Reduktion af mineralsk olie i spildevand

Bilag 3 Test af vaskemidlers evne til olie-/vandseparation

Test af vaskemidlers evne til olie/vandseparation Prüfmetode für das Abwasser von vässringen Reinigungsmittel Indledning

Ved rengøring af overflader, der er belagt med olieholdigt snavs, påføres overfladen rengøringsmiddel i en bestemt brugskoncentration. Efterfølgende skylles rengøringsmidlet af. Det resulterende spildevand indeholder olie.

Ikke-stabilt emulgeret olie i spildevand kan udskilles i en olieudskiller.

Testen simulerer den situation, hvor spildevand, der genereres ved rengøring af overflader belagt med olieholdigt snavs, efterfølgende passerer en olieudskiller.

Ved testen måles oliekoncentrationen i vandfasen efter en adskillelsesperiode på 5 minutter. Oliekoncentrationen bestemmes som en middelværdi af tre bestemmelser.

Testen er baseret på Deutschen Bundesbahn TL 91881, Blatt 6.

Udstyr

Glasbæger 3.000 ml
Magnetomrører 800 omdrejninger/min
Stangmagnet 7 x 40 mm
Laboratorieomrører 800
omdrejninger/min
Vingeomrører 60/15 mm
Skilletragt 2.500 ml
Analyse til bestemmelse af oliekoncentration i spildevand (DS/R 208)

Udførelse

1. I et bægerglas (3.000 ml) fyldes 100 ml vaskemiddel i den anbefalede brugskoncentration, og der tilsættes 2,0 g olieblanding (80 vægt % GTX 3 benzinmotorolie og 20 vægt % RX super dieselmotorolie). Blandingen omrøres med en stangmagnet og en magnetomrører i 5 minutter.
  
2. Blandingen tilsættes straks 1.900 ml ledningsvand (12-20..dH) efterfulgt af omrøring med en laboratorieomrører med vinger. Omrøring i 5 minutter i halv højde.
 
3. Blandingen hældes straks i en skilletragt, og efter 5 minutter udtages de nederste 1.000 ml, som sendes til analyse (DS/R 208).
 
4. Eventuelt udføres punkt 3 efter 30 eller 120 minutter afhængig af den aktuelle gennemløbstid for den olieudskiller, undersøgelsen er relateret til.

Resultater

1. Navnet på det testede rengøringsmiddel
2. Oplysninger om rengøringsmidlets indholdsstoffer
3. Brugskoncentrationen for det testede rengøringsmiddel
4. Oliekoncentrationen i vandfasen (mg/l)
5. Beregning af udskilningsprocenten: Udskilningsprocent = (oliekoncentration målt i mg/l) •20 •100/ 20000 mg/l