Bilag 5 Beskrivelse af ABC-miljøvurderingsmetode, Miljøstyrelsen

Reduktion af mineralsk olie i spildevand

Bilag 5 Beskrivelse af ABC-miljøvurderingsmetode

Beskrivelse af ABCmiljøvurderingsmetode

Inddelingen i ABC-stoffer sker efter følgende kriterier:

A: Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller reduceres mest muligt med bedste tilgængelige teknologi.

Gruppen omfatter:

Stoffer, der er vurderet at kunne medføre uhelbredelig skadevirkning over for mennesker, og som skal mærkes med en eller flere af risikosætningerne:

R39, R40, R45, R46, R48, R60, R61, R62, R63 og R64

Stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD's screeningstest (OEDC, 1993) og desuden er karakteriseret ved følgende egenskaber:

Høj akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved EC₅₀ Ł 1 mg/l, eller

Potentielt bioakkumulerbare i vandlevende organismer For stoffer, der betegnes som let nedbrydelige, kræves det, at OECD's kriterier for "let nedbrydelighed" i aerobe nedbrydelighedstest er opfyldt (OECD 301A-F) (OECD, 1993).

Let nedbrydeliged

EC₅₀ beskriver et stofs toksicitet over for vandlevende organismer og angiver den koncentration af stoffet, der medfører en nærmere defineret effekt på 50% af en gruppe testorganismer. Ifølge miljøfareklassifikationen (Miljøministeriet, 1993) betegnes stoffer med EC₅₀ Ł1 mg/l som meget giftige over for vandlevende dyr og planter.

Ved et stofs bioakkumulerbarhed forstås stoffets evne til at ophobes i en organisme i forhold til det omgivende miljø. Et stof anses som potentielt bioakkumulerbart, når log P ow ł3 (fordelingskvotient: octanol/vand), med mindre der foreligger en forsøgsmæssig bestemt biokoncentrationsfaktor (BCF), der er mindre end eller lig med 100.

B: Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder, at miljøkvalitetskriterier overskrides i vand- og jordmiljøet. For udvalgte stoffer er der fastsat vejledende grænseværdier. Disse stoffer bør ligeledes reguleres efter princippet om anvendelse af den bedste, tilgængelige teknologi.

Gruppen omfatter:

Stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD's screeningstest og desuden er karakteriseret ved en middel akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved 1 mg/l < EC₅₀ <100 mg/l

Stoffer, der er påvist ikke at være nedbrydelige under anaerobe forhold (mulighed for ophobning i slam eller i akvatiske sedimenter) og desuden er kendetegnet ved et eller begge af følgende kriterier:

-EC₅₀<10 mg/l
-Potentielt bioakkumulerbare (log _Powł3)

Anaerobe betingelser

Der er endnu ikke standardiserede kriterier for let nedbrydelighed under anaerobe betingelser, det vil sige forhold, hvor molekylært ilt ikke er til stede.

Vejledende grænseværdier

Fastsættelse af vejledende grænseværdier for tilledning til kommunale renseanlæg sker ud fra stoffernes miljøkvalitetskriterier (nul-effekt koncentrationer), deres fjernelse i renseanlæg, fortynding ved udledning til vandområ-der samt jordkvalitetskriterier med hensyn til udbringning af slam på jord.

Det er dog ikke formålet at fastsætte grænseværdier i nærværende projekt, men alene at anvende kategoriseringen for at kunne sammenligne potentiel miljøbelastning fra forskellige kemikalier og grupper af kemikalier.

C: Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af vejledende grænseværdier i tilledt spildevand. Disse stoffer skal således begrænses ud fra ressourcebesparelseshensyn og eventuelle effekter på renseanlæg og vandområde.

Gruppen omfatter:

Stoffer, der er let nedbrydelige i OECD's screeningstest

Stoffer, der ikke er let nedbrydelige, under forudsætning af, at stofferne har en toksicitet over for vandlevende organismer svarende til EC₅₀ > 100 mg/l, og at stofferne ikke er potentielt bioakkumulerbare (log P_ow < 3)

Gruppe C kan således indeholde stoffer, der kan være meget toksiske over for akvatiske organismer. Under normale forhold vil dette ikke give anledning til uønskede effekter, idet stofferne er biologisk let nedbrydelige, men under forhold, hvor der ikke sker optimal fjernelse af stofferne i renseanlægget, kan udledningen være årsag til toksiske effekter i recipienten. Emission af C-stoffer til renseanlæg begrænses bl.a. ud fra stoffernes fysisk/kemiske påvirkning af kloakledninger, pumpestationer m.m. Det skal desuden bemærkes, at afledning af gruppe C-stoffer til renseanlæg kan være problematisk af andre årsager - f.eks. hvis stofferne udviser nitrifikationshæmmende effekt. Nitrifikationen sker samtidig med biologisk nedbrydning af organiske stoffer.