| Indhold |

Miljøprojekt, 618, 2001

Statistik for returpapir og -pap 1999

Indholdsfortegnelse

Forord

Notatet "Statistik for returpapir og -pap 1999" er en opgørelse af udviklingen i indsamling og oparbejdning samt forbrug af returpapir og -pap i Danmark. Notatet er en fortsættelse af tidligere års statistikker på området.

Formålet med statistikken er at tilvejebringe et datagrundlag, der løbende kan anvendes af myndigheder, returpapirhandlere, papirindustrien og andre interesserede til vurdering af igangværende aktiviteter på genanvendelsesområdet.

Statistikken har også til formål at give nødvendige oplysninger til overvågning af transportemballageaftalen.

Miljøstyrelsen anvender oplysninger i statistikken som grundlag for styrelsens indberetninger til EU i henhold til emballagedirektivet. Ifølge direktivet skal Danmark – i lighed med de øvrige medlemsstater – senest den 30. juni 2001 genanvende 25-45% af al emballage, der benyttes i landet. Genanvendelsen skal for hver enkelt emballagemateriale være minimum 15%. Medlemsstaten kan således ikke opfylde sin forpligtelse ved ensidigt at satse på genanvendelse af de materialer, der er lettest at indsamle og oparbejde.

Udarbejdelsen af notatet er finansieret af Miljørådet for Renere Produkter under projektrammen "Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder".

Notaterne under projektrammen "Statistikker og materialestrømsanalyser for udvalgte områder" er udarbejdet af en projektgruppe bestående af Econet AS, Teknologisk Institut og Lars Mørck Ottosen med Econet AS som den projektansvarlige organisation.

Kathe Tønning, Teknologisk Institut har været udførende på "Statistik for returpapir og –pap 1999".

Sammenfatning

Notatet "Statistik for returpapir og –pap 1999" belyser udviklingen på markedet for returpapir i 1999.

Af Tabel 0.1 fremgår omfanget af det danske papirforbrug, den danske papirproduktion, indsamling af returpapir samt forbruget af returpapir på danske fabrikker samt nettoeksporten af returpapir og lagerstigningen i perioden 1995 til 1999. Af Bilag J, Tabel 1 fremgår tilsvarende oplysninger for perioden 1990 til 1999.

Tabel 0.1.
Forbrug og genanvendelse af papir 1995-1999. 1.000 Tons

Omregnes mængderne i Tabel 0.1 til kg pr. indbygger, fås for 1999 følgende:

I 1999 udgjorde forbruget af returpapir vægtmæssigt 118% af den samlede produktion på fabrikkerne, og dette forhold mellem forbrug af returpapir og produktion har været konstant igennem de seneste 5 år.

1. Indledning

1.1 Definitioner

1.1.1 Returpapir

Uanset hvor det indsamlede returpapir og -pap stammer fra, defineres det i dette notat som "returpapir". Returpapir er ikke en entydig varebetegnelse, og der kendes i dag mere end 60 forskellige udsorteringer. For overskuelighedens skyld samles disse udsorteringer normalt i fire hovedgrupper (kvaliteter).

Aviser og ugeblade indsamles typisk fra husholdninger og indeholder fx aviser, ugeblade og reklametryksager. Endvidere består kvaliteten af rotation fra avisproduktion og usolgte aviser. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af æggebakker, tapetpapir, aftørringspapir, nyt avispapir samt skrivepapir og i mindre grad til offsetpapir.

Bølgepap indsamles fra bl.a. supermarkeder og handelsvirksomheder og indeholder fx bølgepapkasser. Bølgepap indsamles derudover fra emballageindustrien og indeholder her fx konverteringsafskær. Bølgepap anvendes som råvare til fremstilling af bølgepapråpapir og massivpap.

Blandet papir og pap indsamles fra bl.a. grafisk industri, kontorer og forretninger og indeholder usorteret papir fx aviser, skrivepapir, pap og karton fra kontorer og forretninger samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx bølgepapråpapir, massivpap og skrivepapir.

Bedre kvaliteter indsamles fra mellemstore og store grafiske virksomheder m.fl. og indeholder rene fraktioner af skrivepapir, edb-lister samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx edb-lister og skrivepapir. Fiberkvaliteten er så god og ensartet, at den ofte kan substituere cellulose.

1.1.2 Returpapirhandlere

Returpapir indsamles og tilføres returpapirhandlere. De fleste store returpapirhandlere foretager sortering og/eller opbalning af returpapir, mens enkelte returpapirhandlere (formidlere) fungerer som mellemhandlere mellem andre returpapirhandlere og såvel danske som udenlandske aftagere.

1.1.3 Returpapirforbrugende fabrikker

De danske papirfabrikker, som anvender returpapir som råvare (enten helt eller delvist), benævnes i dette notat returpapirforbrugende fabrikker.

1.1.4 Konverteringsindustrien

Konverteringsindustrien anvender produkter fra de returpapirforbrugende virksomheder (fx bølgepap i ruller), som de konverterer (omformer) til nye produkter (fx papkasser).

1.1.5 Papproducerende virksomheder

Virksomheder, der anvender råpapir til produktion af pap i ruller og ark, benævnes i nærværende statistik papproducerende virksomheder. Virksomheder, der både producerer og konverterer pap, indgår i statistikken både under papproducerende virksomheder og konverteringsindustri.

1.2 Lovgrundlag

1.2.1 Emballagedirektivet

I EU’s emballagedirektiv opstilles krav om, at hvert medlemsland skal genanvende mindst 25% og højst 45% af den samlede mængde emballageaffald. Tallet er et gennemsnit for de forskellige materialetyper. Det vil sige, at genanvendelsen af én emballagetype kan være lavere, hvis den til gengæld er tilsvarende højere for andre typer. Dog må genanvendelsen ikke være under 15% for nogen materialetype. Danmark skal således genanvende mindst 15% papir- og papemballage. Dette mål skal være nået inden 30. juni 2001 /7/.

1.2.2 Tilbagetagningsaftale

Dansk Industri og Miljø- og Energiministeriet har indgået en frivillig aftale om genanvendelse af transportemballage; den såkaldte Transportemballageaftale /8/.

Ifølge denne aftale skal emballageindustrien kunne dokumentere udviklingen i tilbagetagning og genanvendelse.

Af Transportemballageaftalen fremgår det, at målet for genanvendelse i 1998 er 80% /8/. Der var i den oprindelige aftale ikke fastsat mål for fordelingen mellem genbrug og materialegenvinding, ligesom der ikke var fastsat mål for genanvendelse til emballageformål.

Aftalen er i 1998 justeret med hensyn til definition af transportemballage, som nu følger emballagedirektivets definition. De procentvise mål gælder nu udelukkende for materialegenvinding.

Tabel 1.1.
Emballageindustriens mål for materialegenvinding

Kilde: Transportemballageaftalen /8/

Genanvendelsen beregnes som vægtprocent af forsyningsmængden af de forskellige materialetyper.

Grundlaget for overvågningen af papirbaserede transportemballager er beskrevet i notatet "Det metodiske grundlag for overvågning af delaftalen om indsamling af papirbaserede transportemballager" /9/.

1.2.3 Affaldsbekendtgørelse

Indtil den 15. juli 2000 var indsamling af returpapir i Danmark reguleret gennem bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald /10/.

Bekendtgørelsen gør gældende i §36 at, "Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt affald i form af papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf fra virksomheder og offentlige og private institutioner til genanvendelse".

Bekendtgørelsen gør gældende i §41 at, Kommunalbestyrelsen skal iværksætte indsamling af affald i form af aviser, ugeblade og lignende samt glasemballager fra private hustande i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande".

Fra den 15. juli 2000 er indsamling af returpapir i Danmark reguleret gennem bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald /11/.

Bestemmelserne i §36 er ikke ændret i forhold til den tidligere bekendtgørelse. Det er derimod bestemmelserne i §41.

Bekendtgørelsen gør gældende i §41 at, "I bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere, skal kommunalbestyrelsen iværksætte indsamling fra husholdninger af affald af papirkategorierne:

1. dagblade
2. distriktsblade
3. uge- og månedsblade, herunder fag- og medlemsblade
4. adresseløse tryksager
5. adresserede forsendelser
6. telefonbøger".

I §41 og §70 er der yderligere krav om, at disse indsamlingsordninger skal etableres med fast opsamlingsmateriel ved husstandene, medmindre de enkelte kommuner kan dokumentere, at der indsamles 40% af potentialet i 2001 og 55% af potentialet i 2002 og de følgende år. Potentialerne, der skal anvendes for de enkelte kommuner, fremgår af Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2000 /12/.

1.3 Metode

Nærværende statistik beskriver potentiale og indsamlet mængde af returpapir i Danmark i 1999 samt forbruget af returpapir på danske returpapirforbrugende fabrikker i 1999.

Der er anvendt flere kilder til udarbejdelse af "Statistik for returpapir og –pap 1999". Nedenfor redegøres for, hvilke oplysninger der er indhentet fra hvilke kilder.

1.3.1.1 Danmarks Statistik

Data for eksport og import af papir er hentet fra Udenrigshandelen 1999, Danmarks Statistik /1/. Det drejer sig om data for import og eksport af returpapir såvel som data for import og eksport af nyt papir.

Til opstilling af materialestrøm for Aviser og ugeblade er nettoimporten for nyt avispapir beregnet. Denne beregning er ligeledes baseret på Danmarks Statistik /1/. Opstillingen findes i Bilag A.

En anden mulighed for at opgøre import og eksport af returpapir er at benytte indberetninger fra industrien /2/ (se Afsnit 1.3.1.2).

Ved beregninger af import og eksport af returpapir i nærværende statistik anvendes i alle tilfælde data fra Danmarks Statistik, på nær ved opstilling af materialestrømme for Aviser og ugeblade i Bilag A samt for Bølgepap i Bilag B. I disse opstillinger er import og eksport af returpapir baseret på indberetninger fra industrien /2/.

1.3.1.2 Indberetninger til "Statistik for returpapir og –pap1999"

Der udsendes hvert år indberetningsskemaer til returpapirhandlere, returpapirforbrugende fabrikker, formidlere af returpapir, papproducerende virksomheder og konverteringsindustrier /2/.

Til Statistik for returpapir og pap 1999 er der modtaget indberetninger fra 16 returpapirhandlere, 4 returpapirforbrugende fabrikker, 2 formidlere af returpapir, 17 papproducerende virksomheder og 31 konverteringsindustrier.

Nedenfor angives, hvilke indberetninger der indhentes fra de forskellige industrier.

Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker tilsendes enslydende indberetningsskemaer, men den indberettede mængde opgøres adskilt, se Bilag F og G.

Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker indberetter, hvor store mængder returpapir der indkøbes, samt hvor store mængder der hhv. sælges og forbruges. Yderligere indberettes mængden af affald, der stammer fra returpapir, og ligeledes indberettes lagerbeholdning ved start og slutning af året samt ændring i lagerbeholdning.

Alle mængder indberettes opdelt i kvaliteterne Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og pap samt Bedre kvaliteter.

Mængden af indkøbt returpapir opdeles endvidere efter, hvilke erhvervsmæssige kilder papiret stammer fra. Det indberettes således, hvor meget der er importeret, samt hvor meget der stammer fra fx fremstillingsvirksomheder, husholdninger, returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker.

Det indberettes, hvorvidt der er tale om salg til danske returpapirforbrugere, salg til danske returpapirhandlere, direkte eksport eller salg til andre.

Formidlere af returpapir indberetter den indgående og udgående mængde af returpapir. Mængden opdeles i de samme kvaliteter som mængden indberettet af returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker, dvs. Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og pap samt Bedre kvaliteter.

For den indgående mængde indberettes, hvor meget der stammer fra danske returpapirhandlere, og hvor meget der stammer fra andre kilder.

Den udgående mængde opdeles i salg til danske returpapirforbrugende fabrikker, salg til danske returpapirhandlere samt til eksport.

Indberetninger fra formidlere af returpapir er medregnet i mængden fra returpapirhandlere i Bilag F.

Konverteringsindustrien indberetter omfanget af deres råvareforbrug (dvs. forbrug af ark), samt produktionen af emballager mv. Desuden indberetter de, hvor meget afskær der sælges hhv. til danske returpapirhandlere, til danske returpapirforbrugende fabrikker, til andre modtagere i Danmark samt til eksport.

Den indberettede mængde er opdelt i Bølgepap og Andet pap og papir og endvidere opdelt i "Transportemballage" og "Anden oprindelse".

Samlede opgørelser over den indberettede mængde fra konverteringsindustrien fremgår af Bilag H.

Papproducerende virksomheder indberetter omfanget af deres råvareforbrug (råpapir i ruller), samt produktionen af ark mv. Desuden indberettes, hvor meget afskær der sælges hhv. til danske returpapirhandlere, til danske returpapirforbrugere, til andre modtagere i Danmark samt til eksport.

Den indberettede mængde opdeles i Bølgepap og Andet pap og papir.

Samlede opgørelser over den indberettede mængde fra papproducerende virksomheder fremgår af Bilag I.

I Bilag B benyttes den danske forsyning af bølgepap til at beregne indsamlingsprocenten for bølgepap. Den danske forsyning beregnes ud fra opgørelser over import og eksport af tomme og fyldte bølgepapemballager og opgørelse af den danske produktion af bølgepap. Disse oplysninger stammer fra Emballageforsyningsmængden /3/.

EUWID¹

I Kapitel 5 angives priser for kvaliteterne Bølgepap, Blandet papir og pap samt Aviser. Priserne for 4. kvartal 1995 og frem baseret på det tyske tidsskrift EUWID og dækker priserne på det tyske marked /4/. Priserne angives kvartalsvis og er beregnet som gennemsnit over kvartalerne.

Priserne på det danske marked følger i overvejende grad priserne på det tyske marked, hvilket er baggrunden for at anvende tyske priser til at beskrive danske forhold.

CEPI²

Af afsnit 2.2 fremgår forbrug af forskellige kvaliteter af nyt papir. Disse oplysninger er baseret på CEPI’s statistik for 1999 /5/. Det skal bemærkes, at ikke alle kvaliteter indgår i denne opgørelse, hvorfor summen af mængder fra CEPI’s opgørelse ikke stemmer overens med det beregnede forbrug, der angives i nærværende statistik.

I Bilag C, hvor indsamlingspotentialet anslås, er oplysningerne fra CEPI benyttet til at vurdere andelen af ikke-genanvendeligt papir af det danske papirforbrug.

1.3.2 Opgørelsesmetode

Returpapir, der indsamles i Danmark, afsættes til returpapirforbrugende fabrikker i Danmark eller til udlandet. Danske returpapirforbrugende fabrikker anvender både returpapir indsamlet i Danmark og returpapir, der er importeret.

Normalt sker der en oplagring af returpapir både hos returpapirhandlere og hos de returpapirforbrugende fabrikker, inden returpapiret indgår i produktion. Ændring i beholdning af oplagret returpapir i Danmark inddrages i "Statistik for returpapir og –pap 1999".

Ved forbrug af returpapir forstås i statistikken den mængde returpapir, som returpapirforbrugende fabrikker anvender i deres produktion af nyt papir. Forbrug af returpapir til andet end papirfremstilling indgår ikke (fx papiruld til isolering og asfaltproduktion etc.). Der er ikke foretaget en opgørelse af disse mængder, men de anses for begrænsede.

Det danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk produceret papir og pap i hel- og halvfabrikata. Forbruget opgøres derfor ud fra data fra Danmarks Statistik og indberetninger fra de returpapirforbrugende fabrikker /1/ /2/.

Oplysninger fra Danmarks Statistik om import og eksport for positionsnumrene³ kapitel 48, kapitel 49.01 og kapitel 49.02 anvendes, og herved fremkommer nettoimporten /1/.

Indberetninger fra returpapirforbrugende fabrikker om størrelsen af deres produktion tillægges nettoimporten fra Danmarks Statistik, og herved fremkommer det samlede papirforbrug i Danmark /2/.

Det danske papirforbrug = Danske returpapirforbrugende fabrikkers produktion + Nettoimport

Indsamlingspotentialet (defineret som den maksimalt opnåelige mængde af indsamlet papir) er lavere end det samlede papirforbrug, idet ikke alt papir egner sig til genanvendelse.

Enkelte kvaliteter ender direkte som affald, fx forskellige former for aftørringspapir (tissuepapir) som toiletpapir, køkkenruller og servietter mv. Endvidere kan nogle kvaliteter være stærkt forurenede eller indgå i sammensatte produkter, hvilket vanskeliggør genanvendelse.

Indsamlingspotentialet i Danmark er anslået til ca. 80% af det samlede danske papirforbrug (se Bilag C).

Indsamlingspotentiale = (Import af nyt papir – Eksport af nyt papir + Dansk produktion af papir og pap) x 0,8.

1.3.2.2 Indsamling

Mængden af indsamlet papir kan beregnes på flere måder. I nærværende statistik anvendes samme metode som i den foregående returpapirstatistik, Returpapir 1998 /6/.

Mængden af indsamlet returpapir i Danmark er beregnet ved at opgøre den mængde returpapir, der indgår i papirproduktion i Danmark, hvortil er lagt mængden af eksporteret returpapir, mens den importerede mængde af returpapir er fratrukket. Endelig er der korrigeret for ændring i lagerbeholdning af returpapir i Danmark.

Mængden af indsamlet returpapir = Returpapirforbrug på danske fabrikker + Eksport af returpapir - Import af returpapir + Lagerændring⁴.

Data for eksport og import af returpapir er hentet fra Danmarks Statistik /1/.

I Bilag A og Bilag B beregnes delstrømme af Avispapir og ugeblade samt Bølgepap. I disse tilfælde anvendes indberetninger fra konverteringsindustrien og papproducerende virksomheder vedrørende import og eksport af returpapir og afskær /2/.

Mængden af returpapir, der indgår i papirproduktion i Danmark, er opgjort på baggrund af indberetninger fra de returpapirforbrugende fabrikker /2/.

Lagerændringen beregnes på grundlag af indberetninger både fra returpapirforbrugende fabrikker og fra returpapirhandlere /2/.

Mængden af indsamlet returpapir er opgjort i afsnit 3.1. Opgørelser over samlede mængder for delstrømmene Aviser og ugeblade samt Bølgepap fremgår af Bilag A og Bilag B.

Indsamlet mængde opdelt efter kvalitet og kilde

Indberetninger vedrørende mængden af indsamlet returpapir opdelt på kvalitet og kilder, stammer fra returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere /2/.

I indberetningerne er mængden af indkøbt papir opdelt efter, hvilken erhvervsmæssig kilde returpapiret stammer fra. Det opgøres, hvor stor mængde der indsamles fra "Fremstillingsvirksomhed mv.", og hvilken mængde der indsamles fra "Handel og kontor", "Institutioner", "Byggeri og nedrivning" samt "Husholdninger". Endvidere indgår indberetninger om import af returpapir samt om returpapir, hvor kilden ikke er oplyst i indberetningerne.

Den indberettede mængde er endvidere opdelt i fire kvaliteter: Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og pap samt Bedre kvaliteter. Det bemærkes, at dette er en grov inddeling i forhold til den kvalitetsopdeling returpapir handles efter.

En opgørelse over den kvalitetsopdelte mængde findes i afsnit 3.2. Ud over indberetninger fra returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere er der i opgørelsen over mængden indsamlet fra "fremstillingsvirksomhed mv." medtaget den indberettede mængde af eksporteret afskær fra konverteringsindustrien og fra papproducerende virksomheder samt disse virksomheders salg til andre end danske returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker.

2.1 Forbrug

Det danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk produceret papir og pap i hel- og halvfabrikata. Forbruget opgøres derfor ud fra data fra udenrigshandelen (Danmarks Statistik) og indberetninger fra de danske returpapirforbrugende fabrikker. Figur 1 illustrerer, hvorledes det danske papirforbrug har udviklet sig siden 1980.

Figur 1
Papirforbruget i Danmark 1980-1999

Kilder: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /2/ og Danmarks Statstik /1/, se endvidere Tabel 2.1

I 1999 blev der i Danmark anvendt 1.325.776 tons papir og pap mod 1.304.337 tons i 1998. Dette svarer til en stigning i det danske papirforbrug på 21.439 tons, svarende til 1,6%. Udviklingen i papirforbruget fra 1997 til 1999 kan belyses, som det fremgår af Tabel 2.1.

Tabel 2.1.
Papirforbruget i Danmark 1997-1999. Tons

Kilder: Import og eksport: Danmarks Statistik /1/, Dansk produktion: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap/2/

Importen af nyt papir er fra 1998 til 1999 steget med 27.900 tons (2,0%), mens eksporten er steget med 12.385 tons (2,6%). Dette medfører en stigning i nettoimporten på 15.515 tons (1,6%).

Den danske produktion af nyt papir steg i forhold til 1998 med 5.924 tons, svarende til en produktionsstigning på 1,7%.

2.2 Kvaliteter

Forbruget af papir og pap fordeler sig på en lang række meget forskellige kvaliteter, hvoraf enkelte er svære eller endog umulige at genanvende, fx toiletpapir, køkkenruller og tjærepapir mv. Nedenfor er beskrevet, hvad de enkelte papirkvaliteter anvendes til i produktion, og hvorledes de enkelte papirkvaliteter efterfølgende anvendes som returpapir.

Indsamlingspotentialet er beskrevet i Bilag C.

Aviser

Kvaliteten Avispapir anvendes til produktion af aviser og indgår efterfølgende som returpapir til produktion af nye aviser, æggebakker og visse former for hylsterpap med en vis volumen samt karton.

Ubestrøget mekanisk, Ubestrøget træfrit og Bestrøget papir

Kvaliteterne Ubestrøget mekanisk, Ubestrøget træfrit og Bestrøget papir anvendes til en række tryksager. Som returpapir indgår de nævnte kvaliteter til skrive-trykpapir og som råpapir til bølgepap.

Aftørringspapir

Kvaliteten Aftørringspapir (tissuepapir) anvendes til produktion af toiletpapir, køkkenruller og servietter. Disse kvaliteter genanvendes ikke som returpapir.

Andet papir og Indpakningspapir

Kvaliteterne Andet papir og Indpakningspapir består af en række forskellige kvaliteter, fx kraftliner af forskellige typer og papir og pap belagt med fx kaolin. Disse kvaliteter anvendes til produktion med forskellige formål, fx bølgepap.

Papir til Bølgepap og sække, Æskekarton og andet karton

Papir til Bølgepap og sække og Æskekarton og andet karton indgår dels som returpapir til produktion af skrive/trykpapir, dels som råpapir til bølgepap.

I Tabel 2.2 er der redegjort for det danske papirforbrug fordelt på hovedgrupper i 1998-1999. Det danske papirforbrug opdelt på kvaliteter er opgjort på baggrund af en gennemgang af CEPI´s⁵ statistik /5/. Det bemærkes, at der bag de 9 kvaliteter er mere end 60 forskellige kvaliteter i Danmarks Statistiks forsyningsstatistik.

Opgørelsen af det samlede danske forbrug af nyt papir opdelt på kvaliteter i Tabel 2.1, afviger ca. 108.000 tons fra opgørelsen af papirforbruget i Tabel 2.1 i statistikken. Dette skyldes, at der i CEPI`s metode indgår et mindre antal varenumre end i opgørelsen fra Danmarks Statistik, jf. Tabel 2.2. Der regnes i øvrigt med det beregnede forbrug fra Tabel 2.1 på 1.326.000 tons.

Tabel 2.2.
Det danske forbrug af nyt papir for 1998 og 1999 opdelt på kvaliteter. 1.000 tons

Kilde: 1999: CEPI /5/, 1998: Returpapir 1998 /6/

De enkelte kvaliteter er råvarer eller halvfabrikata til videre konvertering. Der indgår ikke færdigvarer i de ovennævnte kvaliteter. Forbruget af de enkelte kvaliteter siger ikke noget entydigt om forbruget i Danmark, da en del af de produkter, der produceres af nye papirkvaliteter, eksporteres. Det er således vanskeligt at give et entydigt svar på udviklingen i forbruget af de enkelte kvaliteter.

Den generelle tendens for forbruget af de enkelte kvaliteter er, at der sker bevægelser mellem dem. Der kan ifølge Tabel 2.2 konstateres et fald i det samlede forbrug fra 1998-99 opdelt på kvaliteter (0,8%). Kvaliteterne Avispapir og Papir til bølgepap og sække dækker tilsammen knap halvdelen af den totale mængde forbrug af nyt papir.

Der er sket stigninger i forbruget for 1998-99 af kvaliteterne Ubestrøget mekanisk (24%) og Andet papir (10%). Der kan være adskillige årsager til stigningerne, men generelt er der ikke tale om markante stigninger. Forbruget af kvaliteten Andet papir, der i perioden 1998-1999 steg 10%, faldt tilsvarende 10% i perioden 1997-1998. Det største fald kan konstateres for kvaliteterne Ubestrøget træfrit (7%) og Indpakningspapir (7%).

Hovedparten af det indsamlede returpapir kommer fra erhvervs- og industrivirksomheder, mens resten stammer fra private husholdninger.

De kommunale ordninger, de frivillige indsamlere og industrirenovatører, der har indsamlet returpapir, sælger det til returpapirhandlere, der kan eftersortere de forskellige kvaliteter til en råvare, der herefter indgår i produktionen af nye pap- og papirprodukter. Om der foretages en sortering af det indsamlede returpapir er afhængigt af, hvilke kvaliteter sammensætningen af det indsamlede papir består af, og hvilke krav de returpapirforbrugende fabrikker har til de produkter, der skal fremstilles af returpapir.

3.1 Indsamling af papir og pap i 1999

I det følgende redegøres for resultatet af indsamlingen i 1999.

I Tabel 3.1 er mængden af returpapir indsamlet i Danmark beregnet som returpapirforbruget på de returpapirforbrugende fabrikker minus import af returpapir plus eksport af returpapir plus lagerændring hos returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere. Baggrundsdata for Returpapirforbrug og Lagerændring⁴ i Tabel 3.1 fremgår af Bilag F (lagerændring) og Bilag G (lagerændring samt eget returpapirforbrug).

Tabel 3.1.
Indsamlet mængde returpapir 1999. Tons

Kilder: Returpapirforbrug og lagerændring: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /2/, Nettoeksport jf. Tabel 3.2 Danmarks Statistik /1/

Som det fremgår af Tabel 3.1, er der i 1999 indsamlet 711.310 tons returpapir inklusive lagerændringer, hvilket er ca. 55.000 tons mere end året før. Det svarer til, at der i 1999 er indsamlet 54% af det samlede papirforbrug på 1.325.776 tons mod 50% i 1998.

Tabel 3.2 angiver import og eksport af de forskellige varekategorier, som Danmarks Statistik inddeler returpapir i.

Tabel 3.2
Returpapir, Udenrigshandel 1999. Tons

Kilde: Danmarks Statistik /1/

76% af det mængdemæssige eksportoverskud er ifølge Danmarks Statistik inden for kategorien "Affald hovedsageligt fremstillet af mekanisk papirmasse, gamle, usolgte aviser, ugeblade, telefonbøger, brochurer og reklametryksager."

I henhold til Danmarks Statistik udgør nettoeksporten (eksport - import) i 1999 297.567 tons, hvilket er ca. 56.000 tons mere end i 1998. Eksporten på 382.042 tons er steget med knap 44.000 tons i forhold til 1998. Importen er faldet med godt 12.000 tons i forhold til 1998.

Som alternativ til Danmarks Statistiks opgørelse over import og eksport af returpapir kan indberetninger for import og eksport af returpapir fra returpapirhandlere, de returpapirforbrugende fabrikker samt konverteringsindustrien og de papproducerende virksomheder benyttes /2/. Til sammenligning er nettoeksporten beregnet på baggrund af indberetninger 292.852 tons, hvilket svarer til knap 5.000 tons mindre end opgørelsen baseret på data fra Danmarks Statistik.

3.2 Indsamlet returpapir opdelt på kvaliteter

De returpapirforbrugende fabrikker indkøber dels fra genvindingsindustrien dels direkte fra "affaldsproducenterne".

Med udgangspunkt i genvindingsindustriens (returpapirhandlerne) og de returpapirforbrugende fabrikkers indberetninger vises i Tabel 3.3 fordelingen af indsamlet returpapir opdelt på kilder og kvaliteter. Oplysningerne fremgår direkte af Bilag F og Bilag G.

En enkelt større returpapirhandler har ikke indberettet til dette års eller de foregående 2 års statistikker. Der er derfor benyttet et udtræk fra ISAG⁷ vedrørende den totale mængde indkøbt papir for denne returpapirhandler, og et estimat på fordelingen af kvaliteter er udført ud fra tidligere indberetninger fra den pågældende returpapirhandler.

Tabel 3.3.
Den indsamlede mængde returpapir fordelt på kilder og kvaliteter 1999. Tons

Se her!

Kilde: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /2/¹¹

For 1999 indberettes i alt ca. 726.000 tons, hvilket er ca. 15.000 tons mere end den officielle danske mængde indsamlet papir, der jf. Tabel 3.1 er beregnet til godt 711.000 tons.

Med til en samlet vurdering af en fordeling på kvaliteter hører, at nærværende Statistik for returpapir og -pap anvender en relativt grov inddeling i forhold til returpapirbranchen, hvor returpapir handles i op til 60 forskellige kvaliteter.

En del af disse kvaliteter produceres af genvindingsindustrien ved sortering og forædling af det indhandlede papir, hvilket for nogle virksomheder udgør et væsentligt grundlag for indtjeningen, da denne forædling medfører, at returpapir kan sælges til en højere pris.

Genvindingsindustrien kan ved modtagelsen nedklassificere en vare, hvis varen er kontamineret eller på anden måde berettiger til en lavere pris. Denne nedklassificering kan betyde, at den indberettede mængde rubriceres "forkert" i returpapirstatistikken med hensyn til hovedbestanddel.

⁶ Herudover er der fra returpapirhandlere oplyst et eget forbrug af returpapir på i alt 2.250 tons, som anvendes til andre formål end produktion af nyt returpapir (se Bilag F "Eget returpapirforbrug").  [Tilbage]

Ved returpapirforbrug forstås her den mængde returpapir, som de returpapirforbrugende fabrikker anvender i deres produktion af nyt papir. Returpapir, der anvendes til andre formål end papirproduktion, opgøres ikke i nærværende statistik.

De returpapirforbrugende fabrikker anvender returpapir som råvare til produktion af nye papir- eller papprodukter.

Returpapir opløses og renses for urenheder og renses for trykfarve (deinkes). Derefter anvendes den rensede masse som råvare til papirbaserede produkter.

De returpapirforbrugende fabrikker anvender forskellige kvaliteter af returpapir som råvare afhængigt af, hvilken papirkvalitet der produceres.

Tabel 4.1 angiver de returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir fordelt på kvaliteter for perioden 1995-1999. Ændringer i forbruget af de enkelte kvaliteter er specificeret for 1999 i forhold til 1998.

Tabel 4.1.
Papirkvaliteter forbrugt på danske returpapirforbrugende fabrikker 1995-1999. 1.000 tons

Kilder: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /2/

De returpapirforbrugende fabrikkers samlede forbrug af returpapir udgjorde i 1999 420.028 tons (se Tabel 3.1). Der er tale om en stigning på ca. 11.000 tons i forhold til 1998. Dette skal sammenholdes med, at den danske papirproduktion i samme periode er steget fra 350.272 tons i 1998 til 356.196 tons i 1999, svarende til en stigning på ca. 6.000 tons.

De returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir for perioden 1979-1999 fremgår af Bilag J, Tabel 2.

Siden 1990 har de returpapirforbrugende fabrikker øget anvendelsen af returpapir i produktionen med 153.000 tons (se Bilag J, Tabel 2). Dette på trods af produktionsophør på de returpapirforbrugende fabrikker Maglemølle og Højbygård.

4.1 Forbruget af de forskellige returpapirkvaliteter

Forbruget af kvaliteten Aviser og ugeblade på returpapirforbrugende fabrikker er steget med 2.000 tons, svarende til en stigning på 3,1%. Forbruget af denne kvalitet er meget konstant.

Forbruget af kvaliteten Bølgepap er steget med 9.000 tons, svarende til 5,2%. Forbruget af denne returpapirkvalitet udgør godt 40% af det totale forbrug af returpapir i Danmark i 1999.

Forbruget af kvaliteten Blandet papir og pap er steget med 98.000 tons. Stigningen i forbruget af kvaliteten Blandet papir og pap på 98.000 tons modsvarer faldet i forbruget af kvaliteten Bedre kvaliteter. Der er tale om at en enkelt papirfabrik i 1999 har rubriceret sit forbrug som kvaliteten Blandet papir og pap, mens fabrikken i 1998 rubricerede forbruget som kvaliteten Bedre kvaliteter.

Forbruget af Bedre kvaliteter faldt i 1999 med 98.000 tons (se forbruget af kvaliteten Blandet papir og pap).

Kvaliteterne Bølgepap samt Blandet papir og pap udgjorde i 1999 tilsammen 83% af det danske returpapirforbrug.

4.2 Udenrigshandlen og returpapirforbruget

I Tabel 4.2 er der foretaget en opgørelse over udviklingen i eksport og import sammenholdt med forbruget af returpapir på de returpapirforbrugende fabrikker for årene 1995-1999 (opgørelse for perioden 1990-1999 fremgår af Bilag J, Tabel 3). Opgørelsen i Tabel 4.2 er for 1999 opdelt på de enkelte kvaliteter.

Tabel 4.2.
Disponering af returpapir 1995-1999. 1.000 tons

Kilder: Indberetninger til Statistik for returpapir og -pap /2/

Fra 1995 og frem har importen stort set været uforandret, og fra 1997 har eksporten været stigende.

Som det fremgår af Tabel 4.2, kunne Danmark teoretisk set være selvforsynende med stor set alle returpapirkvaliteter. Når der alligevel er en forholdsvis stor vareudveksling af ens kvaliteter, kan det skyldes transportøkonomi og ønsket om en større forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige priser for de enkelte returpapirforbrugende fabrikker.

4.3 Returpapirforbrug på de danske papirfabrikker

I 1999 anvendte de returpapirforbrugende fabrikker 420.028 tons returpapir til produktion af 356.196 tons papir.

Når forbruget af returpapir er større end det samlede forbrug af returfiber, skyldes det, at en del returpapir frasorteres som affald, bl.a. i forbindelse med renseprocessen på de returpapirforbrugende fabrikker.

Returpapir er en vigtig råvare i den danske papirproduktion.

Returpapir sælges af returpapirhandlere til de returpapirforbrugende fabrikker eller eksporteres. Priser for papiret afhænger bl.a. af kvaliteten og de internationale markedspriser.

Inden for hver kvalitetsgruppe er prisen yderligere bestemt af returpapirets kontamineringsgrad. Jo renere returpapiret er, desto højere pris kan opnås.

5.1 Prisudviklingen

Priserne på det danske returpapirmarked påvirkes i betydeligt omfang af priserne på det internationale marked. Sammenlignet med den store mængde af papir, der indsamles bl.a. i Tyskland, er den danske indsamling marginal. Såvel indsamlingen af returpapir som de danske returpapirforbrugende fabrikkers forbrug af returpapir udgør 1-2% af den samlede mængde i EU /13/.

Til at belyse udviklingen i priserne er det valgt at benytte oplysninger fra det tyske tidsskrift EUWID, der løbende bringer prisoplysninger om dette område. Det vurderes, at disse priser også afspejler den danske udvikling, idet de danske og tyske priser konjunkturmæssigt følger hinanden i opadgående og nedadgående retning.

5.1.1 Baggrund for prisstatistik

Prisudviklingen fra 1992 til 2000 fremgår af Figur 2. I Tabel 5.1 angives priserne i perioden 1998 til 2000. Af Bilag J, Tabel 4 fremgår priserne i perioden 1987 til 2000.

Priserne i perioden 1987 til 1992 er priser fastsat af et prisudvalg under den danske returpapirindustri. Disse priser er "ab genvindingsindustri", hvilket vil sige, at de returpapirforbrugende fabrikker forestår transporten.

For perioden 1. kvartal 1993 til 3. kvartal 1995 er der anvendt priser indberettet til Konkurrencerådet. Også disse priser er "ab genvindingsindustri".

For perioden fra 4. kvartal 1995 og frem er anvendt priser oplyst i det tyske tidsskrift EUWID, hvor priserne opgøres 1-2 gange pr. måned.

EUWID opgiver priserne i intervaller, og det er her valgt at angive gennemsnitspriser. Fra 1999 og frem er de angivne priser beregnet som gennemsnittet ud fra alle prisangivelser i kvartalet.

EUWID angiver priserne for papirkvaliteterne "frit leveret fabrik", hvilket vil sige, at transportomkostningerne er indeholdt i prisen. Priserne før og efter 4. kvartal 1995 er derfor ikke direkte sammenlignelige, men er p.t. de bedste til at belyse prisudviklingen.

Blanding af forskellige typer papir og pap indeholdende mindre end 40% avispapir og ugeblade.

Gamle aviser med mindre end 5% farve fra annoncer; mængden af ubrugeligt materiale max. 1%.

Figur 2
Priser på returpapir 1992-3. kvartal 2000. Kroner pr. ton

Se her!

Frem til og med 3. kvartal 1995 er priser "ab genvindingsindustri". Fra 4. kvartal 1995 er priser "frit leveret fabrik"

Kilder: 1992: Dansk Returpapir og –Plast gengivet i /6/, 1993-3. kvartal 1995: Konkurrencerådet gengivet i /6/, 4. kvartal 1995-1998: EUWID gengivet i /6/ 1999 og 2000: EUWID /4/

Tabel 5.1
Returpapirpriser. Kroner pr. ton

Kilde: 1998 EUWID gengivet i /6/, 1999 og 2000: EUWID /4/

Af Bilag J, Tabel 4 fremgår priser på returpapir for perioden 1987 til 2000.

5.2 Den seneste udvikling i priser

Priserne på alle tre papirkvaliteter, der er angivet i Tabel 5.1, har været stigende igennem 1999 og frem til 2. kvartal 2000. I 2. og 3. kvartal 2000 var priserne på samme niveau som i 3. kvartal 1995, der var det hidtil højeste niveau, jf. Figur 2.

Prisen på returpapirkvaliteten Bølgepap er i løbet af 1999 steget fra lige under 300 kr. pr. ton til ca. 550 kr. pr. ton. Stigningen er fortsat ind i 2000, hvor prisen i 2. kvartal nåede over 1.100 kr. pr. ton. I 3. kvartal 2000 er prisen faldet 7% i forhold til 2. kvartal 2000.

Kvaliteten Blandet papir og pap handles generelt til den laveste pris af de 3 papirkvaliteter, der er angivet i Tabel 5.1. Prisen steg i løbet af 1999 fra 36 kr. pr. ton til ca. 300 kr. pr. ton. Stigningen fortsatte frem til 2. kvartal 2000, hvor prisen var ca. 800 kr. pr. ton.

I første kvartal 1999 var prisen for returpapirkvaliteten Aviser 412 kr. pr. ton, hvilket er samme niveau som i 1998. I løbet af 1999 steg prisen til ca. 600 kr. pr. ton, og stigningen fortsatte frem til 2. kvartal 2000, hvor prisen lå på over 1.200 kr. pr. ton.

Konjunkturmæssigt følger priserne på de 3 returpapirkvaliteter stort set hinanden.

Det højeste niveau for de 3 kvaliteter i perioden 1987-1999/2000 var 3. kvartal 1995 (Bilag J, Tabel 4). Herefter er returpapirpriserne, både danske og udenlandske, faldet frem til starten af 1997. I 1997 og frem til starten af 1999 var priserne stabile, hvorefter de er steget kraftigt.

De danske returpapirpriser følger i vid udstrækning de internationale papirpriser, og efterspørgslen i Fjernøsten spiller fortsat en stor rolle for prisdannelsen på markedet for returpapir.

6. Datakvalitet

I dette kapitel beskrives kvalitetssikring og kvalitet af data, som kan have indflydelse på resultater og konklusioner i statistikken.

6.1 Kvalitetssikring af indberetninger

Kvaliteten af indberetninger fra virksomhederne er sikret gennem sammenligning af indtastede mængder og placering af disse i poster med indberetninger fra forrige år. Ved større afvigelser er virksomheden kontaktet.

6.2 Ændring af opgørelse over indsamlet mængde

I Tabel 3.3, hvor den indsamlede mængde er opgjort fordelt på kilder, er i rubrikken indsamling fra fremstillingsvirksomhed medtaget konverteringsindustriens og de papproducerende virksomheders salg til andre end de returpapirhandlere og returpapirforbrugere, der foretager indberetning til returpapirstatistikken. Dette medfører en mindre stigning i den indsamlede mængde for 1999 på 825 tons i forhold til, at mængden ikke var medregnet. I tidligere udgaver af "Statistik for returpapir og –pap" er denne mængde ikke medregnet.

6.3 Kvalitet af datakilder

6.3.1 Danmarks Statistik

De steder, hvor tal fra Danmarks Statistik indgår, vil tal kunne være behæftet med en vis usikkerhed på grund af manglende eller fejlagtige indberetninger til Danmarks Statistik.

6.3.2 Indberetninger fra danske virksomheder

Kvaliteten af indberetningerne er afhængig af, at der udsendes indberetningsskemaer til alle relevante virksomheder, og at alle virksomheder returnerer skemaerne i korrekt udfyldt stand.

En enkelt større returpapirhandler har ikke indberettet i forbindelse med de seneste års statistikker. For at medtage mængden fra denne handler er udtræk fra ISAG vedrørende den totale mængde indkøbt papir benyttet for den pågældende returpapirhandler, og et estimat på fordelingen af kvaliteter er udført ud fra tidligere indberetninger. Dette giver en usikkerhed på fordelingen af papirkvaliteter fra denne handler. Da den pågældende handler har en ikke uvæsentlig andel af den samlede papirhandel, vil dette kunne påvirke den totale fordeling på kvaliteter. Ligeledes mangler indberetninger fra en enkelt formidler af returpapir.

En mulig fejlkilde ved indberetninger fra virksomheder kan være, at mængder indberettes i "forkerte" poster. Sådanne fejl søges minimeret ved den tidligere beskrevne kvalitetssikring af data ved sammenligning med forrige års indberetninger.

Endelig er der usikkerheder på den samlede lagerændring. I indberetningerne opgøres lagerændringen ud fra forskellen i lagerbeholdning primo året og ultimo året. Der kan være virksomheder, der opgør lageret på andre tidspunkter end årsskiftet, og som derfor er nødsaget til at estimere lageropgørelsen.

Det er muligt ud fra indberetningerne at opstille en massebalance og ud fra denne beregne lagerændringen som lagerændring = indkøb + import - salg - eksport - forbrug. Opgøres lagerændringen på denne måde for alle virksomheder, fås -10.383 tons mod de –6.285 tons, der beregnes ud fra den i papirstatistikken benyttede metode, hvor lagerændringen beregnes som virksomhedernes indberetninger om lager ultimo året - lager primo året.

Af Tabel 3.3 fremgår den indsamlede mængde returpapir fordelt på kilder. Det fremgår, at 19% af den totale mængde er angivet som "kilde ikke oplyst". Dette giver en usikkerhed på fordelingen på de øvrige kilder.

6.3.3 Emballageforsyningsmængden

I dele af nærværende statistik benyttes data fra Emballageforsyningsmængden /3/. Med hensyn til usikkerhederne på disse data henvises til oplysningerne i Emballageforsyningsmængden /3/.

6.4 Papirforbrug

Det danske papirforbrug fastlægges dels ud fra opgørelser over import og eksport af nyt papir fra Danmarks Statistik, dels ud fra indberetninger om dansk produktion fra returpapirforbrugende fabrikkerne /1/ /2/. Med hensyn til usikkerheden på forbruget henvises til afsnit 6.3.1 og 6.3.2.

6.5 Indsamling af papir og pap

Den indsamlede mængde af returpapir, der opgøres i Tabel 3.1, er beregnet ud fra forbruget af returpapir på returpapirforbrugende fabrikker, import og eksport af returpapir baseret på Danmarks Statistik samt opgørelse over ændringen af lagerbeholdning af returpapir i Danmark /1/ /2/.

Som nævnt under Afsnit 6.3.2, er der en vis usikkerhed på lageropgørelsen. Forskellen mellem opgørelse over lagerændringen baseret på indberetninger om lager ultimo, primo og baseret på massebalance svarer dog til kun 0,6% af mængden af indsamlet returpapir beregnet ud fra de returpapirforbrugende fabrikkers forbrug, import- og eksportdata fra Danmarks Statistik og lagerændringer (Tabel 3.1). Denne usikkerhed tillægges derfor mindre betydning.

I Tabel 3.3 beregnes den indsamlede mængde alternativt ud fra indberetningerne over indsamlingskilder, eksport af afskær samt salg til andre end konverteringsindustrien og de papproducerende virksomheder¹³.

Forskellen på resultaterne i opgørelserne over den indsamlede mængde i Tabel 3.1 og Tabel 3.3 er 14.632 tons eller 2% af den indsamlede mængde.

6.6 Bilag A

Ved opstilling af materialestrøm for aviser og ugeblade er det nødvendigt at basere forbruget af papir til ugeblade på et skøn, som medfører en vis usikkerhed på bestemmelsen af indsamlingsprocenten.

¹³ Dvs. til andre end returpapirhandlere og returpapirforbrugere, der er med i indberetninger til Statistik for returpapir og –pap.  [Tilbage]

7. Referencer

Bilag A - Materialestrøm for aviser og ugeblade

1.1 Aviser og ugeblade

For kvaliteten Aviser og ugeblade kan der opstilles en samlet opgørelse af materialestrømmen, dvs. en opgørelse af forbruget af nyt papir, mængden af indsamlede aviser samt mængden af aviser anvendt til produktion af nye papirprodukter.

Alt papir til trykning af aviser importeres. Nettoimporten af avispapir i perioden 1976 til 1999 fremgår af Tabel 0.1. Fra 1993-1997 var der en kraftig stigning i nettoimporten af avispapir. Stigningen skyldes primært gratis distribution af dagblade, omegnsblade og husstandsomdelte tilbudsaviser samt en generelt forøget annoncemængde. Der var tale om en markant stigning efter en periode på 6 år (1987-1993), hvor forbruget lå nogenlunde konstant. Niveauet fra 1997 er fastholdt, dog med mindre fald både i 1998 og i 1999. Danmarks Statistik /1/.

Papir til ugeblade importeres ligeledes, denne mængde kan imidlertid ikke oplyses af Danmarks Statistik. Forbruget af papir til ugeblade antages at følge mængden af importeret papir til trykning af aviser. Nedenfor angives hvordan mængden af papir til ugeblade er estimeret i perioden 1976 til 1999.

Dansk Returpapir og -plast har tidligere anslået at forbruget af papir til ugeblade svarer til 16% af forbruget af papir til aviser. Denne procentsats er anvendt i Tabel 0.1 for årene 1976 til 1990 /6/.

Arbejdsrapport nr. 17, 1993, Kortlægning af papirpotentialet fra private husstande viste, at andet papir end avispapir udgør ca. 20% af avispapirpotentialet /15/. Til beregningen af papirforbruget til ugeblade i Tabel 0.1 er anvendt middeltallet 18% for årene 1991-1994.

Miljøprojekt nr. 490, 1999, Kortlægning af papirpotentialet i kommunerne er fremkommet med nye opgørelser af papirpotentialet i Danmark /16/. På baggrund heraf, er det valgt at opskrive andelen af ugebladspapir til 25% for årene 1995-1999. Figur 1 viser kilderne til kredsløbet for kvaliteten Aviser og ugeblade 1999 og den beregnede indsamlingsprocent.

Figur 1
Model for beregning af kredsløb for aviser og ugeblade 1999

Kilder: Nettoimport af avispapir: Danmarks Statistik /1/, import og eksport af returpapir, forbrug og lagerændring: Tabel 4.2 i statistikken.

Tabel 0.1 viser et estimat over den samlede mængde avis- og ugebladspapir, der indsamles og nyttiggøres. Afsætningen af den indsamlede mængde er endvidere fordelt på eksport, dansk forbrug og henlæggelse på lager. Der er korrigeret for import.

Tabel 0.1
Handel og forbrug af avispapir, der indsamles og nyttiggøres. 1.000 tons

Se her!

* Under 500 tons

Kilder: Nettoimport af avispapir: 1999: Danmarks Statistik /1/, øvrige år: Returpapir 1998 /6/. Import og eksport af returpapir, forbrug og lagerændring: 1999: Tabel 4.2 i statistikken, øvrige år: Returpapir 1998 /6/.

Bilag B - Materialestrøm for bølgepap

1.1 Bølgepap

Materialestrømsanalysen for kvaliteten Bølgepap, som blev påbegyndt i 1998, er videreført for 1999. Ved opgørelsen bestemmes forbruget af nyt bølgepap, mængden af indsamlet bølgepap samt mængden af bølgepap anvendt til produktion af nye pap- og papirprodukter. Det antages, at alt nyt bølgepap anvendes som emballage.

Mængden af bølgepapemballage er beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistiks publikation: "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande" benyttet i Emballageforsyningsmængden 1999 /3/.

Figur 1 viser kilderne til kredsløbet for kvaliteten Bølgepap 1999 og den beregnede indsamlingsprocent.

Figur 1
Model for beregning af kredsløb for bølgepap 1999¹

Kilder: Forsyning: Emballageforsyningsmængden 1999 /3/.

Import af returpapir, forbrug og lagerforskydning: Tabel 4.3 i statistikken, eksport af returpapir: Tabel 4.3 i statistikken og eksport af afskær fra Bilag H og Bilag I.

For en uddybende beskrivelse af metoden til kortlægning af emballageforsyningen i Danmark, henvises til Emballageforsyningsmængden /3/.

De tomme bølgepapemballager består af: Dansk produktion + nettoimport af den mængde bølgepapemballage, der fremtidigt skal anvendes til at emballere varer i Danmark eller udlandet.

Det fremgår af Tabel 0.1, at indsamlingen af bølgepap udgjorde 256.000 tons i 1999. Dette er ca. 14.000 tons mere end indsamlingsmængden opgjort ud fra papirhandlernes oplysninger om den indsamlede mængde af bølgepap jf. Tabel 3.3 i statistikken. Årsagen hertil skal sandsynligvis findes i, at der hos returpapirhandlerne sker en sortering af kvaliteten Blandet papir og pap, hvorved mængden af kvaliteten Bølgepap, der sælges, bliver større end den indkøbte mængde, der udgør beregningsgrundlaget i Tabel 3.3 i statistikken.

Den samlede emballageforsyning af bølgepap i 1999 udgør, som det fremgår af Tabel 0.1, 330.000 tons. Indsamlingsprocenten kan, som det fremgår af Figur 1, beregnes til 77,7%.

Tabel 0.1.
Handel og forbrug af bølgepap, der indsamles og nyttiggøres. 1.000 tons

Se her!

Kilder: Forsyning: Emballageforsyningsmængden 1997, 1998 og 1999 /17,18, 3/.

Import af returpapir, forbrug og lagerforskydning: 1999: Tabel 4.3 i statistikken, øvrige år Returpapir 1998 /6/. Eksport af returpapir: 1999: Tabel 4.3 i statistikken og eksport af afskær fra Bilag H og Bilag I, øvrige år Returpapir 1998 /6/.

Det fremgår af Tabel 0.1, at der fra 1997 til 1998 er sket en væsentlig stigning i indsamlingsprocenter for kvaliteten Bølgepap fra 62,2% til 75,5% og at indsamlingsprocenten for 1999 er nogenlunde den samme som for 1998 med 77,7%. Det ser således ud til, at transportemballageaftalen har haft effekt. Indsamlingsprocenten er ikke udtryk for, om transportemballageaftalens målsætning om 80% materialegenvinding er nået, da der ikke i ovenstående er skelnet mellem detail- og transportemballager, men et udtryk for det samlede kredsløb for kvaliteten Bølgepap /8/.

Kilder: 1999: Danmarks Statistik /1/ og indberetninger til Statistik for returpapir og –pap /2/, øvrige år: Returpapir 1998 /6/.

Tabel 2
Returpapirforbrug på danske fabrikker 1979-1999. 1.000 tons

Kilder 1999: Indberetninger til Statistik for returpapir og –pap /2/, øvrige år: Returpapir 1998 /6/

Tabel 3
Disponering af de enkelte returpapirkvaliteter 1999. 1.000 tons

Kilder 1999: Indberetninger til Statistik for returpapir og –pap /2/, øvrige år Returpapir 1998 /6/

Tabel 4
Returpapirpriser. kr. pr. ton

Frem til og med 3. kvartal 1995 er priser "ab genvindingsindustri". Fra 4. kvartal 1995 er priser "frit leveret fabrik"

Kilder: 1987 -1992: Dansk Returpapir og –Plast gengivet i /6/, 1993-3. kvartal 1995: Konkurrencerådet gengivet i /6/, 4. kvartal 1995-1998: EUWID gengivet i /6/ 1999 og 2000: EUWID /4/