| Indhold |

Orientering fra Miljøstyrelsen, 9/2001

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - årsberetning 2000

Indhold

1. Indledning og sammenfatning

Kemikalieinspektionen varetager Miljøstyrelsens tilsyn med overholdelsen af kemikalieloven.

I september 2000 deltog Kemikalieinspektionen i det årlige møde mellem de nordiske tilsynsmyndigheder. På mødet blev det bl.a. vedtaget at gennemføre et fælles tilsynsprojekt på området kræftfremkaldende, mutagene og reproduk-tionsskadelige stoffer (CMR-stoffer) i forbrugerprodukter

I maj 2000 deltog Kemikalieinspektionen i det første møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) i Athen. På mødet blev der enighed om netværkets formål, arbejdsområde og arbejdsopgaver. Formålet med netværket er at styrke de europæiske kemikalietilsyns-myndigheders samarbejde, at forbedre kendskabet, forståelsen og overholdelsen af kemikaliereglerne, at arbejde for at der er lige vilkår for producenter og importører i alle landene og at indbyde og hjælpe fremtidige medlemsstater med at indgå i netværket Aktiviteterne i den nærmeste fremtid er to fælles tilsynsprojekter: EuroCad (kontrol med cadmiumdirektivet) og EurOzone (kontrol med forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer).

Miljøstyrelsens Kemitelefon, hvis drift primært varetages af Kemikalieinspektionen, har i 2000 haft 2256 opkald mod 1943 opkald i 1999. Der var i 2000 flest henvendelser om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter samt om kosmetik. Antallet af henvendelser om anvendelsesbegrænsninger er i absolutte tal næsten fordoblet i forhold til antallet i 1999. I procent en stigning fra 8 til 14 procent af samtlige henvendelser. Antallet af henvendelser til Kemitelefonen relateret til børn og kemiske stoffer er steget støt siden 1998. En anden stor gruppe henvendelser er de 137 henvendelser, Kemitelefonen fik om Rentolin i 2000 .

I 1999 udgav Miljøstyrelsen en række faktaark om en række af reglerne på kemikalieområdet. I 2000 er nogle af arkene blevet revideret, og der er kommet nye til. Arkene kan fås i Miljøbutikken eller læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Kemikalieinspektionen har i 2000 via seks pressemeddelelser advaret mod farlige stoffer i en række kemiske produkter, primært kosmetiske produkter og legetøj.

Kemikalieinspektionen har i 2000 gennemført kampagner indenfor områderne bekæmpelsesmidler, anvendelsesbegrænsning, kosmetik og legetøj.

Indenfor Kemikalieinspektionens største arbejdsfelt, behandling af indberetninger fra virksomheder, organisationer, private med flere, har Kemikalieinspektionen i 2000 modtaget 228 indberetninger. Antallet er omtrent uændret i forhold til året før, hvor Kemikalieinspektionen fik 221 indberetninger. Godt 30 % af indberetningerne kom fra privatpersoner, 10 % var sager, som Kemikalieinspektionen /Miljøstyrelsen tog op af egen drift. Der er i 2000 afsluttet 241 indberetningssager mod 182 året før. I godt en fjerdedel af sagerne var der ingen overtrædelser. Før det kan konstateres, at der ikke er overtrædelser, kræves som regel at der i lighed med andre sager indhentes sammensætningsoplysninger og/eller anden dokumentation for produktet. 14 sager blev overdraget til anklagemyndigheden, syv af dem handlede om bekæmpelsesmidler.

Af interessante sager fra 2000 skal fremhæves kviksølvsæber og V6-tyggegummi.

Kviksølvsæber

I februar modtog Miljøstyrelsen en notifikation fra Sverige om fundet af en kviksølvholdig sæbe, som er produceret i Spanien, med navnet Niuma. Kosmetiske produkter som bl.a. sæber må ikke indeholde kviksølvforbindelser. Sæber med kviksølvjodid bruges til at blege sort eller meget mørk hud. Kemikalieinspektionen besøgte herefter 10 forskellige butikker i København, som typisk henvender sig til kunder med en afrikansk baggrund. I 4 butikker blev der fundet kviksølvholdige sæber, foruden Niuma blev der fundet sæberne: Tura, Mekako, Rico, Soap Tonight, Jaribu og Roberts Medicated Soap. Fire af sæberne var angiveligt produceret i England. Butikkerne blev påbudt at ophøre med markedsføringen.

Miljøstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen afholdt efterfølgende i samarbejde med indvandrerorganisationen IND-sam’s Health Information Centre et møde med butiksejere i København, hvor kosmetik- og lægemiddelreglerne blev gennemgået, og der blev orienteret om sundhedsfaren ved anvendelsen af kviksølvsæber. Desuden fremsendtes et orienteringsbrev til samtlige butikker om forbudet mod kviksølv i sæber.

I november gentog Kemikalieinspektionen tilsynsbesøgene hos de 10 butikker plus i 5 andre i København. 5 butikker havde stadig kviksølvholdige sæber på hylderne. Foruden de tidligere fundne sæber blev der fundet 2 nye mærker: Movate Germicidal Soap og Top Germicidal Soap. Sæberne er produceret i henholdsvis Italien og Spanien. Butikkerne er meldt til politiet.

Miljøstyrelsen advarede forbrugerne via pressemeddelelser.

V6-tyggegummi

Ifølge kosmetikbekendtgørelsen, skal den, der er ansvarlig for markedsføring af et kosmetisk produkt i EU, kunne dokumentere at produktet har de anpriste virkninger, når arten af virkningen begrunder det. Eksempelvis skal man kunne bevise virkningerne af solcremer, antirynkecremer og slankecremer samt virkningen af tandpasta/tyggegummi der anprises med at fjerne misfarvninger på tænderne osv.

Inspektionen blev i december 1999 opfordret af Forbrugerrådet til at kontrollere virkningen af produktet V6 tyggegummi, der anprises med bl.a. at give dobbelt beskyttelse mod de syrer, der giver huller i tænderne. Inspektionen udbad sig dokumentation for denne virkning af Dandy A/S. Dokumentationen blev vurderet af en ekstern ekspert fra Københavns Tandlægehøjskole. Denne vurdering sammenholdt med markedsføringsmaterialet førte til, at inspektionen vurderede, at markedsføringen af V6 tyggegummi burde ændres på nogle punkter. Dandy A/S har herefter udarbejdet nye anprisninger for produktet.

I 2000 fik Kemikalieinspektionen udvidet sit tilsynsområde med en ny bekendtgørelse, samt ændringer af seks eksisterende bekendtgørelser.

Den nye bekendtgørelse er Bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly. Tilsynsområdet er dermed udvidet med produkter, der kan indeholde bly.

Reglerne om nikkel i produkter blev ændret i 2000. Den nye nikkelbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000 om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter, omfatter nikkelholdige produkter, der er beregnet til at komme i direkte berøring med huden. Bekendtgørelsen omfatter nikkelfrigørelse fra flere produkttyper end de tidligere regler gjorde. Som noget nyt reguleres piercing-smykkers indhold af nikkel. Reglerne er nu fælles EU-regler.

2. Kemikalieinspektionen – organisation og arbejdsopgaver

2.1 Organisation

Kemikalieinspektionen står for kontrol med overholdelsen af kemikalieloven og 37 bekendtgørelser, forordninger, regulativer og cirkulærer, udstedt i medfør af kemikalieloven, samt med 5 bekendtgørelser om kemiske stoffer og produkter, udstedt i medfør af anden lovgivning. En fuldstændig liste over lovområdet findes i bilag 2.

Kemikalieinspektionen er en sektion i Miljøstyrelsens Kemikaliekontor.

Der blev i 2000 anvendt i alt 4,7 mio. kr. til kemikalietilsynet. Lønudgifterne udgjorde 2,9 mio kr, og driftsudgifterne 1,8 mio.kr.

Kemikalieinspektionen begyndte i 2000 at udarbejde en kvalitetshåndbog. Formålet med kvalitetshåndbogen er at dokumentere bestræbelserne på at nå målsætningen i Kemikalieinspektionens Strategi- og Handlingsplan samt at være et hjælpemiddel for medarbejderne i Kemikalieinspektionen til at gøre det daglige arbejde kvalitetsmæssigt optimalt, effektivt og ensartet. Håndbogen kommer til at bestå af overordnede procedurer samt mere specifikke instrukser for de enkelte opgaver.

2.2 Arbejdsområder

Kemikalieinspektionens arbejde består af kontrol og tilsyn med overholdelsen af reglerne, en række administrative opgaver i relation til kemikalielovgivningen og information/vejledning om reglerne på kemikalieområdet.

2.3 Samarbejde – nationalt og internationalt

Kemikalieinspektionen samarbejder med en række andre nationale tilsynsmyndigheder, primært Arbejdstilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Forbrugerstyrelsen, Told og Skat, Fødevaredirektoratet, politiet og kommunerne.

2.3.1 Nordisk kemikalietilsynsmøde i Norge

Samarbejdet mellem kemikalietilsynsmyndighederne i Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark blev i år 2000 formaliseret som en gruppe under Nordisk Kemikaliegruppe i Nordisk Ministerråds regi. Norge var værter for et nordisk møde i Oslo den 14.-15. september. På mødet blev landenes tilsynsaktiviteter præsenteret og diskuteret, dokumentationskravene til importørerne og producenterne blev drøftet og endelig blev det besluttet at starte et fælles nordisk tilsynsprojekt i 2001 på området kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsskadelige stoffer (CMR-stoffer) i forbrugerprodukter. Formålet med gruppen er bl.a. at opbygge og vedligeholde et medarbejdernetværk, at føre en fælles indsats på udvalgte tilsynsområder og at koordinere den nordiske indsats på EU/EØS plan.

2.3.2 Europæisk kemikalietilsynsmøde i Grækenland

Kemikalieinspektionen deltog i det første møde i CLEEN (Chemical Legislation European Enforcement Network) i maj i Athen. På mødet blev der enighed om netværkets formål, arbejdsområde og arbejdsopgaver. Formålet med netværket er at styrke de europæiske kemikalietilsynsmyndigheders samarbejde, at forbedre kendskabet, forståelsen og overholdelsen af kemikaliereglerne, at arbejde for at der er lige vilkår for producenter og importører i alle landene og at indbyde og hjælpe fremtidige medlemsstater med at indgå i netværket (2). Aktiviteterne i den nærmeste fremtid er to fælles tilsynsprojekter: EuroCad (kontrol med cadmiumdirektivet)(3)¹ og EurOzone (kontrol med forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer) (4)¹. EuroCad er igangsat og EurOzone starter i 2001.

1. Nummeret henviser til listen over publikationer (bilag 1)  [Tilbage]

3. Tilsyn

3.1 Giftkontrol

Kemikalieinspektionen foretager tilsynsbesøg hos forhandlere og brugere i forbindelse med reglerne om salg m.v. af bekæmpelsesmidler og kemiske stoffer og produkter, der er klassificeret og mærket som henholdsvis "giftige" og "meget giftige".

Kemikalieinspektionen kontrollerer Om virksomheder, der sælge giftige eller meget giftige kemiske produkter har tilladelse til det (f.eks. tilladelse til salg af brugsklare blyholdige porcelænsfarver til privatpersoner). Om virksomheder, der importerer eller sælger giftige eller meget giftige kemiske produkter en gros, har meddelt Miljøstyrelsen det. Om virksomheder, der importerer eller sælger giftige bekæmpelsesmidler har tilladelse til det samt om bekæmpelsesmidlerne er godkendte i Danmark. Om de giftige og meget giftige kemikalier opbevares korrekt. Om bogføringspligten overholdes.

Også firmaer der har afmeldt deres tilladelser til salg af "giftige" og "meget giftige" bekæmpelsesmidler besøges.

Kemikalieinspektionen har i 2000 som led i denne kontrol fortaget i alt 155 besøg.

Tabel 1
Antal tilsynsbesøg, giftkontrol, 2000-1996

Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene lægges der vægt på, hvornår firmaet sidst er blevet besøgt, samt på om der verserer – eller har verseret – sager om firmaets opbevaring af gift eller firmaets tilladelser.

Tabel 2
Antal tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1996-2000

Ser man på antallet af besøg over de sidste fem år, er der i gennemsnit gennemført 150 besøg om året.

9 af besøgene i 2000 var kontrol af tilladelser til salg af brugsklare porcelænsfarver til privatpersoner, 114 af besøgene var handelskontrol af bekæmpelsesmidler.

Tabel 3
Henstillinger givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1996-2000

Henstillinger gives ved mindre forseelser, f.eks. når der i firmaets giftrum er anbragt bekæmpelsemidler i lavere fareklasse end "giftig", eller hvis der opbevares andre uvedkommende ting i rummet.

Behovet for at give henstillinger ved besøgene er faldet jævnt de sidste fem år.

Tabel 4
Påbud + forbud givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1996-2000

Påbud plus forbud gives ved større forseelser, f.eks. hvis inspektionen finder forbudte bekæmpelsesmidler på lagrene.

De givne påbud plus forbud fordeler sig jævnt over landet. Antallet af påbud plus forbud er desværre ikke faldet i løbet af årene.

3.2 Kampagner

Kemikalieinspektionen har i 2000 igangsat eller videreført 10 kampagner indenfor følgende områder:

Tabel 5
Kampagner 2000

3.2.1 Forbudte bekæmpelsesmidler hos forhandlere

Kemikalieinspektionen foretager hvert år giftkontrol hos forhandlere af bekæmpelsesmidler. Kontrollen har også i 2000 fokuseret på en eventuel handel med forbudte bekæmpelsesmidler. Inspektionen besøgte i 2000 i forbindelse med denne kontrol 114 forhandlere, typisk korn- og foderstofkompagnier o.lign. I forbindelse med besøgene blev der udstedt 15 påbud plus forbud.

3.2.2 Forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd

Kemikalieinspektionen foretog i 2000 inspektion hos en række landmænd på Lolland. Formålet var at kontrollere om der blev opbevaret ulovlige bekæmpelsesmidler, dels ulovligt importerede midler, og dels midler der er forbudte at anvende (og være i besiddelse af). 21 landmænd blev besøgt. Der blev ikke fundet ulovligt importerede midler, men hos 10 landmænd blev der fundet bekæmpelsesmidler, der er forbudte. Sagerne blev afsluttet med påbud om at bortskaffe midlerne på lovlig måde ( i praksis ved at aflevere dem til den lokale modtagestation for kemikalieaffald) og indsende dokumentation herfor til Miljøstyrelsen.

3.2.3 Aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler, der på Danmarks Miljøundersøgelser analyseres for overensstemmelse med det deklarerede indhold af aktivstof, det vil sige tolerancetærsklen anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 11.

I 2000 blev der foretaget analyser af produkter der indeholder aktivstofferne ioxynil, bromoxynil, terbutylazin, simazin, clopyralid, buprofezin, fenazaquin, dicamba, kresoxim-methyl, aclonifen, quinoclamin, fluazinam, fenpropidin. Der blev i forbindelse med undersøgelsen foretaget 38 analyser af 33 produkter. I 4 tilfælde viste analysen et indhold, der ikke var i overensstemmelse med indholdsdeklarationen på etiketten. I ét tilfælde viste analysen lidt for højt indhold af aktivstof og i de øvrige tre tilfælde var koncentrations-angivelsen på etiketterne beregnet forkert. (1)²

Sagerne er afsluttet med en vejledning om reglerne.

3.2.4 Skibsbundmaling med forbudte biocider

Med bekendtgørelse nr. 761 af 25. september 1999 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling blev det forbudt at importere, sælge og anvende bundmalinger med indhold af biociderne diuron og irgarol. I den forbindelse besøgte inspektionen 7 bådudstyrsforretninger. I en af forretningerne blev der fundet 10 dåser ulovlig bundmaling. Forretningen fik påbud om at bortskaffe malingen på lovlig vis.

Kampagnen fortsætter i 2001 med hovedvægten lagt på ulovligt salg af tinholdige bundmalinger.

3.2.5 Cadmium i sexlegetøj

Som led i et europæisk kontrolprojekt EuroCad undersøgte Kemikalieinspektionen i 1999 nogle stykker sex-legetøj af plast for indhold af cadmium. Halvdelen af prøverne indeholdt 10 –15 gange den tilladte mængde. I foråret 2000 udsendte Kemikalieinspektionen derfor et orienteringsbrev til importørerne og forklarede om fundene samt oplyste om reglerne og at der ville blive foretaget endnu en undersøgelse af området. Derfor undersøgte Kemikalieinspektionen i 2000 yderligere 13 forskellige stykker sex-legetøj af plastik. Produkterne stammede fra Østen og blev importeret af 4 firmaer. 10 af produkterne indeholdt op til 10 gange så meget cadmium som tilladt. Der er efterfølgende udstedt forbud mod salg af disse produkter.

De øvrige medlemslande i EU har undersøgt andre produktområder ifølge aftale på møde i CLEEN maj 2000 (2)³. De foreløbige resultater viser at mange plastprodukter fra Østen overskrider grænsen for indhold af cadmium. Problemet skal drøftes på det næste møde mellem de europæiske tilsynsmyndigheder i september i Østrig.

Kampagnen fortsætter i 2001 med undersøgelser af plasttasker fra Østen.

3.2.6 Kunstige negle

Inspektionen besøgte i december 1999 en frisør, som brugte produkter til opbygning af kunstige negle. Besøget var foranlediget af en indberetning. Et af produkterne indeholdt benzoylperoxid, der er forbudt at anvende i kosmetik. Produktet bruges til at hærde de kunstige negle. Da importøren mente, at hovedparten af de produkter, der anvendes til opbygning af kunstige negle, indeholder benzoylperoxid, besluttede inspektionen at undersøge, hvor udbredt disse produkter er.

Inspektionen skrev til i alt 19 negleklinikker og udbad sig oplysninger om deres produkter. 13 af klinikejerne viste sig at være importører. Otte af dem brugte produkter, der indeholdt benzoylperoxid. De, der ikke havde produkter med benzoyl-peroxid, blev herefter bedt om at indsende vareprøver til kontrol af mærkning. Der blev udstedt otte salgsforbud og syv påbud om korrekt mærkning.

Inspektionen besøgte i sommeren 2000 de 13 importører (heraf tre i Jylland, en på Fyn og ni på Sjælland). Hos adskillige blev konstateret, at mærkningspåbuddet ikke var efterlevet, hvorefter disse fik en kort frist for at efterleve dette. To af dem, der havde fået salgsforbud, markedsførte stadig produkterne og er blevet politianmeldt.

Kampagnen er ikke afsluttet endnu - dels har Kemikalie-inspektionen undervejs i forløbet fået indberettet nye negleklinikker og dels er der ved besøgene konstateret nye ulovlige forhold, som giver anledning til efterfølgende sagsbehandling og opfølgende kontrol.

Generelt var der hos branchen et meget begrænset kendskab til reglerne på området.

Efter fundet af de ulovlige negleprodukter, udsendte inspektionen notifikationer til de øvrige EU-lande, samt opfordrede de tyske myndigheder til at udføre kontrol på en stor europæisk kosmetikmesse, der fandt sted i marts 2000. Denne kontrol førte til, at der i Tyskland blev nedlagt otte forbud mod negleprodukter.

En lignende kampagne blev gennemført i Holland, hvor man også fandt at ca. halvdelen af negleklinikkerne anvendte ulovlige produkter, og at de produkter, der var lovlige med hensyn til indholdsstoffer, stort set alle var mangelfuldt mærkede.

3.2.7 Steroidhormoner i cremer

Siden 1997 har Miljøstyrelsen hvert år analyseret en række hudcremer for indhold af steroidhormoner. De undersøgte hudcremer markedsføres enten med at have "fantastiske effekter" eller læger eller patienter har bemærket en fantastisk effekt mod hudproblemer. I år 2000 blev 13 hudcremer analyseret. Analyserne blev foretaget på Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium. En kinesisk urtecreme af mærket "999", solgt fra kinesiske akupunktur klinikker i Danmark, indeholdt steroidhormonet dexamethason. Markedsføringen blev stoppet og klinikkerne blev anmeldt til politiet. Som advarsel til forbrugerne udsendte Miljøstyrelsen en pressemeddelelse.

3.2.8 Kosmetik i små emballager

Alle kosmetiske produkter skal være forsynet med en indholdsdeklaration. I følge §23, stk.4, i kosmetikbekendtgørelsen, kan man dog skrive indholdsdeklarationen på en vedlagt etiket eller seddel, men kun hvis emballagen er for lille eller af en form, der gør det umuligt at påsætte en indholdsdeklaration. Sedlen skal vedhæftes produktet, så forbrugeren automatisk får indholdsdeklarationen med hjem.

Inspektionen ønskede at undersøge, hvorvidt små emballager (som f.eks. mascara, øjenblyanter, læbestifter mv.) er korrekt mærkede med indholdsdeklaration. Der blev udtaget 27 forskellige produkter i detailhandlen. Heraf var hovedparten ikke forsynet med indholdsdeklaration, men i stedet hang en folder ved produkthylden med de pågældende indholdsdeklarationer. Folderen var i de fleste tilfælde ikke beregnet til at tage med hjem. Inspektionen udbad sig de pågældende firmaers kommentarer til dette. Der blev afholdt et møde mellem Miljøstyrelsen og brancheforeningen, SPT, hvor der blev stillet spørgsmål til fortolkningen af reglerne.

Miljøstyrelsen har nu har bedt om EU-kommissionens udtalelse om fortolkning af §23, stk.4 (reglerne om emballagestørrelse i kosmetikbekendtgørelsen).

Afslutningen af kampagnen afventer denne fortolkning.

3.2.9 Asbest i farver

I maj/juni 2000 blev der ifølge artikler i Seattle P-I.Com i USA fundet indhold af asbestfibre i amerikansk producerede voksfarveblyanter af tre forskellige fabrikater. Miljøstyrelsen besluttede at undersøge, om der kunne være asbestfibre i de voksfarveblyanter, som findes på det danske marked. Asbest er totalforbudt i Danmark. Kun et af de tre fabrikater var på det danske marked – Crayola. I en enkelt æske Crayola-farver blev der fundet små mængder asbest. På dette meget spinkle grundlag valgte firmaet at trække produktet tilbage fra det danske marked.

På baggrund af fundet besluttede Miljøstyrelsen at undersøge samtlige voksfarveblyanter på det danske marked for asbest. I alt 15 forskellige mærker af voksfarveblyanter blev undersøgt. Screeningsanalyserne viste, at der var små mængder asbest i yderligere to produkter, Jumbo Crayons og Motive. Begge produkter er nu også fjernet fra det danske marked. Importen af det ene mærke ophørte, og ved det andet mærke var der tale om et engangsparti.

Yderligere undersøgelser af Crayola voksfarveblyanter kunne ikke påvise indhold af asbestfibre.

Miljøstyrelsen er enig med den amerikanske forbrugerorganisation CPSC i, at risikoen for at børn er blevet udsat for fibre enten ved at spise blyanter eller ved at indånde evt. støv fra blyanterne er meget ringe, da eventuelle fibre er indlejret i voksen.

I en pressemeddelelse fra december fortalte Miljøstyrelsen bl.a., at man roligt kan fortsætte med at bruge farver af de pågældende mærker, hvis man skulle have dem liggende.

3.2.10 Tungmetaller i farver

I forlængelse af analysen af forskellige mærker voksfarveblyanter for asbest besluttede Miljøstyrelsen at undersøge 12 forskellige pakker voksfarveblyanter, som primært var produceret i Østen, for indhold af tungmetaller. Farverne blev undersøgt for indhold af antimon, arsen, barium, cadmium, chrom, bly, kviksølv og selen.

Resultatet viste indhold af eller spor efter et af de søgte elementer i 14 ud af de i alt 172 delprøver der blev analyseret. Efterfølgende blev der udført migrationsanalyse efter standard EN 71-3 på de 7 af farveblyanterne, der havde vist sig at have et indhold af barium eller chrom. Alle 7 overholdt standarden.

De øvrige 7 indeholdt kun spor. Derfor blev de ikke analyseret for migration, da erfaringen viser, at der skal mere end spor til, før der kan ske en migration.

3.3 Indberetninger

Kemikalieinspektionen har i 2000 modtaget 228 indberetninger mod 221 året før.

Tabel 6
Indberetninger fordelt på bekendtgørelser/områder 2000-1996

* Gruppen "Øvrige" varierer år for år og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere år. I 2000 omfattede gruppen driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere, ozonlagsnedbrydende stoffer, produktsikkerhed, flydende farlige stoffer i dekorationsgenstande, arsen i træ, kviksølv og antifouling (biocidholdig maling).

Tabel 7
Indberetninger procentvis* fordelt på bekendtgørelser, 2000 og 1999

*afrundede tal

** Gruppen øvrige varierer år for år i sammensætning.

Klassificering og mærkning er igen blevet den største gruppe, efter at den i 1999 blev overhalet af kosmetikindberetningerne. I årene 1996-1998 udgjorde indberetningerne om klassificering og mærkning den største gruppe.

I absolutte tal er antallet af indberetninger om klassificering og mærkning fra 1999 til 2000 steget fra 72 til 85, og antallet af indberetninger om kosmetik faldet fra 85 til 67.

Antallet af indberetninger om frigivelse af nikkel er faldet kraftigt, hvilket kan skyldes at Kemikalieinspektionen ikke har haft fokus på området i 2000.

Indberetninger om legetøj er steget i forhold til 1999. Det skyldes en fortsat høj medie- og forbrugerfokusering på kemiske stoffer i legetøj, herunder på phthalater i småbørnslegetøj. Mange af henvendelserne fokuserede på eventuel sundhedsfare ved legetøjet.

Tabel 8
Indberetninger indkommet 2000, fordelt på indberetter

* både konkurrenter og andre

**politi, Grøn Information, skoler/uddannelsesinstitutioner, advokat/retshjælp, børneinstitution m.fl.

Godt 30 procent af indberetningerne kom fra private. I absolutte tal er der tale om en stigning fra 49 til 70 indberetninger fra private fra 1999 til 2000.

11 procent af indberetningerne (25 sager) tog Kemikalieinspektionen op af egen drift. Sidste år tog Kemikalieinspektionen 40 sager op af egen drift.

Tabel 9
Indberetninger 1996-2000, procentvis fordelt på indberettere

* I 1996 og 1997 var BST ikke i denne gruppe, men blev opgjort under øvrigeTallene for den procentvise fordeling i 1997/1996 omfatter ikke indberetninger fra BST, da BST dengang blev medtaget under "øvrige"

** I 1996 og 1997 blev indberettere fra disse grupper fordelt på to grupper, "Læger" og "Øvrige", hvor de i de senere år er udspecificeret på flere grupper. Procentvis fordeling for disse grupper i 1996 og 1997 foreligger derfor ikke.

***Gruppen "øvrige/andre" varierer og kan derfor ikke sammenlignes fra år til år.

Andelen af indberetninger fra private er steget fra godt 20 til godt 30% af indberetningerne. Til gengæld er indberetninger fra Forbrugerstyrelsen og andre myndigheder faldet kraftigt. Andelen af indberetninger fra "Andre" er steget kraftigt i 2000, det skyldes især flere indberetninger fra Grøn Information end i de foregående år. Indberetningerne var om produkter henvendt til børn. Andelen af indberetninger fra læger/sundhedspersonale og Giftinformationscentralen er faldet kraftigt fra 1998 til 2000.

3.4 Prøver til analyse

I forbindelse med indberetninger vælger Kemikalieinspektionen i nogle tilfælde at udtage prøver til analyse. I 2000 skete det i to tilfælde:

3.4.1 Arsen i elmaster

Kemikalieinspektionen modtog en indberetning fra en kommune om, at der på en ejendom var blevet benyttet arsenholdige elmaster til et rækværk samt et skur. Kemikalieinspektionen foretog et inspektionsbesøg og udtog 7 prøver af forskellige master. Prøverne blev analyseret hos Teknologisk Institut. 3 prøver indeholdt arsen. Ejeren af ejendommen blev påbudt at nedtage de arsenholdige elmaster.

3.4.2 Fattigmandslysestager

Det er blevet meget populært at købe lysestager af såkaldt "fattigmandssølv". Lysestagerne er lavet af to lag glas, hvor imellem der er indlagt et tykt lag metal. Mange af stagerne er gamle franske antikviteter. Disse gamle stager indeholder metallet kviksølv, hvilket er lovligt når det gælder antikviteter. Nye stager derimod må ikke indeholde kviksølv. Kemikalieinspektionen udtog derfor to nye lysestager, som blev analyseret for indhold af kviksølv. Resultatet viste at stagerne ikke indeholdt kviksølv.

3.5 Notifikationer

Hvis et EU-medlemsland træffer foranstaltninger til at begrænse eller standse markedsføringen af et produkt, skal medlemslandet underrette Kommissionen om det. Kommissionen underretter derefter de øvrige medlemslande herom i form af en advarsel (notifikation) efter artikel 7 i EU-direktivet om produktsikkerhed. De enkelte medlemslande undersøger dernæst, om produktet findes i landet. Landene meddeler Kommissionen resultatet af deres undersøgelser.

Hvis der er tale om en alvorlig og umiddelbar risiko ved produktet, udsender Kommissionen en notifikation efter artikel 8 i samme direktiv. Hvis et medlemsland modtager en sådan notifikation skal landet straks træffe foranstaltninger til at sikre at produktet trækkes tilbage fra markedet i det pågældende land.

Forbrugerstyrelsen er koordinator i Danmark. Forbrugerstyrelsen videresender notifikationerne til den myndighed, der har kontrollen med det pågældende produkt.

Kemikalieinspektionen modtager og behandler notifikationer om kosmetik, om kemiske egenskaber ved legetøj, om kemiske egenskaber ved levnedsmiddel-efterligninger og om kemiske egenskaber ved produkter, der ikke er omfattet af specialdirektiver.

Kemikalieinspektionen udsender notifikationerne til høring i de respektive brancher/forhandlerorganisationer.

Hvis produkterne findes på markedet, har Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde valgt at advare forbrugerne via pressemeddelelser. Miljøstyrelsen har opfordret til frivillig tilbagekaldelse af produkterne, hvis der var tale om notifikationer om legetøj eller produktsikkerhed. Ved kosmetiske produkter og andre kemiske produkter har Miljøstyrelsen udstedt påbud om at stoppe for salget.

Miljøstyrelsen meddeler resultatet af sin markeds-undersøgelse til Forbrugerstyrelsen.

3.5.1 Udenlandske notifikationer

I 2000 har Kemikalieinspektionen modtaget og behandlet 11 notifikationer fra andre EU-lande. Fem om legetøj, fem om kosmetiske produkter og en om en fødevareefterligning.

Dertil kommer to notifikationer udelukkende til orientering.

3.5.1.1 Notifikationer om legetøj

Fire af de fem legetøjsprodukter blev ikke fundet på det danske marked. Det drejer sig om træskamler med bamsemotiv, miniature-Pokemon-figurer, en række babylegetøjsprodukter og et gulv-puslespil.

Den femte legetøjsnotifikation drejede sig om at fingerskateboards kunne have en blyafgivelse langt over det tilladte. Fingerskateboards er små kopier af skateboards beregnet til at lege med på borde etc. . Skateboards´ene var meget populære blandt halvstore børn.

Fra Forbrugerstyrelsen fik Kemikalieinspektionen tilsendt ni forskellige fingerskateboards, solgt i forretninger i Danmark. Miljøstyrelsen fik analyseret de ni og fandt to fingerskateboards, der ikke overholdt max-grænserne for afgivelse af hhv. bly og crom. Miljøstyrelsen advarede via en pressemeddelelse forbrugerne om de to mærker fingerskateboards. Begge typer blev af importørerne trukket tilbage fra forretningerne.

3.5.1.2 Notifikationer om kosmetiske produkter

Af de fem notifikationer om kosmetiske produkter var de tre om kviksølvholdige sæber. Sæben Niuma blev fundet i Danmark, og Kemikalieinspektionen nedlagde salgsforbud mod den. De to andre kviksølvholdige sæber Mililo Germicidal Soap –og Miki-sæbe blev ikke fundet i Danmark. Derimod fandt Kemikalieinspektionen en række andre sæber med kviksølvindhold, se afsnittet om danske notifikationer.

Den fjerde notifikation handlede om shampoo, spray og hudcreme af mærket Blue Cap, der indeholdt steroidhormoner. Cremen blev ikke solgt i forretninger i Danmark, men over Internettet. Miljøstyrelsen advarede derfor forbrugerne mod produktserien via en pressemeddelelse. Serien indeholdt tre steroidhormoner, som ved ukontrolleret brug kan give alvorlige bivirkninger som for eksempel fortyndet hud, forværret psoriasis-udbrud m.v.

Den femte kom fra Norge og handlede om et tilfælde, hvor en babybadeolie var blevet brugt som en olie til behandling af arp. De norske myndigheder har påbudt firmaet at påsætte en ekstra advarselstekst: oliebad er et renseprodukt, som skal anvendes sammen med vand. Det må ikke bruges ublandet som olie. Firmaet har ændret mærkningen på en fælles nordisk etiket, som er accepteret af myndighederne.

3.5.1.3 Notifikation om fødevareefterligning

Kemikalieinspektionen modtog en notifikation fra Portugal om et vandabsorberende produkt til brug ved landbrug, havebrug og havearbejde, "Perlas de Agua". Produktet blev ikke fundet i Danmark.

3.5.1.4 Notifikationer til orientering

Kemikalieinspektionen modtog endvidere til orientering notifikationer om børnetøj med lynlåstappe med bly – og kromindhold samt om en duftdispenser i en beholder der kunne forveksles med en kendt type yoghurt på flaske. Forbrugerstyrelsen undersøgte, om produkterne blev solgt i Danmark. Det var ikke tilfældet.

3.5.2 Danske notifikationer

I 2000 har Kemikalieinspektionen sendt 15 notifikationer via Forbrugerstyrelsen til EU-kommissionen, 13 om kosmetik og 2 om legetøj.

Efter fundet af den kviksølvholdige Niuma-sæbe på det danske marked gennemførte Kemikalieinspektionen i marts og november kontrolbesøg i en række butikker i København. Ved besøgene fandt Kemikalieinspektionen yderligere 8 sæber med indhold af kviksølv. Via Forbrugerstyrelsen blev sæberne notificeret i EU. Sæberne var af følgende mærker: Tura, Mekako, Rico, Soap Tonight, Jaribu, Roberts Medicated Soap, Top Germicidal

Soap og Movate Germicidal Soap. Langvarig brug af sæberne kan give hudskader og kviksølvjodid kan optages i kroppen og forårsage hjerneskader og nyreskader. Indholdet af kviksølv i sæberne gør desuden, at sæberne skal afleveres på de kommunale modtagestationer som farligt affald.

Kemikalieinspektionen sendte yderligere fem notifikationer om kosmetiske produkter. En om en hårfjerningsvoks, en om hårfjerningscreme, en om neglehærder og to om serier af kunstige negle-produkter.

På baggrund af analyse af en række fingerskateboards fandt kemikalieinspektionen to mærker, der ikke overholdt grænserne i legetøjsreglerne for afgivelse af tungmetaller. Det ene afgav 149 mg bly/kg og det andet 659 mg bly/kg og 80 mg crom/kg. Grænsen for bly er 90 mg/kg, for crom 60 mg/kg. Forbrugerstyrelsen informerede via notifikationssystemet de øvrige medlemslande om de farlige legetøjsprodukter.

Miljøstyrelsen advarede forbrugerne i Danmark via en pressemeddelelse.

2. Nummeret henviser til listen over publikationer (bilag 1)  [Tilbage]

3. Nummeret henviser til listen over publikationer (bilag 1)  [Tilbage]

4. Administrative opgaver

4.1 Gifttilladelser

Kemikalieinspektionen udsteder forskellige salgs- og brugertilladelser i medfør af reglerne om salg med videre af bekæmpelsesmidler og kemiske stoffer og produkter, der er klassificeret som henholdsvis "giftige" og "meget giftige"

Nedenstående tabel viser de forskellige typer salgs- og brugertilladelser samt meddelelser fra Arbejdstilsynet om erhvervsmæssig anvendelse af giftige stoffer og produkter. Tallene viser, hvor mange tilladelser/meddelelser, der var gældende i årene 2000, 1999, 1998, 1997 og 1996.

Tabel 10
Tilladelser og meddelelser 2000-1996

*) Tilladelsen er gældende i to år.

**) Tilladelsen er ikke tidsbegrænset, men gives kun til personer, der har gennemført et særligt giftkursus. Tilladelsen gives til brug for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise.

***) Meddelelsen er gældende i tre år.

Tilladelser til salg af giftige bekæmpelsesmidler er nedadgående. Ikke så mange godkendte midler er klassificeret som giftige.

Kemikalieinspektionen modtager fra Arbejdstilsynet kopi til orientering af meddelelser givet til Arbejdstilsynet om erhvervsmæssig brug af giftige stoffer og produkter. En meddelelse er gældende i tre år, og Arbejdstilsynet varetager selve tilsynet. I 2000 modtog Arbejdstilsynet 1089 meddelelser.

Tabel 11
Meddelelser om erhvervsmæssig brug af giftige stoffer og produkter, 2000-1996

Set over en fem-årig periode ligger antallet omkring 1000 meddelelser pr år.

4.2 Kosmetikanmeldelser

Den, der indenfor EU er ansvarlig for markedsføringen af et kosmetisk produkt i Danmark, skal sende følgende oplysninger til Miljøstyrelsen: Navn/firmanavn og adresse Produktets oprindelsesland for produkter, der ikke er fremstillet i EU Handelsnavn Produkttype

Miljøstyrelsen godkender ikke produkterne. Selvom produkterne anmeldes til Miljøstyrelsen er de firmaer, der markedsfører dem i EU, fortsat ansvarlige for, at produkterne overholder kosmetiklovgivningen.

Formålet med anmeldelsesordningen er at opbygge en løbende registrering af kosmetiske produkter på det danske marked.

Kemikalieinspektionen kontrollerer ingrediensernes lovlighed, hvis et firma i forbindelse med anmeldelsen – til trods for at det ikke er påkrævet – indsender oplysninger om produktets sammensætning eller produktets etiket.

I 2000 har Kemikalieinspektionen modtaget anmeldelser fra 72 firmaer på i alt 3600 kosmetiske produkter. Fra 1998 har det været strafbart ikke at indsende ovennævnte oplysninger til Miljøstyrelsen.

Tabel 12
Antal anmeldte kosmetiske produkter 2000-1997

4.3 Eksportcertifikater

Ifølge kemikalielovens § 51a udsteder Miljøstyrelsen eksportcertifikater til stoffer og produkter, der er omfattet af kemikalieloven eller af bekendtgørelser udstedt i medfør af kemikalieloven.

Kemikalieinspektionen varetager udstedelsen, med undtagelse af certifikater til bekæmpelsesmidler. Der udstedes kun eksportcertifikater til produkter, som er lovlige i Danmark. Et eksportcertifikat kan omfatte et eller flere produkter. Der udstedes et certifikat pr. land, som produktet ønskes eksporteret til.

Når Kemikalieinspektionen modtager en anmodning om udstedelse af et eksportcertifikat, undersøger inspektionen, om der tidligere er udstedt et certifikat på samme produkt(er). Hvis der er det, udstedes certifikatet uden yderligere undersøgelser.

Hvis der er tale om et nyt eksportcertifikat, vurderer og kontrollerer Kemikalieinspektionen produktets sammensætning på baggrund af oplysningerne fra eksportøren. Hvis produktet ud fra sammensætningsoplysningerne er lovligt at sælge i Danmark, udsteder Kemikalieinspektionen certifikatet.

Hvis produktet ud fra sammensætningsoplysningerne ikke må sælges i Danmark, udsteder inspektionen ikke certifikatet, og Kemikalieinspektionen gør firmaet opmærksom på, at produktet ikke er lovligt at sælge i Danmark.

Udstedelsen er afgiftsbelagt og skal foretages indenfor 4 uger. Hvis der betales dobbeltafgift, skal certifikatet udstedes inden to hverdage.

Kemikalieinspektionen har i 2000 udstedt 63 eksportcertifikater.

Tabel 13
Eksportcertifikater 1997-2000

* Et eksportcertifikat kan omfatte fra ét til flere hundrede produkter. De 63 eksportcertifikater i 2000 omfatter således i alt 147 (72 + 75) produkter.

4.4 Dansk rapportering om kontrol med bekæmpelsesmidler

Kemikalieinspektionen rapporterer hvert år til EU om Danmarks kontrol- og tilsynsopgaver vedrørende bekæmpelsesmidler. Baggrunden for rapporteringen er EU´s plantebeskyttelsesdirektiv, der fastlægger, at medlemslandene hvert år skal rapportere om kontrolopgaver relateret til bekæmpelsesmidler. Rapporten er medtaget i listen over publikationer (6)⁴

4. Se bilag 1  [Tilbage]

5. Information

En stor del af Kemikalieinspektionens daglige arbejde er at informere om kemikalielovgivningen. Informationsindsatsen retter sig mod såvel private borgere, virksomheder som mod andre tilsynsmyndigheder.

5.1 Kemitelefonen

Siden 1998 har Miljøstyrelsen haft en særlig telefonservice, Kemitelefonen. Kemikalieinspektionen varetager den daglige drift af Kemitelefonen.

Kemitelefonen har åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-15 på tlf. 32 66 01 00.

Kemitelefonen har i 2000 modtaget i alt 2256 opkald. Året før modtog Kemitelefonen i alt 1943 opkald.

Det er fortsat flest henvendelser om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter samt om kosmetik. I 2000 var der i modsætning til de foregående to år flere henvendelser om klassificering og mærkning end om kosmetik.

Antallet af henvendelser om anvendelsesbegrænsninger er i absolutte tal næsten fordoblet og i procent steget fra 8 til 14 procent.

Antallet af henvendelser relateret til børn og kemiske stoffer er steget støt siden 1998.

En anden stor gruppe henvendelser er de 137 henvendelser, Kemitelefonen fik om Rentolin i 2000 (opgjort under "Andet").

Tabel 14
Henvendelser til Kemitelefonen, antal i år 2000 og procentvis fordelt på emner 1998-2000.

* Sammenligning mellem 1999 og 2000 er kun tilnærmelsesvis mulig, da henvendelser om sundhedsfare/miljøskade ved specifikke stoffer/produkter ikke er opgjort som selvstændig gruppe i 2000. En del af dem er i 2000 opgjort under "Andet"

** F.eks. spørgsmål der ikke handlede om lov om kemiske stoffer og produkter med tilhørende bekendtgørelser eller spørgsmål om kemi, der ikke kan relateres til kemikalielovgivningen. I år var der bl.a. 137 henvendelser om Rentolin.

Tabel 15
Henvendelser til Kemitelefonen 1998-2000, fordelt på spørgere.

* Alle procenttallene er afrundede

Godt to tredjedele af henvendelserne til Kemitelefonen kommer fra virksomheder og private.

Konsulenter, bedriftsundhedstjenester og advokater har også ringet flittigt til Kemitelefonen.

Henvendelserne fra uddannelsesinstitutioner kommer fra alle typer elever/studerende og deres lærere.

I absolutte tal har Kemitelefonen modtaget 134 flere henvendelser fra private end året før.

Tabel 16
Antal henvendelser til Kemitelefonen, fordelt på emner og spørgere

Knap en tredjedel af henvendelserne fra virksomheder drejede sig om klassificering og mærkning m.m. samt listen over farlige stoffer. Det samme gjorde sig gældende for henvendelser fra konsulenter, BST og advokater.

Godt en fjerdedel af henvendelserne fra virksomheder handlede om kosmetik/kosmetikreglerne.

Henvendelserne fra private fordelte sig på alle kategorier, men en overvægt på spørgsmål om anvendelsesregulering, kosmetik og "andet" (heraf mange om Rentolin).

Knap halvdelen af henvendelserne fra statslige myndigheder handlede om klassificering og mærkning. Der var tale om henvendelser fra bl.a. Erhvervsfremmestyrelsen, Arbejdstilsynet og Told og Skat.

Knap halvdelen af henvendelserne fra børneinstitutionerne drejede sig om børn og kemi. Næsten lige så mange drejede sig om kosmetik (sæbe, shampoo, sminke og salve).

Ud af de 48 henvendelser fra medierne drejede de 14 sig om kosmetik (knap 30 %).

5.2 Anden information

I 1999 udgav Miljøstyrelsen en række faktaark om nogle af de regler, der gælder på kemikalieområdet. I 2000 er en række af arkene blevet revideret, og der er kommet syv nye til, således at der nu er 33 faktaark. Arkene kan fås i Miljøbutikken eller læses på Miljøstyrelsens hjemmeside under Kemikalier (Faktaark om Kemikalier).

Kemikalieinspektionen har ved to lejligheder bidraget med input til DR-programmet "Lægens bord". Det ene indslag handlede om unges misbrug af farvevæsken i selvlysende smykker, halsbånd, fiskeudstyr m.v., det andet handlede om hvordan forbrugere skal forholde sig til bilplejemidler i børnesikrede emballager.

Kemikalieinspektionen har ved flere lejligheder leveret input til forbrugerprogrammer, bl.a. Boomerang.

Via seks pressemeddelelser advarede Kemikalieinspektionen forbrugerne om forskellige farlige produkter.

6. Forfølgelse af overtrædelser

Kemikalieinspektionen afsluttede 241 indberetningssager i 2000. Afsluttede sager er dels sager startet i 2000, men omfatter også sager startet året før.

Sager, der er rejst som følge af Kemikalieinspektionens kampagner og som led i kontrollen med gifttilladelser m.v. er omtalt særskilt i kapitel 3.

6.1 Afsluttede indberetningssager

Tabel 17
Afsluttede indberetningssager 2000, fordelt efter afslutningsform og bekendtgørelsesområde

*Sagen kan f.eks. være afsluttet med frivillig tilbagetrækning af produktet eller at produktet ikke sælges længere.

** Nikkel, produktsikkerhed, ozonlagsnedbrydende stoffer, antifouling, kviksølv, arsen, driv- og opløsningsmidler, giftnævnets regulativ for anvendelse af fosforbrinte.

Der er fortsat stor opmærksomhed på kosmetiske produkter, men i 44% af kosmetiksagerne var der ikke sket overtrædelse af reglerne. Samtidig var der dog alvorlige overtrædelser på området, idet der blev givet påbud eller påbud plus forbud mod markedsføring i knap 20% af kosmetiksagerne.

65% af sagerne om klassificering og mærkning (49 sager) endte med at Kemikalieinspektionen vejledte om reglerne. Af de 49 sager handlede de 29 om reglerne bredt, de 20 alene om vildledende markedsføring.

Over halvdelen af legetøjssagerne endte med f.eks. frivilligt ophør med salg, frivillig tilbagetrækning af produkt eller med ændring af produktet.

72% af sagerne om bekæmpelsesmidler endte med påbud eller påbud plus forbud. (13 sager).

Sagerne om flydende farlige stoffer i dekorationsgenstande m.v. handlede om selvlysende grønne og pink plasticsmykker og halsbånd med et indhold af farlige kemiske stoffer. Produkterne blev typisk solgt på markeder, til festivaler o.lign.

Påbud plus forbud mod markedsføring er givet i sager, hvor produktet har udgjort en sundhedsfare for forbrugerne.

I godt en fjerdedel af sagerne var der ingen overtrædelser. Før det kan konstateres, at der ikke er overtrædelser, kræves som regel at i lighed med andre sager indhentes sammensætnings-oplysninger og/ eller en anden dokumentation for produktet, før indberetningen kan afvises som ubegrundet.

Der er afsluttet 59 flere sager i 2000 end i 1999.

Andelen af overtrædelser hvor Kemikalieinspektionen reagerer med vejledning er kraftigt stigende.

Antallet af sager der afsluttes med frivillig tilbagetrækning af produktet på baggrund af Kemikalieinspektionens henvendelse til firmaet er stigende, men er ikke opgjort særskilt.

I forhold til året før var der i 2000 næsten samme antal sager uden overtrædelser, over dobbelt så mange sager endte med vejledning, lidt flere påbud og påbud plus forbud samt sager med anden afslutning.

Tabel 18
Afsluttede indberetningssager 2000-1997, fordelt efter afslutnings- form

* Ikke opgjort

**I 2000 blev reaktionsformen "henstilling/påtale" erstattet af "vejledning"

*** Kan f.eks. være videresendt til anden myndighed (ikke anklagemyndighed) i Danmark eller udlandet eller produktet kan være trukket frivilligt tilbage.

6.2 Bødestørrelser 2000

Der blev i 2000 afsluttet 9 straffesager . De 8 endte med bøde enten ved en retsafgørelse eller ved bødeforlæg. Den sidste endte med frifindelse.

Af de 8 straffesager endte 3 med bøder større end 5000 kr. Den største bøde (30.000 kr) blev givet i en sag om ulovlig anvendelse af et bekæmpelsesmiddel (fosforbrinte).

Nedgangen i antallet af afsluttede politisager i 2000 sammenlignet med 1999 skal bl.a. ses i lyset af, at der pr. 31. december 2000 var 10 uafsluttede sager hos forskellige politikredse.

Bilag 3 indeholder en gennemgang af samtlige strafferetslige afgørelser 2000 efter lov om kemiske stoffer og produkter.

Tabel 19
Bødestørrelser 2000-1990

* ikke opgjort i årene 1990-96

** ikke opgjort i årene 1990-97

7. Summary and conclusions

The Chemical Inspection Service is in charge of Danish EPA supervision of legislation regulating chemicals in Denmark: the Act on Chemical Substances and Products, 37 ministerial orders, regulations and circulars, issued in pursuance of the Act.

High priority areas of the Chemical Inspection Service are:

guidelines on chemicals regulation

compliance enforcement in areas of significance to environment and health

control of import from third countries

control of products subject to other rules in Denmark than in other EU member states

control of toxic substances and products

national inspection collaboration

international inspection collaboration

Inspection of cosmetic products and toys has also been a major task in 2000. Inspection of cosmetics was targeted especially towards mercury soaps, acrylic nail care products and V6 chewing gum.

In 2000 the Danish EPA chemicals hotline Call Service operated by the Inspection Service answered 2256 calls, well over 300 calls more than in 1999. The calls come mostly from enterprises and private persons seeking information on chemicals legislation and on health aspects relating to chemical products.

The Chemical Inspection Service received 228 enforcement reports, focussing particularly on consumer products, and as was also the case in 1999, the reports were about cosmetic products (almost 30%). The majority of reports in 2000 (more than 35%) was about classification and labelling of chemical substances and products.

241 report cases were completed in 2000. 14 cases, seven of which were about pesticides, were handed over to public prosecution.

After findings of the mercury-containing soap Niuma on the Danish market, the Chemical Inspection Service paid a number of inspection visits to selected shops in Copenhagen. During the visits, which were made in March and November 2000, the Chemical Inspection Service identified eight new soaps containing mercury. The soaps, which were notified in the EU, were: Tura, Mekako, Rico, Soap Tonight, Jaribu, Roberts Medicated Soap, Top Germicidal Soap, and Movate Germicidal Soap. Prolonged use of the soaps may cause damage to the skin, and mercury iodide may be absorbed in the body and cause damage to the brain and kidneys.

In 2000, the chemical inspection authorities in Norway, Sweden, Finland, Iceland and Denmark joined efforts in a formal group under the Nordic Chemicals Group under the auspices of the Nordic Council of Ministers. Norway hosted a Nordic meeting in Oslo on September 14-15 2000. The inspection activities of the Nordic countries were presented and discussed, the documentation requirements to be fulfilled by the manufacturers were debated, and a decision was taken to initiate a common Nordic inspection project in 2001, focusing on carcinogenic and mutagenic substances and substances that may be harmful to reproduction (CMR substances) in consumer products. The group will work to set up and maintain a network of professional inspectors, to make joint efforts in selected inspection areas, and to coordinate the Nordic efforts at EU/EES level.

Bilag 1

Oversigt over publikationer

(1) Krongaard, T., Petersen, K.K. & Christoffersen, C. Control of pesticides 2000 (ikke publiceret ved redaktionens afslutning)

(2) Report of the first CLEEN conference (Chemical Legislation European Enforcement Network) Athens, Greece, 25-26 May 2000. June 2000.

(3) EU Enforcement Project "EuroCad" Interim report. September 2000.

(4) European Enforcement Projekt EurZone. Report of the first conference, 24-25 May 2000, Athens, Greece. July 2000.

(5) A Random sampling examination of crayons in Denmark. Miljøstyrelsen, Arbejdsrapport 22/2000.

(6) Plant Protection Products in Denmark 1999, Control Measures According to Article 17 of Directive 91/414/EEC, Miljøstyrelsen, december 2000.

Bilag 2

Oversigt over lovgrundlag for Kemikalieinspektionens tilsynsområde pr. december 2000:

Kemiske stoffer og produkter:

Lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996.

Lov nr. 424 af 10. juni 1997 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Lov nr. 231 af 21. april 1999 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter.

Lov nr. 256 af 12. april 2000 om ændring af lov om kemiske stoffer og produkter (markedsføring af biocidholdige produkter m.v.)

Bekæmpelsesmidler:

Bekendtgørelse nr. 241 af 27. april 1998 om bekæmpelsesmidler som ændret ved bekendtgørelse nr. 1061 af 20. december 1998.

Bekendtgørelse nr. 313 af 5. maj 2000 om ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler.

Bekendtgørelse nr. 689 af 24. august 1999 om helt eller delvist forbud mod visse bekæmpelsesmidler.

Bekendtgørelse nr.524 af 28.september 1982 om anvendelse af methylbromid til jorddesinfektion.

Bekendtgørelse nr. 185 af 15. april 1981 om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 298 af 20. maj 1987

Lov nr.416 af 14. juni 1995 om afgift af bekæmpelsesmidler.

Giftnævnets regulativ af 2.april 1974 for anvendelse af cyanbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Giftnævnets regulativ af 2.april 1974 for anvendelse af fosforbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Kirkeministeriets cirkulæreskrivelse af 1. november 1989 om bekæmpelse af skadedyr i folkekirkens kirker.

Anvendelsesbegrænsning af en række kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 420 af 21. april 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af pentachlorphenol, (PCP).

Bekendtgørelse nr.144 af 14.april 1982 om forbud mod anvendelse af gifte i visse varmesystemer.

Bekendtgørelse nr.289 af 22.juni 1983 om begrænsning af formaldehyd i spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, som anvendes i møbler, inventar og lignende.

Bekendtgørelse nr.571 af 29.november 1984 om anvendelse af driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere.

Bekendtgørelse nr.51 af 10. februar 1986 om narre- og flaskesutter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 156 af 3.marts 1994.

Bekendtgørelse nr. 925 af 13 december 1998 om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor.

Bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, som ændret ved bekendtgørelse nr. 380 af 19. juni 1998 og ved bekendtgørelse nr. 297 af 22. april 2000.

Bekendtgørelse nr. 24 af 14. januar 2000 om forbud mod import og salg af visse nikkelholdige produkter.

Bekendtgørelse nr.1199 af 23.december 1992 om forbud mod salg, import og fremstilling af cadmiumholdige produkter.

Bekendtgørelse nr. 223 af 5. april 1989 om indhold af cadmium i fosforholdig gødning.

Bekendtgørelse nr.974 af 13.december 1995 om forbud mod anvendelse af visse ozonlagsnedbrydende stoffer.

Rådets forordning nr.2037/200 af 29. juni 2000, samt ændring nr. 2038/2000 af 28. september 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget.

Bekendtgørelse nr. 692 af 22. september 1998 om forbud mod salg og eksport af kviksølv og kviksølvholdige produkter.

Bekendtgørelse nr.966 af 13. december 1993 om visse batterier og akkumulatorer, der indeholder farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr.443 af 6.september 1983 om overfladeaktive stoffers biologiske nedbrydelighed i vaske- og rengøringsmidler, som ændret ved bekendtgørelse nr.124 af 14.marts 1986.

Bekendtgørelse nr. 665 af 4. juli 1996 om begrænsning af salg og anvendelse af creosot.

Bekendtgørelse nr. 761 af 25. september 1999 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.

Bekendtgørelse nr. 830 af 30. oktober 1999 om mærkning og begrænsning af import, salg og anvendelse af overfladebehandlingsprodukter.

Bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2000 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.

Klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter:

Bekendtgørelse nr. 1065 af 30. november 2000 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter.

Bekendtgørelse nr. 734 af 31. juli 2000 af Listen over farlige stoffer.

Bekendtgørelse nr.73 af 16.februar 1993 om henlæggelse til Miljøstyrelsen af opgaver og beføjelser vedrørende udførsel fra og indførsel til EF af visse farlige kemikalier.

Rådets forordning nr.2455/92 af 23.juli 1992 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Kommissionens forordning nr.1492/96 af 26. juli 1996 om ændring af bilag II og bilag III til Rådets forordning nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier.

Cirkulære af 15.august 1986 om retningslinier for politiets påtegning af giftrekvisitioner.

Anmeldelse af nye stoffer:

Bekendtgørelse nr. 1002 af 14. december 1995, som ændret ved bekendtgørelse nr. 800 af 23. oktober 1997 om ændring af bekendtgørelse om anmeldelse af nye kemiske stoffer.

Eksisterende stoffer:

Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 om vurdering af og kontrol med risikoen ved eksisterende stoffer.

Kosmetik:

Bekendtgørelse nr. 594 af 6. juni 2000 om kosmetiske produkter.

Produktsikkerhed/legetøj:

Erhvervsministeriets lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed.

Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 26. oktober 1994 om koordination af administrationen af produktsikkerhedsloven.

Forbrugerstyrelsens bekendtgørelse nr. 329 af 23. maj 1995 om sikkerhedskrav til legetøj og produkter, som på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med levnedsmidler. (legetøjs kemiske egenskaber)

Bekendtgørelse nr. 151 af 15. marts 1999 om forbud mod phthalater i legetøj til børn i alderen 0-3 år samt i visse småbørnsartikler m.v.

Øvrige:

Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 800 af 14. december 1989 om forbud mod visse stoffer med hormonal virkning og mod stoffer med thyreostatisk virkning.

Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 13. januar 1995 om omgang m.v. med visse stoffer og produkter med indhold af stoffer, der kan anvendes som veterinærmedicinske præparater.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 844 af 30. september 1994 om aerosoler.

Bilag 3

Strafferetslige afgørelser 2000 efter lov om kemiske stoffer og produkter

Der er i 2000 afsluttet 9 politisager, heraf 6 retsafgørelser og 3 med bødeforelæg.

Bekæmpelsesmidler:

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel:

Tre dage efter en påbegyndt gasning med phosphorbrinte i kornsiloer, havde en virksomhed åbnet for siloerne, hvorefter kornet umiddelbart efter blev læsset på lastbiler med henblik på videresalg. Målinger for gaskoncentrationer i kornet viste sig langt at overstige den tilladte grænseværdi på 0,1 ppm. Virksomheden havde dermed overtrådt Giftnævnets regulativ for anvendelse af fosforbrinte til bekæmpelse af skadedyr.

Virksomheden vedtog en bøde på 30.000 kr.

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel:

En landmand blev tiltalt for at have benyttet et sprøjtemiddel indeholdende vinclozolin til bekæmpelse af svamp i jordbær. Det er forbudt at anvende bekæmpelsesmidler indeholdende vinclozolin jf. § 35 c, jf. § 35 d i lov om kemiske stoffer og produkter. Retten fandt det godtgjort, at landmanden i strid med reglerne havde anvendt et vinclozolinholdigt bekæmpelsesmiddel.

Retten i Odense fastsatte bøden til 3.000 kr.

Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel:

En landmand blev tiltalt for at have benyttet et sprøjtemiddel indeholdende vinclozolin til bekæmpelse af svamp i jordbær. Det er forbudt at anvende bekæmpelsesmidler indeholdende vinclozolin jf. § 35 c, jf. § 35 d i lov om kemiske stoffer og produkter. Retten fandt det ikke godtgjort, at landmanden i strid med reglerne havde anvendt et vinclozolinholdigt bekæmpelsesmiddel.

Landmanden blev frifundet ved retten i Frederikssund.

Ulovlig import af bekæmpelsesmidler:

En landmand havde fra Tyskland forsøgt at indføre 20 liter af plantebeskyttelsesmidlet "Reglone" uden at have den fornødne godkendelse. Landmanden havde dermed overtrådt § 33 i lov om kemiske stoffer og produkter.

Landmanden vedtog en bøde på 5.000 kr.

Ulovlig import af bekæmpelsesmidler:

En privatperson havde fra Tyskland forsøgt at indføre en mindre mængde forskellige bekæmpelsesmidler uden at have den fornødne godkendelse. § 33 i lov om kemiske stoffer og produkter var således overtrådt.

Retten i Varde fastsatte en bøde på 1.000 kr.

Ulovligt salg og vildledende markedsføring af bekæmpelsesmidler:

En virksomhed havde uden den fornødne godkendelse solgt et middel til bekæmpelse af alger. Virksomheden havde dermed overtrådt § 33 i lov om kemiske stoffer og produkter. Endvidere havde virksomheden i forbindelse med markedsføringen af produktet benyttet udsagnet "bio" i strid med bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens § 29.

Virksomheden vedtog en bøde på 10.000 kr.

Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring af kemiske stoffer og produkter:

Mangelfuld faremærkning:

En virksomhed havde i strid med § 22 i lov om kemiske stoffer og produkter solgt poppers uden korrekt faremærkning. Produktet indeholdt isobutylnitrit og amylnitrit, og var solgt uden at være forsynet med lovpligtig dansk etikette. Ifølge klassificeringsbekendtgørelsens regler klassificeres produktet som "meget brandfarligt" og "sundhedsskadeligt". Ved bødefastsættelsen lagde retten vægt på produktets farlighed samt på den omstændighed, at virksomheden måtte antages at have haft en besparelse ved at undlade korrekt mærkning.

Retten i Slagelse fastsatte en bøde på 10.000 kr.

Mangelfuld faremærkning:

En virksomhed havde i strid med § 22 i lov om kemiske stoffer og produkter solgt poppers uden korrekt faremærkning. Produktet indeholdt isobutylnitrit og amylnitrit, og var solgt uden at være forsynet med lovpligtig dansk etikette. Ifølge klassificeringsbekendtgørelsens regler klassificeres produktet som "meget brandfarligt" og "sundhedsskadeligt". Ved bødefastsættelsen lagde retten bl.a. vægt på produktets farlighed.

Retten i Gråsten fastsatte en bøde på 10.000 kr.

Ulovlig opbevaring af gifte samt mangelfuld mærkning af gifte og akkumulatorer:

En virksomhed havde udbudt et mindre antal kemikalier til salg uden børnesikret lukning og uden korrekt faremærkning i strid med klassificeringsbekendtgørelsens § 11 og § 13, nr. 7. Endvidere havde virksomheden udbudt akkumulatorer til salg uden korrekt mærkning i strid med batteribekendtgørelsens § 2 og § 3.

Virksomheden havde ydermere opbevaret et giftklassificeret produkt uden for et aflåst og korrekt mærket giftrum, og havde dermed overtrådt klassificeringsbekendtgørelsens § 37, stk. 2. Endelig havde virksomheden tilsidesat vilkår knyttet til forpligtelsen om at føre fortegnelse vedrørende salg engros af giftige kemikalier i strid med klassificeringsbekendtgørelsens § 36, stk. 3.

Virksomheden var også tiltalt for at have tilsidesat vilkår, som var knyttet til en tilladelse til indkøb og forhandling af methanol, ved ikke at kunne fremskaffe fortegnelser og rekvisitioner over salg en detail. Retten fandt det ikke bevist, at der rent faktisk var sket et salg, hvorfor den tiltalte blev frifundet på dette punkt.

Retten fandt virksomheden skyldig i de øvrige punkter. Bøden blev fastsat under hensyn til den tid der var gået fra forseelsen blev begået, til tiltalen blev rejst samt at omfanget af den mangelfulde mærkning af akkumulatorerne var uoplyst.

Retten i Skjern fastsatte en bøde på 5.000 kr.