Aerosolers betydning for spredning af patogene mikroorganismer, allergener, endotoksiner
og medicinrester, har fået stor opmærksomhed i de seneste år, om end der især har
været fokuseret på aerosoldannelse fra rensning af spildevand.
Mennesker kan smittes aerogent eller peroralt med humanpatogene agens fra aerosoler.
Der er nogen litteratur om den estimerede perorale infektive dosis (se afsnit 4), hvorimod
det er meget sparsomt med litteratur om aerogen infektive doser.
Hovedparten af studierne omhandler Salmonella, hvor der gennem de senere år er
publiceret adskillige studier der rokker ved opfattelsen af, at den infektive dosis ligger
på 105 bakterier eller derover. I D’Aoust (1989) er angivet infektive
doser på 1 til 105 bakterier hvoraf flere studier angiver infektive doser
under 100 bakterier. Blaser og Newman (1982) rapporterer udbrudsdata med infektive doser
fra 1 til 1011 bakterier med en median på 102 .
Der eksisterer ikke humane tal for den aerogene infektive dosis. Men det skal bemærkes
at andre infektioner end de normalt luftbårne kan spredes ad denne vej og at den
infektive dosis ved aerogen (luftbåren kontakt) smitte ofte vil være lavere end ved
peroral (gennem munden, direkte kontakt) indtagelse. For Salmonellas vedkommende
angives den infektive dosis hos får og kalve ved inhalation kun at være en fjerdedel
eller mindre af hvad der kræves for etablering af en peroral infektion (Pritulin, 1959).
Ved forsøg med mus og primater iagttoges infektive inhalationsdoser, der var ca 1000
gange mindre end ved de orale doser (Crozier og Woodward, 1962, Ivanott et al., 1979).
Jepsen og Roth (1950) viste, at ved udsprøjtning af spildevand med vandkanon kunne
fækale colibakterier påvises i en afstand af 392 m fra kanonens plads.
Personer, der opholder sig i området, som berøres af en eventuel aerosolsky, kan
blive udsat for kontakt med eventuelle agens. Dette kan føre til aerogen (luftbåren
kontakt) eller peroral (gennem munden, direkte kontakt) smitte af mennesker fra
aerosolskyen.
I tilfælde af at personer opholder sig i området, der berøres af en eventuel
aerosolsky, opstår der mulighed for at fødevarer, tøj, blottet hud eller medbragte
genstande bliver udsat for kontakt med eventuelle agens. Dette kan ligeledes føre til
efterfølgende peroral smitte (indirekte kontakt).
Dyr, der opholder sig i området, som berøres af en eventuel aerosolsky, kan blive
udsat for kontakt med eventuelle agens. Dette kan føre til aerogen (luftbåren kontakt)
eller peroral (direkte kontakt) smitte af dyrene fra aerosolskyen.
Dyr, der græsser i områder, eller dyr, der på et senere tidspunkt fodres eller
kommer i kontakt med hø / halm etc., der kan være eksponeret for aerosolskyen, kan
ligeledes risikere smitte fra deponerede agens (indirekte kontakt).
Desuden bør nævnes risikoen ved at sprede antibiotikaresistente organismer til
miljøet, samt de mulige ekstra konsekvenser ved en infektion med antibiotikaresistente
bakterier.
Endelig vil også kemiske stoffer, herunder medicinrester, hormoner, mercaptaner,
kuldioxid, ammoniak, metan, desinfektionsmidler, svovlbrinte mv. kunne spredes med gylle.
Disse er som nævnt tidligere ikke vurderet i denne rapport.
- Lagring af gyllen eller anden smitstof reducerende behandling.
- Udspredning i vindstille vejr.
- Brug af udspredningsmetode der minimerer aerosoldannelse.
Sikkerhedskravene til udspredning af gylle skal afpasses efter de risici der er
relevante. Skærpede forholdsregler bør derfor tages hos besætninger der må anses for
at være smitstofmæssigt belastede (Det er f.eks. ikke tilladt at sprede gylle fra
besætninger med klinisk salmonellose).
Dette er relevant for både smitteoverførsel til mennesker og smitteoverførsel til
dyr.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
|