| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Barrierer og potentiale for momsnedsættelse på reparationsydelser

4. Affaldsforebyggelse gennem reparation og genbrug

Forbrugernes beslutning om køb eller reparation påvirkes af en række faktorer, herunder købekraft, vareudbud og forbrugstendenser eller samlet markedskræfterne. Aktørerne på markedet er forbrugere, producenter, forhandlere samt reparatører.

Mens erhvervslivet er styret af økonomiske overvejelser, hvor det drejer sig om at sikre en maksimal fortjeneste, er forbrugere styret af forskellige forhold, hvor økonomi kan spille en større eller mindre rolle. I det omfang økonomiske overvejelser spiller ind, gælder det for forbrugerne om at opnå den bedste nytte af den økonomi, der er til rådighed.

Des større købelyst, der er hos forbrugeren, des flere producenter og forhandlere vil forsøge at tilfredsstille forbrugerens købelyst og samtidig forsøge at skabe nye behov hos forbrugerne.

For at øge omsætningen gælder det således for producenter og forhandlere om at presse markedet til at aftage flest mulige produkter, uanset om der er et reelt behov hos forbrugerne. Dette sker for eksempel gennem videreudvikling af eksisterende produkter med nye eller bedre funktioner eller ændringer i form og farver. Størrelsen af omsætningen i markedet reguleres derfor primært af forbrugernes købekraft og producenternes evne til at skabe og tilfredsstille nye behov gennem produktudvikling og markedsføring.

4.1 Forbrugeradfærd ved køb kontra reparation

Når et forbrugsgode går i stykker eller bliver umoderne, står forbrugeren overfor en beslutning om, hvorvidt det skal repareres eller istandsættes eller erstattes ved køb af et tilsvarende nyt produkt.

I den forbindelse er der dels nogle udefrakommende faktorer, der kan påvirke beslutningsprocessen, dels nogle individuelle faktorer, som kan påvirke forbrugernes valg. Med henblik på at beskrive disse faktorer er de grupperet i fire hovedtyper, som illustreret nedenfor.

Kilde: KPMG

Ud fra denne gruppering kan man beskrive, hvilke overvejelser der indgår i den enkelte forbrugers beslutningsproces i forbindelse med reparation kontra køb og dermed få en forståelse for de afvejninger, der foretages, før beslutningen træffes.

Beslutningsprocessen

Den tid, der anvendes på afvejningen af de forskellige faktorer i beslutningsprocessen, er styret af produkttypen og den personlige økonomi. Hvis produktet opfattes som et varigt forbrugsgode eller er en større udgift, anvendes der typisk længere tid på beslutningsprocessen i forbindelse med købet, end ved mindre køb. Samtidig vil villigheden til efterfølgende at lade produktet reparere formentlig også være større.

Såfremt investeringen er af en sådan størrelse, at den har en mærkbar indflydelse på privatøkonomien, kan alternativer i form af køb af brugte forbrugsgoder desuden også indgå i beslutningsprocessen.

Behov

Behov defineres som materielle behov, der anses som nødvendige for en gennemsnitlig dansk husholdning.

Tilfredsstillelse af behov kan være afhængigt af den enkeltes økonomi, men der er ikke nødvendigvis nogen forbindelse mellem behov og økonomi. Behov er således styret af en lang række faktorer, hvor alder og familiemæssig status spiller en afgørende rolle. En overskudsøkonomi giver mulighed for at opfylde en lang række mere emotionelle behov.

En nærmere afgrænsning af de materielle behov er ikke mulig, fordi det bygger på en subjektiv vurdering. Den enkeltes behov afspejles i forholdet mellem den enkeltes forhold og vilkårene på markedet.

Den økonomiske vækst siden halvtredserne og den seneste højkonjunktur har givet forbrugerne mulighed for at få opfyldt nye behov, som kan anses som mere emotionelle og impulsive.

Når forbrugeren overvejer reparation af et forbrugsgode, sker det blandt andet på baggrund af en afvejning af, om der fortsat er behov for produktet. Typisk vil produkter, der er købt uden at skulle dække et specifikt behov, blive kasseret ved første defekt uden nødvendigvis efterfølgende at blive erstattet.

Søgeomkostninger

Søgeomkostninger defineres som det besvær eller den ulejlighed, der er forbundet med at gennemføre en reparation eller køb.

Søgeomkostningerne forbundet med køb kan udgøre en barriere. Hvis et produkt er besværligt at få fat i eller svært at få transporteret, kan det udskyde beslutningen om et køb i længere tid eller helt afholde forbrugeren fra at købe.

Tilsvarende søgeomkostninger er forbundet med reparation. Dels kan der være søgeomkostninger forbundet med at finde en reparatør, dels kan der være besvær forbundet med at få forbrugsgodet transporteret frem og tilbage til reparatøren.

Som følge af den barriere, som besværet udgør for forbrugeren, vælger en række forhandlere af f.eks. hårde hvidevarer at afholde omkostningerne til transport og installering, som en service over for kunderne for, at de ikke skal afstå fra at købe. Samme service tilbydes typisk ikke i forbindelse med reparation. Derfor kan det være nemmere for forbrugeren at få leveret en ny vare og få leverandøren til at tage det gamle med.

Emotionelle forhold

Emotionelle forhold defineres som de mere følelsesmæssige forhold, der indgår i forbindelse med overvejelserne om reparation og køb af forbrugsgoder. For eksempel affektionsværdien af et forbrugsgode, den personlige livsstil, holdninger til kvalitet og design, personligt image og så videre.

De emotionelle behov har i købesituationen betydning for valget af det specifikke produkt. Her sker der en afvejning af stil, kvalitet og design. I forbindelse med overvejelser om reparation har de emotionelle forhold betydning i kraft af, om forbrugsgodet tillægges en affektionsværdi, eller om forbrugeren har den holdning, at det er synd at smide noget væk.

Økonomi

Økonomi defineres som det rådighedsbeløb, forbrugerne kan anvende på forbrugsgoder, når de faste omkostninger er dækket. Rådighedsbeløbet kan have en væsentlig indflydelse på de øvrige tre forhold.

Forbrugere er i et vist omfang styret af økonomi. Forbruget af et bestemt produkt vil kunne begrænses, hvis produktet er tilstrækkeligt dyrt, og omvendt kan forbrugeren fristes til at købe, hvis et produkt er tilstrækkelig billigt, uanset om der er et reelt behov her og nu.

Forbrugsgoders pris har derfor betydning for, hvilke typer af behov, der dækkes først og, hvilke typer produkter de dækkes med. Overvejelser om kvalitet, design og forventninger til et produkts levetid afspejles i villigheden til at købe forbrugsgodet og villigheden til at lade det reparere. Denne afvejning er meget subjektiv og kan være afhængig af produktet.

For pristunge forbrugsgoder skal der være et reelt behov til stede eller nogle tungtvejende emotionelle forhold, der kan opveje investeringen. Villigheden til at reparere disse goder vil ofte være væsentligt større end for prisbillige produkter.

Samme mekanisme gør sig gældende ved reparation. Er reparationsydelsen meget dyr, skal de andre forhold have en væsentlig betydning. Er det derimod billigt og forbrugeren i øvrigt er tilfreds med produktet, bliver det repareret.

4.2 Forbrugerholdninger til kassation

Ifølge en holdningsundersøgelse om reparation og genbrug, foretaget i februar 2001 af MEGAFON¹⁵, er hovedårsagen til, at forbrugerne kasserer møbler, elektriske produkter/hårde hvidevarer og elektroniske produkter, at produkterne er gået i stykker. Når det drejer sig om møbler, skyldes det dog også, at de er blevet i overskud eller umoderne, mens det for elektroniske produkter kan forklares med, at de ikke er teknologisk tidssvarende.

Uden at det kan fastslås med sikkerhed, kan det tyde på, at der er en stigende tendens til at kassere produkter, herunder særligt elektroniske produkter, der fortsat er funktionsdygtige. Er denne antagelse korrekt, vil det blive vanskeligt at forlænge produkternes levetid gennem en indsats i forhold til istandsættelse og reparation.

Nedenfor er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da forbrugerne blev spurgt: "Når du skiller dig af med et møbel/hårde hvidevarer/elektronisk produkt, hvilke af følgende årsager er så den typiske?"¹⁶.

Årsag til kassation

Kilde: MEGAFON

4.3 Forbrugerholdninger til reparation

Vurderer man de udpegede produktgrupper med henblik på, om deres levetid kan forlænges, må det antages, at disse som hovedregel vil kunne repareres eller istandsættes.

Der vil imidlertid altid være produkter, der ikke kan repareres. Dette kan blandt andet skyldes produktets udformning. Det vil sige produktets design og dermed, om det er muligt at skille produktet ad og udskifte de reservedele eller units, der er gået i stykker. Samtidig har produktets defekt og øvrige stand, funktionsdygtighed og alder betydning for, om det vurderes at være hensigtsmæssigt at reparere eller istandsætte det, eller om en reparation vil være så omfattende, at en udskiftning er at foretrække.

Andre forhold, såsom affektionsværdi, økonomi, teknologi, trends og lignende, kan som tidligere nævnt også have betydning for, om forbrugeren vælger at lade produkter reparere. Den affektionsværdi, der er tilknyttet produktet, vil i første omgang være afgørende for, om reparation overhovedet kommer på tale. Efterfølgende vil prisen for reparationsydelsen sammenholdt med prisen på et tilsvarende nyt produkt ofte være væsentlig.

I holdningsundersøgelsen blev forbrugerne spurgt om, hvilke forhold der var afgørende for at vælge reparation i stedet for udskiftning, sidste gang de fik noget repareret. Forbrugerne blev stillet følgende spørgsmål: "Sidst du lod noget af dit indbo reparere, hvad var da årsagen til dette?"

Sidste reparation blev fortaget fordi:¹⁷

Kilde: MEGAFON

Som det fremgår, har ca. en tredjedel af forbrugerne i undersøgelsen ikke fået noget af deres indbo repareret, ca. en tredjedel har repareret forbrugsgoder på grund af affektionsværdien, og den sidste tredjedel, fordi det var en nem og/eller billig løsning.

Der ses ikke nogen sammenhæng mellem de angivne årsager og husstandsindkomsten.

I forhold til de adspurgtes alder er det primært aldersgruppen under 50 år, der mener, at det er billigere at reparere end at købe et nyt tilsvarende produkt. Alderen har også en betydning i forhold til, om forbrugeren lader reparere på grund af affektionsværdi. Der er således en stigning i anvendelsen af denne svarkategori, jo ældre de adspurgte er.

Kun en procent svarer, at de har ladet reparere, fordi det er inden for reklamationsfristen og dermed gratis. Villigheden til at benytte reklamationsfristen er efterfølgende undersøgt, og her viser det sig, at hovedparten af forbrugerne anvender reklamationsfristen.

Nedenfor er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da forbrugerne blev spurgt: "Benytter du dig af den nuværende reklamationsfrist, når dine ting går i stykker indenfor et år efter du har købt dem?"

Benyttes den nuværende reklamationsfrist?

Kilde: MEGAFON

Det må således antages, at de adspurgte i større omfang ville have ladet deres forbrugsgoder reparere, hvis reklamationsfristen fortsat havde dækket, da forbrugsgoderne gik i stykker.

4.4 Forbrugerholdninger til prisen på reparation

Undersøges det, hvorfor forbrugerne lader produkter kassere i stedet for at lade dem reparere, viser det sig, at der er tre forhold, som gør sig gældende¹⁸. Dels at produkterne ikke kan repareres, dels at det er for dyrt, og dels at man ønsker mere moderne produkter.

Undersøgelsens resultat understøttes af oplysninger fra Danmarks Statistik. Nedenfor er opgjort den del af det årlige rådighedsbeløb, den enkelte husstand anvender til reparation sammenholdt med udgifterne til køb af forbrugsgoder:

Tabel 7

Kilde: Danmarks Statistik

Ses udgifterne til reparation i forhold til det anvendte beløb på anskaffelse inden for de tre hovedgrupper, er det anvendte beløb på reparation meget begrænset.

I holdningsundersøgelsen blev forbrugerne adspurgt, hvor meget de er villige til at betale for en reparation i forhold til nyprisen af et tilsvarende produkt. Resultatet viser, at der er større betalingsvillighed i forhold til reparation af møbler, end for reparation af hårde hvidevarer og elektronik.

Nedenfor er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da forbrugerne blev spurgt: "Hvor meget må istandsættelse eller reparation af et møbel/hårde hvidevarer/elektronisk produkt koste, for at det vil være acceptabelt for dig? Jeg beder dig angive en procent i forhold til nyprisen af samme produkt?"

Hvad må en reparation koste i forhold til ny pris?

Kilde: MEGAFON

Sammenholdes de statiske oplysningerne om, hvor meget den gennemsnitlige husstand bruger på reparation, med svarene på spørgsmålet om, hvor meget en reparation må koste, viser det sig, at villigheden til at reparere møbler er størst, mens der reelt anvendes flere penge på reparation af elektroniske produkter. Dette kan skyldes, at møbler har en større affektionsværdi, men sjældent går i stykker, og når det sker, er man villig til at betale mere for at få dem repareret. En anden forklaring kan være, at reparationerne på hårde hvidevarer og elektroniske produkter er billigere end på møbler, men at de forekommer oftere og derfor samlet set kommer til at udgøre en større andel af rådighedsbeløbet anvendt på reparation.

4.5 Forbrugernes årsager til ikke at reparere

Den forholdsvis lave andel af rådighedsbeløbet, der anvendes til reparation, skyldes ifølge holdningsundersøgelsen dels, at reparation betragtes som værende for dyrt i forhold til en nyanskaffelse, dels at forbrugerne foretrækker nye og mere tidssvarende produkter.

At reparation betragtes som værende for dyrt kan have sammenhæng med højkonjunkturen. Som udgangspunkt må en reparation forventes at være billigere end en tilsvarende nyanskaffelse. Er økonomien stram, vil det som udgangspunkt bedre kunne betale sig at reparere det eksisterende. Er privatøkonomien til gengæld god, foretages overvejelsen om reparation ud fra andre forudsætninger.

Den begrænsede efterspørgsel på reparationsydelser afspejler sig i udbudet af reparationsvirksomheder. Et forsøg på at kortlægge markedet for virksomheder, der har reparation af de tre produktgrupper som hovedbeskæftigelse, gav ikke noget brugbart resultat.

Dette kan indikere, at forholdsvis få virksomheder udelukkende driver reparationsvirksomhed. Til gengæld tilbyder de fleste forhandlere af de undersøgte produktgrupper denne serviceydelse over for kunderne.

Når reparationsydelser udbydes af den forhandler, som også sælger nye produkter, kan der opstå en interessekonflikt. Særligt for udbydere af prisbillige produkter vil det oftest være mere attraktivt at sælge et erstatningsprodukt end at beskæftige sig med løntung reparation. Dette kan have betydning for prisfastsættelsen på reparationsydelsen. Endvidere kan forhandleren f.eks. påvirke forbrugerens beslutning om reparation ved at opkræve et fast beløb for at undersøge, om produktet overhovedet kan repareres.

Generelt viser holdningsundersøgelsen da også, at det ikke er besværet med at få produkterne repareret, der er årsag til, at forbrugerne vælger at kassere deres produkter, men derimod prisen på reparationen.

Erfaringer med, at forbrugerne anbefales at købe nyt i stedet for at lade deres ting reparere, har fået affaldscenteret VEGA¹⁹ til at etablere en "Reparationsguide" på deres hjemmeside. Formålet med guiden er at få borgerne gjort opmærksomme på, at der fortsat findes virksomheder, som alene leverer reparationsydelser²⁰. Initiativet er taget i håb om at påvirke borgerne til at reparere frem for at kassere ting og dermed medvirke til at nedbringe affaldsmængderne.

Sammenfattende kan det konkluderes, at når forbrugerne ikke lader reparere eller istandsætte i stedet for at kassere et produkt, der er gået i stykker, eller for møblers vedkommende er blevet umoderne, så skyldes det ikke manglende udbud af reparationsydelser. Årsagen er i højre grad, at det enten ikke kan repareres, at det er for dyrt eller at forbrugerne ønsker sig et nyt produkt.

De forbrugere, der skilte sig af med produkter, fordi de enten var umoderne eller var gået i stykker, blev stillet følgende spørgsmål: "Når du skiller dig af med et møbel/hårde hvidevarer/elektronisk produkt, der er blevet umoderne eller er gået i stykker, hvilke af følgende årsager er da den vigtigste til, at du ikke fik det istandsat eller repareret?"

Årsag til ikke at reparere eller istandsætte, når produktet er blevet umoderne eller er gået i stykker

Kilde: MEGAFON

Sammenholdes besvarelsen "produktet kasseres, fordi det er i stykker eller umoderne" med besvarelsen "produktet repareres ikke, fordi der er et andet eller bedre produkt på markedet", viser holdningsundersøgelsen følgende.

Blandt forbrugerne er der henholdsvis 21%, der har udskiftet møbler, 31%, der har udskiftet hårde hvidevarer og 35% har udskiftet elektroniske produkter for at købe et tilsvarende produkt, som er mere moderne eller mere tidssvarende. Disse forbrugere ønskede ikke at lade deres forbrugsgoder reparere.

Når det drejer sig om møbler, udskifter 14% af forbrugerne funktionsdygtige møbler, fordi de ønsker sig nogle, der er mere moderne. De resterende 7% venter til møblerne går i stykker, før de lader dem udskifte.

Undersøgelsen viser også, at 17% af forbrugerne udskifter funktionsdygtige hårde hvidevarer, fordi de vil have mere moderne produkter, mens de resterende 14% venter til produkterne går i stykker, før de udskifter dem.

Forbrugernes holdning til elektroniske produkter er tilsyneladende lidt anderledes end til møbler og hårde hvidevarer. Dette skyldes muligvis den hurtige teknologiske udvikling inden for området, eller at elektroniske produkter er en mindre investering. Undersøgelsen viste nemlig, at 25% af de adspurgte har kasseret funktionsdygtige elektroniske produkter, og yderligere 10% vælger at købe nyt, når dem, de havde, går i stykker.

Der er således ca. en tredjedel af forbrugerne, som ikke overvejer istandsættelse eller reparation af de forbrugsgoder, der kasseres. Samtidig viser undersøgelsen, at 15-25% af de produkter, der kasseres, afhængig af produktgruppen er funktionsdygtige produkter, som kan genbruges uden reparation.

4.6 Forbrugerholdninger til genbrug

Neden for er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da forbrugerne blev spurgt: "Hvad gør du typisk ved det indbo, som du skiller dig af med?"

Kilde: MEGAFON

Hvis de produkter, der kasseres og opsamles via de kommunale storskraldsordninger, skal kunne genbruges i deres oprindelige form, kræver det, at der etableres særskilte ordninger for sortering af effekter til videresalg i deciderede genbrugsbutikker. Dette for at sikre, at forbrugerne frit kan vælge, hvorvidt de ønsker, at andre skal kunne købe deres kasserede produkter.

Flere og flere fælleskommunale affaldsselskaber har eller overvejer at etablere en genbrugsbutik i tilknytning til de større genbrugspladser. Neden for er beskrevet et eksempel på, hvordan en sådan kommunal genbrugsbutik kan fungere.

Eksempel på kommunal genbrugsbutik²¹

Det fælleskommunale affaldsselskab AVV i Hjørring etablerede i 1988 en genbrugsbutik i forbindelse med genbrugspladsen Mandøvej. Projektet var startet et par år tidligere som et fælles kommunalt og amtsligt beskæftigelsesprojekt, men i 1988 trak amtet sig ud, da der ikke længere var de store beskæftigelsesproblemer. I dag drives genbrugsbutikken på almindelige forretningsbetingelser med fastansat personale og en omsætning på ca. 1,5 mio.kr. årligt.

Produkterne i genbrugsbutikken erhverves dels fra de ti genbrugspladser, hvor private kan aflevere affald, dels via AVV storskraldsindsamling hos private. På genbrugspladserne er opstillet containere, som er mærket med "Effekter til genbrugsbutikken". Indsamlingen er således en integreret del af den kommunale affaldshåndtering, og borgerne kan selv bestemme, om deres kasserede produkter må kunne købes i genbrugsbutikken.

I genbrugsbutikken foretages ingen reparation af produkterne, men for elektriske produkters vedkommende sker der dog en afprøvning af, om de virker, før de sættes til salg. Der er som udgangspunkt ingen reklamationsret, undtagelsen er dog komponenter såsom pumper til vaskemaskiner og andet fra hårde hvidevarer. Dette skal dog sammenholdes med, at prisen på eksempelvis en videomaskine er 30 kr.

Det særlige problem omkring "skjulte" informationer på pc'ere håndteres ved, at genbrugsbutikken kun sælger skærme og tastaturer. Harddiske skilles altid ad og oparbejdes sammen med andet elektronikaffald (radio, tv), som ikke kan sælges. Når butikken sælger cykler, noteres stelnummeret i butikken og på kundens kvittering efter aftale med politiet.

Økonomien i genbrugsbutikken dækker driften og lønningerne og giver samtidig en besparelse på ca. 100.000 kr. på de behandlings- og afgiftsomkostninger, der ellers ville have været, hvis affaldet skulle bortskaffes på anden vis.

Mængden af genbrugsprodukter, der afsættes i genbrugsbutikken, er beregnet til at udgøre ca. 174 ton årligt. Dette svarer til 0,5% af AVV’s samlede storskrald. Foruden at medvirke til at nedbringe affaldsmængderne, om end i begrænset omfang, tjener genbrugsbutikken også et samfundsmæssigt formål. Genbrugsbutikken har både fastansatte og ansatte i skånejob, og den benyttes af borgere fra alle samfundslag. Særligt for socialt dårligt stillede giver den mulighed for at erhverve et komplet sæt indbo for ganske få midler. Gennemsnitligt har butikken 150 til 200 ekspeditioner om dagen, hvilket må betragtes som værende ganske pænt for en butik, der er beliggende i et erhvervsområde.

I holdningsundersøgelsen er det blevet bekræftet, at forbrugerne synes, det er en god ide med genbrugsbutikker i tilknytning til storskraldsordningen, særligt hvis det kan bidrage til at dække en del af renovationsomkostningerne.

Nedenfor er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da forbrugerne blev spurgt: "Ville du se det som en god eller dårlig idé, hvis de ting, du afleverede til storskrald, blev repareret og solgt igen?"

Kilde: MEGAFON

Specielt viser det sig primært at være forbrugere i aldersgruppen 40-49 år, som synes, at det er en dårlig idé.

De 18%, der svarer, at det er en dårlig idé, eller som ikke kunne tage stilling, blev efterfølgende spurgt: "Hvis det kunne nedbringe renovationsudgifterne, ville du da se det som en god eller dårlig idé, hvis de ting du afleverede til storskrald blev repareret og solgt igen?"

Dette fik en del til at ændre holdning, hvorved den samlede besvarelse ændrede sig til følgende:

Kilde: MEGAFON

Holdningsundersøgelsen viser således, at hovedparten af de adspurgte går ind for, at der etableres genbrugsbutikker i forbindelse med storskraldsordningerne. Spørgsmålet om genbrugsbutikker er stillet generelt, men spørgsmålet om deres interesse i at købe brugte forbrugsgoder er stillet i relation til de enkelte produktgrupper. Derved viser det sig, at der ikke er lige stor interesse for at købe alle produktgrupperne genbrugt.

I holdningsundersøgelsen blev forbrugerne stillet følgende spørgsmål: "Er det sandsynligt eller usandsynligt, at du ville købe brugte møbler/hårde hvidevarer/elektroniske produkter?"

Den gennemsnitlige interesse i køb af brugte produkter

Kilde: MEGAFON

Som det fremgår, er der en markant forskel på interessen for at købe brugte forbrugsgoder. Hvor halvdelen af de adspurgte gerne vil købe brugte møbler, vil kun 15% købe brugte hårde hvidevarer.

Årsagen til denne forskel kan være, at møbler generelt anses for at have en længere levetid end hårde hvidevarer og elektroniske produkter, og at der derfor er "flere år tilbage" i et brugt møbel end i et brugt køleskab. Desuden er det umiddelbart lettere at gennemskue, hvilken stand et møbel er i, end det tilsvarende om en vaskemaskine. En anden forklaring kan muligvis findes i den individuelle opfattelse af intimgrænser. I forbindelse med køb af brugte hårde hvidevarer kan overvejelser om, hvem der tidligere har brugt produktet, og hvordan har de brugt det, have betydning for beslutningsprocessen.

For produktgruppen møbler gælder det specielle forhold desuden, at der er en stor kvalitetsspredning inden for gruppen. I toppen af spektret findes antikke og designede møbler, som typisk bevarer eller endog forhøjer deres markedsværdi i produktets levetid, såfremt det vedligeholdes korrekt.

Det modsatte gør sig gældende for produkter inden for produktgrupperne hårde hvidevarer og elektroniske produkter, hvor markedsværdien falder i produktets levetid, uanset produktets kvalitet og design.

Sammenholdes besvarelsen af villighed til at købe brugte forbrugsgoder med de adspurgtes alder, er der et markant fald i villigheden til at købe brugte produkter, jo ældre de adspurgte er.

Nedenfor er vist, hvor mange procent inden for den adspurgte aldersgruppe, der svarer, at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de vil købe brugte produkter inden for den nævnte produktgruppe.

Kilde: MEGAFON

En umiddelbar konklusion kunne være, at de ældre har bedre råd end de unge til at udskifte med nye forbrugsgoder, men sammenholdes oplysningerne om villighed til at købe brugte forbrugsgoder med husstandens indkomst, er det et andet billede, der kommer frem. Her viser det sig, at indkomsten ingen indflydelse har på, om man er villig til at købe brugte produkter.

Kilde: MEGAFON

4.7 Sammenfatning på holdningsundersøgelse

Undersøgelsen af forbrugernes holdning til reparation og genbrug viser, at en række forskellige forhold spiller ind ved valget mellem reparation og køb af nye produkter, og at forbrugerne har forskellig holdning hertil afhængig af, hvilken produktgruppe, det drejer sig om.

Møbler

21% af de adspurgte oplyser, at de aldrig har kasseret et møbel. Af de resterende adspurgte, angiver ca. en tredjedel, at det er for dyrt eller for besværligt at reparere. Derudover svarer 28%, at årsagen til, at de kasserer er, at de hellere vil have et andet møbel, mens 20% svarer, at møblet ikke kan repareres.

Holdning til at møbler kasseres og ikke repareres

Kilde: MEGAFON

Det er holdningen blandt de adspurgte, at der er en stor sammenhæng mellem pris og kvalitet, når det gælder møbler. Dette er muligvis årsagen til, at nogle af forbrugerne er villige til at betale en relativ høj pris for at få et møbel repareret i forhold til nyværdien. For møbler gælder desuden, at der er stor villighed til at købe dem brugt. Interessen for brugte møbler er størst blandt de yngre aldersgrupper, og falder lidt med alderen. Der ses ikke nogen sammenhæng med husstandens bruttoindkomst.

Muligheden for at fastholde flere møbler i markedet afhænger blandt andet af, om de møbler, der sælges, har en sådan kvalitet, at de kan repareres eller istandsættes.

Det må formodes, at markedet for brugte møbler kan udvides, eksempelvis via genbrugsordninger, idet forbrugerne har interesse i at købe møbler brugt.

Hårde hvidevarer

5% af de adspurgte har aldrig kasseret hårde hvidevarer. Af de resterende adspurgte angiver ca. halvdelen, at det er for dyrt eller for besværligt at reparere. Derudover svarer 32%, at årsagen til, at de kasserer hårde hvidevarer er, at de nye produkter er teknologisk bedre, mens 10% svarer, at de ikke kan repareres.

Årsager til at hårde hvidevarer kasseres og ikke repareres

Kilde: MEGAFON

De adspurgte er kun villige til at betale et mindre beløb for en reparation set i forhold til nyprisen på et tilsvarende produkt.

60% af de adspurgte vil kun betale op til 20% af nyprisen på et tilsvarende produkt. Dette skyldes formentlig, at produkter inden for denne produktgruppe har udviklet sig teknologisk de senere år, hvad angår forbrug af energi og vand. Det må derfor formodes, at forbrugerne tager højde for denne forventede driftsbesparelse ved overvejelse af, om det eksisterende produkt skal repareres eller udskiftes med en nyere model.

For hårde hvidevarer gælder desuden, at der er meget lidt villighed til at købe dem brugt. Kun 15% er interesseret i at købe brugte hårde hvidevarer. Interessen er størst blandt unge under 30 år, hvoraf 38% er villige til at købe brugt. Interessen falder efterfølgende markant med alderen. Der ses ikke nogen sammenhæng med husstandens bruttoindkomst.

Muligheden for at fastholde flere hårde hvidevarer på markedet afhænger således af, om reparationsydelsen kan gøres tilstrækkelig billig i forhold til prisen på et nyt produkt.

Elektroniske produkter

7% af de adspurgte har aldrig kasseret et elektronisk produkt. Af de resterende adspurgte angiver ca. halvdelen, at det er for dyrt eller for besværligt at reparere elektroniske produkter. Derudover svarer 39%, at årsagen til, at de kasserer elektroniske produkter er, at de nye er teknologisk set bedre, mens 10% svarer, at de ikke kan repareres.

Årsager til at elektroniske produkter kasseres og ikke repareres

Kilde: MEGAFON

Også for elektroniske produkter er de adspurgte kun villige til at betale et mindre beløb for en reparation i forhold til prisen på et nyt produkt.

60% af de adspurgte oplyser, at de kun vil betale op til 20% af nyprisen på et tilsvarende produkt. Dette skyldes formentlig, at produkter inden for denne produktgruppe i de senere år har gennemgået en rivende udvikling i såvel funktionalitet som design. Dette forhold angives af flertallet af de adspurgte som årsagen til, at elektroniske produkter kasseres frem for at blive repareret.

Ca. en fjerdedel af de adspurgte forbrugere er villige til at købe elektroniske produkter brugt. Som for de to andre produktgrupper er interessen størst blandt de yngre, hvoraf 37% er villige til at købe brugte elektroniske produkter. Efterfølgende falder interessen jævnt med alderen. Der ses ikke nogen sammenhæng med husstandens bruttoindkomst.

Muligheden for at fastholde flere elektroniske produkter på markedet afhænger således af, om reparationsydelsen kan gøres tilstrækkelig billig i forhold til prisen på et nyt produkt. Yderligere må markedet for brugte elektroniske produkter anses for at kunne udvides, eksempelvis via genbrugsordninger, da en fjerdedel af de adspurgte viser interesse for at købe elektroniske produkter brugt.

Generelt

Undersøgelsen viser, at en tredjedel af forbrugerne ikke har fået noget repareret. Dette kan skyldes de før nævnte argumenter om, at der er andre og nyere produkter, forbrugeren hellere vil have, eller at reparation er for dyrt.

Når forbrugerne lader forbrugsgoder reparere, skyldes det i høj grad den affektionsværdi, der er knyttet til produktet. Dette gælder formentligt særligt produktgruppen møbler. Som tidligere nævnt kan denne emotionelle faktor være afgørende for, at man vælger reparation uanset prisen på reparationsydelsen. Næst efter affektionsværdien er prisen for reparationsydelsen sammenholdt med prisen for et tilsvarende nyt produkt den væsentligste faktor for reparation.

Over halvdelen af de adspurgte forbrugere afleverer kasserede forbrugsgoder til storskrald, mens de øvrige forbrugere sælger eller forærer forbrugsgoderne bort. Der er en overvejende positiv stemning for forslaget om, at kasserede produkter repareres og videresælges via genbrugsbutikker. Undersøgelsen viser dog, at forbrugerne primært er interesseret i at købe brugte møbler.

Endelig benytter størstedelen af forbrugerne den gældende reklamationsfrist på et år. Da reparationsydelsen opleves som gratis, idet der indirekte er betalt for den i forbindelse med købet, må det forventes, at en stor del af produkterne vil kunne fastholdes i længere tid på markedet, hvis reklamationsfristen forlænges, dette gælder særligt for hårde hvidevarer og elektroniske produkter, hvor betalingsvilligheden for reparationsydelsen er meget ringe.

Sammenfattende er det på baggrund af holdningsundersøgelsen vor vurdering, at der er et potentiale for at reparere såvel møbler som elektriske og elektroniske produkter i et videre omfang, end det sker i dag. Der vil dog være en del af de kasserede produkter, som teknisk set ikke kan repareres.