| Indhold |
Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning, 10, 2001
Urinopsamling og -anvendelse i Hyldespjældet
Indhold
Den 29.7.1999 blev anlægget til opsamling af urin fra 10 lejligheder med ca. 30
beboere i boligafdelingen Hyldespjældet i Albertslund, taget i anvendelse. I hver af
lejlighederne var der blevet installeret urinsorterende toiletter, der var blevet lagt nye
rør til urinen, etableret en pumpebrønd, en fordelerbrønd samt nedgravet 5
opsamlingstanke á 3 kubikmeter. Til at styre tilgangen af urin til den enkelte tanke og
til måling af væskestanden i hver af dem, var der blevet installeret elektronisk
overvågning. Anlægget har været i brug lige siden juli ´99, og beboerne har besluttet,
at projektet skal fortsætte efter den 31.12.2000, hvor Miljøstyrelsens officielle
projektperiode afsluttes.
Miljøstyrelsen har støttet projektet med på kr. 690.000,- og Agenda Center
Albertslund har bidraget med kr. 57.000,-.
Nærværende rapport indeholder en beskrivelse af projektet samt de væsentligste
erfaringer, der er høstet. Især hvad angår det tekniske anlæg og brugernes reaktioner
på at skulle anvende urinsorterende toiletter, samt i det hele taget på ideen om at
skulle anvende human-urin i førevareproduktionen. Rapporten er udarbejdet af Agenda
Center Albertslund nov./dec. 2000.
Hyldespjældets Grønne miljø udvalg (der består af valgte beboere) har i samarbejde
med Hyldespjældets Afdelingsleder været ansvarlig for gennemførelsen af projektet. Der
har været nedsat en styregruppe bl.a. med deltagelse fra Miljøstyrelsen,
Landbohøjskolen (KVL), Teknologisk Institut, Embedslægeinstitutionen og Albertslund
kommune. Birger Lund A/S har været rådgivende ingeniør.
Projektet har vist at beboerne er grundlæggende positive overfor anvendelse af
naturgødninger fra dyr og mennesker i fødevareproduktion fremt for kunstgødning og
spildevandsslam. Når de samme beboere således var noget forbeholden overfor at tilmelde
sig projektet, skyldes det ikke modstand imod selve konceptet om at genetablere
næringsstofkredsløbet, men snarre en usikkerhed over for det sorterende toilet og en
nervøsitet over for hvilke problemer (herunder ikke mindst lugtgener), projektet kunne
medføre.
Selve det urinsorterende toilet af mærket Porsgrunn @DS@ fungerer rimeligt, men ikke
fuldt ud tilfredsstillende. Der er fortsat brug for produktudvikling, så det dels gøres
mere effektivt til at opsamle urinen, dels mere driftsikkert og effektivt hvad angår skyl
og dels mindre tilbøjelig til at stoppe til samt endelig mere rengørings- og
børnevenligt.
Efter næsten halvandet år har der endnu ikke været tilstopninger i de 40 hhv. 50 mm
rør, som urinen løber i indendørs. Det er således for tidligt at sige noget om,
hvorvidt rørdimensionen har indflydelse på krystaliseringen i rørene
Opbevaringen af urinen i tankene har ikke givet anledning til lugtgener eller andre
hygiejniske problemer.
Tankkapaciteten på 5 tanke á 3 m3 vurderes til at være i underkanten til ca. 30
personer, taget i betragtning at urinen skal isoleres i 6 måneder, og at der kun må
bringes gødning ud på markerne forår og efterår.
Mange problemer kan undgås ved at være omhyggelig med at montere de enkelte dele
(herunder urin-vandlås og målere) korrekt fra start. Ved fremtidige anlæg, hvor det er
nødvendigt at kende den nøjagtige væskestand, bør man overveje at anvende
ultralydsmålere, der måler afstanden ned til væskeoverfalden i pumpebrønd og tanke,
frem for målere der sænkes ned i urinen.
@ Projekt urinopsamling og -anvendelse i Hyldespjældet@ har vist, at det både er
teknisk og socialt muligt og acceptabelt at opsamle human-urin i et relativ tæt beboet
forstadskvarter, hvor opsamlingspotentialet netop på grund af befolkningstætheden er
stor.
On July the 27th 1999 the accumulating system for urine, which is
covering 10 apartments with around 30 recidents in the residential area of Hyldespjældet
in Albertslund, was taken into use. The project is part of the Danish Environmental
Protection Agency´s program called ANutrients from city to country@.
Each of the 10 apartments had a urineseparating toilet installed and 5 common
accumulating tanks, each of 3 cubicmetres, was buried. The object of the project was to
try out the technique, reveal reactions of the residents and obtain experiences and
measuring results to work out new legal guidelines within the area.
The project has shown that the residents are basically positive towards using natural
nutrients from humans in the production of victuals in preference to fertilizers and
wastewater sludge.
The urine separating toilet of the brand APorsgrunn DS@
works reasonable but not totally satisfactory. Further development of the product is still
needed.
The storage of the urine in the tanks has not proven to give any obnoxious smells or
other problems of hygiene.
The capacity of 5 tanks of 3 m3 is accessed not to be quite suffiecient for
30 residents.
The Aproject of urine
collection and use in Hyldespjældet@ has proven that it is both technically and socially possible and
acceptable to collect human urine in a relatively densely populated suburb area where the
collection potential, precisely because of the population density, is high.
Hyldespjældet er en almen boligafdeling beliggende i Albertslund, med 390 lejligheder
og ca. 775 beboere. I Hyldespjældet har beboerne siden slutningen af 80'erne taget en
lang række miljøinitiativer for at tilnærme bebyggelsen bæredygtighed. Bl.a. driver
nogen af dem en nærliggende mark, hvor de dyrker deres egne afgrøder økologisk og i
fællesskab. Tanken med marken er ikke mindst at bidrage til genetableringen af
kredsløbet @fra jord til
bord til jord@. I logisk
forlængelse heraf opstod ønsket om også at inddrage den næringsrige menneske-urin i
kredsløbet.
I projektbeskrivelsen blev det formuleret, at projektets formål er:
At installere 10 urinsorterendetoiletter i bebyggelsen Hyldespjældet med opsamling af
urin og anvendelse af den på dyrkningsjord, med henblik på at få afprøvet teknikken og
få beboerreaktioner ved etablering i eksisterende tæt-lav forstadsbebyggelse, samt at
få erfaringer og måleresultater til udarbejdelse af nye regelsæt på området.
Med andre ord skulle anlægget installeres for at:
- Afprøve teknikken
- Få beboerreaktioner
- Få erfaringer og måleresultater til udarbejdelse af nye regelsæt på området
Der er i projektet lagt vægt på, at anlægget skal bestå af kendt og så vidt muligt
VA godkendt teknologi. Projektets formål er i den forstand ikke @teknisk eksperimenterende@. Udgangspunktet har i stedet
været at udvikle et driftssikkert anlæg til løsningen af denne nye opgave. Der er i
projektet lagt vægt på at anvende miljøvenlige materialer.
Selve anlægget starter i de 10 badeværelser med urinsorterende toiletter af
fabrikatet @Porsgrunn@ type @DS@. Toiletterne har både stort og
lille skyl. I flg. producenten er vandforbruget hhv. 3-6 liter og 1-2 dl. vand pr. skyl.
Badeværelserne er alle beliggende på første sal, hvorfor det naturlige fald udnyttes
til transporten frem til pumpebrønden. Transporten sker i et rør, der er ført gennem
badeværelsesgulvet og via entreen videre ud gennem fundamentet (over terræn). I hvert
rør er der indsat et spjæld, der kan afmonteres mhbp. at rense røret. I 5 af
lejlighederne er der valgt rør med en dimension på 40 mm. I de 5 andre er dimensionen 50
mm. Formålet er at se, om rørdimensionen har indflydelse på urinens krystalisering i
rørene. I hver af de 10 lejligheder er der endvidere indsat 2 meter gennemsigtigt rør,
for løbende at have mulighed for at følge krystaliseringen.
Da røret kommer ud af husene over terræn, har det været nødvendigt at isolere det.
Det er sket ved at bygge en lille trækasse omkring det, og fylde kassen med
hørisolering. I jord er rørene lagt i frostfri dybde. Rørdimensionen er 110 mm. Rørene
(stikledningerne) fra de enkelte lejligheder samles i 2 rør, der fra hver sin side
føres frem til pumpebrønden, der er placeret midt mellem lejlighederne. Længst væk fra
pumpebrønden i hver ende af de 2 rør, er der etableret en mindre brønd med
rensemulighed.
Pumpebrønden er lavet af præfabrikerede betonringe. I pumpebrønden er der monteret
en 230 V pumpe (Desmi, type U3KS special), samt en måler (tryktransmitter, Danfoss, type
MBS 33) til måling af aktuelt niveau. Pumpebrønden er nødvendig for at hæve urinen
videre til fordelerbrønden og tankene. Derved er det undgået at de skulle graves meget
langt ned. Fra pumpebrønden pumpes urinen automatisk videre, når der er opnået en
væskestand som er indkodet i overvågningsanlægget. Pumpebrønden dækkes (som også de
2 rensebrønde og de 5 tanke) med et lufttæt dæksel. I tilfælde af at samtlige tanke er
fulde, er der i pumpebrønden etableret et overløb til eksisterende kloak. Urinen
passerer i givet fald gennem en kontraventil, der gør, at en stuvning i kloakken ikke vil
medføre forurening af urinen i pumpebrønden.
Fra pumpebrønden pumpes urinen til fordelerbrønden, der ligeledes består af beton. I
fordelerbrønden føres urinen i lukkede rør, hvorfor dækslet - som det eneste dæksel i
hele anlægget - ikke behøver at være lufttæt. Fordelerbrønden sørger for at urinen
ledes ud i rækkefølge i en tank ad gangen. Først i no. 1 så nummer 2, 3, 4 og til
sidst no. 5. Det klares ved de 5 automatisk åbne/lukke ventiler (digitale motorventiler),
der sidder i fordelerbrønden. Ventilerne åbner og lukker, når væskestanden i tankene
svarer til de niveauer, der på forhånd er indkodet i overvågningsanlægget. I
fordelerbrønden sidder endvidere 5 manuelle afspæringshaner. De manuelle haner er en
dobbeltsikring, der er installeret af hensyn til måleprogrammet. Som udgangspunkt er det
aftalt, at urinen skal isoleres minimum i 6 måneder i tankene inden den kan bruges.
Gennem dobbeltsikringen sikres det, at urinen i tankene også virkelig er isoleret, så
der ikke ved en fejl tilføres frisk urin, med risiko for friske og smittefarlige
bakterier mv.
Hver af de 5 plasttanke kan rumme 3.000 liter. Tankene er ca. 2 meter høje. De er
gravet ca. 3 meter ned i jorden. Oven på dem er der placeret en 1 meter høj betonkegle.
Ovenpå betonkeglen er der placeret et lufttæt dæksel.
Tankene fyldes automatisk en efter en. I hver af tankene er der installeret en måler
(tryktransmitter), der registrerer det aktuelle væskeniveau. Målerne er monteret i et
galvaniseret rør, og sænket ned i bunden af tankene. For at undgå kvælstoffordampning,
er anlægget ikke udluftet. Det vil sige, at anlægget er lufttæt, dog bortset fra
overløbet fra pumpebrønd til eksisterende kloak. Via overløbet presses kun den mængde
luft ud, som svarer til den mængde urin/vand, der skylles ind i anlægget gennem de 10
toiletters vandlåse. Når urinen pumpes fra pumpebrønden ind i tankene, føres luften
fra tankene retur til pumpebrønden.
Samlet består overvågningsanlægget af en måler (tryktransmitter) i pumpebrønden og
en i hver af de 5 tanke, 5 digitale motorventiler i fordelerbrønden og en automatiktavle
med styringscentral, der er installeret i en af lejlighederne. Via overvågningsanlægget
styres pumper og ventiler automatisk. Niveauer for start og stop indstilles individuelt
via displayet på styringscentralen. Når en tank er fuld, skifter styringscentralen
automatisk til den næste tank i rækkefølgen. Er alle tanke fyldte, tvangsstoppes
pumpen, indtil en eller flere tanke bliver tømt. Tømmes ingen af tankene umiddelbart
stiger væskestanden i pumpebrønden, indtil det via overløbet løber over i eksisterende
kloak. I styringscentralen er der indlagt alarmer for høj væskestand i pumpebrønd og
tanke, som vises med en rød blinkende lampe.
Niveauerne i samtlige tanke og i pumpebrønd bliver dagligt aflæst og skrevet ind i en
logbog.
Når urinen har ligget isoleret i den af sundhedsmyndighederne foreskrevne tid i
tankene, pumpes den op i en almindelig enakslet 5 m3 gyllevogn (Kimadan).
Gyllevognen kan både bruges til selve transporten til marken og som spreder af urinen på
marken. Der er dog ikke monteret slæbeslanger på gyllevognen, hvorfor det bedste
næringsstofudbytte vil opnås ved at omlaste urinen til en gyllevogn med slæbeslanger,
hvorfra fordampningen er mindre end fra en spreder. Gyllevognen har ved projektperiodens
udløb endnu ikke været i anvendelse, da udbringningen af urinen er blevet forsinket på
grund af uafklarede forhold omkring KVL´s forsøgsmarker, samt fundet af parasitter
(Cryptosporidier) i urinen, hvilket krævede yderligere undersøgelser.
Brugernes erfaringer med og reaktioner på de urinsorterende toiletter behandles i
kapitel 5.
Vandmængden ved lille skyl vurderes til typisk at være 2 - 5 dl. Den afhænger af,
hvor længe man trykker på knappen.
Teknisk set fungerer toiletterne ikke helt tilfredsstillende. Der har vist sig
problemer med, at det lille skyl ikke har tryk nok til at skylle i hele urinskålen, og at
det lille skyl holder op med at fungere, så man i stedet må bruge det store skyl.
Da urinskålen i DS-modellen ikke er særlig stor, skal der ikke @tisses meget skævt@, før urinen ender i kummen til
fækalier. Der er ikke i projektet taget målinger af, hvor meget der rent faktisk
opsamles i urinskålen.
Det er meget vigtigt at vandlåsen (der består af en bøjet slange) monteres rigtigt.
I flere af lejlighederne blev den monteret med forkert højde, hvilket medførte at
vandlåsen af og til blev suget tom - med en meget ubehagelig stank i lejlighederne til
følge!
Vandlåsen (som er inde i toilettet) er det svageste led i hele rørsystemet, da det
kun har en dimension på 23 mm. Kombineret med stillestående væske og en meget lille
mængde skyllevand gør det, at de mange næringssalte i urinen har gode betingelser for
at krystallisere og sætte sig som en belægning her. Fjernes belægningen ikke, stopper
røret til sidst til. Typisk vil det ske ved at belægningen efterhånden opfanger hår,
som samles til en prop, der til sidst forhindrer enhver gennemstrømning. I et af
toiletterne opstod der en massiv prop bestående af urinsten, hår og en halv vatpind. For
at undgå tilstopninger, er beboerne blevet informeret om brugen af kausisk soda og
eddikesyre, og de er alle blevet tilbudt en rensefjeder, som de selv kan rense
forebyggende med hver 2.-3. måned.
Samlet set må det konkluderes, at toilettet fungerer rimeligt, men at der fortsat er
brug for produktudvikling af det, så det dels gøres mere effektivt til at opsamle
urinen, dels mere driftssikkert og effektivt hvad angår skyl og dels mindre tilbøjelig
til at stoppe til.
Efter næsten halvandet år har der endnu ikke været tilstopninger i de 40 hhv. 50 mm
rør, som urinen løber i indendørs. Det er således for tidligt at sige noget om,
hvorvidt rørdimensionen har indflydelse på krystaliseringen i rørene. Det, der taler
for 40 mm rør, er, at tryk og gennemstrømningshastighed (og dermed den selvrensende
effekt) skulle være højere. Det, der taler for 50 mm rør, er, at den gennemstrømmende
væskemængden er så lille og næringssaltindholdet i væsken så høj, at den
selvrensende effekt alligevel ikke kan holde 40 mm rør rene.
Den udendørs rørføring i jord i 110 mm rør har ikke givet anledning til
bemærkninger.
Når alle 5 tanke er fulde, stiger væskestanden i pumpebrønden op til det overløb,
der er monteret til den eksisterende kloak. Da overløbet er placeret højere end de 2
tilløb, fyldes tilløbsrørene efterhånden også med væske. Det kunne man frygte ville
gøre det vanskeligere at skylle ud i urinkummen, eller i værste fald presse luft ud
gennem vandlåsene ved skyl. Men det har ikke været tilfældet. Den høje væskestand har
ikke givet anledning til problemer med at skylle ordentligt ud i toiletterne.
Da dækslet på fordelerbrønden ikke er lufttæt, kan der trænge regnvand ind i
brønden. Det er sket i en sådan grad, at der er dannet dug på indersiden af de 5
beskyttelseskapper, som er monteret på åbne/lukke ventilerne. Brønden er blevet tømt
manuelt flere gange. Vandet kommer ind dels gennem huller i selve dækslet (hvilket dog
stort set er afhjulpet nu), og dels gennem det øverste af siderne i brønden, der består
af 2 lag mursten, som er muret op oven på betonbrønden. Der er taget initiativ til at
få tætnet siderne i brønden, men det er endnu ikke sket.
Af hensyn til rørene, pumpen og ventilerne er det vigtigt at fordelerbrønden er
frostfri. Det har derfor været nødvendig at etablere isolering i fordelerbrønden i
vinterperioden.
Det må konkluderes, at selvom urinen ikke står med åbent vandspejl i
fordelerbrønden, er det væsentligt, at den af hensyn til rør, pumpe og ventiler er tæt
og frostfri.
Der var blandt beboerne stor bekymring for, om der ville være lugtgener fra tankene,
hvilket ikke har været tilfældet. Kun når dækslerne har været taget af (når der
f.eks. skulle udtages prøver), har der i mindre grad været lugtgener.
Det kan ikke undgås, at der, når dækslerne tages af tankene enten for at udtage
prøver eller pumpe urinen op, falder lidt jord, græs og blade ned i tanken.
Der har været problemer med at få fæstnet de ringe, som dækslerne lægges ned i,
til den betonkegle, der ligger oven på tankene. Imidlertid har det ikke givet anledning
til lugtgener, at de har ligget løse, hvorfor det er opgivet at fæstne dem.
For at undgå at tankene skulle poppe op ved høj grundvandsstand, blev der, da de alle
endnu var tomme, fyldt 4-500 liter vand i hver af dem som ballast. Da tank 1 blev taget i
anvendelse, var den ikke tømt for vand, lige som den ikke var tømt for jord og urenheder
i øvrigt, der var kommet i den i byggefasen. Da tank 1 endvidere kunne give misvisende
måleresultater, fordi den, som den første tank der blev taget i anvendelse, skyllede
anlægget igennem efter byggeriet, blev det besluttet, at målingerne skulle foretages fra
tank 2. Tankene 2, 3, 4 og 5 blev alle tømt og renset op før ibrugtagning.
Den 22.4.2000 blev den femte og sidste tank fyldt og spærret af. Det tager således
rundt regnet 8 uger for de ca. 30 beboere at fylde en tank. Da der kun må spredes
gødning ud på markerne i foråret og i mindre grad om efteråret, betyder det, at
tankkapaciteten formentlig er lige i underkanten. Ideelt set burde der nok have været
mindst 1 og gerne 2 tanke mere.
For at sikre en total afspærring af tank 2, som den tank hvorfra urinprøverne skulle
udtages, blev der sat en prop i returluftrøret inde i tanken, der går retur fra tanken
til pumpebrønden. Hvis det skønnes, at der kan ske en opblanding af den isolerede urin
med frisk urin via returluftrøret, så bør returluftrøret kunne afspærres udefra.
Den 20. november 2000 blev Tank 1 tømt, for at give plads til frisk urin uden @ballastvand@ og eventuelle urenheder fra
gennemskylningen af anlægget.
Urinen i tankene 2 til 5 er klar til udbringning i foråret 2001 under forudsætning af
myndighedernes godkendelse. Urinen i tank 1 vil være klar til udbringning i efteråret
2001.
Samlet set må det konkluderes at opbevaringen af urinen i tankene ikke har givet
anledning til lugtgener, at tankkapaciteten på 15 m3 er i underkanten, taget i
betragtning at der kun må bringes gødning ud på markerne forår og efterår, og at der,
hvis det skønnes, at der kan ske en opblanding af den isolerede urin med frisk urin
gennem returluftrøret, må kunne ske en afspærring af returluftrøret udefra.
Der har været betydelige problemer med overvågningsanlægget. Om det drejer sig om
fejl ved selve målerne, fejl ved de elektriske forbindelser eller begge dele er ikke
fuldstændigt afklaret endnu. Fejlene viser sig ved at måleresultaterne svinger op og
ned. Fra dag til dag kan de svinge både 10 og 20 centimeter, selvom der ikke er sket
ændringer i væskestandene.
Målerne blev oprindelig monteret forkert, hvilket nu er rettet, dog uden at det har
afhjulpet problemerne fuldstændigt. 2 målere er helt holdt op med at fungere, og én er
sendt retur til Danfoss til undersøgelse. Her blev der konstateret en fejl på måleren,
og den blev erstattet af en ny. En fjerde måler er udskiftet med en måler af et andet
fabrikat (MJK). MJK-måleren svinger imidlertid lige så meget som Danfoss-målerne,
hvilket tyder på, at der også er et problem med de elektriske forbindelser et sted fra
selve målerne og frem til styrecentralen. Det er nu besluttet at sende yderligere 2 af
målerne retur til Danfoss til undersøgelse.
Hvorvidt urinen er aggressiv overfor målerne vides ikke.
Problemerne med målerne har bl.a. betydet, at det ikke har været muligt præcist at
kende den aktuelle væskestand i tankene. For ikke at overfylde tankene, har det derfor
været nødvendigt, at indstille niveauerne for hvor meget der skal påfyldes tankene
relativt lavt. Derved udnyttes tankenes kapacitet kun næsten fuldt ud.
Overvågningsanlægget har kostet kr. 116.000,- ud af de samlede anlægs- og
rådgiveromkostninger på kr. 647.000,-. Det synes relativt meget. Ved fremtidige anlæg
bør mere enkle overvågningsanlæg overvejes.
Erfaringen vedr. overvågningsanlægget er således, at det er vigtigt at alle
enkeltdele monteres rigtigt, at man - hvis det er nødvendigt at kende den nøjagtige
væskestand - bør overveje at installere (de dyrere) ultralydsmålere, der er placeret
foroven i tanken, og som måler afstanden ned til urinoverfladen, frem for målere der
dykkes ned i urinen, og endelig at der ved fremtidige anlæg bør overvejes mere enkle
overvågningsanlæg.
Den indkøbte gyllevogn har endnu ikke været brugt til transport af urin. Men den har
været afprøvet med regnvand 2 gange. Første gang viste der sig at være utætheder i en
aftapningshane og et stigrør. Utæthederne er nu repareret, og anden gang var gyllevognen
tilsyneladende tæt.
I Hyldespjældets oprindelige projektbeskrivelse til Miljøstyrelsen opstilledes en
forventning om, at projektet skulle belyse, om der er @hygiejniske og/eller andre
problemer ved urinopsamling og anvendelse i et relativ tæt beboet forstadskvarter@. På baggrund af de hidtil
høstede erfaringer kan det konkluderes, at der tekniske set ikke er noget til hinder
herfor (i det dog selve toiletter fortsat bør produktudvikles).
At skulle bruge sin egen urin som gødning til sine egne fødevarer, er en praksis, vi
har vænnet os af med, og som i dag udløser en del @rynken på næsen@. Men en gruppe beboere omkring
Hyldespjældets grønne miljøudvalg og Hyldemarken tog alligevel ideen op, i et forsøg
på at genetablere det bæredygtige kredsløb @fra jord - til bord - til jord@. Og et meget væsentligt
formål med projektet har i forlængelse heraf været, at finde ud af hvordan moderne
byboere overhovedet reagerer, på at deres urin bliver samlet op med henblik på at blive
anvendt i fødevareproduktion, og om de er indstillet på at leve med de eventuelle gener,
som det nye system eventuelt måtte medføre. For skal det blive muligt at udvikle en @kredsløbsby@ i fuldskala, er det naturligvis
afgørende nødvendigt, at indbyggerne accepterer princippet og de nye fysiske
betingelser.
Det er beboermødet i Hyldespjældet, der har kompetencen til at beslutte, om et
projekt som urinprojektet skal igangsættes - og det er i givet fald afdelingslederen og
Hyldespjældets grønne miljøudvalg, der har ansvaret for at gennemføre det.
Beslutningen om at gennemføre projektet er blevet behandlet på 3 beboermøder i 1998.
Forud for møderne blev der husstandsomdelt skriftligt materiale. Endvidere har der
løbende været informeret om projektet i bebyggelsens beboerblad @Hyldeposten@.
På beboermødet den 31.3.98 blev det (med én stemme imod) besluttet at indsende en
ansøgning til Miljøstyrelsen.
På beboermødet den 9.9.98 orienterede afdelingsbestyrelsen om, at Miljøstyrelsen
havde bevilliget kr. 690.000,-, og at afdelingsbestyrelsen havde forhåndsgodkendt, at
Hyldespjældet ville gennemføre projektet og modtage bevillingen.
På beboermødet den 9.11.98 blev det enstemmigt vedtaget at sætte projektet i gang.
Endvidere blev det besluttet, at det skulle være frivilligt om beboerne i de udvalgte
lejligheder ville deltage.
Den rådgivende ingeniør forslog, at det var 10 lejligheder i Gilde- og
Tømmerstræde, der skulle have installeret urinsorterende toiletter. Beboerne blev spurgt
via en informationsskrivelse, om de ville deltage i projektet. Skrivelsen redegjorde
desuden for projektet, herunder anlæggets udformning og ideen bag det. Samtidig inviteres
beboerne til Tømmerstræde 3, hvor der (som et forprojekt) var blevet installeret et
urinsorterende toilet. Her ledtes urinen dog til eksisterende kloak. Kun én beboer tog
imod tilbuddet om at få syn for sagen. Da det samtidig gik trægt med beboernes
tilbagemelding, om hvorvidt de vil deltage, satte Det grønne miljøudvalg et sorterende
toilet på en trækvogn, og kørte rundt i de 2 stræder, for at vise beboerne hvordan
toilettet så ud, og for personligt at tale med dem. Det satte skred i tingene. 9 meldte
positivt tilbage, mens een ønskede betænkningstid. En af de 9 fortrød imidlertid
efterfølgende, hvorfor nummer 11 måtte spørges. Vedkommende ville gerne deltage, og
efter et par måneder var tvivleren også med. Dermed var der de 10, der skulle bruges.
Beboerne har løbende modtaget informationsskrivelser. I alt 20 stk. De første 6 blev
kun delt ud til de implicerede beboere. De efterfølgende er også blevet delt ud til de
omkringboende naboer (20 ekstra lejligheder), så de har kunnet følge med i, hvad der
foregik omkring dem.
I starten informerede skrivelserne meget om de praktiske forhold i forbindelse med
selve anlægsfasen. Herunder også til spørgsmålet om placering af tankene, da en række
naboer til projektet var meget nervøse for, at der skulle komme lugtgener fra tankene.
Senere blev der redegjort for økonomien i projektet, som der var blevet stillet
spørgsmål ved fra beboerside. Efter ibrugtagning af anlægget har informationen mere
drejet sig om praktiske forhold som afhjælpning af lugtproblemer fra toiletterne,
rengøring af toiletterne, begrønning af @tankpladsen@,
børnebrædt, udlevering af rensefjedre samt om måleprogrammet, parasitter i urinen,
problemerne med målerne og brugerundersøgelser. Sammen med informationsskrivelserne er
referaterne fra Styregruppemøderne blevet omdelt. Beboerne opfordres endvidere i
skrivelserne til at henvende sig til afdelingslederen eller Det grønne miljøudvalg med
spørgsmål og praktiske problemer.
Til samtlige 390 lejligheder i bebyggelsen har der løbende været information om
projektet i beboerbladet @Hyldeposten@.
På baggrund af de omkringboende naboers nervøsitet til om brønde og tanke ville give
lugtgener og smittefare, og om nedgravningen af tankene ville ødelægge deres
nærområde, blev der afholdt 2 informationsmøder. Her kom der en række kritiske
spørgsmål til projektet. Men selvom bølgerne gik højt om den fysiske udformning samt
ikke mindst placeringen af tankene, var man positive overfor projektets grundlæggende
ide: Genetablering af næringsstofkredsløbet.
Brugernes erfaringer koncentrerer sig om selve toilettet, da det er det eneste (bortset
fra selve etableringen i anlægsfasen) de direkte er blevet berørt af.
Tue Rex, studerende fra Institut for Planlægning, DTU, afsluttede i juni 2000 en
brugerundersøgelse; dels med kvalitative interviews med 2 beboere og projektlederen, og
dels med spørgeskemaer til hver enkelt beboer i de 10 lejligheder, som var fyldt 13 år
(besvarelsesprocenten var 80%).
I sin rapport skriver Tue Rex, at @Besvarelserne peger umiddelbart på, at toiletterne fungerer efter
hensigten.@ (s.31). Men der
er også problemer, og om dem konkluderer han, at: @Erfaringerne fra Hyldespjældet
peger på, at der er særlige problemer forbundet med mindre børns brug af det sorterende
toilet. Små børn sidder langt fremme på toiletsædet, og der er risiko for at børnenes
afføring rammer urinskålen. Dette nødvendiggør i værste fald jævnlig (daglig)
rengøring af urinskålen..... Det har ikke været muligt at bestemme i hvilken alder
problemerne ophører, men det skønnes at børn over 6 år ikke har problemer i
nævneværdig omfang.
Kvinder kan desuden have problemer med brugen af toilettet, idet urinstrålen hos nogen
kvinder ikke rammer skålen, men det store rum. Urinskålen kan rammes hvis kvinden
sætter sig frem på brættet, men dette er en utilfredsstillende løsning på længere
sigt.
Mænd synes ikke at have særlige problemer, men uden et særligt skarpt øje er det
nødvendigt at sidde ned, hvis urinskålen skal rammes. Ikke alle mænd og drengebørn er
villige til at sidde ned og tisse.
Rengøring af toilettet er forbundet med lidt mere arbejde end et traditionelt toilet.
Den bagerste kumme er lidt mindre end almindeligt og det kan derfor være nødvendigt at
svinge børsten oftere. Urinkummen er vanskelig at rengøre p.g.a. kanter, hjørner og
huller. En almindelig toiletbørste kan ikke bruges effektivt i urinskålen. Det skal igen
nævnes at børnefamilier kan have særlige problemer i forbindelse med rengøring.
.....Toilettets vandbesparende funktion fungerer ikke efter hensigten. Problemerne er
primært forbundet med toilettets lille skyl. Beboerne nævner at det lille skyl ikke
skyller urinskålen tilfredsstillende og at det derfor er nødvendigt at trykke flere
gange. Andre nævner at størrelsen af det lille skyl varierer@. (s.51-52).
I sin rapport lader Tue Rex en udtalelse fra af en af de interviewede være en slags
konklusion på brugernes holdning til toilettet: @Så nu kører det bare. Det
eneste negative er, at vi skal gøre det rent noget mere. Og sådan er det. Og det er
selvfølgelig lidt irriterende, men i det store hele er det fint nok. Det er da hele tiden
spændende at høre, hvordan det fungerer. Men jeg vil da også samtidig sige, at hvis
projektet stopper, så vil jeg have et andet toilet. (latter).@ (s.51).
Spørgeskemaundersøgelsen viser endvidere, at de sorterende toiletter kun i mindre
grad (25% af besvarelserne), kræver ændrede vaner og Tue Rex konkluderer, at @Adfærdsændringerne er ikke en
stærk barriere, men kan være til gene for visse brugere.@ (s. 52).
Det der har foranlediget de største diskussioner blandt beboerne er placeringen af
tankene, bekymringen for lugtgener, de økonomiske konsekvenser for Hyldespjældet og de
praktiske forhold som anlægsarbejdet (der trak ud), lugtgener (fordi vandlåsene blev
monteret forkert fra start) og toilettets udformning. Selve projektetideen - at genskabe
næringsstofkredsløbet - er blevet modtaget som spændende og positiv, og har ikke givet
anledning til megen diskussion.
De største problemer, som beboerne har reageret på, opstod i projektets start. De
skyldtes dels at toiletterne blev installeret før tankene, og dels at vandlåsen til
urindelen efterfølgende blev installeret forkert.
At toiletterne blev installeret før tankene, betød at urinslangen måtte blændes,
hvilket medførte, at der kom til at stå gammel urin i slangen, som lugtede meget. Det
problem blev afhjulpet ved at urinslangen blev monteret i faldstammen til fækalierne,
indtil tankene var klar.
At vandlåsen blev monteret i en forkert højde, betød at den af og til i flere
lejligheder blev suget tom, hvilket medførte en forfærdelig stank - ikke bare på
badeværelset, men ofte i hele lejligheden.
Naturligt nok var beboernes reaktion i begge tilfælde, at blev problemerne ikke
afhjulpet, ville de ikke længere være med i projektet.
Efterfølgende har der været enkelte problemer med tilstopninger af urinslangen, men
de er løbende blevet løst, og de fleste beboere har taget imod tilbuddet om en
rensefjeder til at forebygge tilstopninger med. Så i dag lever beboerne med de sorterende
toiletter, og de ulemper de medfører. Men altså med krav om at toiletterne fungerer og
tilnærmelsesvis lever op til, hvad man kan forvente af moderne standart; Teknikken skal
fungere!
Holdningsmæssigt viser Tue Rex´s undersøgelse, at beboerne grundlæggende er
positive over for dyre- og menneskegødning frem for kunstgødning og spildevandsslam.
På spørgsmålet om @Køber
du helst grøntsager fremstillet ved brug af kunstgødning? slam fra
spildevandsrensningsanlæg? dyregødning? eller menneskelig gødning (f.ex. urin)?@ svarer alle negativt på de 2
første og positivt på de 2 sidste.
Måleprogrammet er et selvstændigt projekt, som er blevet gennemført af KVL, der
også afrapporterer det.
KVL valgte tank 2 at tage målinger fra, da eventuelle måleresultater fra Tank 1 kunne
give misvisende resultater, fordi den, som den tank der blev taget først i anvendelse,
kunne indeholde urenheder fra rør og brønde, der stammede fra byggefasen. Samtidig blev
Tank 1 ikke - som de øvrige tanke - tømt for @ballast-vand@ før ibrugtagning.
Prøverne fra Tank 2 blev udtaget løbende med 1 måneds interval over 6 måneder.
Måleprogrammet har omfattet parametrene @Næringsstoffer@,
@Tungmetaller@, @Miljøfremmede stoffer@ samt det @Mikrobiologiske@.
Da der i prøverne blev fundet parasitter, blev der også udtaget prøver fra tankene
3, 4 og 5.
Planen var at urinen først og fremmest skulle tilføres KVL´s forsøgsmarker i
Høje-Taastrup til videre forsøg og undersøgelse, og delvis til Hyldemarken. Men fundene
af parasitterne, sammen med uafklarede forhold omkring KVL´s forsøgsmarker, forsinkede
udbringningen af urinen.
Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen vil på baggrund af de foreliggende resultater
foretage en vurdering af den opsamlede urin. Denne vurdering vil blive fremsendt til
Hyldespjældet, når den foreligger.
Den endelige vurdering af de mikrobiologiske resultater vil først kunne foretages,
når den igangsatte risikovurdering og rapporten fra KVL foreligger.
I Hyldespjældets projektbeskrivelse til Miljøstyrelsen blev der formuleret en række
forventninger til projektet, som det skulle give svar på. Det drejer sig om følgende:
Erfaringer med beboerreaktioner på urinopsamling i bymæssig bebyggelse:
Projektet har givet erfaringer med byboeres reaktioner. Projektet har vist at byboere
anerkender konceptet, men at teknikken skal fungere, så den lever op til moderne
standart.
Teknisk afklaring vedr. urinkrystalisering/rørdimensioner og anvendelse af centrale
tanke / dimensionering:
Det er endnu for tidligt at konkludere på rørdimensionens betydning (Ø 40 mm hhv. Ø
50 mm) for urinkrystalisering. Men det kan konstateres at selve urinslangen i toilettet
(Ø 23 mm) har tendens til at stoppe til.
Projektet har vist, at det er muligt at anvende fælles centrale tanke til opbevaring.
Det er for tidligt kategorisk at konkludere i forhold til tankenes dimensionering, da der
endnu ikke er givet tilladelse til at udbringe urinen på dyrkningsjord, men det må
formodes, at der ideelt set burde have være 1 evt. 2 tanke mere.
Lagring med mindst mulig kvælstoftab:
Der er ikke blevet målt på kvælstoftabet, men da der ikke er udluftning af systemet,
må det formodes, at det er meget lavt.
Måleresultater vedr. næringsstofindhold, smittefare og evt. fremmedstoffer:
Måleprogrammet er gennemført af KVL og afrapporteres selvstændigt. Der har ikke i
Hyldespjældet været hygiejniske problemer med opbevaringen af urinen.
Lagret/komposteret urins indvirkning på dyrkningsjord:
Det er fortidligt at konkludere på indvirkningen på dyrkningsjord, da urinen endnu
ikke er godkendt til udbringelse, og således endnu ikke har været anvendt på
dyrkningsjord. I følge planen skal urinen i første omgang tilføres KVL`s
forsøgsmarker, hvorfor det vil være KVL, der afrapporterer om indvirkningen på
dyrkningsjorden.
Anlægget har kostet kr. 647.000,- at etablere. Endvidere er der afsat kr. 100.000,-
til formidling (herunder afrapportering, udarbejdelse af 2 informationsfoldere og
afholdelse af erfaringsseminar).
Projektet er støttet af Miljøstyrelsen med kr. 690.000,- og af Agenda Center
Albertslund med kr. 57.000,-. Hyldespjældet har selv stået for projektudarbejdelse,
byggetilsyn, tilsyn med anlægget, løbende driftudgifter samt reperation og
vedligeholdelsen.
Albertslund kommune har indført mulighed for at søge om kloakafgiftsfritagelse for
spildevand, som på godkendt vis udnyttes i stedet for at blive tilført rensningsanlæg.
På sigt kan der blive tale om at opkræve betaling fra modtager for leveret urin.
Hvert år kommer der mange gæster på besøg i Hyldespjældet for at høre om
bebyggelsens grønne projekter. De kommer fra Danmark og Norden, såvel som fra Europa og
resten af verden. Alle gæster er blevet præsenteret for urinprojektet.
Agenda Center Albertslund udarbejde i 1999 den første informationsfolder om projektet.
Den anden udarbejdes i forbindelse med den officielle afslutningen af projektetperioden
den 31.12.2000.
Fotos fra projektet kombineret med et urinsorterende toilet bruges løbende som
udstillingsmateriale.
I medierne har projektet været omtalt i en lang række små og store artikler i både
lokale og landsdækkende blade og aviser, lige som et par satiretegnere har kastet sig
kærligt over projektet. En af Findlands største aviser har ligeledes behandlet projektet
i en stor artikel. Endvidere har det været flere indslag i både regional og
landsdækkende tv.
Da Hyldespjældet i 1999 blev indstillet af "Den danske bedømmelseskomite"
som Danmarks kandidat til Nordisk Råds Natur- og Miljøpris, indgik urinsorteringen som
en del af indstillingen.
Generelt set må det konstateres, at projektet især i starten fik en god
mediedækning, og at der har været relativ stor interesse omkring det. Sidst i
projektperioden har projektet imidlertid ikke i samme grad været i mediernes bevågenhed,
men den må formodes at kunne komme igen, når det bliver tilladt at udbringe urinen på
dyrkningsjorden. Til den tid er det endvidere planen at kontakte landbrugsfaglige og
tekniske blade/aviser.
Der har i alt været afholdt 5 Styregruppemøder i perioden den 25.11.98 til den
15.10.99. Den oprindeligt nedsatte Styregruppe er løbende blevet suppleret. @Brutto@styregruppen består af:
- Torben Sletten Larsen, Afdelingsleder, Hyldespjældet
- Lasse Scotte, @Hyldemarken@, Hyldespjældet
- Kirsten Schmidt, Embedslæge, Embedslæge inst. Kbh. Amt og Frb.
- Jakob Magid, Lektor, KVL, Inst. for Jordbrugsvidenskab, Lab. for Planternes Ernæring
- Simon Wrisberg, KVL, Inst. for Jordbrugsvidenskab, Lab. for Planternes Ernæring
- Anders Dahlsgaard, Lektor, KVL, Inst. for Veterinær mikrobiologi
- Viggo Nielsen, DTI Byggeri, Rørcenteret
- Martin Møller, DTI Byggeri, Rørcenteret
- Linda Bagge, Miljøstyrelsen, Kemikaliekontoret
- Mogens Kaasgaard, Miljøstyrelsen, Ferskvands- og Spildevandskontoret
- Thorvald Ovesen, Direktør Miljøforvaltningen, Albertslund kommune
- Hans Henrik Høgh, Miljøforvaltningen, Albertslund Kommune
- Arne Backlund, A & B Backlund ApS
- Frede Askjær, Birger Lund A/S, Rådgivende Ingeniører
- Povl Markussen, Agenda Center Albertslund og Hyldespjældets grønne miljøudvalg
|