Sporstoffer til benzin, diesel og fyringsolie, - indledende screening

Ordliste

ASTM American Society for Testing and Materials: Testmetoder efter amerikansk standard.
Benzin Et flygtigt mineralolieprodukt, som er bestemt til brug for brændstof i forbrændingsmotorer med styret tænding til fremdrift af motorkøretøjer.
Bankning Bankning er en betegnelse for den lyd, der kan høres fra motoren, når brændstofblandingen ikke er helt forbrændt ved tændrørsantændelsen, men selvantænder på et senere tidspunkt. Bankning sker typisk, hvis oktantallet er for lavt i forhold til de krav, der stilles til motoren.
BTX Samlebetegnelse for benzen, toluen og xylen.
BTEX Samlebetegnelse for benzen, toluen, ethylbenzen og xylen.
Cetantal Cetantallet er et mål for diesels antændelseskvalitet og påvirker koldstart, forbrænding og emissioner. Cetantallet varierer systematisk med hydrokarbon-strukturen. De primære reference stoffer er n-hexadecan er med cetantallet 100 og 1-methylnaphthalen med cetantallet 0.
Diesel Gasolie, som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med kompressionstænding til fremdrift af biler, traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner.
DVPE Dry Vapor Pressure Equivalent: Specifik målemetode, hvor damptrykket måles for benzin og benzin-oxygenat blandinger ved til 37,8° C (100° F). Metoden er beskrevet i prEN 13016-1 og ASTM 4953 – "Test method for vapor pressure of gasoline and gasoline-oxygenate blands (Dry method)".
EN Europæisk standard udarbejdet af European Committee for Standardization (CEN).
ISO International standard udarbejdet af International Standard Organization.
Kulbrinter Kulbrinter (hydrokarboner) er en samlebetegnelse for molekyler bestående af kulstofatomer (C) og brint (H).
MON Motor Octane Number: Motoroktantallet er et mål for antibankningseffekten af et stof på motoren. MON tallet findes ved laboratorieforsøg med motor ved lave omdrejningstal. Metoden er beskrevet i EN 25163.
Oktantal Oktantallet er et mål for benzins antibankningsevne. Oktantallet er normalt enten angivet som RON eller MON.
Oxygenater Alkoholer og ethere, som indeholder ilt i deres molekylstruktur, er omfattet af fællesbetegnelsen organiske oxygenater eller blot oxygenater. Oxygenaterne tilfører mere ilt til forbrændings-kammeret og medfører derved en mere fuldstændig forbrænding og en mindre mængde kulilte (CO) og fordampelige organiske kulstoffer (VOC). Tilsættes for meget reduceres brændstoffets energiindhold.
prEN Forslag til europæisk standard
RON Research Octane Number: Research oktantallet er et mål for antibankningseffekten af et stof på motoren. Tallet findes ved laboratorieforsøg med motor ved høje omdrejningstal. Metoden er beskrevet i EN 25164.

RON tallet varierer med kulbrintens struktur. Isooctan (2,2,4-trimethylpentan) har RON 100 pr. definition. Rent n-heptan har RON 0 pr. definition

RVP Reid damptrykket (Reid Vapour Pressure) måles i overensstemmelse med ASTM metoden D 323-

"Standard test method for vapor pressure of petroleum products (Reid method)". Damptrykket måles for benzin opvarmet til 37,8° C (100° F).