    § 29. Inden etablering, udvidelse eller ændring af et af de i kapitel 3-8 omhandlede anlæg, skal der indgives anmeldelse af byggeriet til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder for pelsdyrhaller til kødædende pelsdyr.

    Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde konstruktionstegninger m.v., som anført i bygningsreglementet, dokumentation for, at de i kapitel 3-8 nævnte krav til styrke, tæthed og bestandighed opfyldes, samt angivelse af anlæggets placering i forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme, bebyggelse og eksisterende, eller ifølge kommuneplanen, fremtidigt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

    Stk. 3. Anmeldelsespligten anses for opfyldt, når der er indgivet anmeldelse i medfør af bygningsreglementet, og når denne anmeldelse indeholder de i stk. 2 nævnte oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldelse skal ske på særlige skemaer.

    Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra anmeldelsen gjort indsigelse, kan arbejdet bringes til udførelse. Såfremt byggearbejdet kræver dispensation, tilladelse eller godkendelse efter denne bekendtgørelse, skal der ansøges herom i forbindelse med anmeldelsen. Arbejdet må, uanset bestemmelsen i 1. pkt., ikke påbegyndes, medmindre dispensation, tilladelse eller godkendelse er meddelt.

    Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må bygge- og anlægsarbejder ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt afgørelse om, under hvilke nærmere betingelser projektet kan gennemføres.

    § 30. Inden etablering, udvidelse eller ændring af dyrehold inden for eksisterende anlæg omfattet af kapitel 3-8, skal der indgives anmeldelse heraf til kommunalbestyrelsen. Det samme gælder for pelsdyrhold inden for eksisterende pelsdyrhaller.

    Stk. 2. Anmeldelsen skal angive anlæggets placering i forhold til vandindvindingsanlæg, vandløb (herunder dræn), søer, omgivende ejendomme, bebyggelse og eksisterende, eller ifølge kommuneplanen, fremtidigt udlagt byzone- og sommerhusområde, samt områder, der i kommuneplanen og/eller lokalplan er udlagt til boligformål eller blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner og lignende.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmeldelse skal ske på særlige skemaer.

    Stk. 4. Har kommunalbestyrelsen ikke inden 2 uger fra modtagelsen af anmeldelsen gjort indsigelse, kan etableringen, ændringen eller udvidelsen bringes til udførelse. Hvis forholdet kræver dispensation, tilladelse eller godkendelse efter denne bekendtgørelse, skal der ansøges herom i forbindelse med anmeldelsen. I så fald må etableringen, udvidelsen eller ændringen, uanset bestemmelsen i 1. punktum, ikke påbegyndes, medmindre dispensation, tilladelse eller godkendelse er meddelt.

    Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gjort indsigelse, må etablering, udvidelse eller ændring ikke påbegyndes, før kommunalbestyrelsen har meddelt afgørelse om, under hvilke nærmere betingelser projektet kan gennemføres.

Kapitel 12

Tilsyn, håndhævelse m.v.

    Stk. 2. Plantedirektoratet udfører tilsynet med, at reglerne i § 28 overholdes. For Plantedirektoratets tilsyn og håndhævelse m.v. gælder reglerne i miljøbeskyttelsesloven.

Kapitel 13

Beslutninger, klager og straf

    § 33. For beslutninger i sager efter denne bekendtgørelse gælder bestemmelserne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 10.

    § 34. Klager efter denne bekendtgørelse indgives senest 4 uger efter afgørelsens meddelelse til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne myndighed videresender klagen til Skov- og Naturstyrelsen med sine eventuelle bemærkninger. Klagesagen afgøres efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter § 6, stk. 3-4, § 29 og § 30 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, forinden der efter bestemmelserne i § 6, stk. 3-4, træffes afgørelse, som ikke kan indbringes for højere administrativ instans, gøre berørte naboer bekendt med sagen og give dem adgang til at udtale sig inden en frist på 2 uger. Amtet skal tilsvarende høres i sager vedrørende ændring af de i § 6, stk. 1, nr. 1-3, omtalte afstandskrav.

    Stk. 4. Påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 72 vedrørende tilsynsmyndighedens adgang til forpagtningsaftaler samt aftaler indgået i medfør af § 28, stk. 7, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

    § 35. Skov- og Naturstyrelsen kan efter indstilling fra Statens Jordbrugs Forskning eller Landbrugets Rådgivningscenters afdeling for bygninger godkende, at visse anlæg og staldsystemer, beskrevet i landbrugets byggeblade, ikke behøver at overholde kravene i bekendtgørelsens kapitel 3-8. Der kan stilles krav om, at nærmere angivne driftsforskrifter skal overholdes.

    § 36. Skov- og Naturstyrelsen kan ændre bekendtgørelsens bilag 1.

    § 37. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder bestemmelserne i § 3, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 10, § 11, § 12, § 13, stk. 1 og 3, §§ 14-27, og § 28,

2) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 6, stk. 4, og § 31,

3) undlader at indhente nødvendig tilladelse efter § 4, stk. 1,

4) påbegynder bygge- og anlægsarbejder ved et af de i kapitel 3-8 nævnte anlæg i strid med bestemmelserne i § 29,

5) etablerer, udvider eller ændrer dyrehold i strid med bestemmelserne i § 30,

6) undlader at indsende oplysninger eller regnskaber, herunder hindrer at give tilsynsmyndigheden adgang til et ajourført regnskab over gødningsleverancer, omfattet af §§ 8 og 9 eller tilsidesætter krav til aftalernes udformning, jf. § 8, stk. 5,

7) etablerer sådanne anlæg og staldsystemer, som efter § 35 er fritaget for at overholde kravene i kapitel 3-8, i strid med beskrivelserne i landbrugets byggeblade, eller overtræder fastsatte driftsvilkår, eller

8) overtræder vilkår i tilladelser, godkendelser eller dispensationer.

    Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

    Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 14

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.m.

    § 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. december 1998.

    Stk. 2. Sager om udvidelse, ændring eller etablering af husdyrbrug, herunder stalde og lignende, og gødningsopbevaringsanlæg, hvortil der inden 1. august 1998 er indgivet anmeldelse efter §§ 29 eller 29 a, færdigbehandles efter de indtil da gældende regler i § 4 i bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udfører tilsyn og håndhævelse m.v. med, at reglerne i § 28 overholdes for så vidt angår forhold, der ligger forud for 1. august 1998.

    Stk. 4. Miljøstyrelsen udøver indtil 31. december 1998 de beføjelser, der er tillagt Skov- og Naturstyrelsen i § 35 og § 36. Indtil 31. december 1998 indsendes klager, jf. § 34, til Miljøstyrelsen.

    § 39. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 550 af 24. juli 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. og bekendtgørelserne nr. 677 af 16. september 1998 og nr. 696 af 29. september 1998 om ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Ved beregning af dyreenheder, jf. § 2, anvendes følgende omregningsfaktorer: