Statistik for returpapir og -pap 1999

1. Indledning

1.1 Definitioner
1.1.1 Returpapir
1.1.2 Returpapirhandlere
1.1.3 Returpapirforbrugende fabrikker
1.1.4 Konverteringsindustrien
1.1.5 Papproducerende virksomheder
1.2 Lovgrundlag
1.2.1 Emballagedirektivet
1.2.2 Tilbagetagningsaftale
1.2.3 Affaldsbekendtgørelse
1.3 Metode
1.3.1 Dataindsamling
1.3.2 Opgørelsesmetode

1.1 Definitioner

1.1.1 Returpapir

Uanset hvor det indsamlede returpapir og -pap stammer fra, defineres det i dette notat som "returpapir". Returpapir er ikke en entydig varebetegnelse, og der kendes i dag mere end 60 forskellige udsorteringer. For overskuelighedens skyld samles disse udsorteringer normalt i fire hovedgrupper (kvaliteter).

Aviser og ugeblade

Aviser og ugeblade indsamles typisk fra husholdninger og indeholder fx aviser, ugeblade og reklametryksager. Endvidere består kvaliteten af rotation fra avisproduktion og usolgte aviser. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af æggebakker, tapetpapir, aftørringspapir, nyt avispapir samt skrivepapir og i mindre grad til offsetpapir.

Bølgepap

Bølgepap indsamles fra bl.a. supermarkeder og handelsvirksomheder og indeholder fx bølgepapkasser. Bølgepap indsamles derudover fra emballageindustrien og indeholder her fx konverteringsafskær. Bølgepap anvendes som råvare til fremstilling af bølgepapråpapir og massivpap.

Blandet papir og pap

Blandet papir og pap indsamles fra bl.a. grafisk industri, kontorer og forretninger og indeholder usorteret papir fx aviser, skrivepapir, pap og karton fra kontorer og forretninger samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx bølgepapråpapir, massivpap og skrivepapir.

Bedre kvaliteter

Bedre kvaliteter indsamles fra mellemstore og store grafiske virksomheder m.fl. og indeholder rene fraktioner af skrivepapir, edb-lister samt afskær fra den grafiske industri. Kvaliteten anvendes som råvare til fremstilling af fx edb-lister og skrivepapir. Fiberkvaliteten er så god og ensartet, at den ofte kan substituere cellulose.

1.1.2 Returpapirhandlere

Returpapir indsamles og tilføres returpapirhandlere. De fleste store returpapirhandlere foretager sortering og/eller opbalning af returpapir, mens enkelte returpapirhandlere (formidlere) fungerer som mellemhandlere mellem andre returpapirhandlere og såvel danske som udenlandske aftagere.

1.1.3 Returpapirforbrugende fabrikker

De danske papirfabrikker, som anvender returpapir som råvare (enten helt eller delvist), benævnes i dette notat returpapirforbrugende fabrikker.

1.1.4 Konverteringsindustrien

Konverteringsindustrien anvender produkter fra de returpapirforbrugende virksomheder (fx bølgepap i ruller), som de konverterer (omformer) til nye produkter (fx papkasser).

1.1.5 Papproducerende virksomheder

Virksomheder, der anvender råpapir til produktion af pap i ruller og ark, benævnes i nærværende statistik papproducerende virksomheder. Virksomheder, der både producerer og konverterer pap, indgår i statistikken både under papproducerende virksomheder og konverteringsindustri.

1.2 Lovgrundlag

1.2.1 Emballagedirektivet

I EU’s emballagedirektiv opstilles krav om, at hvert medlemsland skal genanvende mindst 25% og højst 45% af den samlede mængde emballageaffald. Tallet er et gennemsnit for de forskellige materialetyper. Det vil sige, at genanvendelsen af én emballagetype kan være lavere, hvis den til gengæld er tilsvarende højere for andre typer. Dog må genanvendelsen ikke være under 15% for nogen materialetype. Danmark skal således genanvende mindst 15% papir- og papemballage. Dette mål skal være nået inden 30. juni 2001 /7/.

1.2.2 Tilbagetagningsaftale

Dansk Industri og Miljø- og Energiministeriet har indgået en frivillig aftale om genanvendelse af transportemballage; den såkaldte Transportemballageaftale /8/.

Ifølge denne aftale skal emballageindustrien kunne dokumentere udviklingen i tilbagetagning og genanvendelse.

Af Transportemballageaftalen fremgår det, at målet for genanvendelse i 1998 er 80% /8/. Der var i den oprindelige aftale ikke fastsat mål for fordelingen mellem genbrug og materialegenvinding, ligesom der ikke var fastsat mål for genanvendelse til emballageformål.

Aftalen er i 1998 justeret med hensyn til definition af transportemballage, som nu følger emballagedirektivets definition. De procentvise mål gælder nu udelukkende for materialegenvinding.

Tabel 1.1.
Emballageindustriens mål for materialegenvinding

Forsyningsmængder og genanvendelse

Materialetyper

Forsyningsmængden 90/91

Mål for Materialegenvinding 1996

Mål for materialegenvinding 1998

Bølgepap

164.000 t/år

70% = 114.800 t

80% = 131.200 t

Andet pap

56.000 t/år

50% = 28.000 t

80% = 44.800 t

Papir

45.000 t/år

50% = 22.500 t

80% = 36.000 t

Kilde: Transportemballageaftalen /8/

Genanvendelsen beregnes som vægtprocent af forsyningsmængden af de forskellige materialetyper.

Grundlaget for overvågningen af papirbaserede transportemballager er beskrevet i notatet "Det metodiske grundlag for overvågning af delaftalen om indsamling af papirbaserede transportemballager" /9/.

1.2.3 Affaldsbekendtgørelse

Indtil den 15. juli 2000 var indsamling af returpapir i Danmark reguleret gennem bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald /10/.

Bekendtgørelsen gør gældende i §36 at, "Kommunalbestyrelsen skal anvise genanvendeligt affald i form af papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf fra virksomheder og offentlige og private institutioner til genanvendelse".

Bekendtgørelsen gør gældende i §41 at, Kommunalbestyrelsen skal iværksætte indsamling af affald i form af aviser, ugeblade og lignende samt glasemballager fra private hustande i bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 2000 husstande".

Fra den 15. juli 2000 er indsamling af returpapir i Danmark reguleret gennem bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald /11/.

Bestemmelserne i §36 er ikke ændret i forhold til den tidligere bekendtgørelse. Det er derimod bestemmelserne i §41.

Bekendtgørelsen gør gældende i §41 at, "I bebyggelser, hvor der til stadighed er mere end 1.000 indbyggere, skal kommunalbestyrelsen iværksætte indsamling fra husholdninger af affald af papirkategorierne:

  1. dagblade
  2. distriktsblade
  3. uge- og månedsblade, herunder fag- og medlemsblade
  4. adresseløse tryksager
  5. adresserede forsendelser
  6. telefonbøger".

I §41 og §70 er der yderligere krav om, at disse indsamlingsordninger skal etableres med fast opsamlingsmateriel ved husstandene, medmindre de enkelte kommuner kan dokumentere, at der indsamles 40% af potentialet i 2001 og 55% af potentialet i 2002 og de følgende år. Potentialerne, der skal anvendes for de enkelte kommuner, fremgår af Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4, 2000 /12/.

1.3 Metode

Nærværende statistik beskriver potentiale og indsamlet mængde af returpapir i Danmark i 1999 samt forbruget af returpapir på danske returpapirforbrugende fabrikker i 1999.

"Statistik for returpapir og pap 1999" er etableret med udgangspunkt i:
den officielle statistik (Danmarks Statistik) /1/
indberetninger indhentet direkte fra virksomheder /2/
øvrige kilder.

1.3.1 Dataindsamling

Der er anvendt flere kilder til udarbejdelse af "Statistik for returpapir og –pap 1999". Nedenfor redegøres for, hvilke oplysninger der er indhentet fra hvilke kilder.

1.3.1.1 Danmarks Statistik

Data for eksport og import af papir er hentet fra Udenrigshandelen 1999, Danmarks Statistik /1/. Det drejer sig om data for import og eksport af returpapir såvel som data for import og eksport af nyt papir.

Til opstilling af materialestrøm for Aviser og ugeblade er nettoimporten for nyt avispapir beregnet. Denne beregning er ligeledes baseret på Danmarks Statistik /1/. Opstillingen findes i Bilag A.

En anden mulighed for at opgøre import og eksport af returpapir er at benytte indberetninger fra industrien /2/ (se Afsnit 1.3.1.2).

Ved beregninger af import og eksport af returpapir i nærværende statistik anvendes i alle tilfælde data fra Danmarks Statistik, på nær ved opstilling af materialestrømme for Aviser og ugeblade i Bilag A samt for Bølgepap i Bilag B. I disse opstillinger er import og eksport af returpapir baseret på indberetninger fra industrien /2/.

1.3.1.2 Indberetninger til "Statistik for returpapir og –pap1999"

Der udsendes hvert år indberetningsskemaer til returpapirhandlere, returpapirforbrugende fabrikker, formidlere af returpapir, papproducerende virksomheder og konverteringsindustrier /2/.

Til Statistik for returpapir og pap 1999 er der modtaget indberetninger fra 16 returpapirhandlere, 4 returpapirforbrugende fabrikker, 2 formidlere af returpapir, 17 papproducerende virksomheder og 31 konverteringsindustrier.

Nedenfor angives, hvilke indberetninger der indhentes fra de forskellige industrier.

Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker

Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker tilsendes enslydende indberetningsskemaer, men den indberettede mængde opgøres adskilt, se Bilag F og G.

Returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker indberetter, hvor store mængder returpapir der indkøbes, samt hvor store mængder der hhv. sælges og forbruges. Yderligere indberettes mængden af affald, der stammer fra returpapir, og ligeledes indberettes lagerbeholdning ved start og slutning af året samt ændring i lagerbeholdning.

Alle mængder indberettes opdelt i kvaliteterne Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og pap samt Bedre kvaliteter.

Mængden af indkøbt returpapir opdeles endvidere efter, hvilke erhvervsmæssige kilder papiret stammer fra. Det indberettes således, hvor meget der er importeret, samt hvor meget der stammer fra fx fremstillingsvirksomheder, husholdninger, returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker.

Det indberettes, hvorvidt der er tale om salg til danske returpapirforbrugere, salg til danske returpapirhandlere, direkte eksport eller salg til andre.

Formidlere af returpapir

Formidlere af returpapir indberetter den indgående og udgående mængde af returpapir. Mængden opdeles i de samme kvaliteter som mængden indberettet af returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker, dvs. Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og pap samt Bedre kvaliteter.

For den indgående mængde indberettes, hvor meget der stammer fra danske returpapirhandlere, og hvor meget der stammer fra andre kilder.

Den udgående mængde opdeles i salg til danske returpapirforbrugende fabrikker, salg til danske returpapirhandlere samt til eksport.

Indberetninger fra formidlere af returpapir er medregnet i mængden fra returpapirhandlere i Bilag F.

Konverteringsindustrien

Konverteringsindustrien indberetter omfanget af deres råvareforbrug (dvs. forbrug af ark), samt produktionen af emballager mv. Desuden indberetter de, hvor meget afskær der sælges hhv. til danske returpapirhandlere, til danske returpapirforbrugende fabrikker, til andre modtagere i Danmark samt til eksport.

Den indberettede mængde er opdelt i Bølgepap og Andet pap og papir og endvidere opdelt i "Transportemballage" og "Anden oprindelse".

Samlede opgørelser over den indberettede mængde fra konverteringsindustrien fremgår af Bilag H.

Papproducerende virksomheder

Papproducerende virksomheder indberetter omfanget af deres råvareforbrug (råpapir i ruller), samt produktionen af ark mv. Desuden indberettes, hvor meget afskær der sælges hhv. til danske returpapirhandlere, til danske returpapirforbrugere, til andre modtagere i Danmark samt til eksport.

Den indberettede mængde opdeles i Bølgepap og Andet pap og papir.

Samlede opgørelser over den indberettede mængde fra papproducerende virksomheder fremgår af Bilag I.

1.3.1.3 Øvrige kilder

Emballageforsyningsmængden

I Bilag B benyttes den danske forsyning af bølgepap til at beregne indsamlingsprocenten for bølgepap. Den danske forsyning beregnes ud fra opgørelser over import og eksport af tomme og fyldte bølgepapemballager og opgørelse af den danske produktion af bølgepap. Disse oplysninger stammer fra Emballageforsyningsmængden /3/.

EUWID1

I Kapitel 5 angives priser for kvaliteterne Bølgepap, Blandet papir og pap samt Aviser. Priserne for 4. kvartal 1995 og frem baseret på det tyske tidsskrift EUWID og dækker priserne på det tyske marked /4/. Priserne angives kvartalsvis og er beregnet som gennemsnit over kvartalerne.

Priserne på det danske marked følger i overvejende grad priserne på det tyske marked, hvilket er baggrunden for at anvende tyske priser til at beskrive danske forhold.

CEPI2

Af afsnit 2.2 fremgår forbrug af forskellige kvaliteter af nyt papir. Disse oplysninger er baseret på CEPI’s statistik for 1999 /5/. Det skal bemærkes, at ikke alle kvaliteter indgår i denne opgørelse, hvorfor summen af mængder fra CEPI’s opgørelse ikke stemmer overens med det beregnede forbrug, der angives i nærværende statistik.

I Bilag C, hvor indsamlingspotentialet anslås, er oplysningerne fra CEPI benyttet til at vurdere andelen af ikke-genanvendeligt papir af det danske papirforbrug.

1.3.2 Opgørelsesmetode

Returpapir, der indsamles i Danmark, afsættes til returpapirforbrugende fabrikker i Danmark eller til udlandet. Danske returpapirforbrugende fabrikker anvender både returpapir indsamlet i Danmark og returpapir, der er importeret.

Normalt sker der en oplagring af returpapir både hos returpapirhandlere og hos de returpapirforbrugende fabrikker, inden returpapiret indgår i produktion. Ændring i beholdning af oplagret returpapir i Danmark inddrages i "Statistik for returpapir og –pap 1999".

Ved forbrug af returpapir forstås i statistikken den mængde returpapir, som returpapirforbrugende fabrikker anvender i deres produktion af nyt papir. Forbrug af returpapir til andet end papirfremstilling indgår ikke (fx papiruld til isolering og asfaltproduktion etc.). Der er ikke foretaget en opgørelse af disse mængder, men de anses for begrænsede.

1.3.2.1 Forbrug og potentiale

Det danske papirforbrug er sammensat af såvel dansk som udenlandsk produceret papir og pap i hel- og halvfabrikata. Forbruget opgøres derfor ud fra data fra Danmarks Statistik og indberetninger fra de returpapirforbrugende fabrikker /1/ /2/.

Oplysninger fra Danmarks Statistik om import og eksport for positionsnumrene3 kapitel 48, kapitel 49.01 og kapitel 49.02 anvendes, og herved fremkommer nettoimporten /1/.

Indberetninger fra returpapirforbrugende fabrikker om størrelsen af deres produktion tillægges nettoimporten fra Danmarks Statistik, og herved fremkommer det samlede papirforbrug i Danmark /2/.

Det danske papirforbrug = Danske returpapirforbrugende fabrikkers produktion + Nettoimport

Indsamlingspotentialet (defineret som den maksimalt opnåelige mængde af indsamlet papir) er lavere end det samlede papirforbrug, idet ikke alt papir egner sig til genanvendelse.

Enkelte kvaliteter ender direkte som affald, fx forskellige former for aftørringspapir (tissuepapir) som toiletpapir, køkkenruller og servietter mv. Endvidere kan nogle kvaliteter være stærkt forurenede eller indgå i sammensatte produkter, hvilket vanskeliggør genanvendelse.

Indsamlingspotentialet i Danmark er anslået til ca. 80% af det samlede danske papirforbrug (se Bilag C).

Indsamlingspotentiale = (Import af nyt papir – Eksport af nyt papir + Dansk produktion af papir og pap) x 0,8.

1.3.2.2 Indsamling

Mængden af indsamlet papir kan beregnes på flere måder. I nærværende statistik anvendes samme metode som i den foregående returpapirstatistik, Returpapir 1998 /6/.

Mængden af indsamlet returpapir i Danmark er beregnet ved at opgøre den mængde returpapir, der indgår i papirproduktion i Danmark, hvortil er lagt mængden af eksporteret returpapir, mens den importerede mængde af returpapir er fratrukket. Endelig er der korrigeret for ændring i lagerbeholdning af returpapir i Danmark.

Mængden af indsamlet returpapir = Returpapirforbrug på danske fabrikker + Eksport af returpapir - Import af returpapir + Lagerændring4.

Data for eksport og import af returpapir er hentet fra Danmarks Statistik /1/.

I Bilag A og Bilag B beregnes delstrømme af Avispapir og ugeblade samt Bølgepap. I disse tilfælde anvendes indberetninger fra konverteringsindustrien og papproducerende virksomheder vedrørende import og eksport af returpapir og afskær /2/.

Mængden af returpapir, der indgår i papirproduktion i Danmark, er opgjort på baggrund af indberetninger fra de returpapirforbrugende fabrikker /2/.

Lagerændringen beregnes på grundlag af indberetninger både fra returpapirforbrugende fabrikker og fra returpapirhandlere /2/.

Mængden af indsamlet returpapir er opgjort i afsnit 3.1. Opgørelser over samlede mængder for delstrømmene Aviser og ugeblade samt Bølgepap fremgår af Bilag A og Bilag B.

Indsamlet mængde opdelt efter kvalitet og kilde

Indberetninger vedrørende mængden af indsamlet returpapir opdelt på kvalitet og kilder, stammer fra returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere /2/.

I indberetningerne er mængden af indkøbt papir opdelt efter, hvilken erhvervsmæssig kilde returpapiret stammer fra. Det opgøres, hvor stor mængde der indsamles fra "Fremstillingsvirksomhed mv.", og hvilken mængde der indsamles fra "Handel og kontor", "Institutioner", "Byggeri og nedrivning" samt "Husholdninger". Endvidere indgår indberetninger om import af returpapir samt om returpapir, hvor kilden ikke er oplyst i indberetningerne.

Den indberettede mængde er endvidere opdelt i fire kvaliteter: Aviser og ugeblade, Bølgepap, Blandet papir og pap samt Bedre kvaliteter. Det bemærkes, at dette er en grov inddeling i forhold til den kvalitetsopdeling returpapir handles efter.

En opgørelse over den kvalitetsopdelte mængde findes i afsnit 3.2. Ud over indberetninger fra returpapirforbrugende fabrikker og returpapirhandlere er der i opgørelsen over mængden indsamlet fra "fremstillingsvirksomhed mv." medtaget den indberettede mængde af eksporteret afskær fra konverteringsindustrien og fra papproducerende virksomheder samt disse virksomheders salg til andre end danske returpapirhandlere og returpapirforbrugende fabrikker.

1 Der Europäische Wirtschaftsdienst GmbH.  [Tilbage]

2 Confederation of European Paper Industries.  [Tilbage]

3 Kap. 48 består af: Papir og pap; varer af papirmasse, papir og pap. Kap. 49.01 består af: Trykte bøger, brochurer o.lign. tryksager, også som enkelte ark. Kap. 49.02 består af: Aviser og tidsskrifter, også illustrerede eller med indhold af reklamer. De tre nævnte kapitler fra Danmarks Statistiks publikation "Udenrigshandelen fordelt på varer og lande" består af mere end 200 positionsnumre for import og eksport. Statistikken tager ikke forskydninger i lagerbeholdningerne af halvfabrikata og færdigvarer i betragtning. /1/  [Tilbage]

4 Lagerændring er beregnet som lagerbeholdning ultimo 1999 minus lagerbeholdning primo 1999.  [Tilbage]