| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Afgift på farligt affald

7. Konklusion

7.1 Indledning

Farligt affald omfatter både olie- og kemikalieaffald fra de primære kilder og visse restprodukter fra de sekundære kilder, som bl.a. består af Kommunekemi og almindelige affaldsforbrændingsanlæg. Håndteringen af olieaffald, kemikalieaffald og restprodukter fra affaldsforbrænding m.v. er underlagt hver sin selvstændige regulering, som afspejler de særlige forhold, der gælder for de forskellige typer af farligt affald.

I dette kapitel sammenfattes resultaterne af denne forhåndsvurdering af effekterne af en afgift på farligt affald. I afsnit 7.2 beskrives udviklingen i produktionen og bortskaffelsen af farligt affald i de senere år. I afsnit 7.3 omtales de forventede effekter af en afgift på farligt affald, der er udformet som affaldsafgiften, og der angives en alternativ udformning af en afgift på farligt affald.

7.2 Udvikling i produktionen og bortskaffelsen af farligt affald 1995-1998

De hidtidige overvejelser om en afgift på farligt affald har været begrundet i de mulige effekter af afgiften på produktionen og genanvendelsen af farligt affald. Der kan ikke findes tendenser til et fald i mængderne af farligt affald, og de hidtidige tiltag har da også primært sigtet mod at bringe det farlige affald ind under den håndtering, der følger med indsamlingsordningerne.

7.3 Modeller for en afgift på farligt affald og deres anslåede effekter

En afgift på farligt affald kan udformes:
A) på samme måde som afgiften på ikke-farligt affald, dvs. at afgiften opkræves for alt affald, der indleveres til registrerede anlæg, mens der ydes refusion for affald, der fraføres registrerede anlæg, eksempelvis til genanvendelse. Det betyder, at både de primære og sekundære strømme af farligt affald bliver afgiftspligtige. Differentieringen af afgiften, hvor satsen for forbrænding er noget lavere end for deponering, fastholdes.
B) Som en afgift alene på deponeringen af farligt affald af hensyn til ønsket om en effektiv indsamling af de primære strømme. Farligt affald vil først blive afgiftspålagt, når det føres til endeligt deponi.

Rapporten har primært analyseret alternativ (A), men der kan være grunde til også at overveje formål med og effekterne af alternativ (B). Pantsystemer for farligt affald er ikke analyseret.

Model A

De forventede effekter af (A) er i det følgende opdelt i generelle effekter og effekter på henholdsvis de primære og sekundære kilder.

De forskellige led i affaldskæden består af produktion, indsamling og bortskaffelse af affald. Som det er fremgået af denne rapport, eksisterer der imidlertid endnu et led i forbindelse med deponeringen af restprodukter fra de sekundære kilder. På grund af risikoen for utilsigtede effekter af model A kunne det derfor overvejes at indføre en afgift alene på deponeringen af farligt affald.

En sådan afgift vil medføre, at Kommunekemi og affaldsforbrændingsanlæggene vil have et økonomisk incitament til at reducere mængden af restprodukter og til at øge genanvendelsen af de restprodukter, der fremkommer. Det vil også give incitament til at forbedre genanvendelse forud for forbrænding. I det omfang en afgift på deponeringen af restprodukterne overvæltes i behandlingspriserne, vil den endelig virke tilbage gennem omkostningskæden og give de primære kilder et vist forstærket incitament til at reducere produktionen af farligt affald og øge genanvendelsen af det farlige affald, der produceres. Da der ikke tillægges afgift på det indsamlede affald, når det afleveres til Kommunekemi eller andet anlæg, vurderes det, at ansporingen til omgåelse vil være mindre⁷⁸. Effekten på behandlingspriserne af en ren deponiafgift vil være mere beskeden, formentlig under det halve, og vil, når den skal indregnes, afhænge af anlæggenes evne til at etablere genanvendelse som alternativ.

Gennemføres model B ved at gøre de nuværende deponier for farligt affald afgiftspligtige, vil det være administrativt simpelt. Princippet om, at indsamling af farligt affald er fritaget for afgift, fastholdes stort set⁷⁹.

Et overkantsskøn for provenuvirkningen af model B er 26-29 mio. kr. i det første år. Miljøeffekten vil på sigt og alt andet lige være mindre deponering og et incitament til at forbedre den p.t. meget beskedne genanvendelse af farligt affald på Kommunekemi.

Et muligt problem både ved model A og model B er, at de kan medvirke til at fremme eksporten af farligt affald. Eksport er muligt til andre OECD-lande under nærmere fastlagte betingelser. Såfremt det er et politisk ønske, at Danmark ikke favoriserer eksport af sit farlige affald, må det imødegås ved hjælp af et eventuelt forbud.

Valget mellem model A og model B beror bl.a. på, hvor stor betydning man tillægger en eventuel afgift for effektiviteten i den eksisterende indsamlingsordning. Ud fra en eksternalitetsbetragtning bør beskatning ske, når det farlige affald er tabt for det økonomiske system og skaber uønskede effekter i miljøet. Hvornår dette tab optræder, afhænger af, hvordan man anskuer sammenhængen mellem indsamlingsordningen og de eksisterende behandlingsanlæg. Oprindeligt førte indsamlingerne det farlige affald til bortskaffelse på Kommunekemi, men i de senere år er der specielt for spildolie men også på visse andre områder opstået genanvendelsesmuligheder, således at indsamling foruden bortskaffelse også kan medføre genanvendelse. Meget taler derfor for at undgå en afgift i indsamlingsleddet. Ifølge model A pålægges afgiften først ved indlevering til behandlingsanlæg, men reelt vil den blive tillagt behandlingsprisen for indsamleren. Anser man genanvendelsesmulighederne, andre end forbrænding, for meget små eller meget kostbare, kan der dog være både administrative og miljømæssige grunde til at gennemføre afgiften på farligt affald som skitseret i model A. Man kunne også forestille sig en variant af model A med en stærkere differentiering mellem forbrænding og deponering end under afgiften på ikke-farligt affald. Da denne rapport ikke vurderer de teknologiske muligheder for genanvendelse og de marginale omkostninger, og heller ikke vurderer gevinsterne ved energiproduktionen ved afbrænding af farligt affald, kan der ikke på et fagligt grundlag gives et endeligt svar på valget mellem model A og model B.

På grund af usikkerheden om effekterne af en afgift på farligt affald og for at begrænse de utilsigtede effekter bør det i øvrigt overvejes at indføre en eventuel afgift gradvist, som det har været tilfældet med affaldsafgiften siden 1987, og i forbindelse med udvidelsen af grundlaget for affaldsafgiften til også at omfatte restprodukter fra kulfyrede kraftværker i 1998.