| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion - årsberetning 2000

3. Tilsyn

3.1 Giftkontrol

Kemikalieinspektionen foretager tilsynsbesøg hos forhandlere og brugere i forbindelse med reglerne om salg m.v. af bekæmpelsesmidler og kemiske stoffer og produkter, der er klassificeret og mærket som henholdsvis "giftige" og "meget giftige".

Kemikalieinspektionen har i 2000 som led i denne kontrol fortaget i alt 155 besøg.

Tabel 1
Antal tilsynsbesøg, giftkontrol, 2000-1996

Ved tilrettelæggelsen af tilsynsbesøgene lægges der vægt på, hvornår firmaet sidst er blevet besøgt, samt på om der verserer – eller har verseret – sager om firmaets opbevaring af gift eller firmaets tilladelser.

Tabel 2
Antal tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1996-2000

Ser man på antallet af besøg over de sidste fem år, er der i gennemsnit gennemført 150 besøg om året.

9 af besøgene i 2000 var kontrol af tilladelser til salg af brugsklare porcelænsfarver til privatpersoner, 114 af besøgene var handelskontrol af bekæmpelsesmidler.

Tabel 3
Henstillinger givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1996-2000

Henstillinger gives ved mindre forseelser, f.eks. når der i firmaets giftrum er anbragt bekæmpelsemidler i lavere fareklasse end "giftig", eller hvis der opbevares andre uvedkommende ting i rummet.

Behovet for at give henstillinger ved besøgene er faldet jævnt de sidste fem år.

Tabel 4
Påbud + forbud givet ved tilsynsbesøg i forbindelse med giftkontrol, geografisk fordeling 1996-2000

Påbud plus forbud gives ved større forseelser, f.eks. hvis inspektionen finder forbudte bekæmpelsesmidler på lagrene.
De givne påbud plus forbud fordeler sig jævnt over landet. Antallet af påbud plus forbud er desværre ikke faldet i løbet af årene.

3.2 Kampagner

Kemikalieinspektionen har i 2000 igangsat eller videreført 10 kampagner indenfor følgende områder:

Tabel 5
Kampagner 2000

3.2.1 Forbudte bekæmpelsesmidler hos forhandlere

Kemikalieinspektionen foretager hvert år giftkontrol hos forhandlere af bekæmpelsesmidler. Kontrollen har også i 2000 fokuseret på en eventuel handel med forbudte bekæmpelsesmidler. Inspektionen besøgte i 2000 i forbindelse med denne kontrol 114 forhandlere, typisk korn- og foderstofkompagnier o.lign. I forbindelse med besøgene blev der udstedt 15 påbud plus forbud.

3.2.2 Forbudte bekæmpelsesmidler hos landmænd

Kemikalieinspektionen foretog i 2000 inspektion hos en række landmænd på Lolland. Formålet var at kontrollere om der blev opbevaret ulovlige bekæmpelsesmidler, dels ulovligt importerede midler, og dels midler der er forbudte at anvende (og være i besiddelse af). 21 landmænd blev besøgt. Der blev ikke fundet ulovligt importerede midler, men hos 10 landmænd blev der fundet bekæmpelsesmidler, der er forbudte. Sagerne blev afsluttet med påbud om at bortskaffe midlerne på lovlig måde ( i praksis ved at aflevere dem til den lokale modtagestation for kemikalieaffald) og indsende dokumentation herfor til Miljøstyrelsen.

3.2.3 Aktivstoffer i bekæmpelsesmidler

Hvert år udtager Kemikalieinspektionen en række prøver af bekæmpelsesmidler, der på Danmarks Miljøundersøgelser analyseres for overensstemmelse med det deklarerede indhold af aktivstof, det vil sige tolerancetærsklen anført i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler, § 11.

I 2000 blev der foretaget analyser af produkter der indeholder aktivstofferne ioxynil, bromoxynil, terbutylazin, simazin, clopyralid, buprofezin, fenazaquin, dicamba, kresoxim-methyl, aclonifen, quinoclamin, fluazinam, fenpropidin. Der blev i forbindelse med undersøgelsen foretaget 38 analyser af 33 produkter. I 4 tilfælde viste analysen et indhold, der ikke var i overensstemmelse med indholdsdeklarationen på etiketten. I ét tilfælde viste analysen lidt for højt indhold af aktivstof og i de øvrige tre tilfælde var koncentrations-angivelsen på etiketterne beregnet forkert. (1)²

Sagerne er afsluttet med en vejledning om reglerne.

3.2.4 Skibsbundmaling med forbudte biocider

Med bekendtgørelse nr. 761 af 25. september 1999 om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling blev det forbudt at importere, sælge og anvende bundmalinger med indhold af biociderne diuron og irgarol. I den forbindelse besøgte inspektionen 7 bådudstyrsforretninger. I en af forretningerne blev der fundet 10 dåser ulovlig bundmaling. Forretningen fik påbud om at bortskaffe malingen på lovlig vis.

Kampagnen fortsætter i 2001 med hovedvægten lagt på ulovligt salg af tinholdige bundmalinger.

3.2.5 Cadmium i sexlegetøj

Som led i et europæisk kontrolprojekt EuroCad undersøgte Kemikalieinspektionen i 1999 nogle stykker sex-legetøj af plast for indhold af cadmium. Halvdelen af prøverne indeholdt 10 –15 gange den tilladte mængde. I foråret 2000 udsendte Kemikalieinspektionen derfor et orienteringsbrev til importørerne og forklarede om fundene samt oplyste om reglerne og at der ville blive foretaget endnu en undersøgelse af området. Derfor undersøgte Kemikalieinspektionen i 2000 yderligere 13 forskellige stykker sex-legetøj af plastik. Produkterne stammede fra Østen og blev importeret af 4 firmaer. 10 af produkterne indeholdt op til 10 gange så meget cadmium som tilladt. Der er efterfølgende udstedt forbud mod salg af disse produkter.

De øvrige medlemslande i EU har undersøgt andre produktområder ifølge aftale på møde i CLEEN maj 2000 (2)³. De foreløbige resultater viser at mange plastprodukter fra Østen overskrider grænsen for indhold af cadmium. Problemet skal drøftes på det næste møde mellem de europæiske tilsynsmyndigheder i september i Østrig.

Kampagnen fortsætter i 2001 med undersøgelser af plasttasker fra Østen.

3.2.6 Kunstige negle

Inspektionen besøgte i december 1999 en frisør, som brugte produkter til opbygning af kunstige negle. Besøget var foranlediget af en indberetning. Et af produkterne indeholdt benzoylperoxid, der er forbudt at anvende i kosmetik. Produktet bruges til at hærde de kunstige negle. Da importøren mente, at hovedparten af de produkter, der anvendes til opbygning af kunstige negle, indeholder benzoylperoxid, besluttede inspektionen at undersøge, hvor udbredt disse produkter er.
Inspektionen skrev til i alt 19 negleklinikker og udbad sig oplysninger om deres produkter. 13 af klinikejerne viste sig at være importører. Otte af dem brugte produkter, der indeholdt benzoylperoxid. De, der ikke havde produkter med benzoyl-peroxid, blev herefter bedt om at indsende vareprøver til kontrol af mærkning. Der blev udstedt otte salgsforbud og syv påbud om korrekt mærkning.

Inspektionen besøgte i sommeren 2000 de 13 importører (heraf tre i Jylland, en på Fyn og ni på Sjælland). Hos adskillige blev konstateret, at mærkningspåbuddet ikke var efterlevet, hvorefter disse fik en kort frist for at efterleve dette. To af dem, der havde fået salgsforbud, markedsførte stadig produkterne og er blevet politianmeldt.

Kampagnen er ikke afsluttet endnu - dels har Kemikalie-inspektionen undervejs i forløbet fået indberettet nye negleklinikker og dels er der ved besøgene konstateret nye ulovlige forhold, som giver anledning til efterfølgende sagsbehandling og opfølgende kontrol.
Generelt var der hos branchen et meget begrænset kendskab til reglerne på området.

Efter fundet af de ulovlige negleprodukter, udsendte inspektionen notifikationer til de øvrige EU-lande, samt opfordrede de tyske myndigheder til at udføre kontrol på en stor europæisk kosmetikmesse, der fandt sted i marts 2000. Denne kontrol førte til, at der i Tyskland blev nedlagt otte forbud mod negleprodukter.
En lignende kampagne blev gennemført i Holland, hvor man også fandt at ca. halvdelen af negleklinikkerne anvendte ulovlige produkter, og at de produkter, der var lovlige med hensyn til indholdsstoffer, stort set alle var mangelfuldt mærkede.

3.2.7 Steroidhormoner i cremer

Siden 1997 har Miljøstyrelsen hvert år analyseret en række hudcremer for indhold af steroidhormoner. De undersøgte hudcremer markedsføres enten med at have "fantastiske effekter" eller læger eller patienter har bemærket en fantastisk effekt mod hudproblemer. I år 2000 blev 13 hudcremer analyseret. Analyserne blev foretaget på Beredskabsstyrelsens Kemiske Laboratorium. En kinesisk urtecreme af mærket "999", solgt fra kinesiske akupunktur klinikker i Danmark, indeholdt steroidhormonet dexamethason. Markedsføringen blev stoppet og klinikkerne blev anmeldt til politiet. Som advarsel til forbrugerne udsendte Miljøstyrelsen en pressemeddelelse.

3.2.8 Kosmetik i små emballager

Alle kosmetiske produkter skal være forsynet med en indholdsdeklaration. I følge §23, stk.4, i kosmetikbekendtgørelsen, kan man dog skrive indholdsdeklarationen på en vedlagt etiket eller seddel, men kun hvis emballagen er for lille eller af en form, der gør det umuligt at påsætte en indholdsdeklaration. Sedlen skal vedhæftes produktet, så forbrugeren automatisk får indholdsdeklarationen med hjem.
Inspektionen ønskede at undersøge, hvorvidt små emballager (som f.eks. mascara, øjenblyanter, læbestifter mv.) er korrekt mærkede med indholdsdeklaration. Der blev udtaget 27 forskellige produkter i detailhandlen. Heraf var hovedparten ikke forsynet med indholdsdeklaration, men i stedet hang en folder ved produkthylden med de pågældende indholdsdeklarationer. Folderen var i de fleste tilfælde ikke beregnet til at tage med hjem. Inspektionen udbad sig de pågældende firmaers kommentarer til dette. Der blev afholdt et møde mellem Miljøstyrelsen og brancheforeningen, SPT, hvor der blev stillet spørgsmål til fortolkningen af reglerne.

Miljøstyrelsen har nu har bedt om EU-kommissionens udtalelse om fortolkning af §23, stk.4 (reglerne om emballagestørrelse i kosmetikbekendtgørelsen).

Afslutningen af kampagnen afventer denne fortolkning.

3.2.9 Asbest i farver

I maj/juni 2000 blev der ifølge artikler i Seattle P-I.Com i USA fundet indhold af asbestfibre i amerikansk producerede voksfarveblyanter af tre forskellige fabrikater. Miljøstyrelsen besluttede at undersøge, om der kunne være asbestfibre i de voksfarveblyanter, som findes på det danske marked. Asbest er totalforbudt i Danmark. Kun et af de tre fabrikater var på det danske marked – Crayola. I en enkelt æske Crayola-farver blev der fundet små mængder asbest. På dette meget spinkle grundlag valgte firmaet at trække produktet tilbage fra det danske marked.
På baggrund af fundet besluttede Miljøstyrelsen at undersøge samtlige voksfarveblyanter på det danske marked for asbest. I alt 15 forskellige mærker af voksfarveblyanter blev undersøgt. Screeningsanalyserne viste, at der var små mængder asbest i yderligere to produkter, Jumbo Crayons og Motive. Begge produkter er nu også fjernet fra det danske marked. Importen af det ene mærke ophørte, og ved det andet mærke var der tale om et engangsparti.

Yderligere undersøgelser af Crayola voksfarveblyanter kunne ikke påvise indhold af asbestfibre.

Miljøstyrelsen er enig med den amerikanske forbrugerorganisation CPSC i, at risikoen for at børn er blevet udsat for fibre enten ved at spise blyanter eller ved at indånde evt. støv fra blyanterne er meget ringe, da eventuelle fibre er indlejret i voksen.

I en pressemeddelelse fra december fortalte Miljøstyrelsen bl.a., at man roligt kan fortsætte med at bruge farver af de pågældende mærker, hvis man skulle have dem liggende.

3.2.10 Tungmetaller i farver

I forlængelse af analysen af forskellige mærker voksfarveblyanter for asbest besluttede Miljøstyrelsen at undersøge 12 forskellige pakker voksfarveblyanter, som primært var produceret i Østen, for indhold af tungmetaller. Farverne blev undersøgt for indhold af antimon, arsen, barium, cadmium, chrom, bly, kviksølv og selen.

Resultatet viste indhold af eller spor efter et af de søgte elementer i 14 ud af de i alt 172 delprøver der blev analyseret. Efterfølgende blev der udført migrationsanalyse efter standard EN 71-3 på de 7 af farveblyanterne, der havde vist sig at have et indhold af barium eller chrom. Alle 7 overholdt standarden.

De øvrige 7 indeholdt kun spor. Derfor blev de ikke analyseret for migration, da erfaringen viser, at der skal mere end spor til, før der kan ske en migration.

3.3 Indberetninger

Kemikalieinspektionen har i 2000 modtaget 228 indberetninger mod 221 året før.

Tabel 6
Indberetninger fordelt på bekendtgørelser/områder 2000-1996

* Gruppen "Øvrige" varierer år for år og kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med tidligere år. I 2000 omfattede gruppen driv- og opløsningsmidler i aerosolbeholdere, ozonlagsnedbrydende stoffer, produktsikkerhed, flydende farlige stoffer i dekorationsgenstande, arsen i træ, kviksølv og antifouling (biocidholdig maling).

Tabel 7
Indberetninger procentvis* fordelt på bekendtgørelser, 2000 og 1999

*afrundede tal
** Gruppen øvrige varierer år for år i sammensætning.

Klassificering og mærkning er igen blevet den største gruppe, efter at den i 1999 blev overhalet af kosmetikindberetningerne. I årene 1996-1998 udgjorde indberetningerne om klassificering og mærkning den største gruppe.

I absolutte tal er antallet af indberetninger om klassificering og mærkning fra 1999 til 2000 steget fra 72 til 85, og antallet af indberetninger om kosmetik faldet fra 85 til 67.

Antallet af indberetninger om frigivelse af nikkel er faldet kraftigt, hvilket kan skyldes at Kemikalieinspektionen ikke har haft fokus på området i 2000.

Indberetninger om legetøj er steget i forhold til 1999. Det skyldes en fortsat høj medie- og forbrugerfokusering på kemiske stoffer i legetøj, herunder på phthalater i småbørnslegetøj. Mange af henvendelserne fokuserede på eventuel sundhedsfare ved legetøjet.

Tabel 8
Indberetninger indkommet 2000, fordelt på indberetter

* både konkurrenter og andre
**politi, Grøn Information, skoler/uddannelsesinstitutioner, advokat/retshjælp, børneinstitution m.fl.

Godt 30 procent af indberetningerne kom fra private. I absolutte tal er der tale om en stigning fra 49 til 70 indberetninger fra private fra 1999 til 2000.

11 procent af indberetningerne (25 sager) tog Kemikalieinspektionen op af egen drift. Sidste år tog Kemikalieinspektionen 40 sager op af egen drift.

Tabel 9
Indberetninger 1996-2000, procentvis fordelt på indberettere

* I 1996 og 1997 var BST ikke i denne gruppe, men blev opgjort under øvrigeTallene for den procentvise fordeling i 1997/1996 omfatter ikke indberetninger fra BST, da BST dengang blev medtaget under "øvrige"
** I 1996 og 1997 blev indberettere fra disse grupper fordelt på to grupper, "Læger" og "Øvrige", hvor de i de senere år er udspecificeret på flere grupper. Procentvis fordeling for disse grupper i 1996 og 1997 foreligger derfor ikke.
***Gruppen "øvrige/andre" varierer og kan derfor ikke sammenlignes fra år til år.

Andelen af indberetninger fra private er steget fra godt 20 til godt 30% af indberetningerne. Til gengæld er indberetninger fra Forbrugerstyrelsen og andre myndigheder faldet kraftigt. Andelen af indberetninger fra "Andre" er steget kraftigt i 2000, det skyldes især flere indberetninger fra Grøn Information end i de foregående år. Indberetningerne var om produkter henvendt til børn. Andelen af indberetninger fra læger/sundhedspersonale og Giftinformationscentralen er faldet kraftigt fra 1998 til 2000.

3.4 Prøver til analyse

I forbindelse med indberetninger vælger Kemikalieinspektionen i nogle tilfælde at udtage prøver til analyse. I 2000 skete det i to tilfælde:

3.4.1 Arsen i elmaster

Kemikalieinspektionen modtog en indberetning fra en kommune om, at der på en ejendom var blevet benyttet arsenholdige elmaster til et rækværk samt et skur. Kemikalieinspektionen foretog et inspektionsbesøg og udtog 7 prøver af forskellige master. Prøverne blev analyseret hos Teknologisk Institut. 3 prøver indeholdt arsen. Ejeren af ejendommen blev påbudt at nedtage de arsenholdige elmaster.

3.4.2 Fattigmandslysestager

Det er blevet meget populært at købe lysestager af såkaldt "fattigmandssølv". Lysestagerne er lavet af to lag glas, hvor imellem der er indlagt et tykt lag metal. Mange af stagerne er gamle franske antikviteter. Disse gamle stager indeholder metallet kviksølv, hvilket er lovligt når det gælder antikviteter. Nye stager derimod må ikke indeholde kviksølv. Kemikalieinspektionen udtog derfor to nye lysestager, som blev analyseret for indhold af kviksølv. Resultatet viste at stagerne ikke indeholdt kviksølv.

3.5 Notifikationer

Hvis et EU-medlemsland træffer foranstaltninger til at begrænse eller standse markedsføringen af et produkt, skal medlemslandet underrette Kommissionen om det. Kommissionen underretter derefter de øvrige medlemslande herom i form af en advarsel (notifikation) efter artikel 7 i EU-direktivet om produktsikkerhed. De enkelte medlemslande undersøger dernæst, om produktet findes i landet. Landene meddeler Kommissionen resultatet af deres undersøgelser.

Hvis der er tale om en alvorlig og umiddelbar risiko ved produktet, udsender Kommissionen en notifikation efter artikel 8 i samme direktiv. Hvis et medlemsland modtager en sådan notifikation skal landet straks træffe foranstaltninger til at sikre at produktet trækkes tilbage fra markedet i det pågældende land.

Forbrugerstyrelsen er koordinator i Danmark. Forbrugerstyrelsen videresender notifikationerne til den myndighed, der har kontrollen med det pågældende produkt.

Kemikalieinspektionen modtager og behandler notifikationer om kosmetik, om kemiske egenskaber ved legetøj, om kemiske egenskaber ved levnedsmiddel-efterligninger og om kemiske egenskaber ved produkter, der ikke er omfattet af specialdirektiver.

Kemikalieinspektionen udsender notifikationerne til høring i de respektive brancher/forhandlerorganisationer.
Hvis produkterne findes på markedet, har Kemikalieinspektionen i de fleste tilfælde valgt at advare forbrugerne via pressemeddelelser. Miljøstyrelsen har opfordret til frivillig tilbagekaldelse af produkterne, hvis der var tale om notifikationer om legetøj eller produktsikkerhed. Ved kosmetiske produkter og andre kemiske produkter har Miljøstyrelsen udstedt påbud om at stoppe for salget.

Miljøstyrelsen meddeler resultatet af sin markeds-undersøgelse til Forbrugerstyrelsen.

3.5.1 Udenlandske notifikationer

I 2000 har Kemikalieinspektionen modtaget og behandlet 11 notifikationer fra andre EU-lande. Fem om legetøj, fem om kosmetiske produkter og en om en fødevareefterligning.

Dertil kommer to notifikationer udelukkende til orientering.

3.5.1.1 Notifikationer om legetøj

Fire af de fem legetøjsprodukter blev ikke fundet på det danske marked. Det drejer sig om træskamler med bamsemotiv, miniature-Pokemon-figurer, en række babylegetøjsprodukter og et gulv-puslespil.

Den femte legetøjsnotifikation drejede sig om at fingerskateboards kunne have en blyafgivelse langt over det tilladte. Fingerskateboards er små kopier af skateboards beregnet til at lege med på borde etc. . Skateboards´ene var meget populære blandt halvstore børn.

Fra Forbrugerstyrelsen fik Kemikalieinspektionen tilsendt ni forskellige fingerskateboards, solgt i forretninger i Danmark. Miljøstyrelsen fik analyseret de ni og fandt to fingerskateboards, der ikke overholdt max-grænserne for afgivelse af hhv. bly og crom. Miljøstyrelsen advarede via en pressemeddelelse forbrugerne om de to mærker fingerskateboards. Begge typer blev af importørerne trukket tilbage fra forretningerne.

3.5.1.2 Notifikationer om kosmetiske produkter

Af de fem notifikationer om kosmetiske produkter var de tre om kviksølvholdige sæber. Sæben Niuma blev fundet i Danmark, og Kemikalieinspektionen nedlagde salgsforbud mod den. De to andre kviksølvholdige sæber Mililo Germicidal Soap –og Miki-sæbe blev ikke fundet i Danmark. Derimod fandt Kemikalieinspektionen en række andre sæber med kviksølvindhold, se afsnittet om danske notifikationer.

Den fjerde notifikation handlede om shampoo, spray og hudcreme af mærket Blue Cap, der indeholdt steroidhormoner. Cremen blev ikke solgt i forretninger i Danmark, men over Internettet. Miljøstyrelsen advarede derfor forbrugerne mod produktserien via en pressemeddelelse. Serien indeholdt tre steroidhormoner, som ved ukontrolleret brug kan give alvorlige bivirkninger som for eksempel fortyndet hud, forværret psoriasis-udbrud m.v.

Den femte kom fra Norge og handlede om et tilfælde, hvor en babybadeolie var blevet brugt som en olie til behandling af arp. De norske myndigheder har påbudt firmaet at påsætte en ekstra advarselstekst: oliebad er et renseprodukt, som skal anvendes sammen med vand. Det må ikke bruges ublandet som olie. Firmaet har ændret mærkningen på en fælles nordisk etiket, som er accepteret af myndighederne.

3.5.1.3 Notifikation om fødevareefterligning

Kemikalieinspektionen modtog en notifikation fra Portugal om et vandabsorberende produkt til brug ved landbrug, havebrug og havearbejde, "Perlas de Agua". Produktet blev ikke fundet i Danmark.

3.5.1.4 Notifikationer til orientering

Kemikalieinspektionen modtog endvidere til orientering notifikationer om børnetøj med lynlåstappe med bly – og kromindhold samt om en duftdispenser i en beholder der kunne forveksles med en kendt type yoghurt på flaske. Forbrugerstyrelsen undersøgte, om produkterne blev solgt i Danmark. Det var ikke tilfældet.

3.5.2 Danske notifikationer

I 2000 har Kemikalieinspektionen sendt 15 notifikationer via Forbrugerstyrelsen til EU-kommissionen, 13 om kosmetik og 2 om legetøj.

Efter fundet af den kviksølvholdige Niuma-sæbe på det danske marked gennemførte Kemikalieinspektionen i marts og november kontrolbesøg i en række butikker i København. Ved besøgene fandt Kemikalieinspektionen yderligere 8 sæber med indhold af kviksølv. Via Forbrugerstyrelsen blev sæberne notificeret i EU. Sæberne var af følgende mærker: Tura, Mekako, Rico, Soap Tonight, Jaribu, Roberts Medicated Soap, Top Germicidal Soap og Movate Germicidal Soap. Langvarig brug af sæberne kan give hudskader og kviksølvjodid kan optages i kroppen og forårsage hjerneskader og nyreskader. Indholdet af kviksølv i sæberne gør desuden, at sæberne skal afleveres på de kommunale modtagestationer som farligt affald.

Kemikalieinspektionen sendte yderligere fem notifikationer om kosmetiske produkter. En om en hårfjerningsvoks, en om hårfjerningscreme, en om neglehærder og to om serier af kunstige negle-produkter.

På baggrund af analyse af en række fingerskateboards fandt kemikalieinspektionen to mærker, der ikke overholdt grænserne i legetøjsreglerne for afgivelse af tungmetaller. Det ene afgav 149 mg bly/kg og det andet 659 mg bly/kg og 80 mg crom/kg. Grænsen for bly er 90 mg/kg, for crom 60 mg/kg. Forbrugerstyrelsen informerede via notifikationssystemet de øvrige medlemslande om de farlige legetøjsprodukter.

Miljøstyrelsen advarede forbrugerne i Danmark via en pressemeddelelse.

2. Nummeret henviser til listen over publikationer (bilag 1)  [Tilbage]

3. Nummeret henviser til listen over publikationer (bilag 1)  [Tilbage]