|
Reduktion af mineralsk olie i spildevand 1. Processer, som medfører afledning af mineralsk olie
1.1 Baggrund for projektetDette projekt fokuserer på proces er,hvorfra der genereres olieholdigt spil devand,som efterfølgende passerer en olieud killer inden udledning til det offentlige kloak y tem.En beskrivelse af,hvor olie-og benzinudskillere kal placere ,findes i "Vejledning til bekendtgørelse om spildevand tilladel er m.v.efter miljøbeskyttelse lovens kapitel 3 og 4 "(Miljøstyrel en,1999). Her står,at:"Olie-og benzinudskillere anvendes ved til lutninger,hvor der vil kunne forekomme olie og fedt f.eks.tankplad er,garageanlæg,parke ringshuse,bilvaskeanlæg og befæstede arealer,hvor der ker afvaskninger mv.,der genererer olieholdigt spildevand ".I forhold til etablering og dimen sionering henvises til SBI-anvisning nr.185:Afløbsin tallationer fra 1997 (SBI,1997). Referencer om drift og optimering af olieudskillere I øvrigt har der i flere projekter finansieret af Miljøstyrelsen været fokuseret på optimering af olieudskilleres effektivitet gennem korrekt dimensionering og vedligeholdelse. Blandt de gennemførte projekter kan nævnes:
Arbejdet inden for dette projekt har været centreret omkring de processer, som medfører afledning af mineralsk olie, og hvordan man gennem renere teknologi og sekundær rensning kan reducere afledningerne af olie. 1.2 Kortlægning af typiske processerIndledningsvis blev der gennemført en kortlægning af de typiske industrielle processer, som medfører afledning af mineralsk olie. Kortlægningen er sket i Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup kommuner, som alle er beliggende i oplandet til Spildevandscenter Avedøre I/S. Proceskategorier På baggrund af kommunernes praktiske erfaringer, samt erfaringer fra litteraturen 1 , er følgende proceskategorier identificeret:
De fire førstnævnte processer forekommer typisk i autobranchen, mens affedtning i vaskemaskine eller kar, og vask/affedtning på vaskepladser også sker i jern- og metalbranchen, på entreprenørvirksomheder m.m. Pladser (proces 7 og 8) er typisk karakteriseret ved ikke at medføre afledning af emulgeret olie, og derfor forventes olieudskillerne ved sådanne pladser at kunne udskille olien gravimetrisk. Dette underbygges af målinger fra skrotpladser i Gladsaxe og Næstved kommuner, som viser, at afledningerne kan overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi, hvis olieudskillerne tømmes og vedligeholdes efter forskrifterne. Bilvask i vaskehal (proces 9) er behandlet i et særskilt miljøprojekt (Miljøstyrelsen, 2000). Projektet fokuserer på bilvaskehallernes afledninger af miljøbelastende stoffer, herunder olie, og mulighederne for at reducere afledningen af disse. I det følgende er processerne 1-6 uddybet: 1. Motorrens/motorvask med højtryksrenser Motorvask foretages ved, at der påsprøjtes et affedtningsmiddel, hvorefter motoren spules med højtryksspuler. Affedtningsmidlet vil typisk være et koldaffedtningsmiddel (jf. kapitel 2), der består af et petroleumsbaseret opløsningsmiddel med eller uden emulgator tilsat. Vandet er normalt ikke opvarmet. Ved afrensning af mindre motordele eller mindre olie-/fedtsamlinger anvendes et koldaffedtningsmiddel, hvorefter emnerne typisk højtryksspules på en rist. De dele, der er afrenset ved koldaffedtning og i vaskemaskine, lægges efter rensning over gulvrist og skylles med vand (se også proces 5). 2. Afvoksning samt vask i forbindelse med klargøring af biler Hermed forstås afvoksning af nye biler med beskyttelsesvoks og vask af nye/brugte biler for smuds i forbindelse med klargøring. Både afvoksning og vask foretages typisk på samme vaskeplads hos bilforhandlere. Afvoksning Beskyttelsesvoksen påføres af bilproducenten for at beskytte bilens lak under transporten fra fabrik til forhandler. Afvaskning foretages sædvanligvis ved brug af hedtvandsrenser på udendørs eller indendørs vaskeplads. Der anvendes normalt et vandtryk på ca. 120 bar og en temperatur på ca. 90°C. Vandet i højttryksrenseren tilsættes et koldaffedtningsmiddel. Der vil være en tendens til, at man øger trykket eller tilsætningen af affedtningsmidlet, hvis voksen er sej, eller tilsmudsningen er stor. På områder, som er stærkt tilsmudset, påføres affedtningsmidlet direkte. Beskyttelsesvoksen på nye biler bliver mere sej og tør, jo længere bilen står på lager, hvorved behovet for større vand- og kemikalieforbrug øges. Der anvendes typisk mellem 100 og 500 l vand pr. bil, som afvaskes/afvokses. Afvoksningen afsluttes i mange tilfælde med en almindelig vask i bilvaskehal eller som manuel vask. Vask i forbindelse med klargøring Vask for smuds i forbindelse med klargøring foretages typisk ved påføring af shampoo og efterfølgende afvaskning med højtryksspuler eller almindelig vandslange. Vask i forbindelse med klargøring foretages i mange tilfælde naturligvis også i bilvaskehal. 3. Undervognsvask i forbindelse med korrosionsbeskyttelse Korrosionsbeskyttelse af undervogne foretages på de specielle undervognsbehandlingsvirksomheder. Forud for korrosionsbeskyttelse højtryksrenses bilens undervogn med eller uden tilsætning af koldaffedtningsmiddel til vandet. Herefter påføres lakken eventuelt sæbekoncentrat, inden bilen tørres. Dernæst påføres de såkaldte rustbeskyttelsesolier (tungflygtig mineralolie tilsat opløsningsmiddel og eventuel voks), og efter hærdning afrenses bilens lak for rester af rustbeskyttelsesolie. De højeste koncentrationer af mineralsk olie i spildevand fra undervognsvask er fundet ved virksomheder, som anvender sæbekoncentrat til beskyttelse af lakken - op til 560 mg/l (Miljøstyrelsen, 1996). 4. Værkstedsaktiviteter/Smørehaller Bilværksteder På bilværksteder anbringes bilerne typisk over eftersynsgrave, der har opsamlingsbeholdere til olie uden afløb til kloak. Indholdet i opsamlingsbeholderne bortskaffes som olie- og kemikalieaffald. Mange af værkstederne har ikke gulvafløb. Eventuelt oliespild i værkstederne opsamles og bortskaffes også som olie- og kemikalieaffald. Det kan dog ikke udelukkes, at et oliespild ved et uheld kan løbe til kloak, hvis der er gulvafløb fra værkstedet. Processpildevandet, der forekommer fra værksteder, kan stamme fra:
Man bør specielt være opmærksom på tilløb fra håndvaske ved optimering af olieudskillere fra f.eks. en vaskeplads. De anvendte vaskemidler kan forstyrre udskillerens funktion, og afløb fra håndvaske bør derfor ledes uden om olieudskillere. Jern- og metalindustri I jern- og metalindustrien anvendes mineraloliebaserede køle- og smøremidler til pladeemner ved bukning, standsning m.m. Eventuelt udslip af kø-le og smøremidler til kloak sker normalt kun i forbindelse med uheld. Denne type virksomheder bør have procedurer, som forebygger uheld mod spild af køle- og smøremidler til kloak. Herudover gælder - som for bilværksteder - at mineralolien normalt kun kommer til kloak i de ovennævnte tre situationer. 5. Affedtning i vaskemaskiner eller kar Affedtning af motordele eller jern- og metalkomponenter i vaskemaskiner eller kar foretages på autoværksteder og hos jern- og metalvirksomheder. Vaskemaskine Afvaskning af motordele, gearkasser og andre olieindsmurte dele foretages i vaskemaskine (bubbicleaner). Maskinerne indeholder fra ca. 25 l til 1,5 m 3 vand, og vandtemperaturen er typisk ca. 50°C ved vask. Der tilsættes endvidere et affedtningsmiddel til maskinen. Når væsken i maskinen udskiftes, ledes den mange steder direkte til kloak. Det er meget forskelligt, hvor ofte vandet skiftes (fra en gang om ugen til en gang hver anden måned). Andre steder bortskaffes spildevandet som farligt affald. Alternativt kan afrensningen ske i et kar med rensevæske, hvor emnerne nedsænkes. Efterfølgende lægges emnerne typisk på en rist, hvor de skylles med vand. De affedtningsprocesser, som er behandlet i dette projekt (proces 5), omfatter ikke de storskala affedtningsprocesser, der foretages i overfladebehandlingsindustrien med alkalisk og elektrolytisk affedtning af metalemner. Mulighederne for renere teknologi for disse processer er beskrevet i flere af Miljøstyrelsens projekter (Miljøstyrelsen, 1993). 6. Vaskepladser med højtryks-/hedtvandsvask eller almindelig vandslange Vaskepladser med højtryks-/hedtvandsrens af maskiner, materiel, køretøjer m.m. findes typisk hos entreprenører og jern- og metalvirksomheder. Processen dækker bredt de vaskeprocesser, som foretages på industrielle vaskepladser med højtryks-/hedtvandsrenser og almindelig vandslange. Vask af personbiler er dog ikke omfattet, da manuel bilvask dækkes af proces 2 med afvoksning og vask. Vaskeprocesserne foretages typisk ved, at der påføres et vaskemiddel med sprøjte på maskine eller materiel, som efter 2-10 minutter afvaskes med en højtryks- eller hedtvandsrenser. 1.3 Processer tilknyttet olieudskillere i Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup kommunerI de tre kommuner Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup blev der indsamlet oplysninger om de processer, som ligger bag de eksisterende olieudskillere, på baggrund af lister over samtlige virksomheder med olieudskillere. Kommunerne registrerede for hver virksomhed følgende oplysninger: Virksomhedsnavn, Branchekode, Antal sandfang, Antal olieudskillere, Aktiviteter/ processer, Tilslutningstillladelse med vilkår og Kravværdi for mineralsk olie. Kortlægningens samlede resultat fremgår af bilag 1. Antal olieudskillere pr. virksomhed I Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup var der henholdsvis 83, 138 og 135 olieudskillere. Af figur 1.1.1 fremgår, at 135 virksomheder ud af i alt 210 kun havde én olieudskiller, og at der kun på seks virksomheder var fem eller flere olieudskillere.
Figur 1.1.1 Til hver olieudskiller er der knyttet én eller flere processer. Af figur 1.1.2 fremgår, hvilke processer der er de mest udbredte. Ved opgørelsen er anvendt den tidligere nævnte inddeling i ni proceskategorier.
Figur 1.1.2 Mest udbredte processer De hyppigst forekommende processer er påfyldningspladser, værksteder/ smøring og vaskepladser. Når påfyldningspladser er så stor en aktivitet i de tre kommuner, skyldes det, at Avedøreværket, Forsvarets Bygningstjeneste og bilfirmaet O. Sommer alene har henholdsvis 13, 8 og 8 olieudskillere tilknyttet påfyldningspladser. De mindst udbredte aktiviteter er afvoksning/klargøring og undervognsvask i forbindelse med korrosionsbeskyttelse. Hver af disse processer foretages på tre virksomheder. Processen afvoksning/klargøring er under kortlægningen blevet anvendt således, at der skulle foretages afvoksning, før denne proces blev registreret. Dvs. at virksomheder med klargøring med almindelig manuel vask af biler er registreret under vaskepladser (proces 6). Samtidig har bilforhandlerne i perioder ikke anvendt voks til beskyttelse af nye biler. Undervognsbehandlere, der udfører rustbeskyttelse, er generelt ikke så udbredte. Der eksisterer omkring 60 værksteder med undervognsbehandling i Danmark (Miljøstyrelsen, 1996). På 11 virksomheder har det ikke været muligt for kommunerne at kategorisere processerne på grund af ejerskift, omstilling af produktion el.lign. I figur 1.1.3 er vist en fordeling af processer tilknyttet olieudskillere i HøjeTaastrup, hvor den mest detaljerede kortlægning af processerne blev foretaget.
Figur 1.1.3 Antal processer pr. olieudskiller Fordelingen er ikke væsentlig forskellig fra fordelingen i de tre kommuner tilsammen. Dog er der relativt flere værksteder i Høje-Taastrup, mens antallet af påfyldningspladser er relativt mindre. Fordelingen forventes at svare til den fordeling, der findes i mange af landets bykommuner. Den grå del af søjlerne på figur 1.1.3 viser antallet af olieudskillere, hvortil der er knyttet én proces. På ca. 20% af værkstederne er der kun knyttet én proces til olieudskilleren. Alle olieudskillere, der er belastet med spildevand fra motorrens, er også belastet med spildevand fra andre processer. Opgørelsen over, hvilke processer der er knyttet til olieudskillere, viser overordnet, at vaskepladser med højtryks-/hedtvandsvask eller almindelig vandslange (proces 6) og værkstedsaktiviteter/smørehaller (proces 4) er de dominerende processer blandt de seks kategorier. Motorrens (proces 1) er sandsynligvis mere udbredt, end kortlægningen giver udtryk for, da autoværksteder har en tendens til at benægte denne proces, fordi man er klar over, at den er miljøbelastende. Også afvoksning samt vask i forbindelse med klargøring af biler - er sandsynligvis mere udbredt og foretages på flere af de registrerede vaskepladser (proces 6). 1 Litteraturen er primært: (Miljøstyrelsen, 1990), (Miljøstyrelsen, 1992) og (Miljøstyrelsen, 1996).
|
