| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Barrierer og potentiale for momsnedsættelse på reparationsydelser
Forbrugernes beslutning om køb eller reparation påvirkes af en række faktorer,
herunder købekraft, vareudbud og forbrugstendenser eller samlet markedskræfterne.
Aktørerne på markedet er forbrugere, producenter, forhandlere samt reparatører.
Mens erhvervslivet er styret af økonomiske overvejelser, hvor det drejer sig om at
sikre en maksimal fortjeneste, er forbrugere styret af forskellige forhold, hvor økonomi
kan spille en større eller mindre rolle. I det omfang økonomiske overvejelser spiller
ind, gælder det for forbrugerne om at opnå den bedste nytte af den økonomi, der er til
rådighed.
Des større købelyst, der er hos forbrugeren, des flere producenter og forhandlere vil
forsøge at tilfredsstille forbrugerens købelyst og samtidig forsøge at skabe nye behov
hos forbrugerne.
For at øge omsætningen gælder det således for producenter og forhandlere om at
presse markedet til at aftage flest mulige produkter, uanset om der er et reelt behov hos
forbrugerne. Dette sker for eksempel gennem videreudvikling af eksisterende produkter med
nye eller bedre funktioner eller ændringer i form og farver. Størrelsen af omsætningen
i markedet reguleres derfor primært af forbrugernes købekraft og producenternes evne til
at skabe og tilfredsstille nye behov gennem produktudvikling og markedsføring.
Når et forbrugsgode går i stykker eller bliver umoderne, står forbrugeren overfor en
beslutning om, hvorvidt det skal repareres eller istandsættes eller erstattes ved køb af
et tilsvarende nyt produkt.
I den forbindelse er der dels nogle udefrakommende faktorer, der kan påvirke
beslutningsprocessen, dels nogle individuelle faktorer, som kan påvirke forbrugernes
valg. Med henblik på at beskrive disse faktorer er de grupperet i fire hovedtyper, som
illustreret nedenfor.

Kilde: KPMG
Ud fra denne gruppering kan man beskrive, hvilke overvejelser der indgår i den enkelte
forbrugers beslutningsproces i forbindelse med reparation kontra køb og dermed få en
forståelse for de afvejninger, der foretages, før beslutningen træffes.
Beslutningsprocessen
Den tid, der anvendes på afvejningen af de forskellige faktorer i
beslutningsprocessen, er styret af produkttypen og den personlige økonomi. Hvis produktet
opfattes som et varigt forbrugsgode eller er en større udgift, anvendes der typisk
længere tid på beslutningsprocessen i forbindelse med købet, end ved mindre køb.
Samtidig vil villigheden til efterfølgende at lade produktet reparere formentlig også
være større.
Såfremt investeringen er af en sådan størrelse, at den har en mærkbar indflydelse
på privatøkonomien, kan alternativer i form af køb af brugte forbrugsgoder desuden
også indgå i beslutningsprocessen.
Behov
Behov defineres som materielle behov, der anses som nødvendige for en gennemsnitlig
dansk husholdning.
Tilfredsstillelse af behov kan være afhængigt af den enkeltes økonomi, men der er
ikke nødvendigvis nogen forbindelse mellem behov og økonomi. Behov er således styret af
en lang række faktorer, hvor alder og familiemæssig status spiller en afgørende rolle.
En overskudsøkonomi giver mulighed for at opfylde en lang række mere emotionelle behov.
En nærmere afgrænsning af de materielle behov er ikke mulig, fordi det bygger på en
subjektiv vurdering. Den enkeltes behov afspejles i forholdet mellem den enkeltes forhold
og vilkårene på markedet.
Den økonomiske vækst siden halvtredserne og den seneste højkonjunktur har givet
forbrugerne mulighed for at få opfyldt nye behov, som kan anses som mere emotionelle og
impulsive.
Når forbrugeren overvejer reparation af et forbrugsgode, sker det blandt andet på
baggrund af en afvejning af, om der fortsat er behov for produktet. Typisk vil produkter,
der er købt uden at skulle dække et specifikt behov, blive kasseret ved første defekt
uden nødvendigvis efterfølgende at blive erstattet.
Søgeomkostninger
Søgeomkostninger defineres som det besvær eller den ulejlighed, der er forbundet med
at gennemføre en reparation eller køb.
Søgeomkostningerne forbundet med køb kan udgøre en barriere. Hvis et produkt er
besværligt at få fat i eller svært at få transporteret, kan det udskyde beslutningen
om et køb i længere tid eller helt afholde forbrugeren fra at købe.
Tilsvarende søgeomkostninger er forbundet med reparation. Dels kan der være
søgeomkostninger forbundet med at finde en reparatør, dels kan der være besvær
forbundet med at få forbrugsgodet transporteret frem og tilbage til reparatøren.
Som følge af den barriere, som besværet udgør for forbrugeren, vælger en række
forhandlere af f.eks. hårde hvidevarer at afholde omkostningerne til transport og
installering, som en service over for kunderne for, at de ikke skal afstå fra at købe.
Samme service tilbydes typisk ikke i forbindelse med reparation. Derfor kan det være
nemmere for forbrugeren at få leveret en ny vare og få leverandøren til at tage det
gamle med.
Emotionelle forhold
Emotionelle forhold defineres som de mere følelsesmæssige forhold, der indgår i
forbindelse med overvejelserne om reparation og køb af forbrugsgoder. For eksempel
affektionsværdien af et forbrugsgode, den personlige livsstil, holdninger til kvalitet og
design, personligt image og så videre.
De emotionelle behov har i købesituationen betydning for valget af det specifikke
produkt. Her sker der en afvejning af stil, kvalitet og design. I forbindelse med
overvejelser om reparation har de emotionelle forhold betydning i kraft af, om
forbrugsgodet tillægges en affektionsværdi, eller om forbrugeren har den holdning, at
det er synd at smide noget væk.
Økonomi
Økonomi defineres som det rådighedsbeløb, forbrugerne kan anvende på forbrugsgoder,
når de faste omkostninger er dækket. Rådighedsbeløbet kan have en væsentlig
indflydelse på de øvrige tre forhold.
Forbrugere er i et vist omfang styret af økonomi. Forbruget af et bestemt produkt vil
kunne begrænses, hvis produktet er tilstrækkeligt dyrt, og omvendt kan forbrugeren
fristes til at købe, hvis et produkt er tilstrækkelig billigt, uanset om der er et reelt
behov her og nu.
Forbrugsgoders pris har derfor betydning for, hvilke typer af behov, der dækkes først
og, hvilke typer produkter de dækkes med. Overvejelser om kvalitet, design og
forventninger til et produkts levetid afspejles i villigheden til at købe forbrugsgodet
og villigheden til at lade det reparere. Denne afvejning er meget subjektiv og kan være
afhængig af produktet.
For pristunge forbrugsgoder skal der være et reelt behov til stede eller nogle
tungtvejende emotionelle forhold, der kan opveje investeringen. Villigheden til at
reparere disse goder vil ofte være væsentligt større end for prisbillige produkter.
Samme mekanisme gør sig gældende ved reparation. Er reparationsydelsen meget dyr,
skal de andre forhold have en væsentlig betydning. Er det derimod billigt og forbrugeren
i øvrigt er tilfreds med produktet, bliver det repareret.
Ifølge en holdningsundersøgelse om reparation og genbrug, foretaget i februar 2001 af
MEGAFON15, er hovedårsagen
til, at forbrugerne kasserer møbler, elektriske produkter/hårde hvidevarer og
elektroniske produkter, at produkterne er gået i stykker. Når det drejer sig om møbler,
skyldes det dog også, at de er blevet i overskud eller umoderne, mens det for
elektroniske produkter kan forklares med, at de ikke er teknologisk tidssvarende.
Uden at det kan fastslås med sikkerhed, kan det tyde på, at der er en stigende
tendens til at kassere produkter, herunder særligt elektroniske produkter, der fortsat er
funktionsdygtige. Er denne antagelse korrekt, vil det blive vanskeligt at forlænge
produkternes levetid gennem en indsats i forhold til istandsættelse og reparation.
Nedenfor er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da
forbrugerne blev spurgt: "Når du skiller dig af med et møbel/hårde
hvidevarer/elektronisk produkt, hvilke af følgende årsager er så den typiske?"16.
Årsag til kassation
Produktgruppe |
Overflødigt |
Umoderne/
bedre teknologi |
Gået i stykker |
Andet |
Møbler |
15% |
17% |
60% |
8% |
Hårde Hvidevarer |
6% |
18% |
73% |
4% |
Elektroniske |
4% |
27% |
65% |
3% |
Kilde: MEGAFON
Vurderer man de udpegede produktgrupper med henblik på, om deres levetid kan
forlænges, må det antages, at disse som hovedregel vil kunne repareres eller
istandsættes.
Der vil imidlertid altid være produkter, der ikke kan repareres. Dette kan blandt
andet skyldes produktets udformning. Det vil sige produktets design og dermed, om det er
muligt at skille produktet ad og udskifte de reservedele eller units, der er gået i
stykker. Samtidig har produktets defekt og øvrige stand, funktionsdygtighed og alder
betydning for, om det vurderes at være hensigtsmæssigt at reparere eller istandsætte
det, eller om en reparation vil være så omfattende, at en udskiftning er at foretrække.
Andre forhold, såsom affektionsværdi, økonomi, teknologi, trends og lignende, kan
som tidligere nævnt også have betydning for, om forbrugeren vælger at lade produkter
reparere. Den affektionsværdi, der er tilknyttet produktet, vil i første omgang være
afgørende for, om reparation overhovedet kommer på tale. Efterfølgende vil prisen for
reparationsydelsen sammenholdt med prisen på et tilsvarende nyt produkt ofte være
væsentlig.
I holdningsundersøgelsen blev forbrugerne spurgt om, hvilke forhold der var afgørende
for at vælge reparation i stedet for udskiftning, sidste gang de fik noget repareret.
Forbrugerne blev stillet følgende spørgsmål: "Sidst du lod noget af dit indbo
reparere, hvad var da årsagen til dette?"
Sidste reparation blev fortaget fordi:17
Har ikke fået noget repareret |
33% |
Produktet havde en affektionsværdi |
27% |
Det var billigere at reparere i
forhold til nyprisen på et tilsvarende produkt |
21% |
Det var nemt at få produktet
repareret |
13% |
Andet/ved ikke |
7% |
Indenfor garantien |
1% |
Kilde: MEGAFON
Som det fremgår, har ca. en tredjedel af forbrugerne i undersøgelsen ikke fået noget
af deres indbo repareret, ca. en tredjedel har repareret forbrugsgoder på grund af
affektionsværdien, og den sidste tredjedel, fordi det var en nem og/eller billig
løsning.
Der ses ikke nogen sammenhæng mellem de angivne årsager og husstandsindkomsten.
I forhold til de adspurgtes alder er det primært aldersgruppen under 50 år, der
mener, at det er billigere at reparere end at købe et nyt tilsvarende produkt. Alderen
har også en betydning i forhold til, om forbrugeren lader reparere på grund af
affektionsværdi. Der er således en stigning i anvendelsen af denne svarkategori, jo
ældre de adspurgte er.
Kun en procent svarer, at de har ladet reparere, fordi det er inden for
reklamationsfristen og dermed gratis. Villigheden til at benytte reklamationsfristen er
efterfølgende undersøgt, og her viser det sig, at hovedparten af forbrugerne anvender
reklamationsfristen.
Nedenfor er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da
forbrugerne blev spurgt: "Benytter du dig af den nuværende reklamationsfrist,
når dine ting går i stykker indenfor et år efter du har købt dem?"
Benyttes den nuværende reklamationsfrist?
Altid |
81% |
Nogen gange |
11% |
Aldrig |
5% |
Ved ikke |
3% |
Kilde: MEGAFON
Det må således antages, at de adspurgte i større omfang ville have ladet deres
forbrugsgoder reparere, hvis reklamationsfristen fortsat havde dækket, da forbrugsgoderne
gik i stykker.
Undersøges det, hvorfor forbrugerne lader produkter kassere i stedet for at lade dem
reparere, viser det sig, at der er tre forhold, som gør sig gældende18. Dels at produkterne ikke kan
repareres, dels at det er for dyrt, og dels at man ønsker mere moderne produkter.
Undersøgelsens resultat understøttes af oplysninger fra Danmarks Statistik. Nedenfor
er opgjort den del af det årlige rådighedsbeløb, den enkelte husstand anvender til
reparation sammenholdt med udgifterne til køb af forbrugsgoder:
Tabel 7
Forbrugsgoder |
Køb (kr./år) |
Reparation kr./år |
% |
Møbler, boligudstyr m.v. |
4.606 |
90 |
2 |
Hårde hvidevarer o.a.
husholdningsapparater |
1.483 |
106 |
6 |
Elektronik (radio, tv, pc, fotoudstyr
m.v.) |
3.178 |
140 |
4 |
Kilde: Danmarks Statistik
Ses udgifterne til reparation i forhold til det anvendte beløb på anskaffelse
inden for de tre hovedgrupper, er det anvendte beløb på reparation meget begrænset.
I holdningsundersøgelsen blev forbrugerne adspurgt, hvor meget de er villige til at
betale for en reparation i forhold til nyprisen af et tilsvarende produkt. Resultatet
viser, at der er større betalingsvillighed i forhold til reparation af møbler, end for
reparation af hårde hvidevarer og elektronik.
Nedenfor er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da
forbrugerne blev spurgt: "Hvor meget må istandsættelse eller reparation af et
møbel/hårde hvidevarer/elektronisk produkt koste, for at det vil være acceptabelt for
dig? Jeg beder dig angive en procent i forhold til nyprisen af samme produkt?"
Hvad må en reparation koste i forhold til ny pris?
Produktgruppe |
0-20% |
20-40% |
40-60% |
60-100% |
Ved ikke |
Møbler |
45% |
21% |
14% |
5% |
15% |
Hårde Hvidevarer |
58% |
23% |
8% |
0% |
11% |
Elektroniske |
60% |
21% |
8% |
0% |
11% |
Kilde: MEGAFON
Sammenholdes de statiske oplysningerne om, hvor meget den gennemsnitlige husstand
bruger på reparation, med svarene på spørgsmålet om, hvor meget en reparation må
koste, viser det sig, at villigheden til at reparere møbler er størst, mens der reelt
anvendes flere penge på reparation af elektroniske produkter. Dette kan skyldes, at
møbler har en større affektionsværdi, men sjældent går i stykker, og når det sker,
er man villig til at betale mere for at få dem repareret. En anden forklaring kan være,
at reparationerne på hårde hvidevarer og elektroniske produkter er billigere end på
møbler, men at de forekommer oftere og derfor samlet set kommer til at udgøre en større
andel af rådighedsbeløbet anvendt på reparation.
Den forholdsvis lave andel af rådighedsbeløbet, der anvendes til reparation, skyldes
ifølge holdningsundersøgelsen dels, at reparation betragtes som værende for dyrt i
forhold til en nyanskaffelse, dels at forbrugerne foretrækker nye og mere tidssvarende
produkter.
At reparation betragtes som værende for dyrt kan have sammenhæng med
højkonjunkturen. Som udgangspunkt må en reparation forventes at være billigere end en
tilsvarende nyanskaffelse. Er økonomien stram, vil det som udgangspunkt bedre kunne
betale sig at reparere det eksisterende. Er privatøkonomien til gengæld god, foretages
overvejelsen om reparation ud fra andre forudsætninger.
Den begrænsede efterspørgsel på reparationsydelser afspejler sig i udbudet af
reparationsvirksomheder. Et forsøg på at kortlægge markedet for virksomheder, der har
reparation af de tre produktgrupper som hovedbeskæftigelse, gav ikke noget brugbart
resultat.
Dette kan indikere, at forholdsvis få virksomheder udelukkende driver
reparationsvirksomhed. Til gengæld tilbyder de fleste forhandlere af de undersøgte
produktgrupper denne serviceydelse over for kunderne.
Når reparationsydelser udbydes af den forhandler, som også sælger nye produkter, kan
der opstå en interessekonflikt. Særligt for udbydere af prisbillige produkter vil det
oftest være mere attraktivt at sælge et erstatningsprodukt end at beskæftige sig med
løntung reparation. Dette kan have betydning for prisfastsættelsen på
reparationsydelsen. Endvidere kan forhandleren f.eks. påvirke forbrugerens beslutning om
reparation ved at opkræve et fast beløb for at undersøge, om produktet overhovedet kan
repareres.
Generelt viser holdningsundersøgelsen da også, at det ikke er besværet med at få
produkterne repareret, der er årsag til, at forbrugerne vælger at kassere deres
produkter, men derimod prisen på reparationen.
Erfaringer med, at forbrugerne anbefales at købe nyt i stedet for at lade deres ting
reparere, har fået affaldscenteret VEGA19
til at etablere en "Reparationsguide" på deres hjemmeside. Formålet med
guiden er at få borgerne gjort opmærksomme på, at der fortsat findes virksomheder, som
alene leverer reparationsydelser20.
Initiativet er taget i håb om at påvirke borgerne til at reparere frem for at kassere
ting og dermed medvirke til at nedbringe affaldsmængderne.
Sammenfattende kan det konkluderes, at når forbrugerne ikke lader reparere eller
istandsætte i stedet for at kassere et produkt, der er gået i stykker, eller for
møblers vedkommende er blevet umoderne, så skyldes det ikke manglende udbud af
reparationsydelser. Årsagen er i højre grad, at det enten ikke kan repareres, at det er
for dyrt eller at forbrugerne ønsker sig et nyt produkt.
De forbrugere, der skilte sig af med produkter, fordi de enten var umoderne eller var
gået i stykker, blev stillet følgende spørgsmål: "Når du skiller dig af med
et møbel/hårde hvidevarer/elektronisk produkt, der er blevet umoderne eller er gået i
stykker, hvilke af følgende årsager er da den vigtigste til, at du ikke fik det
istandsat eller repareret?"
Årsag til ikke at reparere eller istandsætte, når produktet er blevet
umoderne eller er gået i stykker
Produktgruppe |
Kan ikke |
For dyrt |
For be-
sværligt |
Ønsker et
nyt pro-
dukt |
Andet |
Møbler |
25% |
31% |
7% |
33% |
4% |
Hårde Hvidevarer |
13% |
60% |
4% |
19% |
4% |
Elektroniske |
15% |
58% |
7% |
16% |
4% |
Kilde: MEGAFON
Sammenholdes besvarelsen "produktet kasseres, fordi det er i stykker eller
umoderne" med besvarelsen "produktet repareres ikke, fordi der er et andet eller
bedre produkt på markedet", viser holdningsundersøgelsen følgende.
Blandt forbrugerne er der henholdsvis 21%, der har udskiftet møbler, 31%, der har
udskiftet hårde hvidevarer og 35% har udskiftet elektroniske produkter for at købe et
tilsvarende produkt, som er mere moderne eller mere tidssvarende. Disse forbrugere
ønskede ikke at lade deres forbrugsgoder reparere.
Når det drejer sig om møbler, udskifter 14% af forbrugerne funktionsdygtige møbler,
fordi de ønsker sig nogle, der er mere moderne. De resterende 7% venter til møblerne
går i stykker, før de lader dem udskifte.
Undersøgelsen viser også, at 17% af forbrugerne udskifter funktionsdygtige hårde
hvidevarer, fordi de vil have mere moderne produkter, mens de resterende 14% venter til
produkterne går i stykker, før de udskifter dem.
Forbrugernes holdning til elektroniske produkter er tilsyneladende lidt anderledes end
til møbler og hårde hvidevarer. Dette skyldes muligvis den hurtige teknologiske
udvikling inden for området, eller at elektroniske produkter er en mindre investering.
Undersøgelsen viste nemlig, at 25% af de adspurgte har kasseret funktionsdygtige
elektroniske produkter, og yderligere 10% vælger at købe nyt, når dem, de havde, går i
stykker.
Der er således ca. en tredjedel af forbrugerne, som ikke overvejer istandsættelse
eller reparation af de forbrugsgoder, der kasseres. Samtidig viser undersøgelsen, at
15-25% af de produkter, der kasseres, afhængig af produktgruppen er funktionsdygtige
produkter, som kan genbruges uden reparation.
4.6 Forbrugerholdninger til genbrug
Der findes i dag et ganske stort marked for køb og salg af brugte forbrugsgoder. Hvor
stort markedet reelt er, kan dog ikke opgøres. Umiddelbart er mulighederne mange, og
neden for er listet en række af de handelsformer, der anvendes:
 | Privat til privat: Opslag, avisannoncering, internethandel m.v. |
 | Professionelle: Marskandisere, antikforretninger, auktioner, loppemarkeder m.v. |
 | Frivillige hjælpeorganisationer: Dansk Røde Kors, Kirkens Korshær m.v. |
 | Foreningsloppemarkeder: Spejdere, sportsklubber, skoler, klubber m.v. |
 | Kommunale ordninger: Genbrugsbutikker drevet af affaldsselskaber i tilknytning til
genbrugspladser. |
Da forbrugerne i holdningsundersøgelsen blev spurgt, hvordan de typisk skiller sig af
med indbo, de ikke længere ønsker at eje, viser det sig, at godt halvdelen benytter den
kommunale storskraldsordning/genbrugsplads, men at en tredjedel også benytter sig af salg
eller foræring til andre. Det må således antages, at en stor del af de kasserede
produkter, herunder også en del af de funktionsdygtige, ender i de kommunale
storskraldsordninger.
Neden for er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da
forbrugerne blev spurgt: "Hvad gør du typisk ved det indbo, som du skiller dig af
med?"
Svarmulighed |
Procent besvarelse |
Afleverer det til genbrug/storskrald |
55% |
Sælger det/forærer det væk |
35% |
Får forhandler/transportør til at tage
det retur |
6%
|
Ingen af de nævnte |
3% |
Ved ikke |
1% |
Kilde: MEGAFON
Hvis de produkter, der kasseres og opsamles via de kommunale storskraldsordninger, skal
kunne genbruges i deres oprindelige form, kræver det, at der etableres særskilte
ordninger for sortering af effekter til videresalg i deciderede genbrugsbutikker. Dette
for at sikre, at forbrugerne frit kan vælge, hvorvidt de ønsker, at andre skal kunne
købe deres kasserede produkter.
Flere og flere fælleskommunale affaldsselskaber har eller overvejer at etablere en
genbrugsbutik i tilknytning til de større genbrugspladser. Neden for er beskrevet et
eksempel på, hvordan en sådan kommunal genbrugsbutik kan fungere.
Eksempel på kommunal genbrugsbutik21
Det fælleskommunale affaldsselskab AVV i Hjørring etablerede i 1988 en genbrugsbutik
i forbindelse med genbrugspladsen Mandøvej. Projektet var startet et par år tidligere
som et fælles kommunalt og amtsligt beskæftigelsesprojekt, men i 1988 trak amtet sig ud,
da der ikke længere var de store beskæftigelsesproblemer. I dag drives genbrugsbutikken
på almindelige forretningsbetingelser med fastansat personale og en omsætning på ca.
1,5 mio.kr. årligt.
Produkterne i genbrugsbutikken erhverves dels fra de ti genbrugspladser, hvor private
kan aflevere affald, dels via AVV storskraldsindsamling hos private. På genbrugspladserne
er opstillet containere, som er mærket med "Effekter til genbrugsbutikken".
Indsamlingen er således en integreret del af den kommunale affaldshåndtering, og
borgerne kan selv bestemme, om deres kasserede produkter må kunne købes i
genbrugsbutikken.
I genbrugsbutikken foretages ingen reparation af produkterne, men for elektriske
produkters vedkommende sker der dog en afprøvning af, om de virker, før de sættes til
salg. Der er som udgangspunkt ingen reklamationsret, undtagelsen er dog komponenter såsom
pumper til vaskemaskiner og andet fra hårde hvidevarer. Dette skal dog sammenholdes med,
at prisen på eksempelvis en videomaskine er 30 kr.
Det særlige problem omkring "skjulte" informationer på pc'ere håndteres
ved, at genbrugsbutikken kun sælger skærme og tastaturer. Harddiske skilles altid ad og
oparbejdes sammen med andet elektronikaffald (radio, tv), som ikke kan sælges. Når
butikken sælger cykler, noteres stelnummeret i butikken og på kundens kvittering efter
aftale med politiet.
Økonomien i genbrugsbutikken dækker driften og lønningerne og giver samtidig en
besparelse på ca. 100.000 kr. på de behandlings- og afgiftsomkostninger, der ellers
ville have været, hvis affaldet skulle bortskaffes på anden vis.
Mængden af genbrugsprodukter, der afsættes i genbrugsbutikken, er beregnet til at
udgøre ca. 174 ton årligt. Dette svarer til 0,5% af AVVs samlede storskrald.
Foruden at medvirke til at nedbringe affaldsmængderne, om end i begrænset omfang, tjener
genbrugsbutikken også et samfundsmæssigt formål. Genbrugsbutikken har både fastansatte
og ansatte i skånejob, og den benyttes af borgere fra alle samfundslag. Særligt for
socialt dårligt stillede giver den mulighed for at erhverve et komplet sæt indbo for
ganske få midler. Gennemsnitligt har butikken 150 til 200 ekspeditioner om dagen, hvilket
må betragtes som værende ganske pænt for en butik, der er beliggende i et
erhvervsområde.
I holdningsundersøgelsen er det blevet bekræftet, at forbrugerne synes, det er en god
ide med genbrugsbutikker i tilknytning til storskraldsordningen, særligt hvis det kan
bidrage til at dække en del af renovationsomkostningerne.
Nedenfor er vist, hvilken besvarelse holdningsundersøgelsen resulterede i, da
forbrugerne blev spurgt: "Ville du se det som en god eller dårlig idé, hvis de
ting, du afleverede til storskrald, blev repareret og solgt igen?"
God idé |
82% |
Dårlig idé |
7% |
Ved ikke |
11% |
Kilde: MEGAFON
Specielt viser det sig primært at være forbrugere i aldersgruppen 40-49 år, som
synes, at det er en dårlig idé.
De 18%, der svarer, at det er en dårlig idé, eller som ikke kunne tage stilling, blev
efterfølgende spurgt: "Hvis det kunne nedbringe renovationsudgifterne, ville du
da se det som en god eller dårlig idé, hvis de ting du afleverede til storskrald blev
repareret og solgt igen?"
Dette fik en del til at ændre holdning, hvorved den samlede besvarelse ændrede sig
til følgende:
God idé |
86% |
Dårlig idé |
3% |
Ved ikke |
11% |
Kilde: MEGAFON
Holdningsundersøgelsen viser således, at hovedparten af de adspurgte går ind for, at
der etableres genbrugsbutikker i forbindelse med storskraldsordningerne. Spørgsmålet om
genbrugsbutikker er stillet generelt, men spørgsmålet om deres interesse i at købe
brugte forbrugsgoder er stillet i relation til de enkelte produktgrupper. Derved viser det
sig, at der ikke er lige stor interesse for at købe alle produktgrupperne genbrugt.
I holdningsundersøgelsen blev forbrugerne stillet følgende spørgsmål: "Er
det sandsynligt eller usandsynligt, at du ville købe brugte møbler/hårde
hvidevarer/elektroniske produkter?"
Den gennemsnitlige interesse i køb af brugte produkter
|
Sandsynligt |
Usandsynligt |
Ved ikke |
Møbler |
49% |
48% |
3% |
Hårde Hvidevarer |
15% |
82% |
3% |
Elektroniske |
23% |
74% |
3% |
Kilde: MEGAFON
Som det fremgår, er der en markant forskel på interessen for at købe brugte
forbrugsgoder. Hvor halvdelen af de adspurgte gerne vil købe brugte møbler, vil kun 15%
købe brugte hårde hvidevarer.
Årsagen til denne forskel kan være, at møbler generelt anses for at have en længere
levetid end hårde hvidevarer og elektroniske produkter, og at der derfor er "flere
år tilbage" i et brugt møbel end i et brugt køleskab. Desuden er det umiddelbart
lettere at gennemskue, hvilken stand et møbel er i, end det tilsvarende om en
vaskemaskine. En anden forklaring kan muligvis findes i den individuelle opfattelse af
intimgrænser. I forbindelse med køb af brugte hårde hvidevarer kan overvejelser om,
hvem der tidligere har brugt produktet, og hvordan har de brugt det, have betydning for
beslutningsprocessen.
For produktgruppen møbler gælder det specielle forhold desuden, at der er en stor
kvalitetsspredning inden for gruppen. I toppen af spektret findes antikke og designede
møbler, som typisk bevarer eller endog forhøjer deres markedsværdi i produktets
levetid, såfremt det vedligeholdes korrekt.
Det modsatte gør sig gældende for produkter inden for produktgrupperne hårde
hvidevarer og elektroniske produkter, hvor markedsværdien falder i produktets levetid,
uanset produktets kvalitet og design.
Sammenholdes besvarelsen af villighed til at købe brugte forbrugsgoder med de
adspurgtes alder, er der et markant fald i villigheden til at købe brugte produkter, jo
ældre de adspurgte er.
Nedenfor er vist, hvor mange procent inden for den adspurgte aldersgruppe, der svarer,
at det er meget sandsynligt eller sandsynligt, at de vil købe brugte produkter inden for
den nævnte produktgruppe.

Kilde: MEGAFON
En umiddelbar konklusion kunne være, at de ældre har bedre råd end de unge til at
udskifte med nye forbrugsgoder, men sammenholdes oplysningerne om villighed til at købe
brugte forbrugsgoder med husstandens indkomst, er det et andet billede, der kommer frem.
Her viser det sig, at indkomsten ingen indflydelse har på, om man er villig til at købe
brugte produkter.

Kilde: MEGAFON
Undersøgelsen af forbrugernes holdning til reparation og genbrug viser, at en række
forskellige forhold spiller ind ved valget mellem reparation og køb af nye produkter, og
at forbrugerne har forskellig holdning hertil afhængig af, hvilken produktgruppe, det
drejer sig om.
Møbler
21% af de adspurgte oplyser, at de aldrig har kasseret et møbel. Af de resterende
adspurgte, angiver ca. en tredjedel, at det er for dyrt eller for besværligt at reparere.
Derudover svarer 28%, at årsagen til, at de kasserer er, at de hellere vil have et andet
møbel, mens 20% svarer, at møblet ikke kan repareres.
Holdning til at møbler kasseres og ikke repareres

Kilde: MEGAFON
Det er holdningen blandt de adspurgte, at der er en stor sammenhæng mellem pris og
kvalitet, når det gælder møbler. Dette er muligvis årsagen til, at nogle af
forbrugerne er villige til at betale en relativ høj pris for at få et møbel repareret i
forhold til nyværdien. For møbler gælder desuden, at der er stor villighed til at købe
dem brugt. Interessen for brugte møbler er størst blandt de yngre aldersgrupper, og
falder lidt med alderen. Der ses ikke nogen sammenhæng med husstandens bruttoindkomst.
Muligheden for at fastholde flere møbler i markedet afhænger blandt andet af, om de
møbler, der sælges, har en sådan kvalitet, at de kan repareres eller istandsættes.
Det må formodes, at markedet for brugte møbler kan udvides, eksempelvis via
genbrugsordninger, idet forbrugerne har interesse i at købe møbler brugt.
Hårde hvidevarer
5% af de adspurgte har aldrig kasseret hårde hvidevarer. Af de resterende adspurgte
angiver ca. halvdelen, at det er for dyrt eller for besværligt at reparere. Derudover
svarer 32%, at årsagen til, at de kasserer hårde hvidevarer er, at de nye produkter er
teknologisk bedre, mens 10% svarer, at de ikke kan repareres.
Årsager til at hårde hvidevarer kasseres og ikke repareres

Kilde: MEGAFON
De adspurgte er kun villige til at betale et mindre beløb for en reparation set i
forhold til nyprisen på et tilsvarende produkt.
60% af de adspurgte vil kun betale op til 20% af nyprisen på et tilsvarende produkt.
Dette skyldes formentlig, at produkter inden for denne produktgruppe har udviklet sig
teknologisk de senere år, hvad angår forbrug af energi og vand. Det må derfor formodes,
at forbrugerne tager højde for denne forventede driftsbesparelse ved overvejelse af, om
det eksisterende produkt skal repareres eller udskiftes med en nyere model.
For hårde hvidevarer gælder desuden, at der er meget lidt villighed til at købe dem
brugt. Kun 15% er interesseret i at købe brugte hårde hvidevarer. Interessen er størst
blandt unge under 30 år, hvoraf 38% er villige til at købe brugt. Interessen falder
efterfølgende markant med alderen. Der ses ikke nogen sammenhæng med husstandens
bruttoindkomst.
Muligheden for at fastholde flere hårde hvidevarer på markedet afhænger således af,
om reparationsydelsen kan gøres tilstrækkelig billig i forhold til prisen på et nyt
produkt.
Elektroniske produkter
7% af de adspurgte har aldrig kasseret et elektronisk produkt. Af de resterende
adspurgte angiver ca. halvdelen, at det er for dyrt eller for besværligt at reparere
elektroniske produkter. Derudover svarer 39%, at årsagen til, at de kasserer elektroniske
produkter er, at de nye er teknologisk set bedre, mens 10% svarer, at de ikke kan
repareres.
Årsager til at elektroniske produkter kasseres og ikke repareres

Kilde: MEGAFON
Også for elektroniske produkter er de adspurgte kun villige til at betale et mindre
beløb for en reparation i forhold til prisen på et nyt produkt.
60% af de adspurgte oplyser, at de kun vil betale op til 20% af nyprisen på et
tilsvarende produkt. Dette skyldes formentlig, at produkter inden for denne produktgruppe
i de senere år har gennemgået en rivende udvikling i såvel funktionalitet som design.
Dette forhold angives af flertallet af de adspurgte som årsagen til, at elektroniske
produkter kasseres frem for at blive repareret.
Ca. en fjerdedel af de adspurgte forbrugere er villige til at købe elektroniske
produkter brugt. Som for de to andre produktgrupper er interessen størst blandt de yngre,
hvoraf 37% er villige til at købe brugte elektroniske produkter. Efterfølgende falder
interessen jævnt med alderen. Der ses ikke nogen sammenhæng med husstandens
bruttoindkomst.
Muligheden for at fastholde flere elektroniske produkter på markedet afhænger
således af, om reparationsydelsen kan gøres tilstrækkelig billig i forhold til prisen
på et nyt produkt. Yderligere må markedet for brugte elektroniske produkter anses for at
kunne udvides, eksempelvis via genbrugsordninger, da en fjerdedel af de adspurgte viser
interesse for at købe elektroniske produkter brugt.
Generelt
Undersøgelsen viser, at en tredjedel af forbrugerne ikke har fået noget repareret.
Dette kan skyldes de før nævnte argumenter om, at der er andre og nyere produkter,
forbrugeren hellere vil have, eller at reparation er for dyrt.
Når forbrugerne lader forbrugsgoder reparere, skyldes det i høj grad den
affektionsværdi, der er knyttet til produktet. Dette gælder formentligt særligt
produktgruppen møbler. Som tidligere nævnt kan denne emotionelle faktor være afgørende
for, at man vælger reparation uanset prisen på reparationsydelsen. Næst efter
affektionsværdien er prisen for reparationsydelsen sammenholdt med prisen for et
tilsvarende nyt produkt den væsentligste faktor for reparation.
Over halvdelen af de adspurgte forbrugere afleverer kasserede forbrugsgoder til
storskrald, mens de øvrige forbrugere sælger eller forærer forbrugsgoderne bort. Der er
en overvejende positiv stemning for forslaget om, at kasserede produkter repareres og
videresælges via genbrugsbutikker. Undersøgelsen viser dog, at forbrugerne primært er
interesseret i at købe brugte møbler.
Endelig benytter størstedelen af forbrugerne den gældende reklamationsfrist på et
år. Da reparationsydelsen opleves som gratis, idet der indirekte er betalt for den i
forbindelse med købet, må det forventes, at en stor del af produkterne vil kunne
fastholdes i længere tid på markedet, hvis reklamationsfristen forlænges, dette gælder
særligt for hårde hvidevarer og elektroniske produkter, hvor betalingsvilligheden for
reparationsydelsen er meget ringe.
Sammenfattende er det på baggrund af holdningsundersøgelsen vor vurdering, at der er
et potentiale for at reparere såvel møbler som elektriske og elektroniske produkter i et
videre omfang, end det sker i dag. Der vil dog være en del af de kasserede produkter, som
teknisk set ikke kan repareres.
15 Jf. bilag A.
16 I tabellen er kun
medtaget de besvarelse, der angav, at forbrugeren havde kasseret et produkt inden for en
af nævnte produktgrupper.
17 Multiple besvarelser, 4
respondenter valgte at give flere begrundelser derfor giver summen 102%. Som andre
årsager blev det angivet, at det ville være synd at smide ud, tilsvarende ikke kan fås
og det var et godt klassisk møbel.
18 Holdningsundersøgelse
vedr. reparation og genbrug - februar 2001, MEGAFON
19 i samarbejde med
Miljø- og EnergiCenter i Høje Taastrup og Agenda Center Albertslund
20 Pressemeddelelse fra
VEGA, den 15. januar 2001, samt indslag i TV-Lorry den 26. januar 2001.
21 Interview med Keld
Hansen, Driftsleder og Torben Nørgaard, Teknisk Direktør på AVV's genbrugsplads i
Hjørring.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top
| |